Universiteterne er gode til at dissekere og analysere ”problemer”. Kurser i miljøstudier lyder ofte som én lang klagesang om, hvad der er galt med planeten. Vi er selvfølgelig nødt til at studere og lære at forstå konsekvenserne af vores handlinger og de alvorlige lokale og globale udfordringer, vi står overfor. Men der kommer et punkt,
Uddannelse for bæredygtig udvikling
11. Tværkulturel indsigt vs. Kulturel fordybelse
De fleste universiteter har studerende med forskellige kulturelle baggrunde. Typisk for de studerendes livsstil og traditioner er, at de indordner sig under den akademiske kulturs smeltedigel, med få muligheder for at udtrykke kulturel egenart eller lave kulturel udveksling. Mange studerende har taget længerevarende sprogkurser, uden at være i stand til at købe frugt på et
Sociokrati, fællesskab og selvledelse
Ugekursus i Sociokrati Det får du på kurset: Introduktion til sociokrati Oplæg og øvelser, der i teori og praksis giver erfaringer med den sociokratiske metode Kurset er designet som sociokratisk organiseret virksomhed, hvor deltagerne er medlemmer af kredse der løbende udfører opgaver, som er rammen for den praktiske læring. Den praksisnære kursusform gør det nemt
10. Store vs. Små økologisk fodaftryk
Fornylig holdt jeg et informationsmøde om Living Routes på et af landets universiteter. Syv studeren deltog i mødet, men der var plads til 250 i lokalet. Den næste dag blev jeg overrasket over at se, at en masse nybyggeri der var skudt op på et andet universitet, som jeg havde besøgt et halvt år tidligere. Begge universiteter
9. Verdslig vs. Spirituel
“Jeg havde ingen anelse om at dette kursus ville være så spirituelt. Havde jeg vidst det på forhånd, ville jeg sikkert ikke have taget af sted. Når jeg ser tilbage på det, var kursets spirituelle orientering det mest meningsfulde for mig.” 9. afsnit i artiklen Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene? Forrige afsnit
Hvordan uddanner vi til en bæredygtig fremtid?
Skal ungdommen uddannes til en bæredygtig fremtid, må den akademiske verden bevæge sig ud af dens elfenbenstårne og skabe universiteter og en pædagogik, der er bedre i stand til at uddanne til en bæredygtig fremtid. Det er her at økosamfund bliver interessante. I denne artikel fra 2011 udforsker Daniel Greensberg (PhD) hvordan vi kan give
Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi
Vi skal alle omstille vores liv og lokalsamfund, så vi undgår det, som mange forudsiger: At klodens økosystemer kollapser og gør vores skønne planet til et uvenligt sted at være for de kommende generationer. Vi skal vende skuden og give en verden af genopbygning videre til vores børn og børnebørn. Derfor slår Levende Lokalsamfund på
8. Teori vs. Praksis
Skulle jeg vælge mellem to erfarne ansøgere til jobbet som underviser på et Living Routes kursus, hvor den ene havde en kandidatuddannelse, mens den anden havde en Ph.D., kunne jeg meget vel finde på at vælge kandidaten. Skønt denne præference nok ikke skaffer mig mange venner på de konservative universiteter, så er det et billede på endnu
Vi skal nytænke vores hverdagsliv og lokalsamfund
Nytænkning af det gode liv kan være en vej til at virkeliggøre den omstilling som FN’s verdensmål kalder på. Vi skal se vores lokalsamfund som levende og attraktive læringsrum, og se folkelig innovation som en demokratisk skaberkraft. Af Ditlev Nissen, beboer i økosamfundet Permatopia og underviser i Levende Lokalsamfund.Artiklen er publiceret på POV International, 16/09/20.
1. Økosamfund som læringsrum og forskningsfelt
Økosamfund er fremtidslaboratorier der skaber nye samfundsmodeller med udgangspunkt i beboernes ønske om at leve så bæredygtigt som muligt, ud fra de aktuelle vilkår. Ved hjælp af eksperimenter med afsæt i det levede liv, og ved forsat udvikling af nye øko-topiske modeller, afprøves, ændres, forfines modellerne og bliver levende billeder på fremtidige bæredygtige bosættelser. De