Vi står midt i en klima- og biodiversitetskatastrofe hvor din og min livsform er en afgørende del af problemet. Vi kan alle blive en del af løsningen, ved at ændre vores måde at leve på. Opgaven her og nu er at vise, at det bæredygtige liv er mere attraktivt end det liv forbrugersamfundet byder os.

Artiklen er Ditlev Nissens bidrag til antologien Klimapåmindelser, der udkom i oktober 2025.

Forskning fra projektet COMPASS (Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, Københavns Universitet 2020) viser, at økosamfund i Danmark kombinerer høj livskvalitet med et lavt CO2-aftryk. Faktisk har husholdninger i økosamfund et CO2-aftryk på 8,4 ton om året – 32% lavere end gennemsnittet. Samtidig viser forskerne, at beboerne i økosamfund har en højere livstilfredshed end de mest forbrugende danskere, der har et CO2-aftryk på hele 22,6 ton om året.

De bemærkelsesværdige resultaterne bekræftes af ny forskning

Forskningsprojektet SAMSKAB siger det nu tydeligt: Folk, der engagerer sig i grønne fællesskaber – som økosamfund, grønne nabofællesskaber og bofællesskaber – har 24–44% lavere CO₂-aftryk end gennemsnitsdanskeren. Men det stopper ikke der. Vi er også mere tilfredse med livet. Og alle os i økosamfund er nogle af dem, der scorer højest på tilfredshed og lavest på udledninger!

Mindre forbrug. Mere mening. Mere fællesskab. Det virker, når vi gør det sammen. Læs rapporten her. Læs Jørgen Steen Nielsens artikel i Information her.

Landsforeningen for Økosamfunds hjemmeside, 27. november 2025

Win-win-win

Disse resultater giver håb. Hvis vi kan opnå højere livstilfredshed, samtidig med at vi reducerer vores miljøbelastning, står vi over for en win-win-win situation: Borgere og lokalsamfund vinder, klimaet og naturen vinder – og Danmark kan positionere sig som et kreativt pionerland baseret på bæredygtige bo- og livsformer.

Læringen fra økosamfund kan bidrage til en udviklingsstrategi, der ser ind i den virkelighed, vi har foran os, og som har direkte kurs mod et forestående klimakollaps. Daniel Christian Wahl, forfatter til bogen Design af regenerative kulturer, peger med nedenstående spørgsmål på de udfordringer, som vi skal medtænke i en omfattende omstilling af vores livsform.

Hvordan holder vi hjulene i gang, hvordan undgår vi revolution og uro, hvordan holder vi børnene i skole og folk i arbejde, samtidig med at vi gennemfører en grundlæggende transformation af den menneskelig tilværelse på jorden – inden ’business as usual’ fører til løbske klimaforandringer, en drastisk udpint biosfære og vores arts alt for tidlige undergang?

Daniel Wahl, Design af regenerative kulturer

Hvad er et økosamfund?

Et økosamfund er et bæredygtigt boligområde, hvor bosætning, arbejde, fritid og kultur bringes tættere sammen. Det handler om tre ting:

1. Leve det gode liv samtidig med at vi omstiller vores liv og lokalsamfund.
2. Genopbygge naturen og bremse klima- og miljøforandringer.
3. Skabe modstandskraft overfor fremtidens udfordringer.

Mangfoldighed af økosamfund

Alle økosamfund er unikke med deres helt særlige karakter og værdier. Overordnet kan de inddeles i tre typer af økosamfund:

Traditionelle økolandsbyer: Her køber beboerne jorden sammen, designer lokalplanen, etablerer infrastrukturen, og deres huse er selv- eller medbyg. Dyssekilde, Hallingelille, Friland, Fri og Fro, Himmerlandsbyen og Hvidekilde er eksempler på selvgroede fællesskaber. Den Selvforsynende Landsby, hvor lavteknologiske løsninger og permakultur er i fokus, har det laveste CO2-aftryk i Danmark, på 4,2 ton om året.

Mainstream øko-bofællesskaber: Disse opstår i samarbejde med boligselskaber eller en developer. Munksøgård, Sjællands Muld og Fridlev er eksempler på dette. Permatopia er med sine 90 nybyggede rækkehuse og højteknologiske løsninger et eksempel på et erhvervsinitieret fællesskab. De ser sig selv som et bo- og arbejdsfællesskab, et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende fødevaresystem og har en fællesvision om en meningsfuld hverdag, hvor beboerne samskaber et bæredygtigt liv og en regenerativ omstilling. Husholdninger i Permatopia har et CO2-aftryk på 6 ton om året.

Pionersamfund: Fællesskaber, der startede med at eksperimentere med alternative bo- og livsformer, mange år før vi talte om økosamfund. For eksempel fristaden Christiania med deres anarkistiske og kreative frihedsidealer og storkollektivet Svanholm med økologiske fødevarer og skrappe økonomiske terminer. Samt bofællesskabet Toustrup Mark, der blev startede ud fra ønsker om nærhed til basale livsfornødenheder, fællesskab om arbejde og varsomhed overfor naturen.

Mangfoldighed af livsformer

På Friland eksperimenterer beboerne med at indrette hverdagen med vægt på bæredygtighed, gældfrihed og selvstændigt erhverv. I Hertha Levefællesskab bor voksne udviklingshæmmede og “almindelige” familier, pensionerede og enlige i et tæt og givende naboskab. De kalder det omvendt integration. I Andelssamfundet Hjortshøj har de en socialøkonomisk fond, der driver et bageri, butikker og et bosted for mennesker med særlige behov.

Mange økosamfund udbyder kurser i blandt andet permakultur, økologisk byggeri, fællesskabsopbygning samt møde- og beslutningsprocesser. Avnø Oasis og Grobund har startet højskoler, der udbyder en vifte af kurser i regenerativ levevis.

