Beslutning ved samtykke er et alternativ til konsensus- og flertalsbeslutninger. Metoden kommer fra sociokrati, der betyder “styring af mennesker der har et socialt forhold til hinanden”. Det er en organisations- og ledelsesstruktur, som benyttes i organisationer, der ønsker en høj grad af selvledelse. Sociokrati består af tre overordnede elementer: Kredsorganisering, beslutning ved samtykke og et feedback-system bestående af en beslutning-udførsel-evaluerings-cyklus.
Overordnede principper for beslutning ved samtykke
- Alle kredsens/arbejdsgruppens medlemmer er ligeværdige.
Uanset om man er top-down repræsentant fra en overliggende kreds eller bottom-up repræsentant fra en underliggende kreds, har alle lige rettigheder. - Når der skal træffes en beslutning, kan man enten samtykke eller komme med indvendinger. Illustrationen herunder viser to former for samtykke: A) Godt forslag, jeg bakker fuldt og helt op om det. B) Processen har været fair, synspunkter og indvendinger har været ordentligt behandlet, så jeg kan leve med det.
- En indvending er et krav om, at der skal ske en forbedring af forslaget
- En indvending kan ikke blokere eller aflive et forslag
- Indvendinger ses som værdifuld feedback, der kan være med til at forbedre forslaget
- En beslutning er truffet, når der ikke er nogen/flere indvendinger.
En afgørende forskel på samtykke og konsensus er, at man ikke kan blokere eller nedlægge veto over for et forslag. Man kan komme med indsigelser, der kan bidrage til at forbedre forslaget. Er man stadig forbeholden over for et forslag, noteres ens forbehold i beslutningsreferatet, som så indgår i evalueringskriterierne i cyklussen beslutning-udførsel-evaluering.
Samtykkeprocessen
Beslutning ved samtykke er en samtaleproces i seks faser. Processen faciliteres af en uvildig facilitator.
1. Præsentation af forslag
Forslagsstiller fortæller om forslaget.
2. Opklarende spørgsmål
Øvrige deltagere stiller spørgsmål. Forslagsstiller får ordet til at besvare spørgsmålene, efterhånden som de stilles. Dato og kriterier for evaluering af forslaget skal indgå som en del af forslaget.
3. Reaktionsrunde
”Jeg kan (ikke) lide forslaget, fordi …”. En kort runde der har til formål at vejre stemningen.
Er der sammenfald i reaktionerne, kan facilitator invitere forslagsstilleren til at lave små rettelser af forslaget, der tager højde for reaktionerne. Er der et åbenbart behov for større justeringer af forslaget, kan facilitator invitere forslagsstiller til at trække forslaget med henblik på at stille det på et senere tidspunkt.
4. Indvendingsrunde
Her kortlægges de indvendinger der til forslaget. Mødelederen spørger: Hvem har begrundede, tungtvejende indvendinger til forslaget? Alle indvendinger skrives i stikord på en flipover sammen med indvenderens navn.
5. Integrationsrunder
Én indvending forhandles ad gangen. Mødelederen bestemmer rækkefølgen. Giver det mening kan flere indvendinger klynges sammen i en forhandling.
”Hvordan kan vi i fællesskab forbedre forslaget, så det imødekommer den konkrete indvending?” Dette er en kreativ proces, hvor alle kredsens medlemmer er inviteret til at deltage. Nogle indvendinger forhandles på plads under mødet, mens andre indvendinger kan kræve et kortere- eller længerevarende udvalgsarbejde.
Når forhandlingen er afsluttet, ligger der en ny version af forslaget. Derefter spørger mødelederen parterne, om der kan opnås samtykke til den nye version:
- Indvenderen: Bortfalder indvendingen efter denne ændring? Er det godt nok, som det er? Sikkert nok at prøve?
- Forslagsstilleren: Er forslagets idé intakt efter denne ændring? Er det godt nok, som det er? Sikkert nok at prøve?
- Gruppen: Er der opstået nye indvendinger? Er det godt nok, som det er? Sikkert nok at prøve?
Forbedring af et forslag handler om at finde frem til ’visdommen i nej’et’, sådan at denne visdom kan være med til at bringe mere kvalitet ind i forslaget, så alle kredsens medlemmer til slut kan sige: Godt nok som det er. Sikkert nok at prøve.
