Det var det centrale budskab, da Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund talte ved Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården på Christiansborg den 26. oktober 2023.

I videoen fortæller Ditlev om

• Nye livsformer med afsæt i økosamfundsbevægelsens erfaringer
• Hvad bidrager økosamfund med i forhold til den store omstilling
• Top-down og bottom-up initiativer der kan bidrage til en opskalering af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling.

FOREDRAG: Fællesskab er en nøgle til høj livstilfredshed og lav miljøbelastning.

Økosamfunds bidrag til den store omstilling

Forskning i økosamfund viser, at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år. Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater.

Det andet bidrag er økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik, der er udviklet på tværs af økosamfund over hele jorden. Bæredygtighedshjulet giver en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, samt en masse designværktøjer. Lev-og-lær pædagogikken, der har lokalsamfundet og de biokulturelle forhold som læringsrum, danne rammen for læringsrejser, hvor der både arbejdes med den indre og den ydre omstilling.

Mange deltagere omtaler den type af læring som en livsforandrende oplevelse. Alle artiklerne herunder fortæller om de resultater og potentialer der ligger i økosamfundenes erfaringer.

Danmark kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler der uddyber budskabet om Livsstilsforandringer som Klimastrategi:

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, POV International, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information, september 2022
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, Levende Lokalsamfund, december 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund, Levende Lokalsamfund, oktober 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – om grøn folkeoplysning om demokratisk fornyelse, kultur & fritid nr 3, 2018
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, Nyt Fokus #4, september 2015.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg eller workshop om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Bryd vaner og skab håb blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Ditlev Nissen. Artiklen er bragt i Nyt Fokus #4, september 2015. Den opdateres løbende med links og forskningsresultater.

Økosamfund er bosættelser, der favner alle dele af livet: Alle aldre, kultur- og arbejdsliv, personlig udvikling, kærlighed m.m. At leve og lære i fællesskab er kernen i økosamfundslivet. Beboerne bestræber sig på at integrere menneskelig aktivitet i det naturlige miljø på skånsom vis. Energiforbrug og miljøbelastning søges konstant nedbragt. Målet er at skabe en udvikling, der sikrer gode livsbetingelser for nuværende og fremtidige generationer.

Med godt 50 økosamfund og bæredygtige bosætninger er Danmark det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til landets størrelse. Nogle er under 20 hustande, mens andre er over 100. Nogle har fokus på økologi og økonomi, mens andre lægger vægt på udviklingen af det sociale og/eller spirituelle fællesskab. Enkelte har et levefællesskab for fysisk og psykisk handicappede som en integreret del af fællesskabet. Flere har en årlig kulturfestival eller en messe for bæredygtig livsstil. Alle har de et rigt kulturliv og en høj grad af selvforvaltning, og flere har delebilsordning, fødevarefællesskab, grønne virksomheder, biologisk vandrensning og er mere eller mindre selvforsynende med vedvarende energi og lokale fødevarer.

Forskning i danske økosamfund

I 2018-2020 er der lavet ny forskning i danske økosamfund, der viser at:

• Husholdninger i økosamfund har et CO2 aftryk der i gennemsnit er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. (Variationen i økosamfundene ligger fra 2 % til 60 % lavere end gennemsnittet).
• Medlemmer af grønne fællesskaber, der i gennemsnit har et CO2 aftryk på 8,4 ton pr. år, har en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et gennemsnitligt CO2 aftryk på 22,6 ton

Skaber liv i landdistrikterne

Økosamfund består af virkelystne tilflyttere, der bidrager til et levende kulturliv, starter nye virksomheder og skaber lokale arbejdspladser. ”Øko-landsbyer et det bedste middel mod landsbydød vi har, for det virker med det samme, hvis man får et tilskud af sådanne ivrige mennesker”, udtalte landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, til P4 Nordjylland i september 2014.

Tidligere borgmester i Halsnæs kommune, Helge Friis, fortæller i et interview i tidsskriftet Økosamfund i Danmark (oktober 2014), hvordan økosamfundet Dyssekilde gennem 25 år har givet liv og inspiration til kommunen. ”Set udefra har Dyssekilde været foregangsmænd inden for alternativt byggeri og anderledes byggeformer. Det er folk med gå-på-mod. 25 år efter må man konstatere, at I var langt foran. I har været pionerer!” Dyssekilde inspirerede kommunen til at blive en af landets første klimakommuner, hvilket forpligtiger kommunen til at nedbringe sit CO₂-udslip og elforbrug med 2% om året. Senere blev der oprettet tre seniorfællesskaber, som øger den enkeltes livskvalitet og forebygger ensomhed. Da økosamfundet er en erhvervsmæssig succes, blev Dyssekilde i 2011 udpeget som kommunens 5. strategiske erhvervsklynge.

Marginaliserede borgere løser social opgave

Hertha Levefællesskab i Skanderborg kommune er et økosamfund med 136 beboere, hvoraf 20 bor i tre bofællesskaber for fysisk og psykisk handicappede placeret rundt om i lokalmiljøet. Hertha arbejder med begrebet omvendt integration, hvor såkaldt normale mennesker inviteres til at leve i lokalsamfund med de udviklingshæmmede. Der er bygget boliger, der møder de udviklingshæmmedes behov, og der er skabt beskyttede arbejdspladser inden for køkken, vaskeri, bageri, væveri, landbrug, mejeri og gartneri.

I 2012 besluttede Skanderborg kommune, at alle børnehaver skulle have en madordning. Hertha blev af lokalrådet opfordret til at lave en madordning til den lokale børnehave og etablerede et værksted, hvor de handicappede laver maden til/sammen med børnene. Samarbejdet mellem kommunen, lokalsamfundet og den socialøkonomiske virksomhed, der driver bofællesskabet og værkstederne, har gjort, at det er lykkedes at løse en social opgave. Dette er sket ved at etablere meningsfyldte arbejdspladser og inkludere marginaliserede borgere ved at ændre deres status fra at være en samfundsmæssig udgift til at være en ressource.

Målbare resultater

Økosamfund skaber rammer for en livsstil, der er karakteriseret af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. En undersøgelse i tre danske økosamfund fra 2009 viste, at CO₂-udslippet er 60 pct. under det danske gennemsnit (se faktaboks). Dette skyldes tre ting: Teknologiske løsninger, der er mindre ressourcekrævende; lokalisering af arbejdsliv, indkøb og kultur; og en livsstil, hvor behovstilfredsstillelse flyttes fra forbrug af vare til ’forbrug’ af meningsfulde og selvforvaltende fællesskaber.

Undersøgelsen fra 2020 visser, at fællesskab er den afgørende forklaring på, at medlemmer i miljøfællesskaber har et lavere CO₂-aftryk og en højere livstilfredshed end den gennemsnitlige danske husholdning. Fællesskaberne bygger på skabende og demokratiske læreprocesser, som kunne danne grundlag for en grøn folkeoplysning. 

Disse resultater bliver for alvor interessante, når erfaringerne udbredes til traditionelle boligområder som landsbyer, parcelhuskvarterer og almennyttige boliger. I det lys er det oplagt at igangsætte forskningsprojekter, der belyser økosamfundenes virkemidler.

