Hvordan kan vi uddanne hen imod en bæredygtig fremtid? Hvordan kan vi bedst engagere studerende til at opnå den inspiration, viden og erfaring, der er nødvendig for at skabe mere rimelige, retfærdige og bæredygtige livsformer for dem selv, for deres samfund og for planeten?
13. afsnit i artiklen Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene? Forrige afsnit handlede om Problem- vs. Løsningsorienteret.
I denne artikelserie har Daniel Greensberg udforsket ovenstående spørgsmål og søgt at forklare hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene som uddannelsessteder (campusser) for bæredygtig uddannelse. I det sidste afsnit vender Daniel bøtten på hovedet og ser på hvorfor økosamfund også har brug for den akademiske verden.
“Disse sammenligninger kan lyde som 10 gode grunde til at gå væk fra den traditionelle akademiske verden. Grundlæggende mener jeg, at økosamfundene repræsenterer de bedste læringsmiljøer, der er til rådighed, når vi skal lære om integreret bæredygtig samfundsudvikling. Det er derfor jeg grundlagde Living Routes[1], som i samarbejde med University of Massachusetts tilbød udvekslingsprogrammer på universitetsniveau baseret i bæredygtige samfund rundt omkring i verden.
Der er dog ingen tvivl om, at vi også er nødt til at undervise i bæredygtighed i de eksisterende college- og universitetsmiljøer. Når vi gør det, må vi samtidig anerkende og tydeliggøre for de studerende, at hvad den akademiske verden ”siger”, og hvad den ”gør”, ofte er to forskellige ting, især når det handler om bæredygtighed. Hvis vi ikke i taler om den kognitive dissonans, som vi finder i den venstre kolonne ovenfor, så risikerer vi at de studerende afslutter kurset forvirrede eller vrede, eller værre endnu, apatiske.
Derfor skal vi stræbe imod at gøre bæredygtighed til en kerne faktor der er beskrevet i læseplanerne på alle college og universiteter. Her må vi anerkende vores udfordringer og begrænsninger på linje med vores indsatser og successer. Og lad os række hånden ud til økosamfund, som mere integrerede modeller af hvad vi forsøger at undervise i. Det er det jeg har forsøgt at beskrive i de foregående artikler.
Nu vil jeg gerne se i den modsatte retning og betragte fire grunde til hvorfor økosamfund efter min mening også bør række hånden ud til den akademiske verden.
- Den akademiske verden er den største spiller på banen. I USA er videregående uddannelse en virksomhed på ca. $360mia årligt[2]. Og det er uden at medregne de billioner af dollars, der investeres i faciliteter og donationer. Næsten 70% af amerikanske gymnasieelever fortsætter direkte på universitetet[3]. I USA er der indskrevet mere end 20 millioner universitetsstuderende på nuværende tidspunkt[4]. På verdensplan er der flere end 150 mio. universitetsstuderende, og dette tal fortsætter med at stige[5]. Så hvis vi vil have noget at gøre med videregående uddannelse, så er universiteterne stedet, hvor de studerende og ressourcerne er!
- Den akademiske verden er under forandring. ”Foreningen for udvikling af bæredygtighed i videregående uddannelse” (The Association for the Advancement of Sustainability in Higher Education – AASHE) repræsenterer et voksende netværk af ansatte indenfor den akademiske verden, som arbejder aktivt for en positiv drejning indenfor deres institution. Med et stigende fokus på at internationalisere læseplaner og skabe udvekslingsaftaler, samt på implementering af grønt design og tværfaglig forskning, så bliver økosamfund ikke længere blot set som excentriske levn fra 60’erne, men snarere som førende innovatører indenfor bæredygtighed. Teknologien skaber tillige nye samarbejdsmuligheder, såsom gennem et online kursus i ”design af økosamfund” udbudt i et samarbejde mellem Gaia Education og det åbne universitet i Catalonien[6].
