Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet

Vi skal omstille verden! Her har folkeoplysningen en vigtig rolle. Og den kan lære meget af omstillingsbevægelsen, der har opnået epokegørende resultater med afsæt i lokal samskabelse, livslang læring og aktivt medborgskab.

Artikel er bragt i Fritid & Samfunds tidsskrift kultur & fritid nr 3 2018, der har temaet ‘Verdensmål er foreningsmål!’ Du kan læse artiklen herunder eller alle tidsskriftes artikler i denne pdf udgave af tidsskriftet.

Vi skal omstille verden

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål under overskriften ”OMSTIL VORES VERDEN – Dagsorden 2030 for bæredygtig udvikling”. Verdensmålene er en opfordring til alle verdens regeringer, virksomheder og civilsamfund om at omdirigere menneskeheden i en bæredygtig retning. Verdensmålene er universelle. De gælder os alle, uanset om vi bor i en slumby i Latinamerika, på kanten af ørkenen i Afrika eller i et villakvarter i Europa. Vi må alle forstå, – særligt os der lægger det største beslag på naturens ressourcer, at Jordens grænser for den menneskelige og industrielle aktivitet er overskredet. I stedet skal vi opbygge samfund der er robuste og modstandsdygtige over for de klima- og miljømæssige forandringer vi ved er på vej.

Bæredygtighed handler også om at skabe et værdigt liv for alle mennesker på Jorden, hvilket er udtrykt i princippet ’leave no one behind”. Derfor er økonomisk udvikling, social inklusion og miljømæssig bæredygtighed tre ligeværdige faktorer i omstillingen til bæredygtige samfund.

Skal vores børnebørn- og oldebørn i år 2100 kunne sige, at menneskeheden ændrede kurs og skabte bæredygtige muligheder for fremtidige generationer, er det fra NU og i de kommende 5-10 år vi skal ændre histories gang! Mange klimaforskere mener allerede det er for sent. Som fx norsk klimaforsknings grand old man, Knut Halvor Alfsen, der sammen med fire andre internationale forskere har givet udtryk for, at de ikke længere tror på, ”at menneskeheden klarer å hamle opp med tidens største utfordring – global oppvarmning. … Utviklingen bliver stygg og fæl”.

Det er i dette spændingsfelt mellem håb og katastrofe, at folkeoplysningen, sammen med videnskaben, erhvervslivet, stat og kommuner samt tusindvis af lokale og globale aktører, skal bidrage til at gøre verdensmålene til virkelighed. Videnskabsmanden Johan Rockström, tidligere leder af Stockholm Resilience Centre, har deltaget i kortlægningen af fire udviklingsscenarier. Konklusionen er, ”at intet mindre end en transformation er nødvendig, hvis vi skal have nogen som helst chance for at leve op til verdensmålene uden at spille hasard med det økologiske systems stabilitet.”

Hvad er folkeoplysningens rolle i en situation hvor vi skal omstille vores samfund fra det vi kender i dag til ukendte bæredygtige samfund? Hvor regeringer og store koncerner bidrager med top-down tilgange til omstillingen, skal folkeoplysningen med udgangspunkt i livslang læring og aktivt medborgerskab engagere borger og lokalsamfund i opbyggelige bottom-up processer.

Vi skal ændre livsstil

Vi der bor i den rige og storforbrugende del af verden kan ikke komme uden om, at vi skal ændre livsstil. Ifølge Verdensnaturfonden forbruger hele menneskeheden ressourcer, som om vi har 1,7 jordklode til rådighed. Danskerne forbruger som om vi har 3,6 jordkloder til vores rådighed, hvilket er dobbelt så stort som verdensgennemsnittet og pænt over det europæiske gennemsnit på 2,8 jordkloder. Måles vores ressourceforbrug i økologisk fodaftryk, har hver dansker et aftryk på 8,3 globale hektar (gha). Jorden består af 13,4 mia. gha. Fordeles de på 7 mia. verdensborgere, er der i gennemsnit 1,9 gha pr. person. Forestiller vi os at alle verdens borgere skal have mulighed for at bruge den samme mængde pr. borger, skal vi dansker reducere vores ressourceforbrug med et sted mellem 70 og 80 %. Ovenstående beregninger er naturligvis hypotetisk, men de giver et billede af den udfordring menneskeheden, og dermed også danskerne, står over for.