Lav miljøpåvirkning fra økosamfund

Undersøgelse fra 2009 (omtalt i tidsskriftet LØSNET nr. 61-62) viste, at CO₂-udledningen pr. person i tre danske økosamfund er 60% lavere end det danske gennemsnit. Tabellen viser den gennemsnitlige CO₂-udledning pr. beboer (ton CO₂ om året) inden for fem hovedområder og i alt. Tre økosamfund (Munksøgård ved Roskilde, Hjortshøj ved Aarhus og Svanholm i Hornsherred) er sammenlignet med det danske gennemsnit.

Lignende resultater er fundet i udenlandske universitetsstudier. Eksempelvis viste en beregning udført af Stockholm Environment Institute, at økosamfundet Findhorn Community i Skotland har et økologisk fodaftryk pr. person, som er lidt under halvdelen af det britiske gennemsnit. Det er det laveste fodaftryk registreret for noget samfund i den industrielle verden. Undersøgelsen er omtalt i World Watch Institute 2010 State of the World – Transforming Cultures From Consumerism to Sustainability – Ecovillages and the Transformation of Values.

Værdiskabelse og resiliens

Når familier bygger, bor og lever bæredygtigt, og lokalsamfundet har fokus på naturlige kredsløb, cirkulær økonomi, lokale fødevare, vedvarende energi, lokalt ejerskab, deleøkonomi m.m., åbnes der for nye værdiskabende muligheder inden for produktion, velfærd, services og ressourcebesparelser. Alt dette påvirker lokalsamfundets økonomi, som får et mere lokalt og socialt sigte.

Denne udvikling er med til at opbygge lokalsamfundets resiliens (modstandsdygtighed). Begrebet resiliens har vundet indpas i erkendelsen af, at vi er ved at overskride de planetære grænser, inden for hvilke vi kan sikre en fortsat bæredygtig udvikling. Resiliens handler om at gøre samfund modstandsdygtige/robuste over for de økonomiske, sociale og miljømæssige kriser, der venter forude, således at systemet stadig bevarer det væsentlige i sin funktion, struktur, identitet og feedbacks.

På øko- og lokalsamfundsniveau handler resiliens om:

• Øget mangfoldighed: En bredere base af levesteder, arealanvendelse, virksomheder og energisystemer end i dag.
• Samspillet i social-økologiske systemer: Ikke selvforsyning, men et øget selvstyre, der har fokus på at opbygge og beskytte den lokale økonomi, lokal fødevareproduktion og decentral energiproduktion.
• Øget kapacitet til feedback og lære af lokale succeser og fiaskoer: Bringe resultaterne af vores handlinger tættere på hjemmet, så vi ikke ignorere dem.

Økosamfund som læringsrum

En af værdiskabelserne er kurser og undervisning i design af bæredygtige bosættelser. Undervisere fra økosamfund over hele verden har skabt uddannelsen Ecovillage Design Education (EDE), en 4-ugers lev-og-lær-uddannelse (se også figur med bæredygtighedshjul). Siden 2012 er der afholdt to engelsksprogede EDE kurser i Danmark. Det tredje afholdes i 2016 med undervisere fra 6-8 danske økosamfund.

Bæredygtighedshjulet er udviklet i Gaia Education. Det illustrerer indholdet i uddannelsen Ecovillage Design Education. Samtidig er hjulet en definitionen på en holistisk forståelse af bæredygtighed. Og det kan bruges som udviklingsværktøj i lokalsamfund, der sætter bæredygtig omstilling på dagsordenen.

I en årrække arrangerede Landsforeningen for Økosamfund kursusrækken Lær i Økosamfund, der henvendte sig til folk, der gerne vil leve bæredygtigt, og som ønsker at være med i et socialt fællesskab. Denne tradition har Levende Lokalsamfund arbejdet videre med. I 2012 lavede vi kurset Grøn Lokal Agent på Bornholm. I 2013 lavede vi Omstillingsagent, der var et 6-ugers kurser for ledige med Lejre Økologiske Kommune som læringsrum. I 2021 lavede vi ugekurserne Samarbejde, Fællesskab og Ledelse og Omstil dit liv og lokalsamfund. Her er kursisternes feedback på de to kurser.

Nye økosamfund på vej

Landsforeningen for ØkoSamfund (LØS) havde i 2014 kendskab til 28 initiativer, der på vidt forskellig vis er i gang med at etablere nye bæredygtige bosætninger. Initiativerne fordeler sig på 16 borgergrupper, 6 jordejere, 2 kommuner, 3 landsbyer og en andelskasse. Håbet er, at LØS i 2016 får mulighed for at etablere en vidensbank, der formidler erfaringerne fra de etablerede økosamfund og et ressourcekatalog, der fortæller hvor nybyggerne kan hente hjælp og komme på kurser, der understøtter den 3-5 årige læreproces, som disse ildsjæle kaster sig ud i.

Fire forslag der kan skabe rammer for folkelig innovation

Økosamfund er et eksempel på, at civilsamfundsdrevne fremtidslaboratorier indeholder en betydelig innovationskraft i forhold til omstillingen til bæredygtige lokalsamfund. Enhver regering, uanset farve, bør støtte en udviklingsstrategi der har fokus på høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. Derfor vil jeg runde af med fire forslag til, hvordan partierne på Christiansborg kan støtte denne form for folkelige innovation:

• Forskning i økosamfund: Hvad er økosamfundenes effekt i forhold til energiforbrug, miljøbelastning, livsstilsforandringer, lokaløkonomi, social kapital, erhvervs- og landdistriktsudvikling, nye velfærdsformer og meget mere? Et omfattende og dybdegående forskningsprojekt kan desuden give indsigt i, hvilken rolle borgerdrevne sociale eksperimenter kan have i omstillingen til bæredygtige samfund.
• Økologiske Eksperimentelle Zoner: Områder, hvor der prioriteres og accepteres anderledes, og hvor der tages grundlæggende hensyn til miljø, landskabelig æstetik, sundhed, sociale sammenhænge, kulturelle vækster, samt lokal produktion og lokalt demokrati. Hvor det er tilladt at eksperimentere uden at ramle ind i, hvad samfundet normalt sætter af forbud, grænser eller strukturelle begrænsninger (f.eks. økonomisk og administrative). I en eksperimentel zone er alle løsninger tilladte, hvis de løser et givent problem lige så godt eller bedre end de kendte metoder.
• Skattelettelser til folk, der bor i bæredygtige fællesskaber: Skattelettelsen gives ikke individuelt, da det blot vil øge privatforbruget. I stedet gives den til en lokal omstillingsfond, der bruges til at investere i omstilling og lokal jobskabelse.
• Økonomisk innovation: Økosamfund og omstillingsbyer i hele verden har i de sidste årtier udviklet nye økonomiske metoder, der bygger på evnen til at handle og samarbejde lokalt og derved styrke omstillingen til bæredygtige lokalsamfund. F.eks. komplementære valutaer som bytteringe, timebanker og Regiogeld i Tyskland. Tidligere blev sådanne initiativer set som tuskhandel eller sort arbejde. Komplementære valutaer har til formål at skabe lokal økonomisk aktivitet og kan designes, så der er fuld gennemsigtighed og skattebetaling.