- Økosamfund er forsknings- og udviklingscentre for anvendelige teknologier. Hvis bæredygtige løsninger skal lykkes, skal de udvikles indenfor virkelige biologiske, sociale og kulturelle sammenhænge. Økosamfund kan derfor ses som et netværk af potentielle forskningslokaliteter, hvor der allerede arbejdes med integrerede systemer indenfor aktiv/passiv solenergi, vindkraft, komposttoiletter, vandrensning, alternativ transport og endda hydrogen brændstofceller. Universiteterne kunne gennem forskningsprogrammer og finansiel støtte bidrage meget til den videre udvikling samt formidlingen af disse teknologier.
- Økosamfund har brug for hjælp for at nå deres fulde potentiale som læringssteder (campusser) for bæredygtig uddannelse. Kurser udbudt gennem Living Routes og de enkelte økosamfund er en god begyndelse, men vi har en lang vej endnu i forhold til, hvad der virkelig er brug for, for at uddanne professionelle der er i stand til at opbygge de institutioner og systemer der er brug for, for at gøre en bæredygtig verden mulig. Vi er nødt til at samarbejde yderligere med den akademiske verden om at skabe ”communiversities”, hvor studerende ved at tilbringe et år i økosamfund, eller i lignende bæredygtige organisationer, kan opnå den baggrundsviden og de kompetencer, der er nødvendige for at træde ind på arbejdsmarkedet som professionelle indenfor områder så forskellige som genoprettelse af habitater, bæredygtigt landbrug, gruppeterapi, holistisk sundhed, økologisk design, grønt byggeri og meget mere.
Universitetsstuderende er et vigtigt springbræt i verdens “store drejning mod en mere økologisk tidsalder”, som Joanna Macy[7] kalder det. De studerende er modne nok til at stille de store spørgsmål og samtidig er de åbne overfor radikale alternativer, som dem der demonstreres i økosamfundene. Verden har desperat brug for ledere, der er i stand til at tænke – og agere – udenfor boksen, og de nuværende studerende er nøglen til skabelsen af fremtidens paradigmer og nye tilgange til lokale og globale problemer.
Vi lever på et fantastisk tidspunkt, ikke kun i menneskehedens historie, også i planetens historie. Vi har overskredet Jordens bæreevne og skal omstille til en post-fossil verden, hvis vi vil overleve som race.
Det er muligt at have en høj levestandard og samtidig have en lav indvirkning på miljøet. Jeg ved dette, fordi jeg har set tusindvis af mennesker udleve disse positive visioner i økosamfund rundt om i verden. Disse samfund er ikke utopier, men levende laboratorier, beta-test centre og nyskabende campusser, hvor man kan lære at leve godt og let sammen. Vi har så meget at lære fra hinanden. At bygge broer mellem økosamfund og den akademiske verden er bogstaveligt talt at bygge broer til en mere bæredygtig fremtid.”
Artiklen er skrevet af Daniel Greensberg. Oversat og redigeret af Ditlev Nissen.
Artiklen findes i en nyere version i ENVIRONMENTAL ANTHROPOLOGY ENGAGING ECOTOPIA – Bioregionalism, Permaculture, and Ecovillages, udgivet på Berghahn Books i 2013.
[1] Living Routes lukkede i 2013 efter at en studerende havde haft en oplevelse der gjorde, at University of Massachusetts opsagde samarbejdet. Living Routes nåede at sende mere end 1.400 amerikanske universitetsstuderende på læringsophold i økosamfund på fem kontinenter.
[2] Medlin, Lander, High Performance Facilities: Are we Embracing the Challenge of Sustainability,” delivered at the annual national conference of NACUBO, July 10, 2005. Text from “Campus Climate Footprint and Efforts to Reduce It,” by Julian Keniry, January 12, 2007.
[3] College Enrollment and Work Activity of 2010 High School Graduates (U.S. Bureau of Labor Statistics)
[4] Higher Education – Institutions and Enrollment (U.S. Census Bureau 2012 Statistical Abstract)
[5] Trends in Global Higher Education: Tracking an Academic Revolution. (An Executive Summary PDF Prepared for the UNESCO 2009 World Conference on Higher Education, pg iv)
[6] Gaia Education and UOC Open University of Catalonia Campus for Peace and Solidarity.
[7] Joanna Macy and Her Work
