En grøn beskæftigelsesindsats med fokus på omstilling og verdensmål

Coronakrisen har ført til en øget arbejdsløshed, der nok kommer til at vare nogle år frem. Klimaet, miljøet og FN’s verdensmål kalder fortsat på omstilling af vores produktions- og forbrugsmønstre, transportvaner og livsstil, så de kommende generationer kan gå en bæredygtig fremtid i møde. Heldigvis har mange mennesker, både ung og ældre, lyst til at omstille deres liv til livsformer der er mere bæredygtige. Derfor bør regeringen skabe rammer for en grøn beskæftigelsesindsats, hvor en vanskelig situation for både borgere og samfund, vendes til nye muligheder, ved at skabe en beskæftigelsesindsats der har fokus på bæredygtig omstilling og FN’s verdensmål.

I 2013 var jeg med til at lave 6 ugers kurser for ledige. Kurset havde titlen Omstillingsagent og var inspireret af økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik. Omstillingsagent holdt til i Kulturhuset Felix i Lejre og havde Lejre Økologiske Kommune som læringsrum. Kurset byggede på tre søjler

  1. Uddannelse af ledige med fokus på omstilling til bæredygtighed
  2. En beskæftigelsesindsats hvor de lediges ventetid ses som en ressource i udvikling af omstillingsprojekter og lokal implementering af FN’s 17 verdensmål
  3. Grøn jobskabelse og etablering af grønne væksthuse.

Erfaringerne fra 2013 danner grundlag for en opdatering af kursuskoncept, som søges etableret i det kommende år. Hvis du kender nogen der kan være med til at virkeliggøre ideen om en grøn beskæftigelsesindsats, vil jeg gerne høre fra dig.

Praksisnært og helhedstænkende

Undervisningen består af to dimensioner. Den praksisnære undervisning der foregår ude i praksisfeltet, der hvor omstillingen er i fuld gang. Det kan være hos en lokal bygmester, landsbyen der har etableret en lokal udviklingsfond, virksomheden der forædler lokale fødevarer eller kommunens affaldshåndtering.  

Den anden dimension handler om en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, designet ud fra bæredygtighedshjulet og økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik. Her undervises kursisterne i den sociale dimensions samarbejdsorienteret fællesskabsopbygning, den økologiske dimensions tilgange til natur, produktion og teknologi, den økonomiske dimensions bud på økonomi og strukturer der fremmer lokal udvikling, samt den kulturelle dimensions bud på et nyt verdensbillede. Kurset afsluttes med et designforløb, hvor det lærte omsættes til et omstillingsdesign, der har rødder projektets omstillingsbutik. Det seks ugers lange kursusforløb skaber rammen for en læringsrejse, der kan give mennesker en livsforandrende oplevelse.[1]

Bæredygtighedshjulet illustrer en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed.

Den aktionsbaseret og praksisnære pædagogik giver hands-on oplevelser af konkrete omstillingstiltag. Underviserne er først og fremmest praktikere der har erfaring med bæredygtighed i lokalsamfund, virksomheder og kommuner. Fx folk der er knyttet til et økosamfund, erhvervsdrivende der har omstillet deres virksomhed til bæredygtighed samt embedsfolk der arbejder i spændet mellem lovgivningens ofte snærende rammer og praktikernes behov for at eksperimentere og udfolde det potentiale der ligger i den ankommende fremtid. Desuden bidragere forskere og undervisere der har deres rødder i undervisning, innovation og projektudvikling.


Forandring og forvandling på tre niveauer

Undervisningens form og indhold reflekteres løbende ind i 1) den enkelte kursists oplevelser og holdets sociale sammenhængskraft, 2) samspillet med lokalsamfund og samarbejdspartnere og 3) det globale niveau, fra kommune og virksomheder til lovgivning, økonomiske strukturer og FN’s verdensmål. Steen Hildebrandt formulere de tre niveauer på følgende måde:

JEG – Det personlige niveau hvor vi tilegner os et nyt verdensbillede, som anerkender, at vi er forbundne og indbyrdes afhængige, og som fremmer livets blomstring på kloden i alle dets storslåede former.

VI – Det lokale niveau handler om, hvordan små, succesfulde, lokale, bæredygtige projekter og nye fremspirende teknologier kan gøres til succesfulde mainstream-initiativer.