Foredrag og artikler om økosamfund

Foredrag

• Vi skal nytænke vores hverdagsliv og lokalsamfund – FN’s verdensmål i lokalt perspektiv
• Økosamfund viser vej til bæredygtige samfund – en løftestang for verdensmål, lokalsamfund og livskvalitet
• Økosamfund som læringsrum for bæredygtig omstilling
• Lokale valutaer bidrager til en levende lokal og social økonomi.

Artikler

• Vi skal nytænke vores hverdagsliv – POV International, september 2020
• Grønne frontløbere viser veje til bæredygtighed – POV International, april 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund – november 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – folkeoplysning om bæredygtig udvikling, Kultur & Fritid nr. 3, 2018
• En grøn beskæftigelsesindsats – uddannelse af ledige med fokus på omstilling til bæredygtighed, juni 2020.

Indlægget Økosamfund som bæredygtige fremtidslaboratorier blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

– hvor mennesker mødes, handler og skaber fremtid

Read this article in English – click here.

Den Grønne Markedsplads er en vision der skal samskabes af mange forskellige interessenter. Tre økosamfundsbeboere formulerede visionens første udkast for 1 ½ år siden. I 2021 udfoldede vi visionen i et whole system design på studiet Design for Sustainability and Regeneration.

Nu skal designet have ben at gå på. Derfor vil vi invitere dig til at være med som en fremtidstænkende celle, hvor vi undersøger hvordan vi kan forbinde os med andre celler, med det formål at skabe en regenerativ og trivselsfuld verden. Sammen skal vi danne nogle imaginære organer og systemer, der kan blive byggeklodser i regenerative og bioregionale økosystemer, hvor et fællesskab af fællesskaber samt lokal handel og kultur er de drivende faktorer. Vi håber at du og dit fællesskab har lyst til at være med!

Vision, mission og mål

VISION – En grøn markedsplads bestående af en digital markedsplads og lokale flytbare markedspladser, der har fokus på grønne produkter, services, kultur og livsformer, der styrker lokale fællesskaber og bidrager til regenerativ og bioregional udvikling.

MISSION – Etablere et fællesskab af fællesskaber på tværs af foreninger, lokalsamfund, virksomheder og fonde, der kan se perspektiver i, og vil være med til, at samskabe en grøn markedsplads hvor mennesker mødes, handler og skaber fremtid. 

MÅL

1. Lægge denne artikel på nettet og sprede den i netværket.
2. Afholde to-tre workshops, blandt andet på LØS’s årsmøde den 6.-8. maj 2022.
3. Få potentielle interessenter til at linke til artiklen fra deres egen hjemmeside.
4. Møde med 10-25 interessenter, der vil være med til at transformere visionen til et projekt drevet af et fællesskab af fællesskaber.
5. Finde finansiering til projektets næste etape.

Vi håber at du og dit fællesskab finder visionen attraktiv og vil være med til at gøre den til virkelighed!

Mange hilsner

Bjarne Andersen & Ditlev Nissen

En produktions- og forbrugskultur hvor vi genopbygger naturgrundlaget

Ideen med Den Grønne Markedsplads (DGM) er at bidrage til udvikling af lokale regenerative økonomier. Økonomier der skaber rammer for, at vi som borgere og virksomheder, med afsæt i vores virkelyst og forbrug, blive medskabere af en ny kultur, hvor forbrug, relationer, samskabelse og forbundenhed til naturen er fire sider af sammen sag.

Den nye kultur skal bidrage til, at den måde vi producerer og forbruger på, genopbygger naturgrundlaget. Samtidig skal DGM bidrage til en opskalering af de livsbetingelser der findes i og omkring danske økosamfund, hvor livsformer og lokalsamfund er karakteriseret af høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Skal det lykkes skal vi forbinde punkterne; vores foreninger, lokalsamfund, virksomheder, forbrug og længsler med hinanden og sammen udvikle os i en regenerativ og bioregional retning.

Når vi ser ud over Danmarkskortet, ser vi mange grønne miljøfællesskaber (økosamfund, grønne landsbyer, permakultur projekter, regenerative landbrug, uddannelsesinitiativer, virksomheder, andelsgårde, energifællesskaber, foreninger, netværk m.m.), hvor mennesker med afsæt i deres hverdagsliv, forsøger at leve så bæredygtigt som muligt. Samtidig virker de kontinuerligt for at nedbringe deres økologiske fodaftryk og bidrage til genopbygning af det naturgrundlag, som er ved at blive ødelagt af vækstøkonomien og forbrugersamfundet.

Når vi zoomer ind på miljøfællesskaberne – vores tilhørsforhold er økosamfundsbevægelsen – fornemmer vi at der er behov for og potentialer i, at etablere en markedsplads hvor producenter og kunder kan samhandle på måder, der fremmer lokal og regional regenerativ udvikling. Derfor drømmer vi om, at du og mange andre vil være med til at skabe et økosystem af borgere, lokalsamfund, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.m. der via handel, kultur og social udveksling fremmer lokal regenerativ udvikling.

Den Grønne Markedsplads

DGM består af to handelspladser der på hver sin måde understøtter hinanden.

• En digital markedsplads for grønne produkter og services
• En fysisk flytbare markedsplads der kombinerer handel og kultur

Den digitale markedsplads er ikke lagerførende. Når en handel er indgået, sender producenten varen fra eget lager direkte til kunden. Ideen er, at den digitale markedsplads skal understøtte en handel der har fokus på regional, national og europæisk samhandel – krydret med regenerative produkter fra andre kontinenter.  

I forbindelse med vores design er vi blevet opmærksom på Good Market, en digital handels-platform der virker under sloganet Good for People. Good for the Planet. Platformen er designet til at understøtte sociale netværk, hvilket omfatter stedbestemte fællesskaber, der fokuserer på et lokalt geografisk område, samt fællesskaber der samles omkring et fælles formål eller en fælles struktur, service eller praktisk udfordring.

Det er vores indtryk, at Good Market kan indgå som version 1. af DGM’s digital handelsplatform. Desuden har Lars Myrthu-Nielsen foreslået, at bruge www.eco-net.dk som digital handelsplads.

Den fysisk flytbare markedsplads er en kommerciel og kulturel begivenhed, hvor handel smelter sammen med teater, musik, folkeoplysning, workshops, mad, krop og sind, samtalesaloner og politik. Kombinationen af handel og kultur skal bidrage til omstillingen af vores måde at producere og forbruge på. Markedspladsen skal strutte af glæde, fejring, skønhed, kunst og kultur. Den flytter rundt mellem byer og lokalsamfund over hele landet. I de første år vil der være 4-8 markeder om året. Om ti år er der markeder hver uge i sommerhalvåret.

Vi ser udviklingen som Roskilde Festivalens udvikling. I 1971 var der 13.000 mennesker – hvoraf 3.000 var betalende. I 1980 tiltrak festivalen 50.000 og i 1995 90.000 mennesker. Dertil skal lægges de mange tusinde frivillige. 

