Vi skal nytænke vores hverdagsliv og lokalsamfund

Nytænkning af det gode liv kan være en vej til at virkeliggøre den omstilling som FN’s verdensmål kalder på. Her skal vi se vores lokalsamfund som attraktive læringsrum og folkelig innovation som en demokratisk skaberkraft.

Af Ditlev Nissen, beboer i økosamfundet Permatopia og underviser i Levende Lokalsamfund.
Artiklen er publiceret på POV International, 16/09/20.

Skal vi skabe en omstilling der tager ordentligt fat om problemerne, bliver vi nødt til at nytænke den måde, vi producerer, forbruger og lever på. Vi skal have borgernes og lokalsamfundenes engagement med som en motor i omstillingen.

Læring, eksperimenter og folkelig innovation er centrale elementer i omstillingen, hvorfor vi i fremtiden skal se vores lokalsamfund og kommunale demokrati som levende og attraktive læringsrum i omstillingen af vores liv og samfund.


Husholdninger i økosamfund
har 30-50 % lavere CO2-aftryk end en gennemsnitlig dansk husholdning


I omstilling til bæredygtighed skal vi træde nye stier, så vi inden 2050 får udviklet nogle nye livsformer, som mange mennesker vil opleve som attraktive og derfor vil ”udkonkurrere” de livsformer, der i dag ødelægger vores eksistensgrundlag.

Et klimapartnerskab på linje med regeringens 13 hidtidige klimapartnerskaber skal facilitere omstillingen. Folkeoplysning og demokratisk fornyelse er de traditionsbærende håndtag.

Sigtemærkerne er lav miljøbelastning, høj livskvalitet og lokal udvikling. Læring, eksperimenter og fællesskab er centrale omdrejningspunkter, hvor borgere og lokalsamfund indgår i læringsfællesskaber med andre lokalsamfund, foreninger, netværk, forskere m.m., så vi på tværs af lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, landegrænser m.m. hjælper hinanden med at gennemføre en trinvis omstilling af vores liv og lokalsamfund.

I Andelssamfundet Hjortshøj skaber boliger og landbrug rammer for det gode liv
I Andelssamfundet Hjortshøj skaber boliger og landbrug rammer for det gode liv

Nytænk det gode liv

Mit perspektiv bygger på 25 år i økosamfundenes univers og på forskningsprojektet Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, der viser to bemærkelsesværdige resultater: Husholdninger i økosamfund har 30-50 % lavere CO2-aftryk end en gennemsnitlig dansk husholdning.


Udvikling af nye bo- og livsformer kan være et svar på flere af de nuværende samfundskriser: Klima- og biodiversitetskrisen samt livstilfredshedskrisen, hvor mange mennesker, særligt unge, lider af stress, angst og depression


Medlemmer af grønne fællesskaber (CO2-aftryk på 8,4 ton/år) har en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne (CO2-aftryk på 22,6 ton/år).

Resultaterne tyder på, at udviklingen af nye bo- og livsformer kan være et svar på flere af de nuværende samfundskriser: Klima- og biodiversitetskrisen samt livstilfredshedskrisen, hvor mange mennesker, særligt unge, lider af stress, angst og depression.

Vores demokrati er også i krise, med populistiske strømninger og dalende tillid til magthaverne og de demokratiske institutioner. I Information har Brian Mikkelsen, tidl. minister og MF (C), omtalt krisen således: ”Vores folkestyre, forstået som folkets evne til at påvirke deres omgivelser, har det rigtig godt, det stortrives faktisk. Men vores politiske system og det repræsentative demokrati er i dyb krise. Der er ingen tiltro til, at det politiske system kan løse de udfordringer, der er.”


I stedet for at lytte til videnskaben har det politiske system været drevet af økonomiens vækst- og forbrugsdiktat, hvorfor det politiske system er blevet en af motorerne i ødelæggelsen af det naturgrundlag, som vi er fuldstændig afhængige af


Folkelig innovation og bæredygtighed

Det er sandt, at det politiske system ikke evner at løse alle udfordringerne. Klima og miljø har været på FNs dagsorden siden 1972. Men i stedet for at lytte til videnskaben har det politiske system været drevet af økonomiens vækst- og forbrugsdiktat, hvorfor det politiske system er blevet en af motorerne i ødelæggelsen af det naturgrundlag, som vi er fuldstændig afhængige af.

Heldigvis kan der siges JA til “folkets evne til at påvirke deres omgivelser”. Tænk på OOA’s kampagne mod atomkraft i 70’erne og 80’erne, som var med til at flytte datidens energipolitik fra atomkraft til vedvarende energi. Og Tvindmøllen, der er en betydningsfuld trædesten i udviklingen af vindmølleindustrien.


Lægger vi en god forretningsplan, er der gode chancer for at klimapartnerskabet ad åre kan udvikle sig til et nyt dansk eksporteventyr


Tænk på økologisuccesen, hvor udskældte økobønder og politiske forbrugere insisterede på sunde og giftfri fødevarer. I dag er Danmark verdens førende i økologi!