VERDEN – Det globale niveau, der handler om at facilitere stærke og vedvarende globale partnerskaber mellem mennesker, lokalsamfund, regeringer, NGO’er og virksomheder.


Omstillingsdesigns i den virkelige verden

En omstillingsbutik er knyttet til kurset. Her kan virksomheder, lokalsamfund, foreninger og institutioner byde ind med projekter, som kursisterne arbejder med på den sidste halvdel af kurset. Gennem projektarbejdet indhenter kursisterne relevant teoretisk materiale, erfaringer fra andre praktikere og de søger dialog med relevante fagpersoner, medarbejdere eller borgere. Målet med opgaverne er, at kursisterne bidrager med input til designs/løsninger til glæde for både kursister, projektudbyder og den overordnende omstilling.

Eksempler på omstillingsdesigns

På omstillingsagent-kurserne i 2013 lavede kursisterne ti designopgaver. Herunder er overskriften på fem af dem:

  • Økoturisme – en cykelrute for børnefamilier med fokus på bæredygtighed, økologi og smuk natur.
  • Byens baggårdshøns – om høns i en gård i Blågårdsgade på Nørrebro.
  • Skovhavedyrkning i fællesskab – en undersøgelse af betingelserne og mulighederne for at etablering af en skovhave på jord ejet af Lejre Kommune.
  • Selvforsyning i økolandsbyen Hallingelille – et design så man i fremtiden kan opnå at 80 % af fødevarerne er lokalt produceret.
  • Økologi i børnehøjde – et inspirationsrum for børn beliggende i Byens Økocenter (den 6. designopgave).
Præsentation af omstillingsdesign.

Ved afslutning af kurset blev opgaverne præsenteret ved en offentlig ’fernisering’. I den forbindelse udtalte Tina Unger, Lejre kommunens klima- og bæredygtighedskoordinator: ”Mange af projekterne kan kobles direkte på igangværende aktiviteter. Kursisterne har været rigtig gode til at tænke sig ind i de muligheder, som økologien giver for Lejre. Derfor er projekterne en god inspiration for os her i Lejre”.


Hvad siger kursisterne om Omstillingsagent

”Kursets positive ånd og begejstring er det mest værdifulde for mig. Jeg glæder mig til at gå på opdagelse i de mange materialer vi har liggende i dropbox.” Jannie Olsen, laborant, agronom, ph.d.

”Tusind tak for de fodaftryk af passion, stædighed, vedholdenhed, kompetencer, sammenhæng, rummelighed og varme, som I har sat i mig .” Pernille Glensbo Uglebjerg, pædagog.

”En masse gode kontakter til mennesker der har hænder og hjerte i den grønne omstilling.” Dorte Lykke Holm, afspændingspæd. og council guide.

”Omstilling handler ikke kun om miljø, men også om en selv. Jeg har lært en del socialt, i forhold til gruppen og mig selv. Men også om matrix landbrug, permakultur, cradle 2 cradle, m.m. Sophie Labeau, b.sc. i miljøteknologi.

Jeg er blevet bekræftet i min lyst til værdifulde fællesskaber. Sammen er vi stærke.” Anne Persson, jordmoder.

”Helstøbt kursus med dynamisk vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, oplevelser, ekskursioner, inspiration, viden, deling og fokus på bæredygtighedshjulets fire dimensioner.” Iben Lund, antropolog, coach, journalist

Hands-on høst af persillerod på Skovlygård.

Hvad lærer en omstillingsagent

På det abstrakte plan giver læringsforløbet inspiration og metoder til at fremme livsstilsforandringer og lokalisering, der er karakteriserede ved tre felter: Større livstilfredshed, lavere miljøbelastning og levende lokalsamfund. Målet er at give kursisterne kompetencer så de kan bliver medskabere af betingelser der gør, at mennesker kan leve/omstille til et liv med en større livstilfredshed og en lavere miljøbelastning. Som det blandt andet kommer til udtryk i Forskningsprojektet COMPASS[2]:

  • Husholdninger i økosamfund har et CO2 aftryk der er 30-50% lavere end den gennemsnitlige danske husholdning.
  • Medlemmer af grønne fællesskaber, der i gennemsnit har et CO2 aftryk på 8,4 ton, har en lidt større livstilfredshed, sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et gennemsnitligt CO2 aftryk på 22,6 ton.[3]