Hvem driver Den Grønne Markedsplads

Markedspladsen drives af en virksomhed, som vi har givet arbejdstitlen Den Grønne Markedsplads (DGM). I den samskabelse vi inviterer til, skal interessenterne definere og skabe virksomheden i samarbejde med lokale interessenter. Markedspladsen er kommerciel og skal drives som en virksomhed inspireret af finansiel permakultur. Det betyder to ting:

1. Alle skal have en eller anden form for løn for det arbejde de bidrager med.
2. Reklamer; sjove, informerende og med et glimt i øjet, er med til at guide os forbrugere i retning af regenerative produkter. Samtidig er reklamerne med til at finansiere driften af virksomheden.

Som en del af DGM skal der udvikles et markedskit der skal gøre det nemt for lokale interessenter at være medarrangører af de lokale markedspladser. Markedskittet kunne bestå af hjælp til følgende: Organisering, reklame, pressemeddelelser, tilladelser, leje af telte og toiletvogne, økonomifunktion, erfaringsopsamling med mere.

Med tiden ser vi DGM som en kooperativt organiseret virksomhed. I alle faserne er sociokrati en oplagt organisationsform.

Et fællesskab af fællesskaber

Den Grønne Markedsplads er et fællesskab af fællesskaber, der indgår i en levende økonomisk, social og kulturel udveksling på tværs af organisationer, lokalsamfund og virksomheder. DGM skal facilitere samspillet mellem det digitale og det levende, mellem handel og kultur, forbrug og livsformer, kunder og producenter, land og by, og mellem mennesker, lokalsamfund og deres bioregion. Drømmen er, at DGM skaber en underskov af lokale virksomheder, der vokser op under store træer som for eksempel Vestas, Thiese og Urtekram.

Den digitale og de lokale markedspladser

Som kunder skal vi have nemt ved at finde lokale produkter der matcher vores ”profil” samt nationale og globale produkter som indgår i regenerative produktionskæder. Derfor skal den digitale handelsplads udstyres med en søgefunktion hvor der kan søges på følgende kategorier:

• Geografisk på (bioregionens) virksomheder.
• Sektorer: Fødevare, energi, materialer, ferieophold, og en bred vifte af serviceydelser m.m.).
• Interesser: Miljø, basale behov, inklusion, samfund og det bevidste valg (vegan, fair trade, kooperativt ejerskab m.m.).
• Certifikater som økologi, demeter, fair trade, kooperativ organisering m.m.

På de lokale markedspladser viser og sælger lokale producenter deres varer. Samtidig kan et udvalg af produkter fra den digitale handelsplads ses og købes i en særlig stand der indgår i det omtalte markedskit.

Stadeholderene tilmeldes i tre kategorier: 1) Lokale virksomheder der sælger vare/ydelser på både markedspladsen og den digitale handelsplads. 2) Lokale virksomheder der fremgår på den digitale markedsplads, dog uden at sælge vare på den digitale platform, f.eks. landbrug med en gårdbutik. 3) Pop-up producenter der producere målrettet til den lokale markedsdag.  

Ud over handel vil der være lokale madboder og et folkekøkken der laver mad til fællesspisning. På markedspladsen kan der være samtalesaloner, fællessang, børnehjørne, bålplads, lokale sportshold, stillerum med meditation og bøn, yoga, musik, teater, lokalpolitiske temaer samt oplysning og workshops om den lokale bioregion.

Gæsterne på markedspladsen vil være lokalområdets beboer, lokale miljøfællesskaber samt mennesker med tilknytning til Future for Fridays, Den Grønne Studenterbevægelse, Grønne Nabofællessskaber og elever og studerende fra bioregionens uddannelsesinstitutioner.

Ideen er at DGM skal være et levende eksempel på et whole system design, som økosamfundsbevægelsens bæredygtighedshjul er et billede på.

Regenerativ og bioregional udvikling

Fremtidens økonomier og systemer for produktion og distribution af vitale fysiske goder skal ske så lokalt som muligt. Der tales om økologisk decentralisme og at det ultimative sted for økologisk økonomi er “bioregionen”, og dens praksis er “bioregionalisme”.

En bioregion er et geografisk område, hvis grænser er bestemt af naturen og ikke udelukkende af mennesker. En bioregion adskiller sig fra en anden ved karakteristika af flora, fauna, vand, klima, klipper, jordbund, landformer og de menneskelige bosættelser og kulturer, disse karakteristika har givet anledning til. Bioregionalisme er en “ny” måde at definere og forstå det sted, hvor vi bor, og lære at leve på stedet bæredygtigt og respektfuldt. Det som bioregionalisme repræsenterer, er kun nyt for os der kommer ud af den vestlige industri-teknologiske arv. Dens essens har været virkelighed og sund fornuft for indfødte mennesker, der har boet tæt på landet i tusinder af år, og er det fortsat.

For os moderne mennesker, der ikke har fået overleveret denne visdom, handler bioregionalisme om en praksis, hvor vi intimt udforsker, kender og drager omsorg for de naturlige og menneskelige samfund inden for en region defineret af naturen – ens bioregion. Da vores viden og erfaring med det bioregionale er spinkelt, ser vi de lokale markedspladser som en læringsmulighed i bioregional udvikling, hvor ildsjæle og forskere, samt studerende og elever fra lokale uddannelsesinstitutioner oplyser om og udforsker markedspladsens bioregion. Det er oplagt at knytte en grøn folkeoplysning til dette oplysnings- og dannelsesprojekt. Her er links og tekst om bioregional udvikling.

Hvor afholdes de lokale markeder

Det kunne være i Trekroner, hvor økosamfundet Munksøgård er nabo til ti grønne bofællesskaber. Det kunne også være i forbindelse med Køernes Dag på Svanholm, hvor mange børnefamilier kommer for at se køerne komme ud på græs. Eller en weekend på Christiania, en dag i eller nær økolandsbyen Friland eller i Torup Landsby, der er vært for økosamfundene Dyssekilde og Hvideland. Eller for den sags skyld på Nørrebro, f.eks. i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.

Vi forestiller os at det lokale marked vender tilbage til den samme lokation år efter år. Med tiden måske flere gange om året. I designet er der et fremtidsbillede af et lokalt marked i Trekroner, se side 30-33.

De første 3-5-8 år vil DGM være afhængig af ekstern støtte. Det er målet, at DGM med tiden skal være en kommerciel selvbærende virksomhed.

8 former for kapital

DGM er en kommerciel virksomhed og skal drives som sådan. Det betyder at alle der arbejder for DGM skal aflønnes på måder der bidrager til anerkendelse og oplevelse af høj livstilfredshed. Da finansiel kapital ofte er en knap ressource, ønsker vi at udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital og den måde vi udveksler med og aflønner hinanden. I vores søgen er vi inspirerede af finansiel permakultur og 8 former for kapital.

Intention er, at alle betales for deres indsats, men at betaling har afsæt i en bredere forståelse af begrebet kapital.  Det kunne f.eks. være at aktivisten, der plejer at arbejde gratis, får sin løn i form af et kursus der udbydes af en undervisningsvirksomhed der er knyttet til DGM. Et band der spiller på markedspladsen kunne modtage 60% af deres honorar som en veksel, der er båndlagt til indkøb på den digitale og fysiske markedsplads. Det er oplagt at knytte en lokal valuta til den grønne markedsplads, hvilket vil overflødiggøre den nævnte veksel.

