Nominering fremmer åbenhed og anerkendelse

Nominering er et alternativ til traditionelle valg, hvor frivillighed eller magt ofte afgører hvem der vælges.

Bring faglighed og anerkendelse ind samtalen, når I skal vælge en kollega til en arbejdsopgave eller tillidspost. Nominering sætter fokus på de kompetencer og kvaliteter der skal til for at løfte den opgave, som den person der vælges, skal udføre. Metoden fremmer en kultur der har fokus på anerkendelse og kompetence, frem for personlige eller skjulte interesser.

Få flere personer i spil når I skal vælge

I stedet for at spørge “Hvem har lyst?” eller “Er der nogen der melder sig frivilligt?”, er nominering et oplagt alternativ. Det foregår ved at medlemmer af gruppen nominerer den eller de personer, som de mener vil være gode til at udføre opgaven.

En formel nominerings seddel.

Nominering foregår ved at kredsens medlemmer skriver navnet på den person de ønsker at nominere på en ‘nominerings seddel’. Efterfølgende siger folk lidt om baggrunden for deres nominering. Fx om vedkommendes personlige og faglige kompetencer, måske med henvisning til opgaver, som vedkommende har været engagerede i tidligere. Man kan nominere sig selv, hvis man gerne vil udføre opgaven.

Kompetencer og opbakning frem for magtinteresser

I traditionelle valg risikerer man at vælge dem, der har gode talegaver eller som forstår sig på magtens spil. Nominering fører til, at der kommer flere personer i spil, og at den/de personer der udnævnes, vælges ud to ting. 1) De anbefalinger der kommer fra kredsens medlemmer og 2) de faglige kompetencer der er brug for til at udføre opgaven.

Når man nominerer et andet menneske, giver man anerkendelse til personen. Det betyder at der kommer flere personer i spil når der skal vælges, fordi de stille, tvivlerne og dem med ’lav’ selvtillid også kommer i spil. De samtaler der er om nomineringen bringer mere kvalitet ind i opgavebeskrivelsen:  Hvad er det for en faglighed og erfaring der skal til for at løfte opgaven?  Er brug for opkvalificering eller sparring i relation til den person, der i den sidste ende vælges til opgaven? Og hvordan skal evalueringen foregå?

På den måde sætter nominering fokus på faglighed og anerkendelse, frem for hvem der har tid/lyst eller hvor det er – ofte skjulte – magtrelationer der afgør hvem der bliver valgt.


Valgproceduren er en samtale i fem faser

Nominering kommer fra sociokrati og er en proces i fem faser:

1) Først beskrives opgaven: Hvad er opgaven? Hvilke faglige kompetencer, erfaringer og menneskelige kvaliteter skal der til for at løfte opgaven? Hvad er mulighederne for sparring og opkvalificering? Hvordan evalueres opgaven?

2) I nomineringsrunden lyttes der til de begrundelser, der ligger til grund for nomineringen. Derefter spørges de nominerede , om de modtager valg. Runden afsluttes med at der spørges, om der er nogen der vil ændre deres nominering (hvilket er oplagt hvis den man har nomineret ikke modtager valg). Hvis ja, begrundes den nye nominering.

3) Med afsæt i ovenstående stiller facilitatoren/mødelederen et forslag til en kandidat. Derefter spørges kredsen, om der er indvendinger mod forslaget.

4) Er der indvendinger mod forslaget, bearbejdes indvendingerne, indtil der ikke er flere indvendinger. Forkastes det første forslag, stilles der forslag om en anden kandidat. Denne proces fortsætter indtil der ikke er indvendinger mod forslaget.

5) Til slut fejres det, at gruppen har valgt en person til af udføre opgaven.


Flere artikler om sociokrati og selvledelse nederst på denne side.


Kontakt Ditlev Nissen hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.

Ring på 30 48 49 21
Skriv via kontaktformularen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.