Det tredje felt, levende lokalsamfund, handler om det der ligger til grund for, at Torup landsby i 2019 blev kåret som årets bæredygtige landsby – og som gjorde at Halsnæs Kommune i 2011 udpegede økosamfundet Dyssekilde (der ligger i Torup) som kommunens 5. strategiske erhvervsklynge. Dynamikken beskrives i forskningsrapporten ”Hvad skaber rurale succeser og hvor langt rækker brandet – Eksemplificeret ved landsbyen Torup i Halsnæs kommune” fra 2019”.[4]

Mange steder i Europa bidrager lokalsamfundsledede initiativer til at skabe social, økonomisk og økologiske omstilling. Dette omtales i rapporten Reshaping the Future: How local communities are catalysing social, economic and ecological transformation in Europe[5], der er udarbejdet af European network for community-led initiatives on climate change and sustainability (ECOLISE).

Læring på det konkrete plan

På det konkrete plan er der opstillet syv læringsmål. Det første er viden om og indsigt i FN’s verdensmål og en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. De andre seks lærignsmål offentliggøres når kurset udbydes.

Undervisning på Hesselbjerggård.

Ligheder med Holma Folkhogskola

Pædagogisk er der mange ligheder mellem det de laver på Holma Folkhogskola i Sverige og det vi lavede på Omstillingsagent. Præsentationen Sociocracy and Permaculture Design in a School Setting giver et godt billede af noget af det, som jeg drømmer om at lave.


Målgrupper, varighed og aktiveringsforløb

Klimaet, miljøet og FN’s verdensmål kalder intenst på omstilling af vores produktions- og forbrugsmønstre, transportvaner og livsstil, så de kommende generationer kan gå en bæredygtig fremtid i møde. Intelligente designs kan gøre at en grøn beskæftigelsesindsats bliver til gavn for både samfundet, miljøet og de ledige. Her følger tre eksempler på hvordan forløb under en grøn beskæftigelsesindsats kan designes.

Et seks ugers selvvalgte kurser for ledige, ud fra omstillingsagent-konceptet der er beskrevet herover. Sådanne kurser bevilliges og betales af den lediges a-kasse. Kurset udbydes af en anden aktør i samarbejde med en uddannelsesinstitution.

Kurser der udbydes af lokale jobcentre i samarbejde med en ekstern aktør. For at komme ordenligt rundt om det faglige bør hvert kursus være af 2-3 måneders varighed. Indholdet i tre kursusforløb: 1) Omstillingens faglighed og de lokale udviklingspotentialer. Der er knyttet en omstillingsbutik til kurset. 2) Design og metodeudvikling i forhold til større omstillingsprojekter. 3) Innovation, iværksætteri og virksomhedsdrift, med henblik på egentlig jobskabelse.

Nyttejobs der kombinere læring og samfundsmæssig nytte. Forløb for unge der er ramt af ungdomsarbejdsløshed eller som af sociale årsager har en svag tilknytning til arbejdsmarked. Udover den konkrete nytte og værdiskabelse som de unge kan gøre i en verden der kalder på bæredygtig omstilling, arbejder den helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed med social empowerment, der giver kursisterne impulser til at mestre deres eget liv på nye og konstruktive måder.

Projektsparring fra medkursister og undervisere.

En grøn beskæftigelsesindsats med Stevns som eksempel.

Coronakrisen har medført at mange mennesker er blevet arbejdsløse. Det er en udfordring for samfundet og for mange af de mennesker der berøres af arbejdsløshed. Spørgsmålet er om vi kan måde problemet på en måde, at det bliver en del af løsningen? Ved at etablere en grøn beskæftigelsesindsats kunne de arbejdsløses ventetid blive en ressource i omstillingen af lokalsamfund, virksomheder og kommunale institutioner til bæredygtighed og derved bidrage til at indfri 70% reduktionsmålet af det danske CO2 udslip.