Et andet eksempel kommer fra en artikel i Økosamfund i Danmark: ”Et fællesskabslandbrug, fik på en markedsdag følgende tilbud fra forskellige ”investorer”: 2,5 tons barkflis, 25 frugttræer, medvirke i et program i lokalradioen, 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare, en hestefold samt et bredt tilbud af massager og gratis frokoster.
Som listen antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.”

Samskabelse på tværs af interessenter

Der er ingen enkeltstående organisation eller virksomhed der kan virkeliggøre DGM på egen hånd. Skal DGM blive til virkelighed, skal den samskabes af et fællesskab af interessenter, bestående af grønne organisationer, lokale miljøfællesskaber, finansielle partnere, digitale designere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og aktører der finder visionen attraktiv.

På kort sigt skal der etableres en styregruppe der søger fondsmidler og arbejder for virkeliggørelsen af DGM. På længere sigt ser vi DGM som en kooperativt organiseret virksomhed.

Hvad skal der til for at Den Grønne Markedsplads bliver til virkelighed?

1. Vi skal forbinde os med hinanden, udfolde vores talenter sammen og i fællesskab opbygge et nyt økosystem med fokus på handle og kultur.
2. Den Grønne Markedsplads skal tilfredsstille behov hos:
   1. Borgere: Meningsfuldhed samt gode og sunde produkter, processer og relationer.
   2. Virksomheder: Kundekontakt, markedsføring og afsætning.
   3. Lokalsamfund: Liv, glæde og arbejdspladser samt fællesskab og infrastrukturer der hjælper til at reducerer det økologiske fodaftryk.
   4. Foreninger: Aktiviteter der understøtter foreningens formål og aktiviteter.
3. Skabe nye samarbejdsrelationer:
   1. Det er oplagt at starte en grøn handelsstandsforening og et grønt folkeoplysningsforbund, da der begge steder ligger et spirende marked.

Hvordan gør vi Den Grønne Markedsplads til virkelighed?

Hvordan kan et fællesskab af fællesskaber – en farverig og mangfoldig gruppe af foreninger, virksomheder og lokalsamfund, med forskellig størrelse, kulturer, interesser og ressourcer – samskabe en grøn markedsplads? Vi ved det ikke, men vi har er et bud på en tids- og handleplan, der kan gøre visionen til virkelighed. Det skal ses som en brainstorm. Meningen er at strategien skal udvikles i samarbejde med de fremtidige interessenter. Nedenstående udgør handlingsplanens overskrifter. Den fulde handlingsplan kan ses her.

Tids- og handlingsplan

2022     Forår 

• Denne artikel offentliggøres på https://levendelokalsamfund.dk/ og deles i vores netværk.
• Workshops, blandt andet på LØS årsmøde 6-8 maj.
• Foreninger, lokalsamfund og virksomheder inviteres til at dele artiklen på deres hjemmesider.

Efterår

• Dialogmøde på Munksøgård med 10-25 interessenter. Motivation, handlingsplan og finansiering er blandt emnerne.

2023    Forår 

• Art of Hosting seminar for 50-100 interessenter.
  Arbejdstitel: En grøn markedsplads, der har til formål at koble handel og kultur for at fremme en regenerativ og bioregional udvikling.
• Etablering af styregruppe

Sommer og efterår 

• Prototypemarkedspladser afholdes 2-4 steder i landet
• Trade for Change events med musik, dans, mad, handel og fest

2024

• Forår: Den digitale markedsplads lanceres i foråret sammen med program for ti lokale markeder
• Efterår: Evaluering af proces og resultater. Alle involverede interessenter bidrager til evalueringen

2025

• De Grønne Markedspladser 2025 offentliggøres i det tidlige forår. 

I handlingsplanen indgår 13 delprojekter. De kan ses i den fulde handlingsplan.

Vil du/I være med?

Hvis visionen begejstrer dig, vil vi værdsætte at du – og din organisation – byder ind med jeres tanker.

Vi har lavet et Google Analyse hvor vi stiller følgende spørgsmål:

• Hvad glæder dig / din organisation ved visionen om Den Grønne Markedsplads?
• Kan Den Grønne Markedsplads blive værdiskabende for ‘din’ organisations højere formål og aktuelle aktiviteter?
• Hvad skal der tilføjes, for at din organisation har lyst til at tage ejerskab til visionen?
• Hvilke udfordringer ser du/I Den Grønne Markedsplads står over for?
• Kan du se dig selv og din organisation som en samskabende interessent?
• Hvilke ressourcer kan du og dit fællesskab bidrage med i samskabelse af Den Grønne Markedsplads? Tid, penge, fondsansøgning, materiel m.m.
• Vil din organisation være med til at sprede budskabet? I er velkommen til at linke til artiklen eller lægge hele artiklen ud på jeres hjemmeside.

Som skrevet vil vi bede dig/jer svare på spørgsmålene i denne Google Analyse. Hvis du/I synes det er en for snævre ramme for jeres tanker, så send os en mail, så vi sammen kan finde den rette form.

Debat og vidensdeling på Facebook

Vi lavet en gruppe på Facebook, hvor der kan debatteres og deles viden, med henblik på at udfolde tankegods og metoder der kan understøtte virkeliggørelsen af en den grønne markedsplads.

Vi ser frem til at få jeres reaktioner!

Grønne hilsner

Bjarne Andersen, bor på Munksøgård, stifter af Butik Aftensolen,  bjarne.andersen@munksoegaard.dk

og

Ditlev Nissen, bor i Christiania, stifter af Levende Lokalsamfund, formand for Landsforeningen for Økosamfund i 2010 – 2015,  ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Lad os samskabe en grøn markedsplads blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

En uge med fokus på

• Lokalsamfund der er i fuld gang
• Omstilling der øger vores livstilfredshed
• Civilsamfundet som en af omstillingens frontløbere

Kurset giver dig værktøjer til, hvordan du i fællesskab med andre kan gå i gang med omstille dit liv og lokalsamfund. Vi sigter efter høj livstilfredshed og lav miljøbelastning som skaber liv og udvikling i lokalsamfundet.

De kommende årtier står i bæredygtighedens tegn. Verden befinder sig ved begyndelsen til en transformation, som vil betyde mange både nødvendige og gode ændringer – gode i betydningen gode for mennesker, dyr og natur. Bæredygtig ledelse – ledelse med hjertet, handler om det igangværende paradigmeskifte, hvor det bæredygtige
samfund med årene vil afløse industrisamfundet.
Steen Hildebrandt & Michael Stubberup, Bæredygtig Ledelse – ledelse med hjertet

Kurset sætter lys på 

• Helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed
• Lokal indfrielse af FN’s verdensmål 
• Det regenerative / genopbyggende
• Fællesskabets skabende kraft
• Civilsamfundets rolle
• Tilfredsstille behov på nye måder.

Kan du forestille dig en anden fremtid?

Vi skal forestille os, hvordan et godt og bæredygtigt liv ser ud, mærkes og opleves. Hvad drømmer vi om i vores personlige liv, i familien, arbejdslivet og lokalsamfundet?