Borgere og lokalsamfund er en del af løsningen

Sidste forår lavede Aftenskolen Lysglimt (stiftet i 2017) en bæredygtighedsstrategi. På opfordring fra Fritid & Samfund deler jeg her de tanker og ideer der ligger til grund for strategien. Formålet  er først og fremmest at støtte de borgere og lokalsamfund der har lyst og motivation til at flytte sig, fra at være en del af problemet, til at blive en del af løsningen. Folkeoplysningen skal skabe rammer for læring, eksperimenter og etablering af lokale (lærings-) fællesskaber, hvor de i en trinvis omstilling af deres liv og lokalsamfund får erfaringer med, og dermed kan vise andre, hvordan man med udgangspunkt i hverdagslivet kan bidrage til den store omstilling.

Et andet formål er at være med i partnerskaber på tværs af foreninger, erhvervsliv og kommunen, hvor vi sammen skubber på projekter, som ingen af ’sektorerne’ kan virkeliggøre alene. Det kunne være tvær-sektoralle projekter om det affaldsfrie samfund (cirkulær økonomi), med det mål at etablere butikker og virksomheder inden for reparation og genbearbejdelse af f.eks. tøj, møbler  og elektronik. Eller det kunne være at etablere grønne områder i bymidten, ved skoler, institutioner og arbejdspladser. De grønne områder kan drives som undervisningsforløb i folke- og aftenskoler, i samarbejde med børn, beboere og personale fra de nærliggende børnehaver og plejehjem. Med hjælp fra frivillige ildsjæle og stressramte i kommunale ’raskeforløb’. Naturligvis i samarbejde med folk der ved noget om biodiversitet, CO2 lagring, fødevareproduktion og menneskers trivsel. Eller noget helt tredje. Det afgørende er, at flere af partnerne tro på, at det fremmer omstillingen til bæredygtighed.

Strategien rummer nogle bud på hvad folkeoplysning om bæredygtig udvikling er for en størrelse. Den har afsæt i det folkelige engagement og i en forståelse af, at Danmark er verdensmester i vindmøller, økologi og økosamfund. Tre succeser der bygger på dynamiske samspil mellem viljestærke borgere, ihærdige entreprenører og fremsynede politikere. Det er dén iboende udviklingskraft, der er blandt mennesker, som folkeoplysningen skal aktivere. Her er der tre læreprocesser; individuelle, kollektive og demokratiske, der på hver sin måde kan styrke det folkelige bottom-up engagement i implementeringen af de 17 verdensmål.

Individuelle læreprocesser

Dette er den gængse læreproces i aftenskoler og folkeoplysningsforbund. I forhold til verdensmålene handler det om hvad den enkelte borger kan gøre for at handle og leve mere bæredygtigt. Det kan være kurser om årstidens grøntsager, plantebaseret kost eller kurser der støtter én i at ændre vaner og få en sundere levevis. Det kan være havekurser om vilde blomster, biodiversitet og flerårige grøntsager. Om terapi- og skovhaver. Workshops om deleøkonomi og cirkulærøkonomi set fra husholdningens og lokalsamfundets perspektiv. Om hvordan verdensmålene kan være med til at igangsætte lokale udviklingsprocesser. Det afgørende er, at undervisningen indeholder meningsfulde og nærværende svar på nogen af de problemer vi har som mennesker og samfund, fx ensomhed, sundhed, demokrati, klima og miljø.

I Lysglimt beder vi alle undervisere om at relatere deres undervisning til verdensmålene. Vi arbejder på at foredrag, kurser og udflugter har fokus på livskvalitet, hverdagsnære løsninger og de lokale miljø- og klimaforandringer. Samt de dilemmaerne der ligger i at omstille vores liv, lokalsamfund og kommune til bæredygtighed. Ligeledes ønsker vi at lave aktiviteter der lægger op til samtaler og livslang læring om livet, kommunen og verden – nu og i 2050.

