Vi står midt i en klima- og biodiversitetskatastrofe hvor din og min livsform er en afgørende del af problemet. Vi kan alle blive en del af løsningen, ved at ændre vores måde at leve på. Opgaven her og nu er at vise, at det bæredygtige liv er mere attraktivt end det liv forbrugersamfundet byder os.
Artiklen er Ditlev Nissens bidrag til antologien Klimapåmindelser, der udkom i oktober 2025.
Forskning fra projektet COMPASS (Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, Københavns Universitet 2020) viser, at økosamfund i Danmark kombinerer høj livskvalitet med et lavt CO2-aftryk. Faktisk har husholdninger i økosamfund et CO2-aftryk på 8,4 ton om året – 32% lavere end gennemsnittet. Samtidig viser forskerne, at beboerne i økosamfund har en højere livstilfredshed end de mest forbrugende danskere, der har et CO2-aftryk på hele 22,6 ton om året.
De bemærkelsesværdige resultaterne bekræftes af ny forskning
Forskningsprojektet SAMSKAB siger det nu tydeligt: Folk, der engagerer sig i grønne fællesskaber – som økosamfund, grønne nabofællesskaber og bofællesskaber – har 24–44% lavere CO₂-aftryk end gennemsnitsdanskeren. Men det stopper ikke der. Vi er også mere tilfredse med livet. Og alle os i økosamfund er nogle af dem, der scorer højest på tilfredshed og lavest på udledninger!
Mindre forbrug. Mere mening. Mere fællesskab. Det virker, når vi gør det sammen. Læs rapporten her. Læs Jørgen Steen Nielsens artikel i Information her.
Landsforeningen for Økosamfunds hjemmeside, 27. november 2025
Win-win-win
Disse resultater giver håb. Hvis vi kan opnå højere livstilfredshed, samtidig med at vi reducerer vores miljøbelastning, står vi over for en win-win-win situation: Borgere og lokalsamfund vinder, klimaet og naturen vinder – og Danmark kan positionere sig som et kreativt pionerland baseret på bæredygtige bo- og livsformer.
Læringen fra økosamfund kan bidrage til en udviklingsstrategi, der ser ind i den virkelighed, vi har foran os, og som har direkte kurs mod et forestående klimakollaps. Daniel Christian Wahl, forfatter til bogen Design af regenerative kulturer, peger med nedenstående spørgsmål på de udfordringer, som vi skal medtænke i en omfattende omstilling af vores livsform.
Hvordan holder vi hjulene i gang, hvordan undgår vi revolution og uro, hvordan holder vi børnene i skole og folk i arbejde, samtidig med at vi gennemfører en grundlæggende transformation af den menneskelig tilværelse på jorden – inden ’business as usual’ fører til løbske klimaforandringer, en drastisk udpint biosfære og vores arts alt for tidlige undergang?
Daniel Wahl, Design af regenerative kulturer
Hvad er et økosamfund?
Et økosamfund er et bæredygtigt boligområde, hvor bosætning, arbejde, fritid og kultur bringes tættere sammen. Det handler om tre ting:
- Leve det gode liv samtidig med at vi omstiller vores liv og lokalsamfund.
- Genopbygge naturen og bremse klima- og miljøforandringer.
- Skabe modstandskraft overfor fremtidens udfordringer.
Mangfoldighed af økosamfund
Alle økosamfund er unikke med deres helt særlige karakter og værdier. Overordnet kan de inddeles i tre typer af økosamfund:
Traditionelle økolandsbyer: Her køber beboerne jorden sammen, designer lokalplanen, etablerer infrastrukturen, og deres huse er selv- eller medbyg. Dyssekilde, Hallingelille, Friland, Fri og Fro, Himmerlandsbyen og Hvidekilde er eksempler på selvgroede fællesskaber. Den Selvforsynende Landsby, hvor lavteknologiske løsninger og permakultur er i fokus, har det laveste CO2-aftryk i Danmark, på 4,2 ton om året.
