Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund

Empati og demokratisk deltagelse er to betydningsfulde nøgler, hvis vi skal kunne håndtere de mange forbundne kriser, vi står over for. De kan samtidig også være nøglen til en højere livstilfredshed, end den forbrugersamfundet byder os.

Af Ditlev Nissen, underviser og facilitator i Levende Lokalsamfund. Artiklen er udgivet som kronik i Information den 3. september 2022

»Empati er nøglen. Det er en konklusion, der givetvis provokerer andre af bidragyderne til Limits and Beyond. Frem for at undsige demokratiet og ty til en meget stærkere statsmagt sætter flere af dem deres lid til, at vi som mennesker er ved at indse den hidtidige udviklingsmodels blindgyde og i fællesskab kan fremme nye værdier som ramme for udviklingen.« Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen her i avisen om rapporten Limits and Beyond

Artiklen gav mig lyst til at fortælle om nogle af de steder i Danmark, hvor vi allerede opbygger fællesskaber med andre og mere bæredygtige værdier – og hvor den ydre, grønne bæredygtighed går hånd i hånd med den indre bæredygtighed.

Vi skal indse, at vi står i en blindgyde. Og vi skal værne om og udvikle vores demokrati, så det bliver et enzym i omstillingen af vores samfund. Et første skridt er: at erkende, at opdragelse, reklamer, psykologiske, økonomiske og kulturelle vilkår socialiserer os til en arbejds- og forbrugskultur, der gør, at vi alle er medskabere af de klima- og miljøproblemer, som truer vores eksistens. Dernæst skal vi igangsætte en empatisk forandring af vores liv og lokalsamfund.

Lige nu afholdes det årlige klimafolkemøde i Middelfart, og lige rundt om hjørnet venter os et folketingsvalg. Øverst på dagsordenen bør være det mest afgørende valg, vi står over for. Det ene valg er: Business as usual – krydret med grøn vækst. Det vil med tiden føre til lidelsesfulde livsbetingelser for vores børne- og oldebørn, fordi ødelæggelsen af naturgrundlaget ikke stoppes.

Et andet valg er netop empatiens vej. Det kan ses som en vekselvirkning mellem systemopgør og personlig udvikling.

Et andet valg er netop empatiens vej. Det kan ses som en vekselvirkning mellem systemopgør og personlig udvikling. Målet er at fremme livsstilsforandringer, etablere bæredygtige forvaltningsformer og genopbygge naturgrundlaget. Forhåbentlig kan det skabe nogle bæredygtige livsbetingelser for de fremtidige generationer.

Eget erhvervshus og skovlandbrug

Danmark er det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til vores størrelse. Et af dem er bo- og landbrugsfællesskabet Permatopia i Karise. Her bor 225 beboere i 90 åndbare lavenergi-klyngehuse på en 29 hektar stor økologisk landbrugsejendom.

Fire boligklynger er almene, to er ejer- og to er andelsboliger. Hver bolig har én andel i andelsselskabet, der ejer landbrugsjorden, gården med fælleshus og storkøkken, vindmølle, jordvarme og anden infrastruktur.

Jorden dyrkes økologisk. På sigt skal den dyrkes permakulturelt/regenerativt med det formål at genopbygge muld- og næringsgrundlaget, binde CO₂ i jorden og øge den biologiske mangfoldighed. Derfor eksperimenteres der livligt med skovlandbrug, permanente bede og flerårige grøntsager.

Recirkulering af næringsstoffer er en central del af visionen. Fækalier og spildevand behandles i et pilefordampningsanlæg. En gang om året høstes og komposteres dele af pilen og bruges som gødning på markerne. Med tiden skal urin, der adskilles i boligernes separationstoiletter, med i komposteringsprocessen, så urinens værdifulde næringsstoffer også kommer tilbage i næringskredsløbet.

Beboernes fælles ansvarstagen i arbejdsgrupper, beslutningsprocesser og kulturliv skaber et boligområde med dybe, udviklende og til tider udfordrende sociale relationer. Børnene har et rigt liv med natur, voksenvenner og børnedemokrati.

Permatotterne deltager i kartoffelhøsten

I Torup på Halsnæs ligger landets ældste og yngste økosamfund. Dyssekilde blev etableret i 1989. Igennem årene har fællesskabet startet en børnehave og skole, bygget et erhvervshus og huser i dag 90 boliger, 195 beboere, 28 virksomheder og to festivaler.

