Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne

Fællesskab er den afgørende forklaring på, at medlemmer i miljøfællesskaber har et lavere CO2-aftryk og en højere livstilfredshed end den gennemsnitlige danske husholdning. Fællesskaberne bygger på skabende og demokratiske læreprocesser, som kunne danne grundlag for en grøn folkeoplysning. 

Af Ditlev Nissen, partner i Levende Lokalsamfund og underviser i aftenskolen FORA Fritid. Artiklen er udgivet på POV International den 25/01/22.


Vi kan udvikle en ny forståelse af det gode liv, samtidig med at vi omstiller vores liv og lokalsamfund til bæredygtighed. Det viser forskningsprojektet Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, der har forsket i grønne fællesskaber for at forstå, hvordan de påvirker miljøadfærd, sociale normer og institutioner i det danske samfund.

Forskningen viser, at husholdninger i miljøfællesskaber, fx økosamfund og fødevarefællesskaber, har et CO2-aftryk, der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af miljøfællesskaber, med et CO2-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO2-aftryk på 22,6 ton pr. år.

Læringsdag i Den Selvforsynende Landsby. Foto: COMPASS

Fællesskab er den afgørende forklaring

Forskernes konklusion er, at fællesskab er den afgørende forklaring på reduktionen af den enkelte beboers CO2-aftryk. Fællesskab består i denne sammenhæng af fire dele:

Fælles identitet, hvor det at være med i et miljøfællesskab giver mod, inspiration og ideer til at handle på nye måder.

En fysisk infrastruktur bestående af faciliteter og stordriftsfordele, der bidrager til at reducere den enkeltes CO2-aftryk. Det handler om energiløsninger, biologisk spildevandsrensning, fællesspisning, deleøkonomi og nogle steder lokal fødevareproduktion, der alle er ejet/drevet af fællesskabet.

En af de udfordringer, vi står overfor, er at forstå, at teknologi ikke alene løser problemerne

En social infrastruktur, hvor arbejdsgrupper fordyber sig i enkelte områder/faciliteter, tager stilling, udarbejder løsningsforslag og kommer med anbefalinger til fællesskabet. Her kan den enkelte beboer, sammen med sin arbejdsgruppe, gå i dybden med et emne og samtidig læne sig ind i de andre arbejdsgruppers vidensdeling og anbefalinger.

Vidensdeling: Hver gang beboerne mødes til fællesspisning, møder og arbejdsdage, sker der vidensdeling om forbrug af transport, energi, tøj, mad, genbrug m.m. Undersøgelsen viser, at jo længere man har været medlem af et grønt fællesskab, des lavere er ens CO2-aftryk. Dette bekræfter, at den kontinuerlige læring, der sker i fællesskabet, gør en forskel på ens personlige aftryk.


Fællesskaber skaber social og miljømæssig omstilling

Det særlige ved miljøfællesskaber er, at de ud over interessefællesskabet også forvalter en fælled i fællesskab. Fælleder er en fælles ressource, der deles mellem mennesker. Det kan være et vindmøllelaug, fødevarefællesskab eller et økosamfund, der består af mange forskellige fælleder inden for energi, fødevarer/landbrug, delebiler, bygninger, erhverv m.m.

Fælleder, som forvaltes af mennesker, der beslutter og udfører beslutninger i fællesskab, omtales som fælledskaber. Fællesskabet styrker sig selv ved at forvalte fælleden, som fungerer bedre, fordi den forvaltes i fællesskab.

Samsø er siden 90’erne blevet et internationalt symbol ved at forsyne sig selv med vedvarende energi og ved at gøre det gennem en selvorganiseret, folkeligt støttet indsats

Samklangen og synergien mellem de to størrelser – mennesker og deres fælles ressource – udgør et fælledskab. Fællesinteressen viser sig blandt andet ved, at de hver især får opfyldt mere af deres egeninteresse, når fælleden fungerer. Samsø Vedvarende Energi Ø og økosamfund er eksempler på succesfulde fælleder, som folkeoplysningen kan lære af.