Ser vi på Stevns, så har kommunens § 17,4 udvalg, der har til formål at øge fokus på FN’s verdensmål, formuleret fire visioner for 2030, hvor en grøn beskæftigelsesindsats kunne være en ressource i virkeliggørelsen af de fire visioner. De er følgende:

  • I 2030 trives Stevnsborgerne i bæredygtige, drivhusgasneutrale, grønne boliger. Der er høj aktivitet i de mange sociale, kulturelle og produktive fællesskaber.
  • I 2030 er naturen på Stevns vildere og bidrager til optagelse og lagring af drivhusgasser. Naturen er integreret i kulturlandskabet og i bebyggelserne. Der er nem og daglig adgang til naturen.
  • I 2030 er der flere bæredygtige arbejdspladser på Stevns. Samtidig giver offentlig/fælles transport optimale muligheder for bæredygtig drivhusgasneutral transport.
  • I 2030 er Stevns et eftertragtet læringssted for, hvordan man kan arbejde konkret med verdensmålene.

I marts 2014 lavede frem grønne foreninger udtalelsen Tænk klima og miljø ind i beskæftigelsesindsatsen. Udtalelsen uddyber beskæftigelsesindsatsens tre søjler: 1) Uddannelse af ledige med fokus på omstilling til bæredygtighed. 2) En beskæftigelsesindsats hvor de lediges ventetid ses som en ressource i udvikling af omstillingsprojekter og lokal implementering af FN’s 17 verdensmål. 3) Grøn jobskabelse og etablering af grønne væksthuse.


Accelerer en udvikling der oftest tildeles få ressourcer

En grøn beskæftigelsesindsats skal på den ene side være et meningsfuldt tilbud til de ledige, men henblik på at komme tilbage til arbejdsmarked. Samtidig er indsatsen en ressource i forhold til den lokale omstilling og implementering af verdensmålene.

Beskæftigelsesindsatsen kan have form af 6 ugers kurser for ledige der er medlem af en a-kasse. Det kan være kurser der udbydes af jobcenteret med fokus på omstillingens faglighed og udviklingspotentialer, design og metodeudvikling samt iværksætteri og virksomhedsdrift. Desuden vil der kunne laves nyttejobs der kombinere læring, social empowerment og samfundsmæssig nytte.

Kombineres ovenstående med et grønt væksthus kunne indsatsen være med til at accelerere en udvikling, der kunne være med til at virkeliggøre visionerne formuleret af Stevns kommunes §17,4. Her vil lavthængende og endnu ikke markedsparate frugter kunne udvikles til nye grønne jobs der sigter mod en bæredygtige kommune samt indfrielsen af FN’s 17 verdensmål.


Har du spørgsmål vedrørende beskæftigelsesindsatsen eller kendskab til en uddannelsesinstitution, der kunne være interesseret i at udbyde omstillingsagent-kurset, hører jeg gerne fra dig.


[1] Daniel Greensberg formulere det således: ”Følelsen af at høre til, som Living Routes studerende oplever i økosamfundene, vækker og tilfredsstiller ofte behov, som mange ikke engang vidste de havde. Og når først følelsen af samhørighed har fået næring, så spreder den sig til at inkludere bredere og bredere fællesskaber – både menneskelige og ikke-menneskelige.”

[2] COMPASS er et samarbejde mellem forskere og praktikere, der sammen har skrevet bogen VIGØR – fortællinger fra den grønne frontlinje, der handler om organisering og pleje af grønne fællesskaber.

[3] Resultaterne er endnu ikke offentliggjort men omtalt i artiklen Økosamfund skaber viden som Danmark har brug for.

[4] ”Borgerforeningen i Torup ønskede i 1986 at give plads til Økologisk Landsbysamfunds Kommanditselskab (ØLK). Denne sociale investering fra det oprindelige Torup og ØLK udnyttede det store potentiale, som beboerne tilsammen udgjorde. Gennem workshops og borgermøder er denne fortælling dukket op flere gange, ligesom landsbyens beskedne borgertal flere gange er nævnt. Det forhold, at man hurtigt fik navne og ansigter på hinanden betød, at Torup-borgere og tilflyttere ikke forblev fremmede for hinanden. Desuden fremhæver flere, at den relativt langsomme udbygning af Økosamfundet Dyssekilde (bl.a. på grund af økonomisk krise i det danske samfund generelt) gjorde, at det var nemmere at integrere de nye beboere i det allerede eksisterende fælleskab i Torup.” https://docplayer.dk/112177932-Koebenhavns-universitet-hvad-skaber-rurale-succeser-og-hvor-langt-raekker-brandet.html

[5] https://www.ecolise.eu/wp-content/uploads/2016/02/Status-Report-on-Community-led-Action-on-Sustainability-Climate-Change-in-Europe-2019.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.