Om de ører, sprog og mønstre vi møder konflikterne med. Bidrager vi med en optrappende eller nedtrappende facon? Det har alt sammen betydning for, om konflikterne udvikler sig i en konstruktiv eller destruktiv retning.
Tredje artikel i serien om at forstå, møde, løse og forebygge konflikter i fællesskaber.
Kommunikation er svært, specielt når vi er under pres
Den sværeste disciplin inden for konstruktiv konflikthåndtering, handler om hvordan vi kommunikerer og reagerer, når vi befinder os i konfliktens spændingsfelt. Her har følelser og psykologiske mønstre en afgørende rolle i den måde vi kommunikerer på.
Det er der, hvor vi går eller slår. Bliver irriteret, vrede eller såret. Får ondt i maven, taler højt eller afbryder. Hvor vi har svært ved at sove, når vi kommer hjem efter et konfliktfyldt møde.
Lytte er det vigtigste, når vi skal forstå og løse en konflikt. Men det kræver klare spilleregler, når svære emner sættes på dagsordenen. For det er svært at lytte, når vi oplever at værdier og basale behov er truet. I en indre dialog holder vi generalprøve på det næste argument, frem for at lytte til modparten. Eller vi afbryder fordi vores synspunkt er vigtigere end de andres.
Derfor er aktiv lytning; det at lytte til og forstå den andens holdninger og oplevelser, den vigtigste kompetence når vi står overfor en konflikt.
Aktiv lytning
- Åbne spørgsmål
- Opklarende spørgsmål
- Øjenkontakt
- Hold egne associationer tilbage
- Ingen råd, kommentarer eller forslag til løsninger
- Vær nysgerrig
- Tavshed er guld!
”For at forstå din fjende, må du gå i hans mokkasiner i ti dage”, siger et indiansk udtryk. At lytte til og forstå sin modpart ikke er ensbetydende med, at man er enig med den anden. Men den gensidige respekt og forståelse er afgørende faktor, hvis parterne skal finde frem til nogle holdbare løsninger.
Konflikter i Fællesskaber – Kursus i konstruktiv konflikthåndtering. 11.-12. januar 2025
Konflikters sprog
Den holdning, vi har til en konflikter, viser sig i vores sprog, verbalt såvel som kropsligt. Når vi bliver bevidste om sprog der optrapper og sprog der afspænder en konflikt, kan vi bedre vælge, hvilken vej vi vil gå på. Den gode dialog og den dårlige diskussion er et billede på, hvordan afspændende og optrappende sprog kan udfolde sig på møder i fællesskabet.
God dialog
- Åben for at lære nyt.
- Målet er at finde fælles grund.
- Adskiller person og sag
- Samarbejde – stræber efter fælles forståelse
- Lytter for at forstå, finde mening og fælles grund.
- Udforsker konfliktfyldte situationer fra mange synsvinkler
- Beriger hinanden ved at se forskelligt på den samme situation
- Åben for bedre løsninger end de oprindelige forslag.
Dårlig diskussion
- Jeg har ret.
- Målet er at vinde.
- Sammenblander person og sag
- Man er i opposition – begge parter søger at finde fejl hos hinanden
- Lytter for at finde fejl og mangler, for at kunne angribe argumenter
- Fremfører sine egne antagelser som var de sandheder
- Søger efter det der adskiller
- Forsvarer egne løsninger og udelukker alternativer.
Dialog skaber afspændte og lyttende møder. Dialog handler ikke om at opgive sine synspunkter eller interesser, men at gå efter bolden frem for personen. Så undgår vi at optrappe konflikten.
Hvordan reagerer du når der er konflikt?
Har du et impulsivt eller bevidst konfliktmønster? Den impulsive reaktion er øjeblikket hvor du flygter, fryser eller slås – og dermed på vej op ad en af konflikttrapperne.
I fællesskaber der lider under konflikter, er det de impulsive reaktionsmønstre der dominerer. Når konfliktniveauet stiger, aktiveres hos de fleste af os en slags traume respons, hvor vi går i kamp, fryser, flygter, favner eller kollapser (se illustration).
Er traumereaktionen for kraftig, trækker vi os, fordi der er mere livskvalitet i at se fjernsyn end at deltage i et konfliktfyldt møde. Det kan få konsekvenser i fællesskabet, da manglende deltagelse avler frustration hos alle parter. Både hos dem, der sidder til møderne og synes, at alt for få deltager. Og hos dem, der bliver hjemme, fordi deres erfaring fortæller dem, at mødet bliver en dårlig oplevelse. Og det er på trods af, at de har synspunkter der burde blive hørt, samt en moral om, at de burde deltage. Men traumet vinder, når det er forbundet med kropsligt ubehag, fx nervøsitet eller ophidselse, at skulle deltage i et møde der er opleves som konfliktfyldt.
