Konflikttrappen og konfliktens dimensioner kan hjælpe os til at forstå, hvad der er på spil, når der er konflikt i fællesskabet.
Dette er den anden af fem artikler om konflikter i fællesskaber. Intro-artiklen fortæller om baggrunden for artiklerne og giver en forståelse af, hvad en konflikt er: Om definitionen på en konflikt, tre konfliktniveauer, konfliktens dynamik/dynamit og om den universelle drejebog som de fleste konflikter, store som små, er drevet at.
Artiklen handler om konflikttrappen og konfliktskytrappen, der viser hvad det er for nogle sociale dynamikker, der får konflikter til at eskalerer. Og om konfliktens dimensioner, der siger noget om indholdet, det der er på spil, når der er konflikter i fællesskabet.
Konflikter i Fællesskaber – Kursus i konstruktiv konflikthåndtering. 11.-12. januar 2025
Konflikttrapperne
Firkantet set kan man sige, at dynamikken i konflikttrappen er synlig og udadreagerende, mens konfliktskytrappen er skjult og indad reagerende. Grundlæggende er det det samme der sker, når vi bevidst eller ubevidst går op ad de to trapper.
Konflikttrappen viser to ting. Den ene er hvad der sker i de sociale dynamikker, når vi går efter bolden, frem for at gå efter personen. Der hvor sag og relation blandes sammen. Den andet er hvordan en konflikt kan eskalerer helt af sig selv. Som en eskalator, den selvkørende trappe på en metrostation. Hvis ingen griber ind og trykker på “hallo, hvad har I gang i?” knappen, vil konflikten stille og roligt optrappes til niveauer hvor folk ikke kan være i stue sammen og det spreder sig ud i fællesskabet i form af alliancer og magtkampe. Og i sidste ende at nogen må forlade fællesskabet, fordi det indre eller ydre pres bliver ulideligt.
De grønne trin på trappen er afgrænset af to advarselsbånd. Det gul-sorte bånd viser, at vi er i gang med at blande sag og person sammen. Når vi er ude med pegefingeren og synes det er den andens skyld, er det et tegn på, at vores værdier eller basale behov er truet. At der er noget der er vigtigt og betydningsfuldt for os, som på en eller anden måde bliver krænket. Her bør vi gå tilbage til sagen og italesætte hvad det er for faktuelle hændelser der gør, at vi oplever at vores værdier og behov er truet.
Får vi ikke taget kontakt og fortalt at vi oplever en krænkelse, risikerer vi at problemet vokser. Ord som altid, aldrig, igen og typisk bliver en del af kommunikationen, da det er ikke første gang vi oplever, at vores værdier og behov blive krænket. Det rød-hvide bånd viser, at det stadig er ”nemt” at gå ned ad trappen og italesætte den oplevet krænkelse. Går vi ikke ned, går vi i stedet op, der hvor samtalen opgives.
Herfra begynder konflikten at påvirke omgivelserne: Naboskab, venskaber, samarbejdsrelationer samt møde- og beslutningsprocesser påvirkes af sladder, alliancer, fjendtlige handlinger og måske også adskillelse. Som en syndebuk fortalte: ”Jeg er ikke en del af fællesskabet længere. Jeg bliver forkertgjort hver gang jeg siger noget. Man kan tåle at blive jordet 2 gange, men ikke 200 gange.”
Ingen konflikt går direkte fra personificering til adskillelse. Den vil kører op og ned over et tidsspænd. Nogle gange er konflikten intensiv og synlig. Andre gange ligger den i dvale, indtil en ny ”krænkelse” puster ild i gløderne, så fjendebilleder og fjendtlige handlinger viser konfliktens destruktive sider.
Konfliktskytrappen
Det er ikke altid at en konflikt har et synligt og udadreagerende udtryk. Mange af os har en tendens til at vende konflikten indad, hvor vi ikke får udtrykt, hvad der ligger os på sinde. Vi udtrykker ikke vrede eller usikkerhed, men holder det meste inde i os selv. Her indvikler man sig i konflikten, dyrker sin indre vrede, taber kontakten til modparten og mister energi, når man ikke giver udtryk for det, man ser og mærker. Man trækker sig fra modparten og begynder at tale om i stedet for at tale med. Det hoved og krop er fyldt af, får man ikke sagt hvorfor samarbejdet bliver tungt og besværligt.
Konfliktskytrappen viser hvordan vi kan optrappe en konflikt, samtidig med at vi undgår den. I modsætning til konflikttrappen, hvor dynamikken er synlig og udadreagerende, er konflikttrappen tavs og energidrænende.
”Den kender vi godt. Der er mange opgaver der ikke bliver løst, fordi vi stagnerer. Det er som en kollektiv kultur, vi har svært ved at ryste af os. Vi trækker os fra hinanden af frygt for den dårlige stemning og mulige splittelse, der ligger i konflikten”. Sådan lød erfaringen fra medlemmerne af et fællesskab, de de hørte om konfliktskytrappen.