Kollektive læreprocesser

Formålet er at etablere lærings- og handlefællesskaber hvor borgere og lokalsamfund går sammen om at implementere verdensmålene med udgangspunkt i hverdagslivets behov, de stedbestemte muligheder og borgernes fremtidsvisioner. I dette arbejde er der mange lærermestrer. En af dem er andelsbevægelsen, der, sammen med andre af datidens bevægelser har skabt fundamentet for nutidens velfærdssamfund. Min lærermester er den lokale og globale økosamfundsbevægelse. Her har økosamfund over hele verden bidraget til udviklingen af lev-og-lær kurset Ecovillage Design Education, der er afholdt over 300 gange på 110 vidt forskellige steder i verden. Det traditionelle kursus er fire uger langt, hvor 15-30 kursister bor og lærer om de løsninger og udfordringer, som det beværtende lokalsamfund arbejder med. Ligesom verdensmålene er der her en helheds-orienteret tilgang til bæredygtighed. Hovedfagene er økologi, økonomi, kultur/verdensbillede og det sociale. Der veksels mellem teori, praktiske øvelser og oplevelser af hvordan det lærte indgår i helheden. I en afsluttende designopgave bruger kursisterne deres eget lokalsamfund som case.

Omstillingsagenter undervises på Hesselbjerggård

Kurser af den karakter strækker sig over mindst fem weekender. Underviserne er lokale praktikere og ildsjæle, faglærere samt en ’væver’ der opbygger fællesskabet og binder mangfoldigheden sammen i en helhed. Uanset om der undervises i lokaløkonomi, permakultur eller beslutningsprocesser, er træning i kommunikations- og relations kompetencer et gennemgående element i lev-og-lær pædagogikken. Formålet er at fremme en kultur der vedligeholder og udbygger den enkeltes og fællesskabets sociale kapacitet. De centrale aspekter er dialog, fællesskab og samarbejde, frem for diskussion, individualisering og konkurrence.

Folkeoplysningen kan lære af omstillingsbevægelsen

Der er tre grunde til at økosamfundenes lærdom er relevant i forhold til folkeoplysningens engagement i virkeliggørelsen af FN’s verdensmål. Den første er de effekter, som er et resultat af økosamfundenes design. I beboerperspektiv er effekten høj livskvalitet; handlestærke og omsorgsulde fællesskaber, der på tværs af alder, uddannelse og ejerformer selvforvalter hverdagsliv og lokalsamfund. I miljøperspektiv er effekten et CO2 udslip på 60-70 % under nationale gennemsnit og økologiske fodaftryk der er under 50 % af nationale gennemsnit. I et landdistriktsperspektiv siges det, at ”øko-landsbyer er det bedste middel mod landsbydød vi har, for det virker med det samme, hvis man får et tilskud af sådanne ivrige mennesker”.

For det andet er økosamfund, på linje med permakultur- og transition town bevægelsen, en global bølge af borgerinitieret lokalsamfund og omstillingsbyer, der viser at det er muligt at leve et godt og rigt liv samtidig med at man omstiller til bæredygtige bo- og livsformer. Etableringen af ECOLISE (European network for community-led initiatives on climate change and sustainability), stiftet af 43 organisationer i 16 lande, viser at bevægelsen har viden og erfaringer, som folkeoplysningen med stor gavn kan være med til at formidle til traditionelle boligområder.

Den tredje grund handler om livskvalitet og medborgerskab. Om inklusion, genkendelighed og anerkendelse. Om fællesskaber der værdsætter den mangfoldighed der opstår, når folk lærer, arbejder, udvikler og beslutter i fællesskab. Hvor metoder og værdier er i familie med metoderne fra den dialogbaserede konfliktløsning. Her opstår en kultur med opmærksomhed på balancen mellem individ og fællesskab, hvor jeg kan være mig og du kan være dig, hvor vi søger det fælles og udvikler os sammen, ud at den ene skal lave om på den anden.

Demokratiske læreprocesser.