De fleste økosamfund håndterer deres sorte og grå spildevand ved hjælp af biologiske spildevandsløsninger. Desuden bidrager økosamfund med løsninger på sociale problemer som ensomhed, stress og affolkning af landsbyer.

Lokal udvikling

Torup, årets landsby i 2019, er vært for det ældste og yngste økosamfund i Danmark. Dyssekilde, etableret i 1989, huser i dag 195 beboere i 90 boliger, 28 virksomheder, en festival, et erhvervshus og en lokal udviklingsfond. Beboerne har været med til at starte en børnehave og en skole. I den anden ende af Torup er Hvidkilde, en bæredygtig bydel for 150 voksne og børn, under etablering. Visionen er at skabe en klimarigtig og socialt bæredygtig fuldskalamodel for nye bosætninger i landdistrikter. Et tredje sted i Torup, Vænget, er man i gang med at bygge et grønt andelsboligfællesskab med 18 boliger.

Det, der sker i Torup, bekræfter det, landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, sagde til Danmarks Radio allerede i 2014: ”Økolandsbyer et det bedste middel mod landsbydød”.

Værdifulde eksperimenter

Alle økosamfund er vidt forskellige − og alligevel fælles om et opgør med den traditionelle livsform og med mangfoldige forsøg på at realisere de ultimative drømme. Deres eksperimenter bidrager med erfaringer, der er utroligt værdifulde for en videreudvikling frem mod et indholdsrigt, bæredygtigt samfund. Deres engagement er med til at skabe nye værdibegreber og giver inspiration til, hvordan vi kan indrette os i en klima- og miljøudfordret verden.

Fællesskab er nøglen til succes

Forskningen bag COMPASS viser, at fællesskab er afgørende for både høj livstilfredshed og lav miljøbelastning. Det er kombinationen af den sociale infrastruktur (identitet, samskabelse og vidensdeling) og den fysiske infrastruktur (grønt byggeri, vedvarende energi, lokale fødevarer og deleøkonomi), der skaber et ressourcebegrænsende forbrugsmønster.

Samskabende fællesskaber

Kollektiv læring, personlig udvikling, og fællesskabsbaserede dialogprocesser er smøremidler, der gør fællesskaber stærkere – både for den enkelte og for fællesskabet som helhed. Modet til at tage de svære samtaler og lære af de fejl, der opstår undervejs, er med til at forvandle det besværlige til noget berigende. Konflikter og lange møde- og beslutningsprocesser hører til i den besværlige ende.

Udfordringen kommer, når fællesskabet eller den enkelte er under pres. Så er der en tendens til, at vi træder tilbage til det, vi er socialiseret til: Konkurrence, individualisering og magt-over (at gøre som alfahannen påbyder). Derfor er individuelle og kollektive læreprocesser en vigtig faktor i etableringen af en kultur, der bygger på fællesskab, samarbejde og magt-med.

Den mangfoldighed, man finder i økosamfundene, minder om den mangfoldighed, der findes i traditionelle boligområder. Folk går på arbejde, uddanner sig, rejser, får børn og stræber efter det gode liv. En afgørende forskel ligger i, at traditionelle boligområder er orienteret mod individuelle ambitioner og individuel behovstilfredsstillelse, mens økosamfund også er orienteret mod samskabende og lærende udviklingsprocesser, der skaber fundament for vitale fællesskaber og et nærværende lokalt demokrati.

Danmark er et foregangsland

Kontakten mellem økosamfundene samt opsamling og formidling af de erfaringer, der bliver gjort, varetages af Landsforeningen for Økosamfund, der blev dannet i 1993 som det første nationale økosamfundsnetværk i verden.

Danmark har en særlig rolle som eksperimentarium for bæredygtige bo- og livsformer, da vi er det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til vores geografiske størrelse. Og fordi en relativ stor del af befolkningen har valgt at bo i bofællesskaber.

En global vision

Global Ecovillage Network er en verdensomspændende sammenslutning af økosamfund, stiftet i 1995. Netværkets vision er en verden af kompetente og ansvarsbevidste borgere og lokalsamfund, der designer og implementerer deres egne veje til en bæredygtig fremtid. Netværkets mission er at innovere, katalysere og udvikle et globalt partnerskab med økolandsbyer og alle dem, der er dedikeret til at omstille til regenerative livsformer

Gaia Education er den globale økosamfundsbevægelses uddannelsesben, som tilbyder holistiske uddannelsesforløb i etablering af bæredygtige og regenerative lokalsamfund. Grundlaget er principperne om omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne.

Tre enkle politiske tiltag

For at støtte udviklingen af bæredygtige lokalsamfund bør beslutningstagere i Danmark overveje følgende:

Grøn folkeoplysning: Vedvarende læring er en afgørende faktor i en omstilling, der sigter efter høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Grøn folkeoplysning ses her som et tilbud til de borgere og lokalsamfund, der er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Ideen er at stille læring til rådighed, så beboerne kan udvikle de potentialer som stedet, naturen og kulturen byder på, med henblik på at bidrage til den folkelige innovation, der er drivkraften i denne form for omstilling.

Bæredygtige eksperimentalzoner: Skabelse af zoner fri for lovgivningsmæssige og socioøkonomiske barrierer, som kan fremme innovation inden for bæredygtige boformer.

Forskning: Etablering af tværfaglige forskningsprojekter der undersøger virkemidler og barrierer i etablering og udvikling af bæredygtige bo- og livsformer. Tiden kalder på store forskningsprojekter, der indsamler viden om økosamfund i ind- og udland, med henblik på at udvikle en national strategi for bæredygtige livsformer.

Et nationalt potentiale

Danmark har potentialet til at gøre bæredygtige bo- og livsformer til et synligt kendetegn i vores nationale kultur – ligesom vi har gjort det med vindmøller og økologiske fødevarer.