Samsø er siden 90’erne blevet et internationalt symbol ved at forsyne sig selv med vedvarende energi og ved at gøre det gennem en selvorganiseret, folkeligt støttet indsats frem for gennem store firmaers diktater.

I praksis har det betydet, at der ikke har været bitre konflikter omkring placering af møller på land og til vands eller omkring fjernvarmeanlæg og biogas. Samtidig har energiproduktionen vist sig at være en god forretning for øens beboere.

Gedefold i Andelssamfundet Hjortshøj. Foto: Ditlev Nissen.

Vi skal af- og genlære

En af de udfordringer, vi står over for, er at forstå, at teknologi ikke alene løser problemerne. Den måde, vi producerer og forbruger på, har sine rødder i vores livsstil og i sociokulturelle forhold som opdragelse, uddannelse og reklamer, samt psykologiske, økonomiske og kulturelle vilkår, der er blevet en af drivkræfterne i ødelæggelsen af naturgrundlaget.

Som samfund er vi nødt til at aflære de vaner og teknologier, der ikke tjener os godt. Vi skal genlære de bedste ting fra fortiden, og så skal vi selvfølgelig stadig lære nyt, så vi kan finde innovative løsninger på de problemer, som klima- og biodiversitetskrisen skaber.

En betydningsfuld opgave er at skabe en ny forestilling om det gode liv – samtidig med at vi går i gang med at omstille vores liv og lokalsamfund. Omstillingen skal faciliteres på måder, der giver medejerskab til forandringerne.

Folkeoplysning, og dannelsen af nye og flere fælledskaber, kan få en afgørende rolle i en omstilling, der kunne kaldes ”livsstilsforandringer som klimastrategi”.


Lev-og-lær

Som medlem af økosamfundsbevægelsen har jeg været vidne til udvikling af lev-og-lær pædagogik. Lev-og-lær er opstået i hælene på de borgere, ildsjæle og græsrodsforskere, der i lokalsamfund over hele verden har omstillet deres hverdagsliv og lokalsamfund, så de på mangfoldige måder er karakteriseret af lav miljøbelastning, høj livstilfredshed og lokal udvikling.

Lev-og-lær har hverdagslivet og lokalsamfundet som læringsfelt. De lærende, skabende og demokratiske læreprocesser skaber rammer for to ting:

  1. Fællesskaber og social infrastrukturer der giver oplevelser af det gode hverdagsliv.
  2. Fællesskaber hvor beboerne udvikler løsninger på de miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer, som lokalsamfundet står over for.

Etablering af fælleder og fysiske infrastrukturer med faciliteter og stordriftsfordele, der bidrager til at reducere den enkelte borgers CO2-aftryk, er en naturlig konsekvens af denne type af kollektive læreprocesser.

Organiseringen af bo- og landbrugsfællesskabet Permatopia.

Grøn folkeoplysning

På følgende punkter kan erfaringerne fra lev-og-lær pædagogikken give inspiration til en grøn folkeoplysning:

  1. Visionerne insisterer på det gode liv ”her og nu” samt et ønske om til stadighed at opbygge lokal resiliens og bæredygtighed
  2. En helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed der omfatter fire dimensioner: Økologi, økonomi, det sociale og verdensbillede/kultur. Fællesskabsopbygning, livslang læring, personlig udvikling og ideen om at tjene verden er centralt i helhedstænkningen
  3. Stedbestemt, aktionsbaseret lev-og-lær pædagogik der stimulerer forvandlingsprocesser på det personlige, lokale og samfundsmæssige niveau
  4. Lokalsamfundsledet, sted-sensitive, systemiske løsninger understøttet af regionale cirkulære økonomier, der kan regenerere de naturlige og sociale økosystemers sunde og livgivende funktioner
  5. Samarbejde og læring i nationale og globale netværk med det formål at skabe resiliente og bæredygtige samfund, lokalt såvel som globalt.

Læreprocesser der har et helhedsorienteret perspektiv, det lokale og stedbestemte som læringsfelt og som er baseret på kollektive læreprocesser, hvor den enkeltes trivsel og fællesskabets handlekraft er ligeværdige faktorer, skabes der nogle unikke læringsrum, hvor ”du kan være dig og jeg kan være mig”, hvor gensidig læring, fællesskabsdannelse og lokale handleplaner er nogle af de konkrete resultater.