I den anden ende af Torup er en gruppe borgere i gang med at etablere Hvideland – det nye bæredygtige bofællesskab. Bygherren er Torupfonden, som er dannet af en gruppe beboere fra Dyssekilde. Bydelen kommer til at rumme 100 bæredygtige boliger, som bygges af de nye beboere alene eller i samarbejde med arkitekter og håndværkere. I 2019 blev Torup kåret som årets landsby.

Nærvær, fællesskab og livstilfredshed

Den globale økosamfundsbevægelse består af en mangfoldighed af fremtidslaboratorier, hvor der eksperimenteres med at bo og leve bæredygtigt. I juli mødtes 350 europæere til møde i Odsherred. Her indgik empati på mangfoldige måder i et program pakket med workshops, panelsamtaler, meditation og fejring.

På tværs af køn, alder og nationalitet mødtes vi en time dagligt i sharing groups. Forinden blev vi instrueret i metoder, der opbygger tillid og empati: Aktiv lytning, tale i runder uden at kommentere på det, andre siger, deling fra hjertet og på fjerdedagen; anerkendelse af sig selv og hinanden. Samværsformen skaber nærvær og tryghed, hvilket gør det let at dele oplevelser og følelser med folk, man ikke har mødt før.

På Christiania, hvor jeg bor, laver vi en sharing ved vores ugentlige nabomiddag. Her deler vi nyt siden sidst, og det, vi er optagede eller udfordrede af. I et liv med mange indtryk og relationer handler empati om at have et trygt sted, hvor man kan dele dét, ens liv er fyldt af. Det giver et kendskab til og en forbundethed med hinanden, hvilket er guld værd i en verden, hvor man nemt kan føle sig ensom.

Husholdninger i danske økosamfund har et CO₂-aftryk, der er 30 procent lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund en lidt større livstilfredshed end den mest forbrugende fjerdedel af befolkningen, der udleder næsten tre gange så meget CO₂.

Fællesskab er den afgørende forklaring. Det er samspillet mellem fællesskabets sociale infrastruktur og fysiske infrastruktur der øger livstilfredsheden og nedbringer miljøaftrykket.

Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater. Det er samspillet mellem fællesskabets sociale infrastruktur (identitet, vidensdeling, udforskning og drift af fælles løsninger samt håndtering af beslutninger og konflikter) og fysiske infrastruktur (vedvarende energi, grønt byggeri, lokale fødevarer og deleøkonomi), der øger livstilfredsheden og nedbringer miljøaftrykket.

Tænk, relater, og samarbejd

Lev-og-lær er en undervisningsform, som er praksisnær og har lokalsamfundet som klasseværelse. Den er udviklet på tværs af fællesskaber i den globale økosamfundsbevægelse, og der undervises i bæredygtighedshjulets fire dimensioner; social, økologi, økonomi og verdensbillede. Fællesskabsopbyggende metoder fremmer en kultur med fokus på individuel trivsel, fælles handlekraft, gensidig læring og omstilling. Mange omtaler kurserne som en livsforandrende oplevelse.

De færdigheder, der skal til for at leve i og samskabe økosamfund, har meget til fælles med Inner Development Goals. De er udviklet af svenske forskere med henblik på at accelerere implementeringen FN’s 17 verdensmål. Målet er at udvikle de indre kapaciteter og egenskaber for bedre at håndtere de kolossale udfordringer, som menneskeheden står over for.

Økosamfund bidrager med løsninger på klima- og miljøkrisen. Løsninger, der også er svar på kriser som ensomhed, stress, landsbydød og demokratisk underskud.

De indre bæredygtighedsmål handler om: At relatere til sig selv – være. Kognitive færdigheder – tænke. Omsorg for andre og verden – relatere. Sociale færdigheder – samarbejde. At drive forandring – handle. Forskerne understreger, at tilegnelsen af de indre mål forudsætter træning, træning og mere træning på alle niveauer i samfundet.

Økosamfund bidrager med løsninger på klima- og miljøkrisen. Løsninger, der også er svar på kriser som ensomhed, stress, landsbydød og demokratisk underskud.

Dansk folkeoplysning bør tage lev-og-lær til sig og udvikle en grøn folkeoplysning med fokus på omstillingen af vores liv og lokalsamfund. Her er empati og demokratisk deltagelse to betydningsfulde nøgler.

Måske kunne det føre til en højere livstilfredshed, end den forbrugersamfundet byder os?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.