Tre typer af møder

Få bedre beslutninger ved at dele jeres møder op i tre typer af møder: Følelser, værdier og det organisatoriske, der hvor I træffer beslutninger. Det kan føre til bedre møde- og beslutningsprocesser.

Når vi udtrykker vores holdninger og engagement, så taler vi ud fra hele vores historie, erfaringer, følelser og værdier. Når en person er vegetar, tilhænger af demokrati eller særligt optaget af noget helt specifikt, så ligger der et liv af oplevelser og overbevisninger til grund for ens synspunkter. Det styrker fællesskabets sammenhængs- og beslutningskraft når en mangfoldighed af erfaringer, historier og værdier inkluderes i et fællesskabs møde- og beslutningsprocesser.

”Det er først, når vi kender hinandens værdier og historie, vi kan vurdere og værdsætte, hvad de andre gør.” Udsagnet kommer fra økosamfundet Sieben Linden i Tyskland, hvor de har organiseret deres beslutningsproces i tre forskellige typer af møder. Formålet er, at kendskabet til hinandens værdier og historie kommer med i beslutningsprocessen.


De tre typer af møder

Møder, hvor følelser deles

Om glæder, sorger og udfordrende situationer. Fx frustrationer, konflikter, sygdom eller det der giver glæde og livsfylde. Formålet er at styrke kærlighed, medfølelse og gensidig tillid.

Møder, hvor verdensbillede deles

Om værdier, politiske holdninger, spirituel praksis m.m. Fx natursyn, vegetarisme, meditation, økonomi, mødeformer m.m. Formålet er at vække bevidstheden og finde og styrke de fælles værdier.

Organisationsmøder

Fra store fællesmøder til mindre arbejdsgrupper. Formålet er at træffe beslutninger, så drømmene kan gøres til virkelighed.


Dyrk fællesskabskulturen

Det er en god ide at skelne mellem de tre typer af møder, fordi det styrker fællesskabskulturen og balancen mellem individ og fællesskab. Problemet er at mange fællesskaber hænger fast i en gamle kultur præget af konkurrence, individualisering og magt-over. De fleste fællesskaber pejler efter en kultur der har fokus på samarbejde, fællesskab og magt-med, men mange glemmer at få et dybere kendskab til de værdier og metoder der er fundamentet i en fællesskabsorienteret kultur.

Problemet er at vores hoveder og mindset vil det nye, men vores krop og vaner sidder fast i det gamle. Dette ses i fællesskaber, hvor møderne fungerer utilfredsstillende og beslutningerne er svage og ringe funderet. Hvor der mangler klarhed om mål og værdier. Hvor mange går rundt med følelser som usikkerhed, frustration og ærgrelser, som de ikke får delt med de andre i fællesskabet.

Det er ikke en universalløsning at dele møder op i de tre typer af møder. Men det er et forsøg på at skabe en kultur hvor I deler følelser og værdier med hinanden, med henblik på at træffe kvalificerede beslutninger og øge den enkeltes trivsel og fællesskabets handlekraft.

Samtalens spørgsmål.

Fællesmøder tilrettelagt ud fra de tre typer af møder

I et fællesskab jeg af og til besøger, holder de 16 fællesmøder om året, som er organiserede ud fra de tre typer af møder: 

  • Ti besluttende møder, hvor løbende sager og problemer bliver debatteret, løst og besluttet
  • Tre emnemøder, hvor der ikke træffes beslutninger. Det er emner, som der er behov for at få snakket om og få belyst fra mange sider med henblik på at komme nærmere til sagens kerne. Ud fra mødet kan der udspringe stof til beslutninger, der bringes videre til et besluttende møde
  • Tre hjertemøder, hvor de deler, hvad de hver især har på hjerte. Formålet er at møde hinanden på en mere nærværende og fokuseret måde end ved de to andre slags møder.

Vil I prøve en lignende model i jeres fællesskab, vil jeg anbefale, at I laver en fast struktur for møderne i et eller to år, med jævnlige evalueringer. Det tager tid at lære en ny kultur og struktur at kende, samt finde ud af hvad der fungerer godt og mindre godt. Ofte skal vi ud af komfortzonen før vi kan høste frugterne af omstillingen.

Samtaler i par.

Brug de tre typer af møder på jeres udviklingsdage

Når jeg faciliterer møder og udviklingsdage, laver jeg et program, hvor der er plads til samtaler inspirerede af de tre typer af møder. På et møde fra kl. 10-16 kan det fx gøres ved at indlægge disse to blokke i mødet:

Indled med en ”kom til stede-samtale” i par/trio

Hvad fylder i dit liv – hvad er du optaget af for tiden? / Hvad optager dig ved det møde vi nu indleder? / Hvordan trives du i familien, arbejdsgruppen og/eller fællesskabet? Mødets kontekst sætter rammen for spørgsmålene.

Tidsramme: 8-15 minutters opmærksom lytning med lige lang tid til hver.

Formål: Komme til stede, smøre stemmebåndet og få et dybere kendskab til hinanden.

Samtaler om visioner og værdier i smågrupper

Hvad er det betydningsfulde for dig i forhold til den beslutning, vi skal træffe? / Hvad ser du af perspektiver i beslutningen? / Hvad er din personlige motivation? / Hvorfor er du for, imod eller tænker noget helt tredje?

Tidsramme: 10-30 minutter. Benyt opmærksom lytning, runder med talking stick eller interviewer med nysgerrige spørgsmål. Del tiden ligeligt.

Formål: Give plads til at alle mødets deltagere kan formulere deres tanker om emnet, så de bliver klogere på sig selv og hinanden. Desuden giver samtalen empowerment til den enkelte, så han/hun får styrke til at træde frem og dele sine synspunkter i den store forsamling.


Inspiration til organisationsmødet

Her er en enkel metode hvor alle deltagere høres og er med til at udfolde et forslag, med henblik på at søge konsensus om forslaget. Plejer I at stemme når I træffer beslutninger, kan I blot stemme efter den 3 runde. Det er oplagt at benytte en talestok for at markere hvem der har ordet. Processen er enkel:

  1. Hvad mener den enkelte om forslaget?
  2. Hvad mener den enkelte når han/hun har hørt alle de andres holdning?
  3. Hvordan ser den enkelte konklusionen: Hvor er vi enige – det vi kan handle på når mødet er slut? Hvor er der uenigheder og indsigelser, som der skal tages højde for, inden vi går til handling? Herefter benyttes talerliste indtil I når frem til det rette beslutningsforslag.

Tidsramme: Bestemmes ud fra deltagerantal og kompleksitet.

Formål: Give alle deltagerne flere stemmer i beslutningsprocessen.


Tal til flere sanser

Læringslege kan give konkrete oplevelser af indholdet.

Stemning, relationer og beslutninger bliver som regel bedre, hvis mødet krydres med kreative indslag, der taler til vores sanser og behov. Det kan være en sang, en leg eller et spil. Det kan være som en icebreaker, der bryder mødet og giver luft til hjernen. Eller som en læringsleg, der giver nye perspektiver på mødets indhold.

Formålet med de tre typer af møder er at skabe nogle møder, hvor der er plads til, at du er dig, og jeg er mig, uden at den enes mening og adfærd bliver på bekostning af andres velbefindende. Det handler om, at vi trives som mennesker og sammen træffer nogle beslutninger, der fører til, at vores drømme bliver til virkelighed. 


Kontakt Ditlev Nissen hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.