Der er en fælles kerne i visionerne blandt de grønne fællesskaber. Visionerne er formulerede på mangfoldige måder og forstås naturligvis ud fra det enkelte fællesskabs perspektiv og virkelighed. Men grundlæggende ønsker de alle at bevæge sig i den samme grønne retning.
I forbindelse med fejringen af Landsforeningen for Økosamfunds (LØS) 30-års jubilæum den 28. oktober, havde jeg fornøjelsen at designe og facilitere store dele af dagens program. I den forbindelse læste jeg 10-15 visioner fra fællesskaber der er knyttet til LØS. Det førte til nedenstående kollage, der var introduktionen til eftermiddagens afsluttende session; Dine og mine visioner for de næste ti år.
Hvorfor en samlende vision?
Fordi en fælles vision kan løfte de enkelte fællesskaber og fællesskabsbevægelsen op på et nyt niveau:
- Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og bæredygtige liv bliver en del af medlemmernes hverdagsliv.
- Fordi verden kalder på, at der tages nye skridt i omstillingen til bæredygtige samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Vindmølleeventyret, økologisuccesen, økosamfundenes laveste miljøbelastning og højeste livsstilfredshed, økologisk byggeri med mere, har sine rødder i en folkelig innovation, der er groet blandt civilsamfundets ildsjæle og erhvervslivets grønne pionerer.
Forskellen på nu og tidligere er, at fællesskabsbevægelsen har en størrelse og kraft, at vi ville kunne gøre en forskel, hvis vi evner at samarbejde om en fælles vision. Bevægelsens potentialer kan anskues ud fra tre perspektiver, som jeg folder ud herunder: 1) Fællesskabernes rolle er i den store omstilling. 2) Bud på en fælles vision. 3) Sunde relationer og radikalt samarbejde.
Fællesskabernes rolle i den store omstilling
På Himmelbjerggårdens Permakultur Festival i august 2023 faciliterede jeg workshoppen et fællesskab af fællesskaber, hvor jeg gav et bud på, hvad fællesskabernes og bevægelsens rolle er i den store omstilling. Som jeg ser det er det fællesskabernes opgave at skabe rammer for:
Det gode liv
- Skabe attraktive billeder af bæredygtige livsformer. Billeder der vækker håbet og lysten til at omstille sit liv og lokalsamfund.
- Høj Livstilfredshed, lav miljøbelastning, lokal udvikling, essensen af økosamfund, samt økosamfundenes lev-og-lær pædagogik, er et af de attraktive billeder.
Folkelig innovation
- Regenerative løsninger der genopbygger de sociale og naturlige systemer.
- Nye organisationsformer
- Kooperativ og demokratisk organisering, sociokrati, finansiel permakultur m.m.
- Samarbejde, fællesskab og magt-med som alternativ til konkurrence, individualisering og magt-over
- Udvikle kommercielle modeller der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund.
Politisk JA-bevægelse
- Opbygge en folkelig bevægelse, der insisterer på at leve omstillingens gode liv og som samtidig er i stand til at skabe de nødvendige systemforandringer
- Sætte dagsorden på Christiansborg
- Livsstilsforandringer som Klimastrategi
- Grøn folkeoplysning, demokratisk fornyelse og grønne eksperimentalzoner
- Andre gode ideer
Et bud på en fælles vision
Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne. Vi skal tænke i behov i stedet for politik. Lave eksperimenter og bringe vores righoldige visioner, erfaringer og ressourcer i spil på nye måder.
Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne
Hvordan? Det er et stort og svært spørgsmål. Samtale fremmer forståelsen. Skal vi starte med at formulere en fælles vision? Her er mit bud på en vision, formuleret ud fra vision, mission og mål, en metode og en læring jeg har fra mit møde med sociokrati.
VISION: Styrke det økonomiske, regenerative og læringsmæssige samspil på tværs af vores fællesskaber.
MISSION: En søgebevægelse hvor vi leger med fremtiden og lave klodser til en fælles billeddannelse.
MÅL
- Starte samtaler om fællesskabernes og bevægelsens rolle i den store omstilling
- Trække fremtiden ind i nutiden, med afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund.
- Afprøve metoder hvor forskellige grupperinger/fællesskaber/aktører giver deres perspektiv på en fælles. To ideer der kunne være oplagte:
- En grøn paraplyorganisation med foreninger der repræsenterer enkeltpersoner og fællesskaber der har en grøn hverdagsorienteret praksis: Permakultur, Praktisk Økologi, Økologisk Byggeri, Økosamfund m.fl. Foreningerne er fælles om forenings- og projektoradministration samt en fælles platform der giver bevægelsen en samfundsmæssig stemme.
- En grøn markedsplads, der består af en digital handelsplatform og en flytbar markedsplads, der understøtter udviklingen af lokale grønne markeder.
- Kortlægge fællesskabernes/organisationernes behov og ressourcer i forhold til det fælles projekt.
- Praktisere radikalt samarbejde (se herunder)
- Skabe institutionelle og økonomiske strukturer der understøtter lokal regenerativ udvikling.
Sunde relationer
Gjorde sommerens workshop på Permakultur Festivalen mig klogere på min drøm om et fællesskab af fællesskaber? Nej, ideen var for abstrakt for dem der deltog. Kender jeg det næste skridt? Nej, men jeg tror at det forudsætter sunde samarbejdsrelationer og radikalt samarbejde.
En erfaring fra den globale økosamfundsbevægelse er, at sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi skal bo og leve sammen. Intet fællesskab er brudt sammen pga. mangel på solceller eller komposttoiletter. Men mange er gået i småstykker, når der manglede tillid.
Sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi skal bo og leve sammen
Tænk på hvad der skete i Alternativet, da partiet imploderede. Det var mistillid og samarbejdsvanskeligheder, ikke politiske uenigheder, der skabte splittelsen.
Det samme skete i et samarbejde på tværs af de foreninger, der tidligere er nævnt som mulige foreninger i en grøn paraplyorganisation. Som formand for LØS tog jeg initiativ til samarbejdet i 2012, men det faldt fra hinanden i 2018, da en formand kørte solo og ikke evnede at indgå i et lyttende samarbejde med de andre organisationer. Som resultat er der en mistillid og ”brændt barn skyr ilden”, som sår der skal heales, før foreningerne igen kan tage fat på et nyt samarbejdsinitiativ. I det lys er det relationelle lige så vigtigt som det politiske. Radikalt samarbejde handler om sunde relationer og ægte samarbejde.
Radikalt samarbejde
“Ingen kan gøre det alene. Mange prædiker radikalt samarbejde, men meget få er opsat på at skabe de afgørende win-win-win partnerskaber. Udfordringen er at skabe et ligeværdigt og retfærdigt samarbejde.
Organisationer og tænkere tilslutter sig ideen om regenerativ forretning, men få er åbne for ægte samarbejde. Mange sætter deres personlige interesser først, hvilket reducerer chancerne for at skabe effektfulde partnerskaber. Med hjælp af en metafor fra naturen, ser vi hajer strejfer rundt og overtager viden og ekspertise fra engagerede individers og gruppers hårde arbejde. Der er brug for et reelt skift i den måde vi samarbejder på. I måden vi opbygger samarbejde mellem organisationer og praktikere, for i fællesskab at fremme det regenerative felt. Vi har brug for, at praktikere går foran med et godt eksempel, ved at implementere den vision de prædiker“
Citat og illustration: Positive and the Regenerative business space: learnings and perspectives.
Mange hilsner
Ditlev Nissen,
Lev-og-lær facilitator og aktiv i Landsforeningen for Økosamfund på 29. år.