Vi skal inspireres, udforske, designe og opleve, at omstilling handler om det gode liv – i en ny social og kulturel kontekst.

  I teori og praksis arbejder vi med

• Indre og ydre omstilling
• Fødevare og kostvaner
• Socialøkologi 
• Permakultur og økologisk fodaftryk
• Visioner og billeddannelse
• Fælleder og lokal økonomi
• Samskabelse og folkelig innovation.

Praktiske oplysninger

STED: The Green House Maribo, Vestergade 33, 4930 Maribo

DATO: Mandag d. 25. til fredag d. 29. oktober 2021 kl. 9-16, fredag kl. 9-14

PRIS: kr. 250,- for hele ugen

PRAKTISK:  Frokost laver vi sammen. Praktisk tøj der passer til årstiden

MÅLGRUPPE: For dig der synes det er vigtigt at vi omstiller til bæredygtige samfund. Du er engageret i lokalsamfund, foreningsliv, en virksomhed eller noget helt andet. Du arbejder, studere, er pensionist eller noget helt fjerde.

PARTNERE: FORA-Fritid, The Green House og Levende Lokalsamfund

SPØRGSMÅL: Kontakt Anne Vinter, anne@levendelokalsamfund.dk, 60834944

Tilmelding:  https://fora-fritid.dk/kurse/?course=21-2-0502

Download kursusfolder

Undervisere

Ditlev Nissen: Uddannet tømrer og lærer. Underviser og facilitator i fællesskabsopbygning, bæredygtig udvikling og lokal indfrielse af FN’s verdensmål. Tidligere formand for Landsforeningen for Økosamfund og medskaber af bo- og landbrugsfællesskabet Karise Permatopia.

Anne Vinter: Uddannet lærer, permakulturdesigner og mindfulnesslærer. Annes fokus er udviklingsprocesser hos den enkelte, i gruppen og i fællesskabet. Anne bor på Fejø, hvor hun er medskaber af Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ, Den Helbredende Have og Permakulturfonden Fejø.

Samarbejde, Ledelse og Fællesskab er et lignende kursus, der også afholdes i Maribo i samarbejde med Fora-Fritid. Det er fra den 13. til 17. september. Se mere her.

Mød underviserne

Ditlev fortæller i en optagelse fra 2019 om sociokrati i Permatopia.

Anne fortæller i en optagelse fra 2020 om Permakultur på Fejø

Indlægget Omstil dit liv og lokalsamfund blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Studiet er en sammenligning mellem 1021 repræsentative danske husholdninger og 261 husholdninger i danske økosamfund. Studiet viser endvidere, at husholdninger i økosamfund har et CO2-aftryk, der er 30-50 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Undersøgelsen er lavet af COMPASS, Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, på Københavns Universitet

Forskningsresultaterne er meget relevante i det lys, at vi ifølge Folketingets klimalov fra efteråret 2019 skal gennemføre en 70 % CO2-reduktion inden 2030. Resultaterne er yderligere interessante i forhold til den omstilling, der finder sted i økosamfundene.

Økosamfund bidrager med omstilling på fire planer

Økologi: 30-50 % lavere CO2-aftryk end det danske gennemsnit samt en vedvarende stræben efter at nedskalere ressourceforbruget og genopbygge naturgrundlaget.

Socialt: Handlestærke fællesskaber der på tværs af alder, uddannelse og ejerformer skaber rammer for et liv med høj livstilfredshed.

Økonomi: Den lokale orientering bidrager til livfulde lokalsamfund og nye virksomheder. En landdistriktsforsker sagde i 2014, at »økosamfund er det bedste middel mod landsbydød«.

Kulturelt: Udvikling af et menneske- og natursyn, hvor vi lærer at leve i balance med det naturgrundlag, som jorden stiller til vores rådighed.

I artiklen Næste skridt i forskning i økosamfund kan du læse om fællesskab som den afgørende faktor i det lave CO2-aftryk, samt min bud på de næste skridt i forskning i økosamfund.

Bekræfter tidligere undersøgelser

Jeg blev fantastisk glad, da jeg i begyndelsen af marts deltog i præsentationen af resultaterne. Det var en dyb og inderlig glæde, fordi det er det, jeg i de sidste syv år har fortalt om i mine foredrag om økosamfund.

Desuden stemmer resultaterne overens med den intention og selvforståelse, som jeg mødte i den danske og globale økosamfundsbevægelse, da jeg gik med i bevægelsen for 25 år siden.

Resultaterne bekræfter desuden en undersøgelse lavet i tre økosamfund i 2009 og af international forskning foretaget i økosamfund rundt om i verden. Såvidt jeg er orienteret, er det første gang, at den forskel, som økosamfundene bidrager med, bliver så grundigt valideret, som det sker i forskningsprojektet COMPASS.

Undersøgelsen skulle have været præsenteret på Landsforeningen for Økosamfunds årsmøde lørdag den 21. marts 2020, men på grund af coronavirus er årsmødet udsat til den 3. oktober. Forskningsresultaterne er endnu ikke offentliggjort, men de er omtalt i tre avisartikler inden for den seneste måned.

• Ny forskning viser sammenhæng mellem fællesskab og klimaaftryk
• Beboere i grønne fællesskaber udleder 30 procent mindre CO2 end gennemsnitsdanskere
• Velhavende bliver ramt hårdest, hvis der indføres CO2-afgifter på varer og transport

Bogen VIGØR – Fortællinger fra den grønne frontlinje, er også et resultat af COMPASS. Den er skrevet af praktikkerne og forskerne i fællesskab. Jeg har anmeldt bogen på min hjemmeside. Læs den her, hvor der også er et link til en gratis download af bogen.

Grønne hilsner

Ditlev Nissen, Levende Lokalsamfund

Indlægget Ny forskning viser sammenhæng mellem fællesskab, livstilfredshed og CO2-aftryk blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Jonathan Dawson, Coordinator and Senior Lecturer – Economics For Transition, Schumacher College.
Artiklen er bragt til Økosamfund i Danmark #75, marts 2014. Oversat af Ditlev Nissen.

Kort før jeg flyttede fra Findhorn, et økosamfund i Skotland hvor jeg boede i 10 år, kortlagde jeg Findhorns økonomi. Jeg var nysgerrig på at finde ud af hvor nye jobs, vi kunne se pible frem, blev skabt. Til min overraskelse var de mest jobskabende virksomheder dem der var flyttet uden for Findhorns fysiske grænser. Hovedparten af kunderne i disse virksomheder var ikke længere beboerne i Findhorn Ecovillage, men snarere folk der boede i lokalsamfundene rundt om Findhorn.

Disse virksomheder omfattede Moray Steiner Skole, det fælleskabsstøttede landbrug Landshare, AES Engineering; der på det tidspunkt var Skotlands eneste producent af termiske solfangere, Moray Wastebusters; en genbrugsvirksomhed skabt af Findhorn-beboer David Munroe, Wild Things!; en NGO der laver miljøuddannelse skabt af en tidligere medarbejder i Trees for Life (en Findhorn baseret NGO) og mange andre.