Det tredje ben i folkeoplysning om bæredygtig udvikling handler om demokratisk fornyelse. Idéen er at få det kæmpe civilsamfundsengagement, der er fundamentet i at Danmark er verdensmester i vindmøller, økologi og økosamfund, integrerede i de demokratiske styreformer. Den folkelige innovationskraft skal bidrage til en vitalisering og en fornyelse af vores demokrati. Borgerne skal inviteres med i udvikling og implementering af politiske dagsordener, så der skabes dynamiske samspil mellem FN’s verdensmål, folkeoplysende læreprocesser og kommunens udvikling. Formålet er at igangsætte omstillingsprocesser der sigter efter høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. En måde at gøre det på, kunne være at invitere borgerne med i udviklingen af en Den bæredygtige kommune 2050 – den kommune vi vil give videre til vores børn og børnebørn. De visioner der opnår støtte fra kommunalbestyrelsen, danner grundlag for projekter som borgere, lokalsamfund og foreninger er med til at udvikle og implementerer. Et eksempel på en sådan proces kan ses sidst i artikel Folkeoplysning, verdensmål og kommunale 2030-planer.

Et robust og modstandsdygtigt demokrati

Der er tre grunde til at folkeoplysningen skal bidrage til, at vores demokrati bliver robust og modstandsdygtigt over for u-bæredygtighedens disruption. Den første er at borgere og lokalsamfund er super kompetente bottom-up aktører, der kan bidrage til lokal bæredygtig udvikling. Den anden er at lokal selvforvaltning og demokrati som livsform skaber robuste fællesskaber og øger menneskers livskvalitet. Den tredje er, at det repræsentative demokrati for øjeblikket befinder sig i (mindst) tre kriser.

Kriserne er følgende:

1: Magtesløshed over for komplekse udfordringer som klimaforandringer, ressource-udnyttelse og flygtninge.

2: Mistillid til politikere og politiske institutioner. Sammenlægningen af kommunerne øgede afstanden mellem borgere og politikere. Ved kommunevalget i 2017 blev der i Køge talt om udkantskøge, fordi borgere i udkanten af kommunen oplevede sig tilsidesat af en kommunalbestyrelse hvis fokus var på væksten i og omkring Køge by. Handler det om Christiansborg tales der ofte om politikerlede. Ligeledes er mange borgere kritiske over for EU, da de oplever at beslutningerne træffes langt fra deres hverdag. Populismen gødes af globalisering (læs centralisering), af befolkningens mistillid til politikerne og demokratiets magtesløshed over for de emner som borgerne bekymre sig om. Udviklingen i USA, Ungarn og Storbritannien er eksempler på denne udvikling. Populisterne vil knægte eliten, hvilket kan være et ædelt formål, men ofte ender de med at knægte demokratiet.Ungdommensskolestrejker er et andet eksempel på mistilliden til det politiske systems duelighed.

3:Ubalance mellem stat, marked og civilsamfund. Kravet om konstant økonomisk vækst og stigende forbrug har gjort, at markedsøkonomien er blevet en langt stærkere spiller end demokratisk valgte regeringer. Som konsekvens af markedets og regeringernes hastværk og centralisering, bliver civilsamfund kørt over. Reaktionerne blomstre med Brexit, Sverigedemokraterne, skolestrejker og borgere i gule veste. I bund og grund tror jeg, at de fleste af hellere vil skabe lokal bæredygtig udvikling, frem for at stå uden for og være utilfredse med politikere og dysfunktionelle demokratier.

Folkeoplysning om bæredygtig udvikling skal bidrage til omstillingen af det danske samfund. Samtidig skal folkeoplysningen understøtte en udvikling der opbygger civilsamfundet, så det kommer i øjenhøjde med, og indgår i ligeværdige og dynamiske samspil med, stat og marked i bestræbelserne på at implementere FN’s verdensmål lokalt og globalt. I et folkeoplysende perspektiv er kampen for – og glæden ved – livet, også en kamp for et robust og modstandsdygtigt demokrati.

Af Ditlev Nissen: Manden bag Levende Lokalsamfund og bæredygtighedskonsulent i Aftenskolen Lysglimt. Hans engagement inden for konfliktløsning og økosamfund ligger til grund for tankerne i aftenskolens bæredygtighedsstrategi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.