Tiderne skifter. Nogle gange stille, andre gange mere markant. Dette sidste regelmæssige nyhedsbrev # 36 handler om nogle markante skift på det nære, lokale og globale plan. De nære og lokale skift er berigende. De globale kalder på handling. Jeg drømmer om handling baseret på design, frem for på katastrofe. Derfor får I mit bud
Fællesskab
Fællesskab og lokalisering – et svar på verdens uorden
Nyhedsbrev #35: Vi har brug for empati og samhørighed som alternativ til oprustning, vold og krig. Globaliseringen er under afvikling. Er man tilhænger af lokalisering, er det en god nyhed. Bortset fra at ego-manden på den anden side af Atlanten, er bidt af et ødelæggende udnyt-forbrug-profit. Et begær, der er på bekostning af landes kultur
SAMTALESALON – Konflikter i fællesskaber
Kan vi blive bedre til at forstå, møde, løse og forebygge konflikter i fællesskaber? I de mange fællesskaber der er i Christiania: Mellem naboer, i områder, virksomheder, selvforvaltningen eller på fællesmødet. Og i økosamfund, kollektiver, bofællesskaber, kooperativer samt fællesskaber der har en grad afikke-hierarkisk struktur. Hvorfor bruge tid på konflikter? Fri entre og kaffe. Alle
Mød konflikter i fællesskaber
Om de ører, sprog og mønstre vi møder konflikterne med. Bidrager vi med en optrappende eller nedtrappende facon? Det har alt sammen betydning for, om konflikterne udvikler sig i en konstruktiv eller destruktiv retning. Tredje artikel i serien om at forstå, møde, løse og forebygge konflikter i fællesskaber. Kommunikation er svært, specielt når vi er
Stor viden om bofællesskaber
Feedback fra kunderne Ditlev faciliterede en skøn og berigende udviklingsdag for vores bofællesskab. Vi oplevede en masse glade og nysgerrige beboere, der nød at deltage i dagens forskellige spørgsmål, samtaler og oplæg. Det var enormt betryggende at have et menneske på besøg, som har så stor viden om- og erfaring med bofællesskaber. I løbet af
Kursus: Konflikter i fællesskaber
Mange fællesskaber bruger unødig energi på uklarhed og stridigheder. I stedet for at samarbejde om at virkeliggøre visioner og værdier. Uløste konflikter kan gøre ondt, binde energi og låse sig fast. I sidste ende kan de være ødelæggende for personlige, arbejdsmæssige og samfundsmæssige forhold. Konflikter kan også håndteres, så den anspændte og bundne energi frigives
Fællesskab er en nøgle til høj trivsel og lav miljøbelastning
FOREDRAG: Forskning fra Københavns Universitet viser, at husholdninger i økosamfund har et CO2-aftryk, der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Og at beboere i økosamfund har en lidt større livstilfredshed end de danskere, der sædvanligvis har den højeste livstilfredshed. Beboere i økosamfund har et CO2 aftryk på 8,4 ton pr. år, mens
Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision
Der er en fælles kerne i visionerne blandt de grønne fællesskaber. Visionerne er formulerede på mangfoldige måder og forstås naturligvis ud fra det enkelte fællesskabs perspektiv og virkelighed. Men grundlæggende ønsker alle at bevæge sig i den samme grønne retning. I forbindelse med fejringen af Landsforeningen for Økosamfunds (LØS) 30-års jubilæum den 28. oktober 2023,
Bryd vaner og skab håb
Håbet ligger i at omstille vores liv og lokalsamfund. En omstilling der sigter mod høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Økosamfundsbevægelsens erfaringer bør danne grundlag for en politik der handler om Livsstilsforandringer som Klimastrategi. Det var det centrale budskab, da Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund talte ved Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården på Christiansborg den 26.
Livsstilsforandringer som Klimastrategi
Beboere i miljøfællesskaber har det laveste CO2-aftryk og højeste livstilfredshed i Danmark Forklaringen er fællesskab, som i denne sammenhæng består af to dele: En fysisk infrastruktur; fx energiløsninger, biologisk spildevandsrensning, fællesspisning, deleøkonomi, lokale fødevarer med mere En social infrastruktur, hvor man i fællesskab forvalter og udvikler den fysiske infrastruktur. Workshop på Folkemødet Alternativet var vært