Begge trapper er drevet af impulser
Selv om de to trapper er beskrevet hver for sig, er det på mange måder det samme der sker, når man vi op ad dem. På begge trapper er vi drevet af impulser, der giver meget lidt plads til, at vi gør os klart, hvad konflikten i grunden handler om. På konflikttrappen er ord og handlinger ofte farvet af vrede, irriterede følelser. Mens det er frygt og forvirring, der dominerer på konfliktskytrappen.Konflikttrapperne er ikke naturlove, blot meget almindelige mønstre, man kan være opmærksom på. Opdager vi mønstret kan vi vælge, om vi vil gøre noget andet. For eksempel at undersøge hvad det er man selv, og den anden, har gang i.
Et spirituelt fællesskab anbefaler følgende, når man er vred på nogen:
- Sov på det.
- Er det stadig aktuelt når man vågner, har man pligt til at tage det op og finde ud af, hvad vreden handler om. Og finde ud af, hvordan man kan tage kontakt til den/dem man er vred på.
I de næste artikler, der handler om at møde, løse og forebygge konflikter, er der nogle bud på, hvordan vi kan være mere lyttende og undersøgende, når vi selv, eller andre fra fællesskabet, er grebet af konfliktens destruktive energi.
Konfliktens dimensioner
Konfliktens dimensioner, handler om sagen, det der er på spil, når der er konflikter i fællesskabet. Når der ikke tales om konflikttyper, men om dimensioner, er det fordi en konflikt sjældent kun består af en dimension. For eksempel en værdi- eller en interessekonflikt. I de fleste konflikter er der flere dimensioner til stede. Erfaringen er, at der oftest er mindst to, men ofte flere dimensioner på spil i den samme konflikt.
Modellen er udviklet af Center for Konfliktløsning. Teksten i kursiv er mine kommentarer.
DEN OMGIVENDE STRUKTUR
Om: lovgivning, skrevne og uskrevne regler, ledelse og ledelsesform, arbejdsdeling, budget, organisering
Håndtering: organisatorisk og politisk arbejde
Ønsket resultat: gode rammer, bedre samfund
Ydre omgivende struktur: To eksempler: 1) Kollektive og blandet ejerformer er juridisk vanskeligt, fordi den danske lovgivning traditionelt set er rettet mod det private og individuelle. Det gør det møgbesværligt at etablere ejer- og organisationsformer der har et kollektivt og demokratisk sigte. Spektakulære Fællesskaber – Spektakulære Løsninger er et eksempel på en hvorpå man kan bokse med den omgivende struktur. 2) Forbuddet mod cannabis har skabt mange interne og eksterne konflikter i Christiania. Ligeså har lovliggørelsen og 20 års forhandlinger mellem Christiania og staten, givet stof til mange interne konflikter.
Indre omgivende struktur: Uklarhed i fællesskabets højere formål, og i fællesskabets- ledelses- og beslutningsprocesser, kan føre til konflikter i ”de fire indre dimensioner”. Man strides internt med hinanden, i stedet for at samarbejde om det højere formål og sætte en mere tydelig dagsorden i forhold til det omgivende samfund.
DET INSTRUMENTELLE
Om: metoder, procedurer, midler
Håndtering: argumentation
Ønsket resultat: gode løsninger
Hvem gør hvad? Hvor træffes hvilke beslutninger? Hvordan afvikles mødet? Hvem har mandat til hvad? Procedure for tildeling af boliger, afvikling af arrangementer, rengøring af fællesrum m.m.
Det er her møde- og beslutningsformer hører til. I et fællesskab omtalte en fællesmødet som et ”monster”. Et andet fællesskab, at fællesmødet var gået fra at være ”traumefremkaldende” til ”berigende dialog”, fordi de havde indført sociokrati som organisationsform.
INTERESSER
Om: fordeling af ressourcer – penge, arbejde, materielle goder, plads, tid
Håndtering: forhandling
Ønsket resultat: en aftale
Hvordan fordeles ressourcer som er, eller opleves som, begrænset? Hvornår skal en fester stoppe med høj musik? Hvad koster det at leje fælleshuset? Hvem skal tildeles en ledig bolig? Skal der sælges hash i Pusherstreet?
VÆRDIER
Om: personlige eller kulturelle, ideer man står inde for; moral, ideologi, religion, æstetik, respekt for menneskerettigheder
Håndtering: åben kommunikation, dialog
Ønsket resultat: større indsigt og gensidig forståelse
Hvorfor er du veganer – eller kødspiser? Hvad er et godt samarbejde? God kommunikation samt møde- og beslutningsprocesser? Hvad er et økosamfund? Hvad er det for en fremtid vi drømmer om?
Alle værdier, formålsbeskrivelser og vision, mission og mål stivner med tiden. Derfor er det vigtigt at vitalisere og give ejerskab til fællesskabets værdier i form af tilbagevendende visions- og udviklingsprocesser.
DET PERSONLIGE
Om: identitet, selvværd, loyalitet, tillidsbrud, afvisning, ambitioner m.m.
Håndtering: åben kommunikation, dialog
Ønsket resultat: større indsigt og gensidig forståelse
Det personlige kan være vanskeligt at håndtere, fordi det er her vores stolthed og usikkerhed ligger. Ofte omtales det som ’konfliktens joker’, fordi det kan være svært at forstå hvad det handler om.
