Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi

Vi skal alle omstille vores liv og lokalsamfund, så vi undgår det, som mange forudsiger: At klodens økosystemer kollapser og gør vores skønne planet til et uvenligt sted at være for de kommende generationer.

Vi skal vende skuden og give en verden af genopbygning videre til vores børn og børnebørn. Derfor slår Levende Lokalsamfund på tromme for, at ændringer at vores livsstil skal udvikles til en egentlig klimastrategi. Spændet mellem livsstilsforandringer og hverdagspraksis udfoldes i denne artikel.

Livsstilsforandringer som hverdagspraksis

Helt enkelt handler det om, at vi skal skrue ned for den del af vores forbrug, der ødelægger jordens livsgrundlag. Til gengæld skal vi skrue op for den del, der giver større livstilfredshed. Mange af os vil have stor glæde af at veksle forbrug til tid. Og få tid til nærvær, natur, langsommelighed, deltagelse og eksperimenter. Inden for økosamfundene, som kan ses som fremtidslaboratorier i bæredygtige bo- og livsformer, kan det ses i et hverdagsliv præget af høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling.  

Men det kommer ikke af sig selv. Det er en livslang rejse, hvor vi vedvarende stræber efter at nedskalere vores ressourceforbrug og genopbygger naturgrundlaget, samtidig med at vi har en hverdag, hvor vi lever et godt og meningsfuldt liv.

Vi skal veksle forbrug til tid. Og få tid til nærvær, natur, langsommelighed, deltagelse og eksperimenter

Levende Lokalsamfund hjælper bofællesskaber, lokalsamfund og virksomheder med at skabe en kultur, hvor omstilling, fællesskab og samarbejdsrelationer giver oplevelser af det gode og meningsfulde liv. Det er en rejse, hvor vi skruer op for samarbejde, fællesskab og magt-med og ned for konkurrence, individualisering og magt-over. Målet er at skabe handlestærke fællesskaber, hvor mennesker trives, og hvor flere af vores behov mødes på immaterielle måder, frem for det naturødelæggende ’min bil er større end din bil’-forbrug.

Som jeg ser det, har mange fællesskaber endnu ikke har tilegnet sig den forståelse og de færdigheder, som er forudsætningen for at kunne høste de potentialer, der ligger i en ny social kultur. Den nye kultur kommer ikke af sig selv. Vi skal lære og træne – igen og igen. Fællesskaber kan lære noget af mennesker der har en praksis, som de træner en eller flere gange om ugen. Formålet er at blive dygtigere, mere opmærksom og skabe glæde og balance i deres liv. En praksis kan fx være meditation, yoga, fodbold, tage cyklen frem for bilen, en sundhedskur eller et årskursus på en forfatterskole.

Fællesskaber kan blive stærkere og udvikle deres kapacitet ved at få en praksis ind i den sociale organisation. Formålet er at bevæge fællesskabet i en retning, så det udfolder sine potentialer og øger medlemmernes trivsel og fællesskabets handlekraft. 

Målet er at skabe handlestærke fællesskaber, hvor mennesker trives, og hvor flere af vores behov mødes på immaterielle måder

Praksis i et fællesskab kan være mange ting. Praksis er relevant når man har nogle mål man gerne vil indfri, men fællesskabet er nybegynder inden for feltet. Det kan være fællesspisning, deleøkonomi, selvforsyning eller noget omkring møde- og beslutningsprocesser.

Praksis betyder at fællesskabet træffer et valg om at gøre noget gentagende gange, fordi det gerne vil indfri nogle mål der ligger til grund for valget af praksissen. Det kunne fx være kurser og udviklingsforløb der understøtter mål og værdier som fællesskabet finder betydningsfulde. Fx er sociokrati og permakultur det nye sort i grønne fællesskaber, uden at fællesskabet har den store kompetence inden for de to felter.

At få en praksis inden for sociokrati og permakultur, handler om at integrere et mindset og metoder der er meget forskelligt fra det vi har lært i skole og samfund. At vælge en sådan praksis kan være en stor og uoverskuelig opgave, hvorfor det forudsætter stærke værdier og et langt tilløb.

Derfor er det oplagt at supplere med mindre og mere enkle praksisser end en omfattende og systemisk praksis. Herunder finder I to praksisser, der på hver sin måde kan bringe fornyelse ind i fællesskabets sociale og organisatoriske kultur.