Tryghed kan heale – Utryghed holder gang i konflikter
Når man lever i et fællesskab, bliver man tvunget til at arbejde med sine skygger og traumer, fordi det kan være konfronterende at bo og leve sammen med folk, der er forskellige fra en selv. For nogen er fællesskabet en gave, fordi vi hele tiden spejles af andre, og derved bliver opmærksom på vores stærke og svage sider, vores skygger og det der provokerer os ved andre mennesker. For andre er det en udfordring, fordi personligheds-massagen er en tand for provokerende.
Er fællesskabet trygt, kan der skabes rum for personlig udvikling, hvor vi får lyst til at se på, og arbejde med vores skygger og traumer. Er fællesskabet utrygt får vi ikke lavet det personlige arbejde, hvorfor vi risikere at være med til at skabe de samme konflikter, igen og igen.
Den bevidst reaktion er krævende, fordi det forudsætter et roligt nervesystem. Det er der hvor vi bevidst vælger, om vi vil undvige, stå fast eller åbne konflikten. Her bidrager vi til at afspænde konflikten, og giver andre en ikkedømmende spejling af adfærd og standpunkter.
Bevidste reaktioner på en konflikt
Undvige
- Time-out, finde egen ro, afvente et mere passende tidspunkt.
- Sige pyt, glatte ud, trække sig fra overmagten.
- Aflede, dreje energien i en anden retning.
- Trække sig fra relationen.
Stå fast
- Markere grænser, konfrontere, sige fra, bruge sin magt og position.
- Henholde sig til love og regler, føre sag, “vælte” nogen.
- Beskytte en svagere part.
Møde og åbne
- Give opmærksomhed til og italesætte konflikten.
- Være hård på sagen og blød på modparten.
- Tage og bevare kontakt – tænke VI.
- Udtrykke sig selv, være tydelig, stå fast.
- Undersøge den andens perspektiv, være nysgerrig.
- Invitere til dialog og til at arbejde med konflikten.
Andre faktorer der spiller ind
Ovenstående faktorer er ‘nemt’ at tage ansvar for som individ i et fællesskab, da det handler om mig i relation til den anden: Hvordan lytter og taler jeg? Bruger jeg dialog og aktiv lytning? I hvilke konfliktsituationer har jeg et bevidst eller ubevidst reaktionsmønster?
Alt sammen noget vi kan blive dygtigere til, ved at tale med andre om de svære situationer og træne de kommunikative kompetence – på et kursus eller som en del af fællesskabets mødekultur.
Vanskelige faktorer
Blandt de relationelle og mindre synlige faktorer er rang og privilegier. Rang betyder den magt, vi har i forhold til andre mennesker eller grupper. Næsten alle har en form for rang med tilhørende privilegier, som man måske ikke er opmærksomme på . Især ikke når vi bruger vores rang til at ‘udrangerer’ andre i fællesskabet. I en form for dominans og underkastelse, hvor der er de gode og de onde, over- og underhunde.
Så er der den tredje side, det omgivende fællesskab der er omkring, og påvirkes af, de personer eller grupperinger der er i konflikt med hinanden. Har den tredje side mod og kompetencer til at gribe ind i konflikten på en nedtrappende og hjælpende måde?
Alt sammen faktorer hvor mange fællesskaber er nybegyndere, og har meget at lære, hvis vi vil leve vores værdier og udfolde fællesskabets potentialer.
Konstruktiv konflikthåndtering
Det er mit håb er, at vi som fællesskaber kan skabe en konfliktkultur, hvor flere bliver bedre til at reagere bevidst, når vi, direkte, eller indirekte, bliver part i en konflikt. Og at vi bruger dialog og aktiv lytning på alle niveauer i fællesskabet: Med naboer, på arbejdspladser, i selvforvaltningen, generalforsamlinger og på arbejds- og fællesmøder
Næste artikel handler om at løse konflikter
- INTRO – Hvad er en konflikt og om deres dynamik og dynamit.
- FORSTÅ konflikter i fællesskaber: Konflikttrapperne, og konfliktens dimensioner
- MØD konflikter i fællesskaber: Om sprog og konfliktmønstre
- LØS konflikter i fællesskaber: Basal konfliktløsning og konfliktens kernepunkter.
- FOREBYG konflikter i fællesskaber: Samtaler om anspændte emner, hvor klare spilleregler giver plads til forskellighed.
- Bonusartikel om isbjergsmodellen: Tre sociale kompetencer; samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre, der er en forudsætning for konstruktiv konfliktløsning.
Om forfatteren
Ditlev Nissen har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Han var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.