Økosamfund viser en vej mod en fremtid med høj livskvalitet, lav miljøbelastning og stærke lokalsamfund – alt sammen noget, vi som en rig nation med grundfæstede demokratiske værdier og et højt uddannelsesniveau kan videreudvikle. Vi kan som et af de meget få lande i verden gå foran og vise, hvordan et velfærdssamfund kan forandres, så der værnes om velfærden, samtidig med at samfundet imødegår de kolossale udfordringer verden står overfor.

En ting er sikkert: Hvis bæredygtighed skal tilvælges, må vi som grøn social bevægelse – og som samfund − levere noget, der giver større livskvalitet, end den danskerne kan få gennem øget forbrug.

Hver torsdag kl. 8.30 er der en ny Klimapåmindelse i Rigsdagsgården på Christiansborg. Antologien Klimapåmindelser, kan købes her.

Ditlev Nissen driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han i 28 år har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og grønne fællesskaber. Han er certificeret træner i Gaia Education og aktiv i Landsforeningen for Økosamfund.

Indlægget Livsstilsforandringer som klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det traditionelle Gaia Education kursus hedder Ecovillage Design Education. Pædagogikken kaldes lev-og-lær og har lokalsamfundet som ”klasseværelse”. Bæredygtighedshjulet giver undervisningen en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Kurserne afsluttes med en designopgave, hvor kursisterne omsætter det de har lært til et lokalt bæredygtigt design.

Certificeringen bygger på Ditlevs deltagelse i Ecovillage Design Education i 2009, e-learningskurset Gaia Education Design for Sustainability and Regeneration i 2020-2021 og Training of Trainers i 2023. Samt 30 års engagement i Landsforeningen for Økosamfund og 25 år som underviser i Levende Lokalsamfund.

Fra teori til praksis

I årenes løb har Ditlev lavet kurser og undervisning inspirerede af Gaia Education. I 2012 lavede han Grøn Ø Agent, et kursus over 5 weekender på Bornholm. I 2013 Omstillingsagent, et 6-ugers kursus for ledige med Lejre Kommune som læringsrum. Og i 2021 ugekurset Omstil dit liv og lokalsamfund, i samarbejde med en aftenskole på Lolland.

Nysgerrig på de kompetencer Ditlev har som facilitator og underviser? Kig på baggrund og uddannelse, erfaringer samt referencer.

Vil du høre mere?

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Certificeret Gaia Education Trainer blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

I forbindelse med fejringen af Landsforeningen for Økosamfunds (LØS) 30-års jubilæum den 28. oktober 2023, havde jeg fornøjelsen at designe og facilitere store dele af dagens program. I den forbindelse læste jeg 10-15 visioner fra fællesskaber der er knyttet til LØS. Det førte til denne kollage, der var introduktionen til eftermiddagens afsluttende session; Dine og mine visioner for de næste ti år.

Hvorfor en samlende vision?

Fordi en fælles vision kan løfte de enkelte fællesskaber og fællesskabsbevægelsen op på et nyt niveau:

1. Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og bæredygtige liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
2. Fordi verden kalder på, at der tages nye skridt i omstillingen til bæredygtige samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Vindmølleeventyret, økologisuccesen, økosamfund der skaber rammer for et liv med høj livsstilfredshed og lav miljøbelastning, den veganske bevægelse og meget andet, har alle sine rødder i en folkelig innovation, der er groet blandt civilsamfundets ildsjæle og erhvervslivets grønne pionerer.

Forskellen på nu og tidligere er, at fællesskabsbevægelsen har en størrelse og kraft, der ville kunne gøre en forskel, hvis vi evner at samarbejde om en fælles vision. Bevægelsens potentialer kan anskues ud fra tre perspektiver:

1. Fællesskabernes rolle er i den store omstilling.
2. Bud på en fælles vision.
3. Sunde relationer og radikalt samarbejde.

Fællesskabernes rolle i den store omstilling

På en permakultur festival i 2023 faciliterede jeg workshoppen et fællesskab af fællesskaber. Her gav jeg et bud på, hvad fællesskabernes og bevægelsens rolle er i den store omstilling. Som jeg ser det er det fællesskabernes opgave at skabe rammer for 1) det gode liv, 2) folkelig innovation og 3) en politisk ja-bevægelse.

Det gode liv

• Skabe attraktive billeder af bæredygtige livsformer. Billeder der vækker håbet og lysten til at omstille sit liv og lokalsamfund.
• Høj Livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling (essensen af økosamfund), samt økosamfundenes lev-og-lær pædagogik, er et af de attraktive billeder.

Folkelig innovation 

• Regenerative løsninger der genopbygger de sociale og naturlige systemer.
• Nye organisationsformer
  • Kooperativ og demokratisk organisering, sociokrati, finansiel permakultur m.m.
  • Samarbejde, fællesskab og magt-med som alternativ til konkurrence, individualisering og magt-over
• Udvikle kommercielle modeller der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund. F.eks. udvikling af grønne markedspladser.

Politisk JA-bevægelse

• Opbygge en folkelig bevægelse, der insisterer på at leve omstillingens gode liv. Og som samtidig er i stand til at skabe de nødvendige systemforandringer
• Sætte dagsorden på Christiansborg
  • Livsstilsforandringer som Klimastrategi 
  • Grøn folkeoplysning, demokratisk fornyelse og grønne eksperimentalzoner
• Andre gode ideer

Et bud på en fælles vision

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne. Vi skal tænke mere i behov og mindre i politik. Lave eksperimenter og bringe vores visioner, erfaringer og ressourcer i spil på nye måder.  

