Fællesskab, Samarbejde og Ledelse

Trives du i dit samarbejde? Udvikler I handlekraft når I samarbejder? Fører jeres samarbejde til glæde for den enkelte, fællesskabet og lokalsamfundet? Er der brug for, at I ryster posen og lærer noget om fællesskab og ledelse?


En uge med fokus på

  • Gode møde- og beslutningsprocesser
  • Aktiv lytning, anerkendelse og mangfoldighed
  • Samarbejdsprocesser der skaber energi og udvikling

Vi ryster posen og sætter fokus på

  • Det gode samarbejde
  • Metoder, der vækker det individuelle engagement
  • Ledelse, der lytter og engagerer. 
  • Samarbejde, der har øje for relationer og som sigter efter selvledelse og kollektiv intelligens. 
  • Fællesskab og lokal udvikling
  • FN’ verdensmål og den omstilling vi alle skal i gang med. 
Menneskehedens store udfordring er vel dybest set
at skabe samfund og globale modeller for
helhedsorienteret lederskab,
der sikrer en bæredygtig udvikling på både
globalt, organisatorisk og individuelt niveau.
Steen Hildebrandt & Michael Stubberup,
Bæredygtig Ledelse – ledelse med hjertet

Hvilke værdier arbejder I for?

Vi bruger og møder ledelse overalt i samfundet. I foreningen, i lokalsamfundet, i arbejdslivet og for den sags skyld i familien. Ledelse kan være dikterende eller inkluderende, topstyret eller demokratisk, skjult eller synlig, konkurrerende eller samarbejdende.

Tilsvarende oplever vi samarbejde i mange forskellige former og i mange forskellige situationer.

Kurset sætter strøm til nye vinkler på ledelse og samarbejde. Og bygger videre på dine erfaringer, og inspirerer til nye, friske initiativer, du gerne vil i gang med!


I teori og praksis arbejder vi med

  • Fire måder at lytte på og visdommen i nej’et
  • Mødeformer og beslutningsprocesser
  • Anerkendelse og konfliktforståelse
  • Selvledelse og helhedsorienteret ledelse
  • Uddelegering af beslutnings- og handlekompetence
  • Teambuilding og lærende fællesskaber
  • Demokratisk fornyelse og folkelig innovation

Et lærerigt kursus med gode træningsøvelser. At bruge fællesskabet som case i øvelserne gør at alle bliver set, hørt og det bidrager til en ny forståelse af fællesskabet. Ditlevs indsigt i konfliktløsning, gruppeprocesser og fællesskaber, giver en ekstra dybde og forståelse for stoffet.
Lise Højer, læge & lifecoach – deltager på kursus i Økosamfundet Dyssekilde.

Praktiske oplysninger

STED: Dit lokalsamfund, forening, virksomhed eller …

DATO: Kan laves som et ugekursus fra man- til fredag kl. 9-16. Eller som et kursus over 2-5 weekender.

PRIS: 15-30.000 kr. I 2021 lavede vi kurset som et ugekursus i samarbejde med en aftenskole. Prisen var 500 kr. pr. deltager. 

MÅLGRUPPE:  For dig der ønsker, at samarbejde og ledelse skal føre til arbejdsglæde, faglig kvalitet og lokal udvikling. Du arbejder, studere eller er pensionist. Du er engageret i lokalsamfund, foreningsliv eller i ansat i en virksomhed.  

PARTNERE: I 2021 blev kurset lavet i et samarbejde mellem FORA-Fritid, The Green House og Levende Lokalsamfund.

SPØRGSMÅL: Kontakt Ditlev Nissen: ditlev@levendelokalsamfund.dk / 3048 4921


Hvad siger kursisterne

Kursets indhold har været spot on i forhold til mine aktuelle behov for kvalificering i forbindelse med opstart af et bæredygtigt bofællesskab. I forhold til helhedsorienteret ledelse, et af kursets temaer, har både proces, resultat og relationer, været smukt tilgodeset under hele kurset. Ditlev og Anne har fungeret som fine rollemodeller med sympatisk åbenhed i forhold til den nye samarbejdsform og egne kompetencer.

Karen Schmidt, deltager på Samarbejde, Fællesskab og Ledelse, september 2021.


Meget intenst og givende kursus, der især egner sig til folk, der er engagerede i bofællesskaber eller organisationer, hvor der ikke er en formel leder. Rammerne var åbne og dialogen tryg med plads til den enkeltes behov.

Christa Lindholm, deltager på Samarbejde, Fællesskab og Ledelse, september 2021.

Se mere på Glade kursister i Maribo.


Kursets undervisere

Ditlev Nissen: Uddannet tømrer og lærer. Underviser i og faciliterer udviklingsprocesser i sociokrati, fællesskabsopbygning, konflikthåndtering og bæredygtig udvikling. Ditlev flyttede i 2021 tilbage til Christiania efter 15 år i andre fællesskaber, blandet andet som medskaber af og beboer i bo- og landbrugsfællesskabet Permatopia .

Endnu en lev-og-lær underviser samt lokale samarbejdspartnere.


Mød en nuværende og tidligere underviser

Ditlev fortæller i en optagelse fra 2019 om sociokrati i Permatopia.

Anne Vinter, der var medunderviser på kurset i 2021, fortæller om Permakultur på Fejø