Kortlægningen af Findhorns økonomi hjalp til udkrystallisere en idé, som jeg videreudviklede i artiklen ‘From Islands to Networks: A History of the Ecovillage Movement’ i bogen, Environmental Anthropology Engaging Ecotopia: Bioregionalism, Permaculture, and Ecovillages. Kernen i artiklen er, at økosamfund i det seneste årti er blevet langt mere integreret i de landsbyer og det omgivende samfund der er nabo til økosamfundene. Overalt jeg kiggede, så jeg det samme mønster: Tidligere tiders fordomme og gensidige uforståenhed, som har plaget mange økosamfund, var under nedbrydning og erstattet med nye forbindelser, respekt og venskaber, som danner grundlag for nye udviklingsmuligheder.

Der er to årsager til denne tendens. Den ene er, at mange mennesker, der i første omgang var tiltrukket af et økosamfund, efter en årrække flytter ud i økosamfundets opland, tæt nok til at opretholde kontakten til fællesskabet, men langt nok til at tilfredsstille et nyt opstået behov for større selvstændighed. Den anden er, at samfundet har undergået en betydelig forandring i løbet af de sidste årtier. Mange af økosamfundets kerneværdier – meditation, økologisk byggeri, økologisk landbrug, opbygning af en modstandsdygtig (resilient) lokaløkonomi og meget andet – er sivet ud fra de eksperimenterende samfund og er ved at blive til mere mainstream kulturelle fortællinger og begyndende lokal- og kommunalpolitik.

Småskala er en ulempe når det handler om økonomi

Som økonom er jeg begejstret for denne tendens. For det er i det kritiske område af det økonomiske liv, at økosamfundenes småskala størrelse er en ulempe. I de tre andre dimensioner af bæredygtighed, hvor der udforskes i hvordan vi kommunikerer med hinanden (den sociale dimension), hvordan vi udvikler byggerier, energiinfrastruktur og andre teknologier (den økologiske dimension), og hvordan vi udforske bevidsthed og spiritualitet (verdenssyn dimension), er det en stor fordel at erfaringerne gøres i småskala eksperimenter. Men det er ikke det der gælder når det handler om den økonomiske sfære.

Det skyldes at påvirkningen fra den globale økonomi er så altomfavnende, at det er næsten umuligt for mindre initiativer at bryde fri af den globale økonomi. Når jeg underviser i Gaia Educations økonomiske dimension antyder jeg, at der kun er to måder at vinde en vis grad af uafhængighed fra den globale økonomis ondartede virkninger: Enten blive munk eller nonne og bo i en hule og leve af småkryb …….. eller engagerer sig i netværk hvor den økonomisk solidaritet er stærk nok til at være en modvægt til det globale pres. Da jeg antager at de fleste vil finde huletilværelsen temmelig utiltalende, er den underliggende opfordring, at vi hver især placere os selv og vores organisationer/fællesskaber i et netværk af bevidst og aktiv solidaritet, hvor vi konstant bestræber os på at støtte og udvikle os med hinanden.

Selv om Findhorn er et relativt stort fællesskab på omkring 500 medlemmer, med egen investeringsfond og komplementær valuta, som er nettoeksportør af vedvarende energi og har et levedygtigt og jobskabende virksomhedsliv, er vi som økosamfund for lille til at opnå mere end en marginal uafhængighed af den globale økonomi. Findhorn er fortsat dybt indlejret i og sårbare over for de kriser som kommer fra den globale mainstream økonomi.

Netværk af BioRegional aktivisme

I den sammenhæng er nedbrydningen af barriererne mellem økosamfund og de omgivende samfund, og deres begyndende rolle som knudepunkter i netværk af BioRegional aktivisme, en spændende udviklingsmulighed. Her i Totnes, Devon, hvor jeg er flyttet til for at være underviser og medudvikler af Economics for Transition på Schumachers College, søger vi at fremme de typer af netværk af solidaritet, som netop er opstået som spirende muligheder i kølvandet på økosamfund og andre omstillingsinitiativer. Et eksempel er Iværksætter Forum, en årlig begivenhed arrangeret i regi af Transition Town Totnes REconomy projekt. Iværksætter Forum er et udstillingsvindue for lokale og sociale virksomheder på udkig efter investeringer. Sidste år fik School Farm, et spirende fællesskabslandbrug, tiltrukket følgende tilbud fra forskellige ”investorer”:

• 2,5 tons barkflis
• 25 frugttræer
• Medvirke i et program i lokalradioen
• 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare
• En hestefold
• ….. og et bredt tilbud af massager og gratis frokoster ……….

Som ovenstående liste antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.

De spirende netværk af økonomisk solidaritet bliver yderligere aktiveret af den techno-industrielle revolution, som vi i øjeblikket gennemlever. Dette er karakteriseret ved overgangen fra centraliserede masseproduktion til spredte netværk der samarbejder om forskellige aktiviteter. Tænk på de store kolosser, der har domineret det sociale og økonomiske liv i det 20. århundrede – koncerner, politiske partier, massemedier, fagforeninger, velfærdsstat og så videre. Disse har alle deres rødder i en masseproduktion baseret på billig olie, telekommunikation og bilisme. Vi går nu ind i en ny æra aktiveret af IT og vedvarende energi der åbner mulighed for peer-to-peer, spredte, samarbejdende netværksbaserede organisationsformer.

Det er lærerigt at se hvordan denne tendens udspiller sig i finanssektoren. Her er den dominerende organisationsform – banken – under pres for modsatrettet forretningsmodeller, der er muliggjort af informationsteknologien. I disse år oplever vi en eksplosion i fænomenet ”crowdfunding”, hvor folk investerer i hinandens projekter på måder der går uden om bankerne.

En nylig rapport fra den britiske innovation tænketank NESTA fandt, at den britiske peer -to-peer finansmarkedet voksede med 91% fra £ 492 i 2012 til £ 939 mio. i 2013. Dette omfattede en kapital på £ 463 mio. der i den tidlige fase er tilført som driftskapital til mere end 5.000 nystartede små og mellemstore virksomheder. Rapporten forudsiger, at dette marked vil vokse til £ 1600.000.000 næste år og give en værdi på £ 840 mio. til finansiering for nystartede virksomheder og for eksisterende små og mellemstore virksomheder i 2014.

Lokal økonomisk resiliens

Vi lever i en tid med hidtil uset mulighed for udvikling af netværk af solidaritet, der i stigende grad giver almindelige mennesker mulighed for at opbygge lokal økonomisk resiliens og derved opnå en vis grad af autonomi fra den globaliserede økonomi. Denne tendens henter sin styrke fra to paradoksalt komplementære udviklinger. Den første er krisen i den globale økonomi, der gør det muligt, ja forpligter, mennesker til at skabe alternativer i deres eget lokalsamfund. Sideløbende muliggør IT-revolutionen nye former for samarbejde – samarbejde og innovation gennem netværk, der er langt mindre forbundet til et geografisk sted, men som muliggøre en udveksling af ideer, værktøjer og ressourcer, der kan berige stedbaserede initiativer.

Som de vigtigste knudepunkter i disse netværk, og som billeder på den global post-forbrugerbevægelses værdier og praksis , har økosamfund en vigtig rolle at spille i en epoke hvor vi er ved at definere fremtidens udviklingsparadigme.