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne

Hvordan? Det er et stort og svært spørgsmål. Samtale fremmer forståelsen. Skal vi starte med at formulere en fælles vision? Her er mit bud på en vision, formuleret ud fra vision, mission og mål:

VISION: Økonomiske, regenerative og læringsmæssige samspil på tværs af fællesskaber og lokalsamfund

MISSION: En søgebevægelse hvor vi igangsætter fremtidseksperimenter og arbejder med den fælles billeddannelse.

MÅL

• Starte samtaler om fællesskabernes og bevægelsens rolle i den store omstilling
• Skabe billeder af en omstillet fremtid, der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund.
• Igangsætte initiativer og eksperimenter. To ideer er oplagte:
  • En grøn paraplyorganisation med foreninger der repræsenterer enkeltpersoner og fællesskaber, hvor alle lever en form for grønt hverdagsliv: Permakultur, Praktisk Økologi, Økologisk Byggeri, Økosamfund m.fl.  
    Foreningerne er fælles om forenings- og projektoradministration og driver en platform der giver bevægelsen en samfundsmæssig stemme.
  • En grøn markedsplads, der består af en digital handelsplatform og en flytbar markedsplads, der understøtter udviklingen af lokale grønne markeder.
• Kortlægge fællesskabernes/organisationernes behov og ressourcer i forhold til det fælles projekt.
• Praktisere radikalt samarbejde (se herunder)
• Skabe institutionelle og økonomiske strukturer der understøtter lokal regenerativ udvikling.

Sunde relationer

Blev jeg klogere på min drøm om et fællesskab af fællesskaber, efter sommerens workshop på permakultur festivalen ? Nej, ideen var for abstrakt for dem der deltog. Kender jeg det næste skridt? Nej, men jeg tror at det forudsætter sunde samarbejdsrelationer og radikalt samarbejde.

En erfaring fra økosamfundsbevægelsen er, at sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi bor og lever sammen. Intet fællesskab er brudt sammen pga. mangel på solceller eller komposttoiletter. Men mange er gået i småstykker på grund af manglede tillid.

Sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi skal bo og leve sammen

Tænk på hvad der skete i Alternativet, da partiet imploderede i 2020. Det var mistillid og samarbejdsvanskeligheder, ikke politiske uenigheder, der skabte splittelsen.

Det samme skete i et samarbejde i årene 2014-2018 på tværs af grønne foreninger. En formand kørte solo og evnede ikke at indgå i et lyttende samarbejde med de andre foreninger, hvorfor samarbejdet faldt fra hinanden.

For at undgå at havne i en situation, hvor det er mistillid og samarbejdsvanskeligheder, frem for det politiske og visionære der skaber rammerne for arbejdet, har vi brug for at udvikle nye konflikthåndterende samarbejdsformer. Radikalt samarbejde siger lidt om hvad det går ud på.

Radikalt samarbejde

“Ingen kan gøre det alene. Mange prædiker radikalt samarbejde, men meget få er opsat på at skabe de afgørende win-win-win partnerskaber. Udfordringen er at skabe et ligeværdigt og retfærdigt samarbejde.
Organisationer og tænkere tilslutter sig ideen om regenerativ forretning, men få er åbne for ægte samarbejde. Mange sætter deres personlige interesser først, hvilket reducerer chancerne for at skabe effektfulde partnerskaber. Med hjælp af en metafor fra naturen, ser vi hajer strejfer rundt og overtager viden og ekspertise fra engagerede individers og gruppers hårde arbejde. Der er brug for et reelt skift i den måde vi samarbejder på. I måden vi opbygger samarbejde mellem organisationer og praktikere, for i fællesskab at fremme det regenerative felt. Vi har brug for, at praktikere går foran med et godt eksempel, ved at implementere den vision de prædiker“

Citat og illustration: Positive and the Regenerative business space: learnings and perspectives.

Mange hilsner
Ditlev Nissen,

Facilitator, underviser og Certificeret Gaia Education Trainer. Aktiv i Landsforeningen for Økosamfund siden 1996.

Indlægget Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det var det centrale budskab, da Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund talte ved Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården på Christiansborg den 26. oktober 2023.

I videoen fortæller Ditlev om

• Nye livsformer med afsæt i økosamfundsbevægelsens erfaringer
• Hvad bidrager økosamfund med i forhold til den store omstilling
• Top-down og bottom-up initiativer der kan bidrage til en opskalering af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling.

FOREDRAG: Fællesskab er en nøgle til høj livstilfredshed og lav miljøbelastning.

Økosamfunds bidrag til den store omstilling

Forskning i økosamfund viser, at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år. Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater.

Det andet bidrag er økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik, der er udviklet på tværs af økosamfund over hele jorden. Bæredygtighedshjulet giver en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, samt en masse designværktøjer. Lev-og-lær pædagogikken, der har lokalsamfundet og de biokulturelle forhold som læringsrum, danne rammen for læringsrejser, hvor der både arbejdes med den indre og den ydre omstilling.

Mange deltagere omtaler den type af læring som en livsforandrende oplevelse. Alle artiklerne herunder fortæller om de resultater og potentialer der ligger i økosamfundenes erfaringer.

Danmark kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler der uddyber budskabet om Livsstilsforandringer som Klimastrategi:

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, POV International, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information, september 2022
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, Levende Lokalsamfund, december 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund, Levende Lokalsamfund, oktober 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – om grøn folkeoplysning om demokratisk fornyelse, kultur & fritid nr 3, 2018
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, Nyt Fokus #4, september 2015.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg eller workshop om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Bryd vaner og skab håb blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Forklaringen er fællesskab, som i denne sammenhæng består af to dele:

• En fysisk infrastruktur; fx energiløsninger, biologisk spildevandsrensning, fællesspisning, deleøkonomi, lokale fødevarer med mere
• En social infrastruktur, hvor man i fællesskab forvalter og udvikler den fysiske infrastruktur. 