Et lag er det der er sket; at man ikke er blevet set, hørt eller anerkendt. Et andet lag er dybe og skjulte følelser, fx tabuer, skyld og skam, eller sår fra barndommen, der kan spille en rolle i den måde vi reagerer på, når der er konflikt. Uden healing gentages vores triggerpunkter igen og igen. Til gengæld kan et trygt fællesskab være med heale gamle sår. Det kan du læse mere om i næste artikel, der handler om at møde konflikter.
Konfliktens dimensioner i mit fællesskab
Jeg bor i Christiania, der er et konfliktfyldt fællesskab. Nogle strukturelle konflikter har rødder i strukturer og beslutningsformer der har 50 års historie i sig. Andre i lovliggørelsen af Christiania, der har været et massivt pres i over tyve år. Og ikke mindst handlen med hash har bidraget med voldsomme og udmarvende konflikter, internt såvel som eksternt
Andre konflikter har afsæt i den mangfoldighed af livshistorier, værdier og interesser, der er blandt folk, der bor, arbejder og bruger Christiania. Andre igen er situations-bestemte, fx mellem naboer, på arbejdspladser eller i nattelivet.
Mange konflikter har det til fælles, at alle fem dimensioner er til stede i en form for megakonflikt. Både hash, lovliggørelse og de fordomme vi har over for hinanden, trækker dybe tråde ud i fællesskabet. Det gør at mange konflikter er komplekse og svære at håndtere.
Samtidig har Christiania en modstandsdygtighed overfor konflikter. Tænk hvor mange trusler Fristaden har overlevet igennem tiden. Denne modstandsdygtighed er lejret i Christianias DNA, som består af Christianias formål, det antiautoritære og kreative, kvindemødet, hjælpsomheden og fristadens mange nære fællesskaber. Samt alt det, som det er vanskeligt at sætte ord på.
Konfliktens tyngdepunkt
Når vi har en idé om hvilke dimensioner, der er på spil, får vi viden om konfliktens tyngdepunkt. Tyngdepunktet siger noget om, i hvilken dimension vi skal starte med at løse konflikten – hvis der altså er mod og vilje til at forsøge at løse den.
Instrumentelle og interessekonflikter er til forhandling. Her går man lige til bidet, uden ’rundkreds’ og lytten til forhistorier. Forslag og argumenter fremføres og aftaler besluttes, så vi kan gå i gang med at gøre aftalerne til virkelighed.
Værdi- og personlige konflikter er til dialog. Her anbefales det at starte med det der er til dialog, fordi der er nogle dybere og afgørende uenigheder, hvor det er vigtigt at parterne blive set og anerkendt for det, de tænker, oplever og føler. Når den gensidige respekt og forståelse er til stede, (hvilket ikke er ensbetydende med at man er enige, men man anerkender og respekterer hinandens forskelligheder), er parterne parate til at gå videre til at forhandle løsninger på instrumentelle og værdikonflikter, og forsøge at finde løsninger, som alle parter vil finde tilfredsstillende.
Brug modellerne til at få overblik
Når nogen er i konflikt, følger der ofte en social og følelsesmæssig uro, hvor det er svært at orientere sig i, hvad der sker og er sket. Hovedet er ofte fyldt af en indre dialog: ”Så sagde han …, så gjorde hun det igen, det er typisk og de lytter aldrig. Så siger jeg …, hvis ikke …, så får de aldrig mere …”. Tanker og følelser kører med en. Fx har mange svært ved at sove efter et møde, hvor konfliktens energi har præget mødet.
Ideen er at bruge modellerne til at få nye øjne på situationen og få overblik over, hvad det er der sker imellem parterne. Man kan fx stille følgende spørgsmål:
Konflikttrapperne: Hvilket trin og trappe er jeg? Og min modpart, på? Hvordan kan jeg, og min modpart, komme ned ad trappen, med det formål at få fokus på uoverensstemmelsen? Er man ikke selv er en del af konflikten, er spørgsmålet, hvor er parterne på trappen og hvad kan hjælpe dem med at få fokus på uoverensstemmelsen?
Dimensionerne: Hvad handler konflikten om? Hvilke dimensioner er på spil? Hvor ligger tyngdepunktet? For mig, min modpart eller for parterne, der er i konflikt med hinanden.
Prøv det! Øvelse gør mester.
Næste artikel handler om at møde konflikter
- INTRO – Hvad er en konflikt og om deres dynamik og dynamit.
- FORSTÅ konflikter i fællesskaber: Konflikttrapperne, og konfliktens dimensioner
- MØD konflikter i fællesskaber: Om sprog og konfliktmønstre
- LØS konflikter i fællesskaber: Basal konfliktløsning og konfliktens kernepunkter.
- FOREBYG konflikter i fællesskaber: Samtaler om anspændte emner, hvor klare spilleregler giver plads til forskellighed.
- Bonusartikel om isbjergsmodellen: Tre sociale kompetencer; samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre, der er en forudsætning for konstruktiv konfliktløsning.
Om forfatteren
Ditlev Nissen har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Han var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.