I situationer, hvor det er et tøvende godt nok som det er, sikkert nok at prøve, skal de synspunkter, der ligger til grund for det tøvende samtykke, noteres i beslutningsreferatet for at indgå i evalueringen af forslaget.
6. Fejring
Når alle indvendinger er indarbejdede i forslaget, fejres resultatet.
Beslutningen evalueres til en aftalt dato
Udgangspunkt for evalueringen er de erfaringer, man har gjort sig i udførelsen af beslutningen samt de præmisser, der ligger til grund for beslutningen (formål, værdier, strategi, ressourcer og roller) samt de eventuelle forbehold, der er noteret i beslutningsreferatet.
Erfaringer med samtykkeprocessen
Et bofællesskab, som jeg er tilknyttet, har gjort sig følgende erfaringer med beslutning ved samtykke.
Opklarende spørgsmål var holdningsmæssige og retoriske
De første 3-4 møder, hvor der blev truffet beslutninger ved samtykke, var der en tendens til, at runden med opklarende spørgsmål fyldte så meget, at der ikke var tid til kortlægning og integration af indvendinger. Samtidig oplevede flere deltagere, at de var overflødige under behandlingen af forslaget, og at mødet var drænende og langtrukkent.
Årsagen var, at flere opklarende spørgsmål var holdningsmæssige og retoriske frem for åbne og undersøgende. Runden blev således diskuterende og langtrukken frem for opklarende. Spørgsmålene indeholdt stof til indvendinger, men de blev ikke behandlet som sådan, fordi samtykkeprocessen var ny for både deltagere og facilitator.
På baggrund af den konkrete learning by doing erfaring, udarbejdede facilitatorgruppen et læringsnotat med følgende opfordring:
”Opklarende spørgsmål skal være nysgerrige, åbne og kort formulerede. Formålet er at forstå forslagets præmisser. Synspunkter, der har karakter af uenigheder og bekymringer, hører til i indvendingsrunden, hvor indvendingerne er til forhandling”.
Forslag kan forbedres, ikke blokeres
I integrationsrunden behandles indvendingerne som nævnt én ad gangen. Alle kredsens medlemmer kan bidrage med løsningsforslag. Facilitator udarbejder herefter et forslag til en løsning baseret på de forslag, der kommer frem i behandlingen af indvendingen.
Derefter spørges alle igen, om de kan give deres samtykke til forslaget. Hvis indvendingerne er så omfattende, at de ikke kan behandles inden for de rammer, dagsordenen giver, kan mødet sættes på pause eller punktet udsættes til næste møde med henblik på, at parterne sætter sig sammen for at udarbejde et forslag, der tager højde for indvendingen. Et forslag er vedtaget, når alle indvendinger er behandlet, og alle medlemmer af kredsen/arbejdsgruppen samtykker, hvilket betyder, at ”det er godt nok, som det er, og sikkert nok at prøve”.
Forslag der forkastes
Fremgår det af reaktionsrunden, at der vil være mange dybtgående indsigelser i indsigelsesrunden, giver det ikke nogen mening at behandle forslaget. Dermed forkastes forslaget uden at blive behandlet yderligere. Til gengæld giver det mening, at kredsens medlemmer i en ekstra reaktionsrunde fortæller forslagsstilleren, hvorfor de ikke kan give deres samtykke til forslaget. Det bør gøres på en måde, så forslagsstilleren går hjem med en viden om, hvad der skal til for, at et lignende forslag kan opnå samtykke.
I det omtalte bofællesskab er en af visionerne, at der skal laves et læringscenter for bæredygtig levevis. En beboer stillede et forslag, som blev udsat for massiv forkastelse. Ikke fordi kredsens medlemmer var modstandere af at etablere et læringscenter, men fordi medlemmerne ikke kunne bakke op om forslagets kontekst; det koncept, værdier og samarbejdspartnere som forslaget byggede på.
Da det var første gang, at fællesskabet stod i denne situation, var man ikke opmærksomme på, at der skulle laves en ekstraordinær reaktionsrunde, hvor der var tid til, at kredsens medlemmer kunne give en ordentlig feedback til forslagsstilleren, så vedkommende havde viden om, hvorfor forslaget blev forkastet, og hvad der skulle til, for at et nyt forslag kunne opnå opbakning fra kredsens medlemmer.
Flere artikler om sociokrati og selvledelse nederst på denne side.
Kontakt Ditlev Nissen, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.
Ring på 30 48 49 21
Skriv via kontaktformularen.