• Tre typer af møder – Få bedre beslutninger ved at skabe rum for tre typer af møder: Et om følelser, et om værdier og et hvor I træffer beslutninger.
• Nominering fremmer åbenhed og anerkendelse – Et alternativ til traditionelle valg, hvor frivillighed eller magt ofte har betydning for hvem der vælges.

---

Sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende

Igennem årene har jeg været medlem af og arbejdet for mange fællesskaber. Det der går igen er, at der er en stor lyst og gåpåmod til at skabe og leve det nye. Samtidig er der to barrierer, der begrænser fællesskabets evne til at udfolde sine potentialer. Den ene er struktur og handler om, at de sociale, økonomiske og tidsmæssige ressourcer er begrænset. Den anden er psykologisk og handler om den konservatisme og modstand mod læring og forandring, som vi alle bærer i os.

Syv grundregler der fremmer succes når man handler i fællesskab

Her vil jeg citere Karen T. Litfin, der i to år besøgte og boede i 14 økosamfund over hele jorden, hvor hun interviewede 140 beboere. Det gennemgåede i alle hendes interviews er, at sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt ved at bo i et økosamfund. Karen giver

Syv grundregler der fremmer succes, når man går sammen med andre om at lave et økosamfund:

1. Klarhed omkring vision og værdier.
2. Beslutningsprocesser der balancerer mellem inddragelse og effektivitet.
3. Kommunikationsformer der bygger på aktiv lytning og ikkevoldelig kommunikation.
4. Sang, dans festlighed og fælles arbejdsdage.
5. Inddrag børnene i de daglige gøremål.
6. Del livets glæder og sorger med hinanden.
7. Og det vigtigste – fortsæt med at lære og inkorporere det du lærer.

Livsstilsforandringer som klimastrategi

Livsstilsforandringer som klimastrategi handler om at støtte de borgere og lokalsamfund, der har lyst og motivation til at flytte sig, fra at være en del af problemet til at blive en del af løsningen. Det handler om at åbne omstillingens univers, så borgere og lokalsamfund oplever det meningsfulde i at lære, udvikle og eksperimentere med henblik på at flere borgere og lokalsamfund omstiller deres liv til bæredygtig hverdagspraksis, der bidrager til omstillingen af vores samfund.

Skal det blive til virkelighed skal der skabes en lev-og-lær læringskultur, der kan facilitere og inspirere de kollektive læreprocesser som lokalsamfundene løbende står over for. Det er her at folkeoplysning om bæredygtig udvikling har en stor opgave at løfte.

Vi skal skabe en ny fortælling om, hvad det vil sige at leve godt

Livsstilsforandringer som klimastrategi handler også om, at vi skal skabe en ny fortælling om, hvad det vil sige at leve godt. Og skabe en demokratisk fornyelse, hvor vi får brudt det politiske systems lænker til økonomiens vækst- og forbrugsdiktat. Nogle lænker der har medført, at det politiske system i dag er en motorvej i ødelæggelsen af naturgrundlaget. Et simpelt billede på dette er, at civilsamfundet skal i øjenhøjde med stat og marked. Civilsamfundets domæne skal udvides, det repræsentative demokrati skal nytænkes og markedskræfterne skal tænke tre bundlinjer; miljø, socialt og økonomisk.

Herunder præsenteres fem artikler, der på hver sin måde handler om livsstilsforandringer som klimastrategi:

• Vi skal nytænke vores hverdagsliv og lokalsamfund – en introduktion til emnet og en tro på, at der ligger et nyt grønt eksporteventyr gemt i den folkelige innovation
• Forskning i økosamfund – Fællesskab er den afgørende faktor i, at husholdninger i økosamfund har et lavere CO2 aftryk og en højere livstilfredshed, end den traditionelle danske husholdning
• Omstillingen kan øge vores livskvalitet – om folkeoplysning om bæredygtig udvikling og demokratisk fornyelse 
• Empati er nøglen til bæredygtige samfund – Empati og demokratisk deltagelse kan være nøgler til en højere livstilfredshed, end den forbrugersamfundet byder os.
• En grøn beskæftigelsesstrategi med fokus på omstilling og FN’s verdensmål – hvor lediges ventetid ses som en ressource i udviklingen af ny praksis og grøn jobskabelse.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk