Hvordan uddanner vi til en bæredygtig fremtid?

Hvordan kan vi bedst engagere studerende på landets uddannelsesinstitutioner til at opnå den inspiration, viden og erfaring, der er nødvendig for at skabe mere bæredygtig livsformer for dem selv, deres lokalsamfund og for planeten som helhed? Skal vi uddanne ungdommen til en bæredygtig fremtid, må den akademiske verden bevæge sig ud over dens elfenbenstårne og skabe universiteter og en pædagogik, der er bedre i stand til at uddanne til en bæredygtig fremtid. Det er her at økosamfund bliver interessante.

Study Abroard in EcovillagesI denne artikel fra 2011 udforsker Daniel Greensberg (PhD) disse spørgsmål og forklarer hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfund som uddannelsessteder (campusser) når vi uddanner til bæredygtig udvikling. Daniel Greensberg bor i Sirius Community, Massachusetts, USA. Han var leder af Living Routes, der i 1999-2014 sendt mere end 1400 amerikanske universitetsstuderende på lev-og-lær kurser i økosamfund over hele verden. Daniel blev i 2015 valgt som formand for Global Ecovillage Network.

Indhold

  1. Økosamfund som læringsrum og forskningsobjekt – af Ditlev Nissen.
  2. Hvad er et økosamfund?
  3. Konventionel vs. Eksperimenterende
  4. Hierarkisk vs. Heterakisk
  5. Konkurrence vs. Samarbejde
  6. Fragmenteret vs. Tværfaglig viden
  7. Umiddelbar nærhed vs. Fællesskabets intimitet
  8. Teori vs. Praksis
  9. Verdslig vs. Spirituel
  10. Store vs. Små økologiske fodaftryk
  11. Tværkulturel vs. Kulturel fordybelse
  12. Problem vs. Løsningsorienteret
  13. Fire grunde til at økosamfundene har brug for den akademiske verden

Oversættelse: Ditlev Nissen.

Ditlev læste artiklen som blog på Living Routes hjemmeside (udgivet i 2011) og oversatte den til Landsforeningen for Økosamfunds hjemmeside i 2014. I forbindelse med genudgivelsen fandt han artiklen under overskriften Academia’s Hidden Currriculum and Ecovillages as Campuses for Sustainability Education i ENVIRONMENTAL ANTHROPOLOGY ENGAGING ECOTOPIA – Bioregionalism, Permaculture, and Ecovillages, redigeret af Joshua Lockyer og James Veteto, Berghahn Books, 2013. Dette har givet anledning til at opdaterer oversættelsen.

 

To lærings paradigmer

I afsnit 12 opfordre Daniel Greensbert læserne til at sammenligne hvilken tilgang den akademiske verden og henholdsvis økosamfundene som hovedregel har til problemer som peak oil og klimaforandringer.

DEN AKADEMISKE VERDEN

ØKOSAMFUND

KONSERVATIV

  • Intet bliver anderledes. Vi skal bare fortsætte som hidtil.
  • Vi bør stole på at de højtuddannede løser problemerne.

EKSPERIMENTERENDE

  • “Vores problemer kan ikke løses med den samme tankegang, som har skabt dem.”
    – Albert Einstein
  • Lad os bare gå i gang, så lærer vi det undervejs.

HIERAKISK

  • Jeg er kun ét menneske. Hvad kan jeg gøre?
  • Det er dem ”højere oppe” der har ansvaret for at finde nye løsninger. Ikke mit.

HETERAKISK

  • Alle har et stykke af sandheden og ingen sidder inde med hele sandheden.
  • Magt med, ikke magt over!

KONKURRENDE

  • Kommer vi op i det her til eksamen?
  • Hvordan kan det fremme mine muligheder for at få et job, et legat eller en fastansættelse?

SAMARBEJDENDE

  • Vi er alle fælles om det her. Lad os handle ud fra det.
  • Mange hænder gør arbejdet let.

FRAGMENTERET

  • Hvor starter vi overhovedet? Det er for kompliceret.
  • Dette er et problem for andre faggrupper.

TVÆRFAGLIG

  • ”For hvert kompliceret problem findes der en løsning som er simpel, pæn, og forkert.”  – H. L. Mencken
  • Sande løsninger er integrerende & integrerede.

UMIDDELBAR NÆRHED

  • Jeg prøver bare at leve mit liv. Jeg har ikke brug for det her.
  • Så længe det ikke er i min baghave …

FÆLLESSKABETS INTIMITET

  • Vi indånder alle den same luft og er rejsefæller på dette rumskib Jorden. Relationer er nøglen!
  • Vi er nødt til at tænke syv generationer fremad.

TEORI

  • Klimaforandringer er blot en teori. Vi har brug for flere beviser, før vi handler.
  • Jeg tror, der er en komité i gang med at analysere dette problem.

PRAKSIS

  • “Vær den forandring du ønsker at se i verden.”   – Gandhi
  • “Den eneste måde at forudse fremtiden på er ved at opfinde den.”   – Alan Kay

VERDSLIG

  • Vi kan reparere planeten ved hjælp af biokemi eller nanoteknologi.
  • Verden tilhører mennesket. Olien er her for at vi kan bruge den.

SPIRITUEL

  • “Jeg er en del af [planetens] selvbeskyttelse”.   – John Seed
  • “Vi er på kanten af et evolutionært spring I bevidsthed.”   – Sri Aurobindo

STORT FODAFTRYK

  • Jeg vil have mit MTV og jeg er glad for mit læringssted har mange faciliteter.
  • “Living large” er et bevis på succes.

SMÅ FODAFTRYK

  • Lev simpelt, så andre simpelthen kan leve.
  • Småt er smukt.

TVÆRKULTUREL

  • Tilpasning til den akademiske kulturs smeltedigel
  • At tale landets sprog og opleve dets kultur og livsstil prioriteres ikke.

KULTUREL FORDYBELSE

  • Mulighed for at udtrykke kulturel egenart og lave kulturel udveksling.
  • Udforske kultur og bæredygtighed så der gives kontekstuel forståelse.

PROBLEMORIENTERET

  • Dissekere og analysere ”problemer”.
  • Studerende blive ”følelsesløse” i ubevidste forsøg på at beskytte deres hjerter mod de tilsyneladende uoverkommelige sociale og miljømæssige problemer, der truer menneskeheden og Jorden.

LØSNINGSORIENTERET

  • Skaber nye kulturer og skriver nye ”historier”
  • Giver studerende muligheder for at være en del af løsningen og lære hvordan de kan gøre en positiv forskel i verden.

(Bemærk: disse sammenligninger er i hver sin ekstreme ende af et kontinuum, og det er ikke sort og hvidt.)

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.