I efteråret 2021 afholdt vi kurserne Omstil dit liv og lokalsamfund og Samarbejde, fællesskab og ledelse, der var designet ud fra ovenstående læst. Her kan du læse kursisternes feedback på kurserne.


Folkeoplysende klimapartnerskab

På linje med de 14 klimapartnerskaber, som Regeringen har indgået med erhvervslivet, bør Regeringen lave partnerskaber med civilsamfundet, herunder folkeoplysningen. Et folkeoplysende og demokratisk fornyende partnerskab kunne bestå af tre ben:

1) Det første skal bakke op om de borgere og lokalsamfund, der er parate til at flytte sig fra at være en del af problemet til at blive en del af løsningen. Dermed vil disse borgere og lokalsamfund, på samme måde som Samsø og økosamfundene, blive innovative medskabere af morgendagens bæredygtige lokalsamfund.

Formålet med et folkeoplysende – og demokratisk fornyende – klimapartnerskab er at skabe rammer for en dyberegående omstilling af vores liv og samfund

2) Et andet ben i partnerskabet er at fremme lokale partnerskaber på tværs af lokalsamfund, foreninger, erhvervsliv og kommuner, der kan skubbe på projekter, som ingen af parterne kan virkeliggøre alene. Fx om det affaldsfrie samfund og cirkulær økonomi inden for reparation og genbearbejdelse af fx tøj, møbler og elektronik. Det kunne også handle om at etablere byhaver i boligkvarterer, ved skoler, børnehaver og plejehjem, hvor lokale omstillingsagenter sammen med beboere, brugere og personale driver og nyder godt af byhaverne.

I økolandsbyen Friland findes et spændende eksempel på et sådant partnerskab. Her har flere af landsbyens selvbyggere omsat deres mangeårige erfaringer med økologisk byggeri til kommercielle virksomheder. En af disse udviklet præfabrikerede halmkassetter (byggeelementer), produceret af halm og træ, der kan indlejre mere CO2 i konstruktionen, end vi forbruger på at producere og forarbejde materialerne. Efter års eksperimenter vinder halmkassetterne frem inden for byggesektoren.

Demokratisk fornyelse

3) Partnerskabets tredje ben handler om demokratisk fornyelse. Fokus er på den folkelige innovation, der har gjort Danmark til verdensmester i vindmøller, økologi og økosamfund. Her skal borgerne inviteres med i udvikling og implementering af politiske dagsordener på måder, hvor der skabes dynamiske og lærende samspil mellem det enkelte menneskes behov, lokalsamfundenes kulturelle egenart samt de globale perspektiver, som de er formulerede i FN’s verdensmål.

Konkret kunne det gøres ved, at kommunerne inviterer borgere og lokalsamfund til folkeoplysende og demokratiske processer om Den bæredygtige kommune 2040 – den kommune vi vil give videre til vores børn og børnebørn.

En omstilling vi som borgere skal opleve som noget attraktivt, fordi bæredygtighed taler ind til det meningsfulde i vores liv

Skal de folkeoplysende og demokratiske processer skabe den samfundsmæssige omstilling, som verden så alvorligt kalder på, skal vi igangsætte et hav af eksperimenter, hvor lokalsamfund, borgergrupper og grønne virksomheder afprøver og udvikler nye bæredygtige koncepter og løsninger.

For at skabe rum til denne form for folkelig innovation skal den demokratiske fornyelse omfatte en lov om grønne eksperimentalzoner, så afprøvning af løsninger ikke blokeres af eksisterende lovgivning og socioøkonomiske strukturer.

Formålet med et folkeoplysende – og demokratisk fornyende – klimapartnerskab er at skabe rammer for en dyberegående omstilling af vores liv og samfund. En omstilling vi som borgere skal opleve som noget attraktivt, fordi bæredygtighed taler ind i det meningsfulde i vores liv.

Biologisk vandrensning i Hesbjerg Landsby. Foto: Ditlev Nissen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.