Workshop på Folkemødet

Alternativet var vært for en workshop om livsstilsforandringer som klimastrategi, på Folkemødet på Bornholm i 2023. Workshoppen undersøgte følgende spørgsmål:

1. Hvad kan borgere og lokalsamfund lære af miljøfællesskabenes erfaringer? 
2. Hvordan fremmer vi en omstillings- og læringskultur, der skruer op for samarbejde, fællesskab og magt-med og ned for konkurrence, individualisering og magt-med?
3. Hvordan kan grøn folkeoplysning og demokratisk fornyelse blive en drivkraft i “livsstilsforandringer som klimastrategi”, så omstillingen af vores liv og lokalsamfund bidrager med løsninger til både klima-, biodiversitets-, livskvalitets- og demokratikrisen?

Video og billeder fra workshoppen

56 minutters flot redigeret optagelse. Tak til Carsten Budde for det store arbejde.

Vil du vide mere om Livsstilsforandringer som Klimastrategi? Se artiklerne på Omstillingen er i krise – alle på tage ansvar, der kommer godt rundt om emnet Livsstilsforandringer som Klimastrategi.

Afhold workshoppen i din forening eller lokalsamfund

Vil du høre mere? Ring eller skriv til Ditlev Nissen: 30484921 eller benyt kontaktformularen.

Indlægget Livsstilsforandringer som Klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker.

Center for Konfliktløsning

Tager vi hånd om konflikterne kan deres energi omdannes og blive til en drivkraft der styrker fællesskab, udvikling og mere ærlige forhold. Tager vi ikke hånd om dem, vil de sandsynligvis begynde at kaste skygger og danner barrierer. Mistillid opstår, relationer bliver anspændte og fællesskabet drænes for energi. Det kan blive starten på en negativ spiral, som det kræver en stor indsats at vende.

Introduktion til artikelserien: Forstå, mød, løs og forebyg konflikter i fællesskaber.

Isbjergsmodellen

Konstruktiv konflikthåndtering komme ikke af sig selv. Det er en kompetence der skal læres og trænes – igen og igen – med afsæt i fællesskabets eller organisationens daglige virke. Isbjergsmodellen[1] illustrerer at konstruktiv konflikthåndtering er toppen af et isbjerg, der under den synlige overflade står på tre sæt af kompetencer: Samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre.

De tre kompetencer er en forudsætning for at kunne håndtere de mangeartet sociale dynamikker, der udspilles i en ikke-hierarkiske organisation. Kompetencerne er følgende:

Sociale og følelsesmæssige kompetencer

• Anerkende sig selv og andre
• Kende følelser og forstå egne reaktioner
• Forvalte følelser
• Kontrollere impulser og aggression
• Udvikle empati

Kommunikative kompetencer

• Udtrykke tanker, følelser, holdninger og meninger
• Lytte aktivt, tale på skift
• Forstå og tolke såvel verbale som nonverbale
  udtryk og signaler
• Acceptere og respektere forskellige synspunkter

Evne til at samarbejde

• Se værdien i samarbejde
• Udvikle færdigheder i samarbejde med en eller flere

Konfliktkompetence

• Skelne mellem fortolkninger og fakta
• Undersøge motiver i stedet for at fortolke og dømme
• Adskille sag og person
• Anerkende både egne og andre menneskers behov og rettigheder
• Finde kreative løsninger på fælles problemer
• Støtte andre uden at gøre sig til part i deres konflikt
• Fungere som en upartisk tredjepart for andre i konflikt
• Opbygge en tryg ramme i fællesskabet/organisationen/skolen, hvor konflikter kan arbejdes igennem.

De fire kompetencer er ikke naturlige egenskaber hos mennesker. Det er en kulturel kompetence vi kan lære ved at træne og praktisere anerkendelse, kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering med afsæt i organisationens daglige virke.

Hvordan kommer du/I videre?

Du kan eventuelt læse Konflikthåndtering skaber kontakt, læring og udvikling eller nogle af de artikler der findes på siderne om fællesskabsopbygning og sociokrati. På hver sin måde bidrage de forskellige metoder til at udvikle de konflikthåndterende kompetencer.

Eller bestil Fællesskab og Konflikter, et foredrag/workshop (fra 1,5 til 4 timer).

Står du i en konflikt og har brug at der sker en positiv forandring, kan du kontakt Ditlev Nissen, for at få en snak om, hvad der kan bibringe den forandring som situationen kalder på.

Kontakt Ditlev Nissen hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.

Ring på 30 48 49 21
Skriv via kontaktformularen.

[1] Grib Konflikten – om konstruktiv konflikthåndtering i skolen, Center for Konfliktløsning og Det Kriminalpræventive Råd, 2003

Indlægget Konstruktiv konflikthåndtering blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

“I stedet for at ligge under for billedet konstrueret af økonomer og flittigt kolporteret af medier og indprentet af reklamer af mennesket som et egennyttigt, selvcentreret, materialistisk væsen med hang til konkurrence og konflikt, må vi søge de fællesskaber og samtaler, der bekræfter os i, at vi af natur grundlæggende er empatiske, tillidsfulde, ansvarsfulde og orienteret mod samarbejde.

Den opgave er bestemt ikke mindre end den tekniske del af omstillingen, og den kræver mindst lige så meget politisk deltagelse og visionskraft som opgaven med at få indført en klimaskat på landbruget, bygget vindmøller og energieffektiviseret.”

Leder i Information, 3. marts 2023.

Økosamfundsbevægelsens praksis og visionskraft

Forskning viser at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år.

Lokalsamfund kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler samt en opfordring til omsorgsfuld ballade. De giver et bud på hvordan økosamfundenes erfaringer kan bringes ud i det ganske land

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, september 2022
• Næste skridt i forskning i økosamfund, oktober 2020
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, december 2020
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, 2014
• Borgerdag – en månedlig omsorgsdag for en bæredygtig verden, 2017.

