Dialog virker på to planer: I nuet hvor vi taler om noget der er betydningsfuldt for parterne. Vi lytter for at forstå og finde fælles grund. Vi er åbne for at lære nyt. Udforsker forskellige opfattelser fra mange synsvinkler. Beriger hinanden ved at se forskelligt på den samme situation. Nærværet, samtalen, erkendelsen og oplevelsen af at blive set og forstået, giver oplevelse af det gode liv – lige her og nu.
I nuet ligger kimen til det andet plan; fremtiden. Den gensidige forståelse, der opstår i den tillidsfulde samtale, skaber grundlag for nogle nye og måske anderledes forestillinger, og måske også beslutninger, om fremtiden. Sociale relationer præget af ligeværdighed lægger grunden til en fremtid præget af samarbejde, fællesskab og magt-med, fremfor konkurrence, individualisering og magt-over. Et fremtid hvor vi er deltagere fremfor tilskuere. Hvor der er plads til mangfoldighed. Hvor du kan være dig og jeg kan være mig, uden at vi gør hinanden forkerte. På samme måde som at vold avler vold, avler dét gode det gode. Derfor er dialog fundamentet i min måde at arbejde på.
Hvad er dialog
Dialog er en åben kommunikationsform der er orienteret mod gensidig forståelse. Dialog er at fortælle om egen meninger og lytte til andres, og måske finde en forbindelse over vande der skiller os ad. Dialog gør os klogere på os selv, den anden og livet fordi den fører til nye indsigter og forståelser.
Hensigten med dialogen er at undersøge, forstå og opdage, snarere end at overtale og få ret. Det vi undersøger gennem dialogen er: hvad giver mening for os selv, hvad giver mening for andre og hvad giver os en fælles mening ?
Dialogens modsætning er diskussionen
Dialogens modsætning er diskussionen. Den tager sit udgangspunkt i etablerede positioner og fastlåste synsvinkler. Formålet med diskussionen er at bevare sine positioner. Udsagn og beskrivelser af virkeligheden er ikke til debat. De opfattes som “sandheden”. Forskellene kan lægge grunden til konkurrence, skænderier og dominans, der i sin yderste konsekvens bruges til at skabe had og krig. I diskussionen sker der ofte det, at vi ikke mødes, men i stedet trækker os tilbage til egne skyttegrave. Mange kender oplevelsen af at gå hjem fra et møde med snurrende tankger og ondt i maven.
Mødet i dialogen
Vil vi møde et andet menneske i dialogen, må vi tilsidesætte vores meninger, forestillinger og ønsker om hvordan den anden, eller fremtiden, skal være. Vi må møde den anden som vedkommende er her og nu, og ikke som vi tror vedkommende er.
Dialogen er et rum, hvor identitet og selvværd skabes og forandres, fordi vi deler historier, værdier og ønsker der er betydningsfulde for os. I den proces er vi sårbare, fordi vi spejler os i den andens reaktioner. Blot en lille kropslig eller sproglig afvisning kan føre til, at vi føler os udleveret og såret. Åbenheden kan vendes til lukkethed. Føler vi os udleveret, såret eller ligefrem krænket går vi i forsvar, og dialogen kan ændres til en uforsonlig diskussion, hvor vi graver grøfter frem for at bygge broer.
Derfor er det vigtigt, at dialogen skaber et tillidsfuldt rum, hvor vi føler os forstået i stedet for at føle os bedømt og vurderet. Et rum hvor vi bliver bekræftet, fordi vi ser og hører hinanden som de mennesker, vi er. Det handler ikke om at få ret, men om at skabe en ramme, hvor sårbarhed bliver en del af grundlaget for ens egen og de fælles erkendelser.
Dialogiske kvaliteter
Respekt, nærvær, empati og nysgerrighed er en forudsætning for den gode dialog.
Respekt er at anerkende den anden som den person, han/hun nu engang er og have tillid til, at han/hun løser sin del af opgaven efter bedste evne. Og at respekterer den andens personlige grænser, også selv om de sættes et sted der kan virke begrænsende.
Nærvær er at være tilstede, lytte aktivt og have kontakt med fortælleren. Mister du som lytter nærværet er det vigtigt, at du er ærlig og fortæller, at du har mistet din opmærksomhed.
Empati betyder at man er indfølende over for fortællerens virkelighed. Hvor man har evnen til at se situationen fra fortællerens synsvinkel, uden at lade ens egne følelser rive med, så man mister sig eget ståsted.
Nysgerrighed er at vise åbenhed for fortællerens historie, virkelighedsopfattelse og syn på livet.
Når en af parterne mestrer disse kvaliteter smitter det af på den anden part og der foreligger en mulighed for dialog.
Habermas’s fire vilkår
Habermas opstiller fire vilkår, som skal være opfyldt, for at man kan tale om en dialog. Han siger at friheden ikke ligger på den indre, personlige scene, men ude i samtalen og i dens konkrete forløb. Altså er det er dialogen i sin form, der giver friheden. De fire vilkår omtales som den herredømmefri kommunikation, lige ret til ordet, oprigtighed og kommunikationen uden tvang
Den herredømmefri kommunikation, hvor det kun er samtalen og ordet, der er virkemidlet. Ingen af parterne må sidde inde med en magt, der giver mulighed for at øve indflydelse over for den anden part. Er rummet ikke magtfrit, lægger man bånd på nogle af sine udtalelser, eller man siger det, den anden gerne vil høre. I den herredømmefri kommunikation må rammen for dialogen være offentlig og dermed åben og tilgængelig for alle parter. Det betyder at der er åbenhed og klare aftaler omkring formålet med dialogen, tidsplanen, processens gang og de tilstedeværendes roller og ansvar.
Lige ret til ordet. Deltagerne må være stillet lige i retten til at give sig tilkende og øve indflydelse. Alle parter har en kommunikativ kompetence der gør, at man på trods af deltagernes forskelligheder kan komme til orde og øve indflydelse. Man skal ikke tilkæmpe sig retten til at komme til orde, men ordet kommer til deltageren som en del af processen.
Oprigtighed er tilstede når samtalen kan udspille sig i et fælles rum af sandhed, åbenhed og tillid. Modsat det strategiske rum, hvor der er skjulte dagsordener, hvor en eller flere parter har defineret egne mål på forhånd.
Kommunikationen må være uden tvang, forbud, pligter, trusler eller begunstigelser. Hensigten er at lytte og lade argumenterne øve indflydelse og forståelse.
Dialogen skaber det gode
Min erfaring er, at dialogen går i det godes tjeneste. Dialog er et frirum, hvor vi kan udtrykke, hvad det er for bekymringer og ønsker vi har for det, vi er fælles om. Ud af en proces der er respekt- og omsorgsfuld over for deltagerne, opstår der løsninger, der skaber rammer for det gode liv.
I alt procesarbejde, det være sig konfliktløsning, fremtidsværksteder, cafeseminarer og stormøder, er det facilitatorens opgave at skabe dialogens rum, hvor deltagerne føler sig frie til at udtrykke det de har på hjertet og derigennem sammen kan skabe det gode.
Artiklen er en redigeret udgave af artiklen Dialog, som jeg skrev for 10-15 år siden. Har du lyst til at læse mere, vil jeg anbefale artiklen Konsensus, som er i familie med Dialog og konsensus højner demokratiet, som jeg skrev til bogen Økosamfund i Danmark, udgivet af Landsforeningen for Økosamfund i 2003 og bragt i LØS-NET nr. 49-50, 2006, et temanummer om nærdemokrati.
Ditlev Nissen, december 2018 – opdateret maj 2023.
