Vi står midt i en klima- og biodiversitetskatastrofe hvor din og min livsform er en afgørende del af problemet. Vi kan alle blive en del af løsningen, ved at ændre vores måde at leve på. Opgaven her og nu er at vise, at det bæredygtige liv er mere attraktivt end det liv forbrugersamfundet byder os.
Fremtidslaboratorier
Fællesskab og lokalisering – et svar på verdens uorden
Nyhedsbrev #35: Vi har brug for empati og samhørighed som alternativ til oprustning, vold og krig. Globaliseringen er under afvikling. Er man tilhænger af lokalisering, er det en god nyhed. Bortset fra at ego-manden på den anden side af Atlanten, er bidt af et ødelæggende udnyt-forbrug-profit. Et begær, der er på bekostning af landes kultur
Fællesskab er en nøgle til høj trivsel og lav miljøbelastning
FOREDRAG: Forskning fra Københavns Universitet viser, at husholdninger i økosamfund har et CO2-aftryk, der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Og at beboere i økosamfund har en lidt større livstilfredshed end de danskere, der sædvanligvis har den højeste livstilfredshed. Beboere i økosamfund har et CO2 aftryk på 8,4 ton pr. år, mens
Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision
Der er en fælles kerne i visionerne blandt de grønne fællesskaber. Visionerne er formulerede på mangfoldige måder og forstås naturligvis ud fra det enkelte fællesskabs perspektiv og virkelighed. Men grundlæggende ønsker alle at bevæge sig i den samme grønne retning. I forbindelse med fejringen af Landsforeningen for Økosamfunds (LØS) 30-års jubilæum den 28. oktober 2023,
Bryd vaner og skab håb
Håbet ligger i at omstille vores liv og lokalsamfund. En omstilling der sigter mod høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Økosamfundsbevægelsens erfaringer bør danne grundlag for en politik der handler om Livsstilsforandringer som Klimastrategi. Det var det centrale budskab, da Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund talte ved Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården på Christiansborg den 26.
Livsstilsforandringer som Klimastrategi
Beboere i miljøfællesskaber har det laveste CO2-aftryk og højeste livstilfredshed i Danmark Forklaringen er fællesskab, som i denne sammenhæng består af to dele: En fysisk infrastruktur; fx energiløsninger, biologisk spildevandsrensning, fællesspisning, deleøkonomi, lokale fødevarer med mere En social infrastruktur, hvor man i fællesskab forvalter og udvikler den fysiske infrastruktur. Workshop på Folkemødet Alternativet var vært
Grøn Markedsplads kalder et Fællesskab af Fællesskaber
Af Bjarne Andersen og Ditlev Nissen. Artiklen er skrevet til magasinet Økosamfund i Danmark. Grøn Markedsplads er en vision – hvor producenter og kunder handler og udveksler på måder, der styrker lokale fællesskaber og fremmer en regenerativ og bioregional udvikling. Visionen består af to elementer: En digital handelsplatform og lokale mobile markedspladser fyldt med handel,
Økosamfund som bæredygtige fremtidslaboratorier
Økosamfund er fremtidslaboratorier, der udforsker alternativer til forbrugersamfundets livsstil. Eksperimenterne viser, at det er muligt at omstille til bo- og livsformer, der er præget af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. Af Ditlev Nissen. Artiklen er bragt i Nyt Fokus #4, september 2015. Den opdateres løbende med links og forskningsresultater. Økosamfund er bosættelser, der
8 former for kapital
I Levende Lokalsamfund underviser vi i et udvidet kapitalbegreb, som omfatter ressourcer og forudsætninger, der er lige så vigtige som penge, for at lokalsamfund kan leve og trives. Også på Fejø i øens permakultur og omstillingsinitiativ opdagede vi tidligt, at kapitalbegrebet er overordentlig vigtigt og at vi kan omgås dette begreb på mange måder. Af
Omstil dit liv og lokalsamfund
Livsstilsforandringer er et must hvis vi vil give en beboelig planet videre til vores børne- og oldebørn. Det gode ved livsstilsforandringer er, at de kan give os et bedre og rigere liv, end dét forbrugersamfundet byder på. En uge med fokus på Lokalsamfund der er i fuld gang Omstilling der øger vores livstilfredshed Civilsamfundet som