Indlægget Omstillingen er i krise – alle må tage ansvar blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

13. afsnit i artiklen Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene? Forrige afsnit handlede om Problem- vs. Løsningsorienteret.

I denne artikelserie har Daniel Greensberg udforsket ovenstående spørgsmål og søgt at forklare hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene som uddannelsessteder (campusser) for bæredygtig uddannelse. I det sidste afsnit vender Daniel bøtten på hovedet og ser på hvorfor økosamfund også har brug for den akademiske verden.

“Disse sammenligninger kan lyde som 10 gode grunde til at gå væk fra den traditionelle akademiske verden. Grundlæggende mener jeg, at økosamfundene repræsenterer de bedste læringsmiljøer, der er til rådighed, når vi skal lære om integreret bæredygtig samfundsudvikling. Det er derfor jeg grundlagde Living Routes[1], som i samarbejde med University of Massachusetts tilbød udvekslingsprogrammer på universitetsniveau baseret i bæredygtige samfund rundt omkring i verden.

Der er dog ingen tvivl om, at vi også er nødt til at undervise i bæredygtighed i de eksisterende college- og universitetsmiljøer. Når vi gør det, må vi samtidig anerkende og tydeliggøre for de studerende, at hvad den akademiske verden ”siger”, og hvad den ”gør”, ofte er to forskellige ting, især når det handler om bæredygtighed. Hvis vi ikke i taler om den kognitive dissonans, som vi finder i den venstre kolonne ovenfor, så risikerer vi at de studerende afslutter kurset forvirrede eller vrede, eller værre endnu, apatiske.

Derfor skal vi stræbe imod at gøre bæredygtighed til en kerne faktor der er beskrevet i læseplanerne på alle college og universiteter. Her må vi anerkende vores udfordringer og begrænsninger på linje med vores indsatser og successer. Og lad os række hånden ud til økosamfund, som mere integrerede modeller af hvad vi forsøger at undervise i. Det er det jeg har forsøgt at beskrive i de foregående artikler.

Nu vil jeg gerne se i den modsatte retning og betragte fire grunde til hvorfor økosamfund efter min mening også bør række hånden ud til den akademiske verden.

1. Den akademiske verden er den største spiller på banen. I USA er videregående uddannelse en virksomhed på ca. $360mia årligt[2]. Og det er uden at medregne de billioner af dollars, der investeres i faciliteter og donationer. Næsten 70% af amerikanske gymnasieelever fortsætter direkte på universitetet[3]. I USA er der indskrevet mere end 20 millioner universitetsstuderende på nuværende tidspunkt[4]. På verdensplan er der flere end 150 mio. universitetsstuderende, og dette tal fortsætter med at stige[5]. Så hvis vi vil have noget at gøre med videregående uddannelse, så er universiteterne stedet, hvor de studerende og ressourcerne er!
2. Den akademiske verden er under forandring. ”Foreningen for udvikling af bæredygtighed i videregående uddannelse” (The Association for the Advancement of Sustainability in Higher Education – AASHE) repræsenterer et voksende netværk af ansatte indenfor den akademiske verden, som arbejder aktivt for en positiv drejning indenfor deres institution. Med et stigende fokus på at internationalisere læseplaner og skabe udvekslingsaftaler, samt på implementering af grønt design og tværfaglig forskning, så bliver økosamfund ikke længere blot set som excentriske levn fra 60’erne, men snarere som førende innovatører indenfor bæredygtighed. Teknologien skaber tillige nye samarbejdsmuligheder, såsom gennem et online kursus i ”design af økosamfund” udbudt i et samarbejde mellem Gaia Education og det åbne universitet i Catalonien[6].
3. Økosamfund er forsknings- og udviklingscentre for anvendelige teknologier. Hvis bæredygtige løsninger skal lykkes, skal de udvikles indenfor virkelige biologiske, sociale og kulturelle sammenhænge. Økosamfund kan derfor ses som et netværk af potentielle forskningslokaliteter, hvor der allerede arbejdes med integrerede systemer indenfor aktiv/passiv solenergi, vindkraft, komposttoiletter, vandrensning, alternativ transport og endda hydrogen brændstofceller. Universiteterne kunne gennem forskningsprogrammer og finansiel støtte bidrage meget til den videre udvikling samt formidlingen af disse teknologier.
4. Økosamfund har brug for hjælp for at nå deres fulde potentiale som læringssteder (campusser) for bæredygtig uddannelse. Kurser udbudt gennem Living Routes og de enkelte økosamfund er en god begyndelse, men vi har en lang vej endnu i forhold til, hvad der virkelig er brug for, for at uddanne professionelle der er i stand til at opbygge de institutioner og systemer der er brug for, for at gøre en bæredygtig verden mulig. Vi er nødt til at samarbejde yderligere med den akademiske verden om at skabe ”communiversities”, hvor studerende ved at tilbringe et år i økosamfund, eller i lignende bæredygtige organisationer, kan opnå den baggrundsviden og de kompetencer, der er nødvendige for at træde ind på arbejdsmarkedet som professionelle indenfor områder så forskellige som genoprettelse af habitater, bæredygtigt landbrug, gruppeterapi, holistisk sundhed, økologisk design, grønt byggeri og meget mere.

Universitetsstuderende er et vigtigt springbræt i verdens “store drejning mod en mere økologisk tidsalder”, som Joanna Macy[7] kalder det. De studerende er modne nok til at stille de store spørgsmål og samtidig er de åbne overfor radikale alternativer, som dem der demonstreres i økosamfundene. Verden har desperat brug for ledere, der er i stand til at tænke – og agere – udenfor boksen, og de nuværende studerende er nøglen til skabelsen af fremtidens paradigmer og nye tilgange til lokale og globale problemer.

