Næste skridt i forskning i økosamfund

Fællesskab er den afgørende faktor i at økosamfund har et markant lavere CO2 aftryk og en lidt højere livstilfredshed end den gennemsnitlige danske husholdning. Og økosamfund kan bidrage med løsninger på klima- og miljøkrisen, der samtidig har svar på andre kriser som livstilfredshed, ensomhed, landsbydød og demokratisk underskud. Dette er min, græsrodsforskerens, konklusionen på forskningsprojektet

7. Umiddelbar nærhed vs. Fællesskabets intimitet

“Jeg er så ensom” sagde hun henover frokostbordet. ”Er det rigtigt?” svarede jeg med vantro. ”Hvordan kan du være ensom blandt tusindvis af studerende og undervisere i sådan en dynamisk og spændende by?” Samtalen fandt sted i starten af 80-erne, da jeg var 2. års studerende på Cornell Universitet. Den efterfølgende samtale ændrede min forståelse

Økosamfund skaber viden som Danmark har brug for

Der er sammenhæng mellem det at bo i et økosamfund, ens livstilfredshed og størrelsen på ens CO2-aftryk. Det viser forskningsprojektet COMPASS*, hvis resultater præsenteres på Landsforeningen for Økosamfunds årsmøde, som på grund af Covid-19 er skudt til den 2-4. oktober på Munksøgård. Den 7. marts, en uge før lockdown, mødtes medlemmer af 10 miljøfællesskaber og

Grønne frontløbere viser veje til bæredygtighed

Folkeoplysning, demokratisk fornyelse og bæredygtige eksperimentalzoner er tre udgifts-lette tiltag, der kan skabe rammer for folkeligt engagement og innovative løsninger. Danmark er verdensmestre i vindmøller, økologi og økosamfund. De tre succeser bygger på et dynamisk samspil mellem viljestærke borgere, ihærdige iværksættere og fremsynede politikere. Den udviklingskraft skal integreres i fremtidens politiske og demokratiske system. Det

4. Hierarkisk vs. Heterakisk

Strukturen på de fleste amerikanske universiteter er ekstremt hierarkisk. Den administrative autoritet, der ofte er baseret på kontrol frem for kompetence, løber nedad fra rektor, til dekan og videre til administrativt og teknisk personale af forskellige grader. Den akademiske rangorden har professorerne på toppen. Herunder kommer lektorer, adjunkter, instruktører, Ph.D’er og forsknings-/undervisningsassistenter. Og hvem står

Ny forskning viser sammenhæng mellem fællesskab, livstilfredshed og CO2-aftryk

Ny forskning viser, at der er sammenhæng mellem det at være medlem af et grønt fællesskab (primært økosamfund), livstilfredshed og størrelsen på ens CO2-aftryk. Studiet er en sammenligning mellem 1021 repræsentative danske husholdninger og 261 husholdninger i danske økosamfund. Studiet viser endvidere, at husholdninger i økosamfund har et CO2-aftryk, der er 30-50 % lavere end

Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet

Vi skal omstille verden! Her har folkeoplysningen en vigtig rolle. Og den kan lære meget af omstillingsbevægelsen, der har opnået epokegørende resultater med afsæt i lokal samskabelse, livslang læring og aktivt medborgskab. Artikel er bragt i Fritid & Samfunds tidsskrift kultur & fritid nr 3 2018, der har temaet ‘Verdensmål er foreningsmål!’ Du kan læse

Super velholdt kursus i sociokrati

Med 24 deltagerer fra henholdsvis Økosamfundet Dyssekilde og fra to økosamfund, der er under etablering, har Levende Lokalsamfund afholdt det første af to weekendkurser i sociokrati. “Et super velholdt og godt kursus! Selv om vi kun har afholdt den første af to weekendkurser, er vi i gang med at bruge sociokrati i bestyrelsesarbejdet.” Trine Lomholt,

11. Tværkulturel indsigt vs. Kulturel fordybelse

De fleste universiteter har studerende med forskellige kulturelle baggrunde. Typisk for de studerendes livsstil og traditioner er, at de indordner sig under den akademiske kulturs smeltedigel, med få muligheder for at udtrykke kulturel egenart eller lave kulturel udveksling. Mange studerende har taget længerevarende sprogkurser, uden at være i stand til at købe frugt på et