I disse år viser økosamfundene vej. Danmark er det land med flest økosamfund i verden ift. landets størrelse. Efter 30 års borger-initieret innovation begynder kommercielle aktører så småt at engagere sig på området.

Lægger vi en god forretningsplan, at der er gode chancer for at klimapartnerskabet ad åre kan udvikle sig til et nyt dansk eksporteventyr, hvor knowhow om bæredygtige bo- og livsformer og lev-og-lær-pædagogik er det forretningsmæssige omdrejningspunkt.

Lev og lær

Lev-og-lær-pædagogikken er opstået i hælene på de borgere, ildsjæle og græsrodsforskere, der i lokalsamfund over hele verden der på hver sin måde har skabt sammenhængen mellem lav miljøbelastning, høj livskvalitet og lokal udvikling.

Gaia Education, økosamfundsbevægelsens uddannelsesben, har siden 2005 formidlet erfaringerne fra lokalsamfund over hele verden. Kernen i lev-og-lær er et hverdagsliv, hvor beboerne lever det gode liv og samtidig udvikler løsninger på de miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer, som deres lokalsamfund står over for. Resultatet er en vifte af omstillingskurser og e-learning-programmer, der udbydes over hele verden.

Den ene halvdel lytter, den anden taler - Årsmøde i GEN-Europe
Den ene halvdel lytter, den anden taler – Årsmøde i GEN-Europe.

Folkeoplysende læreprocesser

En af de store udfordringer er at få politikerne til at forstå, at teknologi ikke alene løser problemerne. Miljøproblemerne har også rødder i vores livsstil og i sociokulturelle forhold som opdragelse, uddannelse og reklamer, samt psykologiske, økonomiske og kulturelle vilkår der konstant spinder os ind i en arbejds- og forbrugskultur, der virker som endnu en motor i ødelæggelsen af naturen. 

Opgaven er at vikle os ud af spindet og ændre vores natursyn, trossystemer, magtrelationer, økonomi og produktions- og styreformer. Disse forandringer skal stimuleres på måder så der skabes et folkeligt medejerskab til de nye livs- og samfundsformer.

Et nyt folkeoplysende og demokratisk fornyende partnerskab skal bakke op om de borgere og lokalsamfund, der er parate til at flytte sig fra at være en del af problemet, til at blive en del af løsningen. Dermed vil disse borgere og lokalsamfund blive innovative medskaberer af morgendagens samfund.


Fx kan kommunerne invitere til folkeoplysende og demokratiske processer om
Den bæredygtige kommune 2040 – den kommune vi vil give videre til vores børn og børnebørn


Et andet ben i partnerskabet er at fremme lokale partnerskaber på tværs af lokalsamfund, foreninger, erhvervsliv og kommuner, der kan skubbe på projekter, som ingen af parterne kan virkeliggøre alene. Fx om det affaldsfrie samfund og cirkulær økonomi inden for reparation og genbearbejdelse af fx tøj, møbler og elektronik.

Det kan også være etablering af byhaver i boligkvarterer, ved skoler, børnehaver og plejehjem, hvor lokale omstillingsagenter sammen med beboere, ’brugere’ og personale driver og nyder godt af haverne.

Demokratisk fornyelse

Det tredje ben i partnerskabet handler om demokratisk fornyelse. Fokus er på den folkelige innovation der har gjort Danmark til verdensmester i vindmøller, økologi og økosamfund. Her skal borgerne inviteres med i udvikling og implementering af politiske dagsordener, på måder hvor der skabes nogle dynamiske og lærende samspil mellem individuelle behov, den lokale egenart og FNs verdensmål.

Fx kan kommunerne invitere til folkeoplysende og demokratiske processer om Den bæredygtige kommune 2040 – den kommune vi vil give videre til vores børn og børnebørn.


Danmark kan bliver verdensmester i 2030 i en indtil videre ukendt kategori:
En grøn og helhedstænkende omstilling


De videre skridt er udvikling og virkeliggørelse af de ideer, som borgerne og kommunalbestyrelsen finder værdifulde.

Skal forandringerne stikke dybt, skal vi igangsætte et hav af eksperimenter om lokalsamfund og genopbygning af naturgrundlaget, lokalplaner, lokale valutaer, trivselsbudgetter og meget andet. For at skabe rum til innovationen skal der laves en lov om grønne eksperimentalzoner, så afprøvning af løsninger ikke blokeres af eksisterende lovgivning og socioøkonomiske strukturer.

Det folkeoplysende og demokratisk fornyende klimapartnerskab skal fremme en dyberegående omstilling af vores liv og samfund. En omstilling som mange mennesker skal opleve som attraktivt, fordi bæredygtighed taler ind i det meningsfulde i vores liv.

Og som kan føre til, at Danmark i 2030 bliver verdensmester i en indtil videre ukendt kategori: En grøn og helhedstænkende omstilling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.