Vi lever på et fantastisk tidspunkt, ikke kun i menneskehedens historie, også i planetens historie. Vi har overskredet Jordens bæreevne og skal omstille til en post-fossil verden, hvis vi vil overleve som race.

Det er muligt at have en høj levestandard og samtidig have en lav indvirkning på miljøet. Jeg ved dette, fordi jeg har set tusindvis af mennesker udleve disse positive visioner i økosamfund rundt om i verden. Disse samfund er ikke utopier, men levende laboratorier, beta-test centre og nyskabende campusser, hvor man kan lære at leve godt og let sammen. Vi har så meget at lære fra hinanden. At bygge broer mellem økosamfund og den akademiske verden er bogstaveligt talt at bygge broer til en mere bæredygtig fremtid.”

Artiklen er skrevet af Daniel Greensberg. Oversat og redigeret af Ditlev Nissen.

Artiklen findes i en nyere version i ENVIRONMENTAL ANTHROPOLOGY ENGAGING ECOTOPIA – Bioregionalism, Permaculture, and Ecovillages, udgivet på Berghahn Books i 2013.

[1] Living Routes lukkede i 2013 efter at en studerende havde haft en oplevelse der gjorde, at University of Massachusetts opsagde samarbejdet. Living Routes nåede at sende mere end 1.400 amerikanske universitetsstuderende på læringsophold i økosamfund på fem kontinenter.

[2] Medlin, Lander, High Performance Facilities: Are we Embracing the Challenge of Sustainability,” delivered at the annual national conference of NACUBO, July 10, 2005. Text from “Campus Climate Footprint and Efforts to Reduce It,” by Julian Keniry, January 12, 2007.

[3] College Enrollment and Work Activity of 2010 High School Graduates (U.S. Bureau of Labor Statistics)

[4] Higher Education – Institutions and Enrollment (U.S. Census Bureau 2012 Statistical Abstract)

[5] Trends in Global Higher Education: Tracking an Academic Revolution. (An Executive Summary PDF Prepared for the UNESCO 2009 World Conference on Higher Education, pg iv)

[6] Gaia Education and UOC Open University of Catalonia Campus for Peace and Solidarity.

[7] Joanna Macy and Her Work

Indlægget 13. Fire grunde til at økosamfund har brug for den akademiske verden. blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vi – Ditlev Nissen og Anne Vinter – ser tilbage på to uger, hvor vi som en del af vores nye partnerskab, har undervist sammen. Dels en uge med Samarbejde, Fællesskab og Ledelse. Vi tog udgangspunkt i sociokrati fordi vi ved, at hvis mennesker skal lykkes med at skabe den omstilling, som rigtig mange mennesker taler om, så skal vi også omstille vores måde at samarbejde og lede på. Vi behøver at indse, at fællesskabets interesse er det øverste, det styrende – og at de kan ske, uden at vi behøver at give køb på, hvad individet har behov for.  

“Jeg har fået både læring, inspiration og et fantastisk fællesskab. I skaber et rum hvor jeg kan være mig, hvor der er plads til alle og vi kan lære af hinanden.”

Modsat hvad mange tænker, at fællesskabet tager noget fra individet, så er vores oplevelse, at fællesskabet giver til individet. Det sker nødvendigvis ikke af sig selv, men man kan tilrettelægge måden at samarbejde på, så det kommer til at ske. Det er noget af det vi er gode til i Levende Lokalsamfund!

Du kan være dig og jeg kan være mig

Om balancen mellem individ og fællesskab, skrev Maud Transbøl, der var kursist på det andet kursus, Omstil dit liv og lokalsamfund, i sin evaluering : “Jeg har fået både læring, inspiration og et fantastisk fællesskab. I skaber et rum hvor jeg kan være mig, hvor der er plads til alle og vi kan lære af hinanden.”

Omstil dit liv og lokalsamfund var en uge med masser af bud på, hvad det indbærer og hvordan vi kan omstille, i fællesskab. For det er jo noget af det, som er udfordringen. Enkeltpersoner kan ikke alene omstille dét der vedrører klima, biodiversitet, sundhed, lighed og så videre. Det kan udelukkende ske i fællesskab med andre, hvor hver enkelt bidrager med det vedkommende har at bidrage med. Opgaven er at skabe rum for personlige og kollektive læreprocesser, så alle i fællesskabet kan synliggøre og udfolde sine ressourcer, som ikke blot er brugbare, men også nødvendige i omstillingen.

Feedback-processer var et gennemgåede læringstema

De to kurser blev vel modtaget af kursisterne. Eftersom pengene til kurserne er tilvejebragt via debat- og udviklingsmidler af aftenskolen FORA Fritid i Nykøbing F, har vi gjort ekstra meget ud af at evaluere kurserne. Både som evalueringsskemaer og forskellige metoder der sikre refleksion over dagens arbejde.

Det er vores oplevelse at alle kursister gik hjem med konkrete værktøjer til henholdsvis samarbejde og omstilling. Og lysten til at skabe konkrete platforme for egen og lokal omstilling – i fællesskab med andre – blevet styrket. Det samme gælder troen på, at det kan lade sig gøre. Der er så mange muligheder, hvilket kursisterne fik øje for i praksis. Og som vi ved – det er handlingen, der skaber forvandlingen.

Det kærlige og nysgerrige rum, der uddanner og sætter tanker i gang, har fungeret rigtig godt.

Kursistevalueringer

Kursets indhold har været spot on i forhold til mine aktuelle behov for kvalificering i forbindelse med opstart af et bæredygtigt bofællesskab. Jeg har derfor siddet på kanten af stolen og suget til mig og følt mig velkommen til at række ud med specifikke behov. I forhold til helhedsorienteret ledelse, et af kursets temaer, har både proces, resultat og relationer, været smukt tilgodeset under hele kurset. Ditlev og Anne har fungeret som fine rollemodeller med sympatisk åbenhed i forhold til den nye samarbejdsform og egne kompetencer.

