Alternativet i Køge inviterer til oplæg og debat om lokalsamfund, verdensmål og omstilling af Køge til en bæredygtig kommune. Overalt på jorden viser lokalsamfund, at det er muligt at omstille til bo- og livsformer der er præget af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Med afsæt i den danske og globale økosamfundsbevægelse, fortæller Ditlev Nissen
Økosamfund
Netværk af økonomisk solidaritet opbygger lokal resiliens
Nedbrydningen af barriererne mellem økosamfund og de omgivende lokalsamfund, er spirende knudepunkter i samarbejdende og innovative netværk, der åbner muligheder for at opbygge lokal økonomisk resiliens (modstandskraft). Af Jonathan Dawson, Coordinator and Senior Lecturer – Economics For Transition, Schumacher College. Artiklen er bragt til Økosamfund i Danmark #75, marts 2014. Oversat af Ditlev Nissen. Kort
Økosamfund som bæredygtige fremtidslaboratorier
Økosamfund er fremtidslaboratorier, der udforsker alternativer til forbrugersamfundets livsstil. Eksperimenterne viser, at det er muligt at omstille til bo- og livsformer, der er præget af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. Af Ditlev Nissen, Levende Lokalsamfund. Artiklen er bragt i Nyt Fokus #4, september 2015 Økosamfund er bosættelser, der favner alle dele af livet: Alle
12. Problem- vs. Løsningsorienteret
Universiteterne er gode til at dissekere og analysere ”problemer”. Kurser i miljøstudier lyder ofte som én lang klagesang om, hvad der er galt med planeten. Vi er selvfølgelig nødt til at studere og lære at forstå konsekvenserne af vores handlinger og de alvorlige lokale og globale udfordringer, vi står overfor. Men der kommer et punkt,
9. Verdslig vs. Spirituel
“Jeg havde ingen anelse om at dette kursus ville være så spirituelt. Havde jeg vidst det på forhånd, ville jeg sikkert ikke have taget af sted. Når jeg ser tilbage på det, var kursets spirituelle orientering det mest meningsfulde for mig.” 9. afsnit i artiklen Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene? Forrige afsnit
8. Teori vs. Praksis
Skulle jeg vælge mellem to erfarne ansøgere til jobbet som underviser på et Living Routes kursus, hvor den ene havde en kandidatuddannelse, mens den anden havde en Ph.D., kunne jeg meget vel finde på at vælge kandidaten. Skønt denne præference nok ikke skaffer mig mange venner på de konservative universiteter, så er det et billede på endnu
7. Umiddelbar nærhed vs. Fællesskabets intimitet
“Jeg er så ensom” sagde hun henover frokostbordet. ”Er det rigtigt?” svarede jeg med vantro. ”Hvordan kan du være ensom blandt tusindvis af studerende og undervisere i sådan en dynamisk og spændende by?” Samtalen fandt sted i starten af 80-erne, da jeg var 2. års studerende på Cornell Universitet. Den efterfølgende samtale ændrede min forståelse
6. Fragmenteret vs. Tværfaglig viden
Googles direktør Eric Schmidt anslog for nogle år siden, at vi mennesker producerer lige så meget information på 2 dage, som vi gjorde fra civilisationens begyndelse og frem til 2003. Den eksponentielt stigende generering af viden er givet vis godt for Google, men jeg frygter at den stigende mængde data vil føre til, at viden
5. Konkurrence vs. Samarbejde
Når vi går ind i post-fossile verden, møder menneskeheden en forgrening på vejen i vores evolutionære rejse. Vi kan vælge en bunker mentalitet, hvor vi hamstrer ressourcer og våben, og bekæmper enhver ubuden gæst. Eller vi kan erkende vores fundamentale forbundenhed (inter-eksistens) og lære at leve i rette relationer til hinanden og til Jorden. Den
4. Hierarkisk vs. Heterakisk
Strukturen på de fleste amerikanske universiteter er ekstremt hierarkisk. Den administrative autoritet, der ofte er baseret på kontrol frem for kompetence, løber nedad fra rektor, til dekan og videre til administrativt og teknisk personale af forskellige grader. Den akademiske rangorden har professorerne på toppen. Herunder kommer lektorer, adjunkter, instruktører, Ph.D’er og forsknings-/undervisningsassistenter. Og hvem står