12. Problem- vs. Løsningsorienteret

Universiteterne er gode til at dissekere og analysere ”problemer”. Kurser i miljøstudier lyder ofte som én lang klagesang om, hvad der er galt med planeten. Vi er selvfølgelig nødt til at studere og lære at forstå konsekvenserne af vores handlinger og de alvorlige lokale og globale udfordringer, vi står overfor. Men der kommer et punkt, hvor alvoren går op for de studerende. Efter at have læst bøger, deltaget i kurser og skrevet opgaver bliver de nødt til at gøre noget, ellers risikerer de at blive suget ind i en nedadgående spiral af fortvivlelse og negativitet. Eller værre endnu, mange studerende ender med at blive ”ubehageligt følelsesløse” i et ubevidst forsøg på at beskytte deres hjerter mod de tilsyneladende uoverkommelige sociale og miljømæssige problemer, der truer menneskeheden og Jorden. Det gør simpelthen for ondt at tænke på det.

11. afsnit i artiklen Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene? Forrige afsnit handlede om Tværkulturel indsigt vs Kulturel fordybelse.

Økosamfund skaber nye kulturer og skriver nye historier i en tid hvor menneskeheden har overskredet Jordens bæreevne. De er ikke utopier, men har blot en anderledes tilgang til problemer og har således unikke kvaliteter som læringssteder for uddannelse i bæredygtighed.

Som refleksion over de tidligere afsnit, vil jeg opfordre dig til at bruge denne oversigt til at sammenligne hvilken tilgang den akademiske verden henholdsvis økosamfundene som hovedregel har til problemer som peak oil og klimaforandringer.

(Bemærk: disse sammenligninger er i hver sin ekstreme ende af et kontinuum, og det er ikke sort og hvidt.)

Økosamfund viser hvordan studerende kan blive en del af løsningen

Økosamfund giver studerende muligheder for at være en del af løsningen og lære hvordan de kan gøre en positiv forskel i verden. At bruge energi fra vindmøller eller solceller, spise lokale økologiske grøntsager, leve i huse bygget af lokale og naturlige materialer, deltage i fælles festligheder og fælles økonomi og tage beslutninger i fællesskab; alt sammen dele i økosamfundenes fortællinger om hvordan vi kan leve godt og let sammen. Efter at have tilbragt tid med at leve og lære i et økosamfund, kan de studerende aldrig mere sige, ”det kan ikke lade sig gøre”, for de har fået erfaringer med at gøre det i praksis. Det er så op til den enkelte studerende at spørge sig selv: ”Hvad har jeg tænkt mig at gøre? Hvordan kan jeg gøre en forskel i mit eget liv og i mit eget nærmiljø?”

Ja, det er store og skræmmende problemer menneskeheden står overfor. Vælg selv: ødelæggelse af skovområder, klimaforandringer, olien slipper op, udryddelse af arter, overbefolkning, social uretfærdighed og ulighed… listen fortsætter. Vi er nødt til at løse disse problemer, hvis vi skal overleve som art og bevare en beboelig planet.

Dog tror jeg ikke, vi kommer til at løse dem fra et ståsted af frygt. Vi kan kun skabe en ægte bæredygtig fremtid, fra et ståsted af kærlighed; ved at fokusere på løsninger fremfor problemer, og ved at handle på en måde vi kan sige ”Ja!” til. En bæredygtig kultur skal være mere attraktiv og mere sjov end vores nuværende livsstil, ellers kommer den ikke til at holde. Økosamfund stræber efter at føre an i denne march mod en bedre verden.

Næste og sidste afsnit: 4 grunde til at økosamfund har brug for den akademiske verden.
Artiklen er skrevet af Daniel Greensberg i 2011. Oversat og redigeret af Ditlev Nissen i 2016.