Mainstream øko-bofællesskaber: Disse opstår i samarbejde med boligselskaber eller en developer. Munksøgård, Sjællands Muld og Fridlev er eksempler på dette. Permatopia er med sine 90 nybyggede rækkehuse og højteknologiske løsninger et eksempel på et erhvervsinitieret fællesskab. De ser sig selv som et bo- og arbejdsfællesskab, et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende fødevaresystem og har en fællesvision om en meningsfuld hverdag, hvor beboerne samskaber et bæredygtigt liv og en regenerativ omstilling. Husholdninger i Permatopia har et CO2-aftryk på 6 ton om året.
Pionersamfund: Fællesskaber, der startede med at eksperimentere med alternative bo- og livsformer, mange år før vi talte om økosamfund. For eksempel fristaden Christiania med deres anarkistiske og kreative frihedsidealer og storkollektivet Svanholm med økologiske fødevarer og skrappe økonomiske terminer. Samt bofællesskabet Toustrup Mark, der blev startede ud fra ønsker om nærhed til basale livsfornødenheder, fællesskab om arbejde og varsomhed overfor naturen.
Mangfoldighed af livsformer
På Friland eksperimenterer beboerne med at indrette hverdagen med vægt på bæredygtighed, gældfrihed og selvstændigt erhverv. I Hertha Levefællesskab bor voksne udviklingshæmmede og “almindelige” familier, pensionerede og enlige i et tæt og givende naboskab. De kalder det omvendt integration. I Andelssamfundet Hjortshøj har de en socialøkonomisk fond, der driver et bageri, butikker og et bosted for mennesker med særlige behov.
Mange økosamfund udbyder kurser i blandt andet permakultur, økologisk byggeri, fællesskabsopbygning samt møde- og beslutningsprocesser. Avnø Oasis og Grobund har startet højskoler, der udbyder en vifte af kurser i regenerativ levevis.
De fleste økosamfund håndterer deres sorte og grå spildevand ved hjælp af biologiske spildevandsløsninger. Desuden bidrager økosamfund med løsninger på sociale problemer som ensomhed, stress og affolkning af landsbyer.
Lokal udvikling
Torup, årets landsby i 2019, er vært for det ældste og yngste økosamfund i Danmark. Dyssekilde, etableret i 1989, huser i dag 195 beboere i 90 boliger, 28 virksomheder, en festival, et erhvervshus og en lokal udviklingsfond. Beboerne har været med til at starte en børnehave og en skole. I den anden ende af Torup er Hvidkilde, en bæredygtig bydel for 150 voksne og børn, under etablering. Visionen er at skabe en klimarigtig og socialt bæredygtig fuldskalamodel for nye bosætninger i landdistrikter. Et tredje sted i Torup, Vænget, er man i gang med at bygge et grønt andelsboligfællesskab med 18 boliger.
Det, der sker i Torup, bekræfter det, landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, sagde til Danmarks Radio allerede i 2014: ”Økolandsbyer et det bedste middel mod landsbydød”.
Værdifulde eksperimenter
Alle økosamfund er vidt forskellige − og alligevel fælles om et opgør med den traditionelle livsform og med mangfoldige forsøg på at realisere de ultimative drømme. Deres eksperimenter bidrager med erfaringer, der er utroligt værdifulde for en videreudvikling frem mod et indholdsrigt, bæredygtigt samfund. Deres engagement er med til at skabe nye værdibegreber og giver inspiration til, hvordan vi kan indrette os i en klima- og miljøudfordret verden.
Fællesskab er nøglen til succes
Forskningen bag COMPASS viser, at fællesskab er afgørende for både høj livstilfredshed og lav miljøbelastning. Det er kombinationen af den sociale infrastruktur (identitet, samskabelse og vidensdeling) og den fysiske infrastruktur (grønt byggeri, vedvarende energi, lokale fødevarer og deleøkonomi), der skaber et ressourcebegrænsende forbrugsmønster.
Samskabende fællesskaber
Kollektiv læring, personlig udvikling, og fællesskabsbaserede dialogprocesser er smøremidler, der gør fællesskaber stærkere – både for den enkelte og for fællesskabet som helhed. Modet til at tage de svære samtaler og lære af de fejl, der opstår undervejs, er med til at forvandle det besværlige til noget berigende. Konflikter og lange møde- og beslutningsprocesser hører til i den besværlige ende.