Karen Schmidt, deltager på Samarbejde, Fællesskab og Ledelse, september 2021.

Meget intenst og givende kursus, der især egner sig til folk, der er engagerede i bofællesskaber eller organisationer, hvor der ikke er en formel leder. Vi kom rundt om organisering, aktiv lytning, konflikthåndtering, beslutningsprocesser m.m. Rammerne var åbne og dialogen tryg med plads til den enkeltes behov.

Christa Lindholm, deltager på Samarbejde, Fællesskab og Ledelse, september 2021.

Det kærlige og nysgerrige rum, der uddanner og sætter tanker i gang, har fungeret rigtig godt. At køre sine tanker igennem forskellige filtre og finde ud af, at der kommer noget andet ud på den anden side, hjælper én til at komme tættere på sin drivkraft – sit virke.

Pernille Nielsen, deltager på Omstil dit liv og lokalsamfund, oktober 2021

Jeg har lært noget meget mere værdifuldt, end det jeg troede jeg skulle med dette kursus. At lytte, finde fælles visioner samt en masse projektværktøjer. Tak for en kæmpe gave.”

Dorte Gro, deltager på Omstil dit liv og lokalsamfund, oktober 2021.

Indlægget Glade kursister i Maribo  blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

En uge med fokus på

• Gode møde- og beslutningsprocesser
• Aktiv lytning, anerkendelse og mangfoldighed
• Samarbejdsprocesser der skaber energi og udvikling

Vi ryster posen og sætter fokus på

• Det gode samarbejde
• Metoder, der vækker det individuelle engagement
• Ledelse, der lytter og engagerer. 
• Samarbejde, der har øje for relationer og som sigter efter selvledelse og kollektiv intelligens. 
• Fællesskab og lokal udvikling
• FN’ verdensmål og den omstilling vi alle skal i gang med. 

Menneskehedens store udfordring er vel dybest set
at skabe samfund og globale modeller for
helhedsorienteret lederskab,
der sikrer en bæredygtig udvikling på både
globalt, organisatorisk og individuelt niveau.
Steen Hildebrandt & Michael Stubberup,
Bæredygtig Ledelse – ledelse med hjertet

Hvilke værdier arbejder I for?

Vi bruger og møder ledelse overalt i samfundet. I foreningen, i lokalsamfundet, i arbejdslivet og for den sags skyld i familien. Ledelse kan være dikterende eller inkluderende, topstyret eller demokratisk, skjult eller synlig, konkurrerende eller samarbejdende.

Tilsvarende oplever vi samarbejde i mange forskellige former og i mange forskellige situationer.

Kurset sætter strøm til nye vinkler på ledelse og samarbejde. Og bygger videre på dine erfaringer, og inspirerer til nye, friske initiativer, du gerne vil i gang med!

I teori og praksis arbejder vi med

• Fire måder at lytte på og visdommen i nej’et
• Mødeformer og beslutningsprocesser
• Anerkendelse og konfliktforståelse
• Selvledelse og helhedsorienteret ledelse
• Uddelegering af beslutnings- og handlekompetence
• Teambuilding og lærende fællesskaber
• Demokratisk fornyelse og folkelig innovation

Et lærerigt kursus med gode træningsøvelser. At bruge fællesskabet som case i øvelserne gør at alle bliver set, hørt og det bidrager til en ny forståelse af fællesskabet. Ditlevs indsigt i konfliktløsning, gruppeprocesser og fællesskaber, giver en ekstra dybde og forståelse for stoffet.
Lise Højer, læge & lifecoach – deltager på kursus i Økosamfundet Dyssekilde.

Praktiske oplysninger

STED: The Green House Maribo, Vestergade 33, 4930 Maribo

DATO: Mandag d. 13. til fredag d. 17 september 2021, kl. 9-16, fredag kl. 9-14.

PRIS: kr. 250,- for hele ugen. Du skal selv have madpakke med. Vi sørger for at te og kaffe dagen igennem

MÅLGRUPPE:  For dig der ønsker, at samarbejde og ledelse fører til arbejdsglæde, faglig kvalitet og lokal udvikling. Nogle gange er du leder, andre gange bliver du ledt. Du er engageret i lokalsamfund, foreningsliv eller i …. . Du arbejder, studerer, er pensioneret eller …. .

PARTNERE: FORA-Fritid, The Green House og Levende Lokalsamfund

SPØRGSMÅL: Kontakt Anne Vinter: anne@levendelokalsamfund.dk / 60834944

Tilmelding: Benyt linket https://fora-fritid.dk/kurser/?course=21-2-0501

Download A5 folder.

Kursets undervisere

Ditlev Nissen: Uddannet tømrer og lærer. Underviser i og faciliterer udviklingsprocesser i sociokrati, fællesskabsopbygning, konflikthåndtering og bæredygtig udvikling. Ditlev er tidligere formand for Landsforeningen for Økosamfund og leder i Klima & Beskæftigelse. Han er medskaber af bo- og landbrugsfællesskabet Karise Permatopia.

Anne Vinter: Uddannet lærer, permakulturdesigner og mindfulnesslærer. Annes fokus er udviklingsprocesser hos den enkelte, i gruppen og i fællesskabet. Anne bor på Fejø, hvor hun er medskaber af Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ, Den Helbredende Have og Permakulturfonden Fejø.

Omstil dit liv og dit lokalsamfund er et lignende kursus, der også afholdes i Maribo i samarbejde med Fora-Fritid. Det er fra den 13. til 17. september. Se mere her.

Mød underviserne

Ditlev fortæller i en optagelse fra 2019 om sociokrati i Permatopia.

Anne fortæller i en optagelse fra 2020 om Permakultur på Fejø

Indlægget Samarbejde, Fællesskab og Ledelse blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.