Udfordringen kommer, når fællesskabet eller den enkelte er under pres. Så er der en tendens til, at vi træder tilbage til det, vi er socialiseret til: Konkurrence, individualisering og magt-over (at gøre som alfahannen påbyder). Derfor er individuelle og kollektive læreprocesser en vigtig faktor i etableringen af en kultur, der bygger på fællesskab, samarbejde og magt-med.
Den mangfoldighed, man finder i økosamfundene, minder om den mangfoldighed, der findes i traditionelle boligområder. Folk går på arbejde, uddanner sig, rejser, får børn og stræber efter det gode liv. En afgørende forskel ligger i, at traditionelle boligområder er orienteret mod individuelle ambitioner og individuel behovstilfredsstillelse, mens økosamfund også er orienteret mod samskabende og lærende udviklingsprocesser, der skaber fundament for vitale fællesskaber og et nærværende lokalt demokrati.
Danmark er et foregangsland
Kontakten mellem økosamfundene samt opsamling og formidling af de erfaringer, der bliver gjort, varetages af Landsforeningen for Økosamfund, der blev dannet i 1993 som det første nationale økosamfundsnetværk i verden.
Danmark har en særlig rolle som eksperimentarium for bæredygtige bo- og livsformer, da vi er det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til vores geografiske størrelse. Og fordi en relativ stor del af befolkningen har valgt at bo i bofællesskaber.
En global vision
Global Ecovillage Network er en verdensomspændende sammenslutning af økosamfund, stiftet i 1995. Netværkets vision er en verden af kompetente og ansvarsbevidste borgere og lokalsamfund, der designer og implementerer deres egne veje til en bæredygtig fremtid. Netværkets mission er at innovere, katalysere og udvikle et globalt partnerskab med økolandsbyer og alle dem, der er dedikeret til at omstille til regenerative livsformer
Gaia Education er den globale økosamfundsbevægelses uddannelsesben, som tilbyder holistiske uddannelsesforløb i etablering af bæredygtige og regenerative lokalsamfund. Grundlaget er principperne om omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne.
Tre enkle politiske tiltag
For at støtte udviklingen af bæredygtige lokalsamfund bør beslutningstagere i Danmark overveje følgende:
Grøn folkeoplysning: Vedvarende læring er en afgørende faktor i en omstilling, der sigter efter høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Grøn folkeoplysning ses her som et tilbud til de borgere og lokalsamfund, der er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Ideen er at stille læring til rådighed, så beboerne kan udvikle de potentialer som stedet, naturen og kulturen byder på, med henblik på at bidrage til den folkelige innovation, der er drivkraften i denne form for omstilling.
Bæredygtige eksperimentalzoner: Skabelse af zoner fri for lovgivningsmæssige og socioøkonomiske barrierer, som kan fremme innovation inden for bæredygtige boformer.
Forskning: Etablering af tværfaglige forskningsprojekter der undersøger virkemidler og barrierer i etablering og udvikling af bæredygtige bo- og livsformer. Tiden kalder på store forskningsprojekter, der indsamler viden om økosamfund i ind- og udland, med henblik på at udvikle en national strategi for bæredygtige livsformer.
Et nationalt potentiale
Danmark har potentialet til at gøre bæredygtige bo- og livsformer til et synligt kendetegn i vores nationale kultur – ligesom vi har gjort det med vindmøller og økologiske fødevarer.
Økosamfund viser en vej mod en fremtid med høj livskvalitet, lav miljøbelastning og stærke lokalsamfund – alt sammen noget, vi som en rig nation med grundfæstede demokratiske værdier og et højt uddannelsesniveau kan videreudvikle. Vi kan som et af de meget få lande i verden gå foran og vise, hvordan et velfærdssamfund kan forandres, så der værnes om velfærden, samtidig med at samfundet imødegår de kolossale udfordringer verden står overfor.
En ting er sikkert: Hvis bæredygtighed skal tilvælges, må vi som grøn social bevægelse – og som samfund − levere noget, der giver større livskvalitet, end den danskerne kan få gennem øget forbrug.
Hver torsdag kl. 8.30 er der en ny Klimapåmindelse i Rigsdagsgården på Christiansborg. Antologien Klimapåmindelser, kan købes her.
Ditlev Nissen driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han i 28 år har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og grønne fællesskaber. Han er certificeret træner i Gaia Education og aktiv i Landsforeningen for Økosamfund.