Jonathan Dawson er leder for Economy for Trasition programmet ved Schumacher College i England. Han er tidligere præsident for Global Ecovillage Network og medforfatter til bogen Economic Key – Gaian Economics – Living well within planetary limits, udgivet af www.gaiaeducation.org.

Indlægget Netværk af økonomisk solidaritet opbygger lokal resiliens blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Årene som formand for Landsforeningen for Økosamfund (2010 – 2015) var gode og lærerige. Meningsfuldheden, der lå bag Ditlevs engagement, er drivkraften i Levende Lokalsamfund, hvorfra han bidrager med det, han har lært igennem 20 år i økosamfundsbevægelsen og 12 år i Center for Konfliktløsning.

Levende Lokalsamfund arbejder for, at mennesker finder det berigende at løse lokale drifts- og udviklingsopgaver i fællesskab og sammen omstille deres lokalsamfund til bæredygtige lokalsamfund. Den sociale kapital; den gensidige tillid og de unikke relationer, er den drivende kraft i dette store civilsamfundsprojekt. Det er meningsfuldhed, dialog og samskabelse der giver lysten til omstilling. Evnen til at værdsætte mangfoldighed, træffe beslutninger og håndtere konflikter i fællesskab øger succesraten. Derfor er det guld værd at værne om og opbygge fællesskabets sociale kapital.

Levende Lokalsamfunds kerneydelse er samskabelse, læring og fællesskabsopbygning. Fokus er på høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Målgruppen er økosamfund, der ønsker at skabe endnu mere af disse tre kvaliteter. Og traditionelle boligområder, såsom landsbyer, almennyttige boligområder, parcelhus-, villa- og bykvarterer, der vil skabe mere bæredygtighed i deres boligområde

Udgangspunktet er de muligheder og barrierer, der er tilstede i ethvert fællesskab, lokalsamfund og virksomhed. Mulighederne åbner for samskabende forløb, der kan udfolde visioner og gøre potentialer til virkelighed. Barriererne inviterer til at arbejde med den træghed og de uoverensstemmelser, der blokerer for, at fællesskabet kan udfolde sine potentialer.

Levende Lokalsamfund har fem tilgange til arbejdet med muligheder og barrierer

• Samskabende og fællesskabsopbyggende dialogmøder.
• Bæredygtige møder og gennemsigtige beslutningsprocesser.
• Håndtering af konflikter, så der skabes kontakt, læring og udvikling.
• Lokaløkonomi, der fremmer lokal udvikling.
• Omstilling til bæredygtige lokalsamfund.

Konkret udmøntes det i foredrag, workshops og udviklingsforløb. For eksempel:

• Trivselsdag, der har til formål at vende en fastlåst stemning til ny udvikling.
• Udvikling af det værdifulde, et forløb over to dage, hvor I mellem første og anden udviklingsdag fordyber jer i en række meningsfulde temaer.
• Grøn lokal økonomi, der med afsæt i lokale behov og potentialer har til formål at udvikle den lokale økonomi.

Åbne kurser

• Lokal økonomisk udvikling – 10-12. juni i samarbejde med Landsforeningen for Økosamfund.
• Konflikter i fællesskabet – 8-9. oktober i samarbejde med Forumteater Prisme.

Finder du ovenstående inspirerende, er du velkommen til at kontakte Ditlev for at få en snak om, hvordan Levende Lokalsamfund kan være en ressource i dit fællesskab.

Med ønske om at omstillingen må spire og gro overalt i det ganske land.

De bedste hilsner

Levende Lokalsamfund

Indlægget Klar til at rykke op i en ny division? blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Økosamfund kan ses som bæredygtige fremtidslaboratorier der udforsker alternativer forbrugersamfundets livsstil. Der er megen inspiration at hente fra disse fremtidslaboratorier når mere traditionelle boligområder som landsbyer, almennyttige boliger, parcelhus- og bykvarterer skal i gang med omstillingen til bæredygtige lokalsamfund.

Første reportage: ”Vi er taget til det særligt spirituelle Hallingelille udenfor Ringsted, der har arbejdsdag og hører om bæredygtig livsstil, børnemøder og en beboer med kræft, der bliver healet i fællesskab.”

Anden reportage: ”Økosamfundet Svanholm var stedet, hvor økologisk landbrug startede i Danmark. Dengang handlede det om brune ris og yin-yan, og de var en samling drømmere, der var “imod gud ved hvad”. I dag kalder de sig “realistiske” og forsøger det at finde løsningerne på at leve selvforsynende og lave deres egen mel, yoghurt, grøntsager og kød.

Tredje reportage: Mira og Esben har ikke sat fødderne i et fly i 16 år, og de bruger nu deres liv på at bygge det mest bæredygtige sted i Danmark, økosamfundet Det Permakulturelle Landbrug. Et helt selvforsynende økosystem skal plantes, og det handler om intet mindre end at forhindre klimakrisen.

Sammendrag af de tre reportager: Der er dem, der snakker. Om smeltende poler, temperaturrekorder og om hvordan vi mennesker påvirker naturen. Og så er der dem, der handler. Ændrer deres liv radikalt og flytter ind i et økosamfund for at forsøge at leve 100% bæredygtigt. Hvem er de, hvordan lever de – og hvor radikale er de egentlig? Baglandet har besøgt tre danske økosamfund – det spirituelle, det klassiske og det kompromisløse.

Tak til reporter Anne Pilegaard Petersen fra Baglandet på DR P1, for tre levende og autentiske reportager fra de danske økosamfund.

Indlægget Radio om økosamfund blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vejle kommune har resiliens strategi

Som en af de første kommuner i Danmark, udarbejdede Vejle en resiliens strategi. Her defineres resiliens som “kapaciteten af enkeltpersoner, samfund, institutioner, virksomheder og systemer til at overleve, tilpasse og vokse uanset, hvilke former for kroniske stressfaktorer og akutte chok, de oplever.”

I artiklen Vejle vil vejlede verden skriver Tor Nørretranders:

”Resiliens handler om at komme igen. At kunne rette sig op efter en krise, at udvikle sig, så man kan fungere. Resiliens er en egenskab ved et system, der betyder, at det kan klare forandrede omgivelser. Det kan være et økosystem, et socialt fælleskab eller en mental balance hos et enkelt menneske. Resiliens er fleksibilitet og elasticitet parret med identitet og styrke. At kunne bevare sig selv i en verden af forandring.” 

I øko- om omstillingsbevægelsen handler resiliens om

• Øget mangfoldighed:
  • En bredere base af levesteder, arealanvendelse, virksomheder og energisystemer end i dag.
• Samspillet i social-økologiske systemer:
  • Ikke selvforsyning, men et øget selvstyre der har fokus på at opbygge og beskytte den lokale økonomi, lokal fødevareproduktion og decentral energiproduktion.
• Øget kapacitet til feedback / lære af lokale succeser og fiaskoer: 
  • Bringe resultaterne af vores handlinger tættere på hjemmet, så vi ikke ignorere dem.

Kilde: Designing Ecological Habitats – creating a sense of place, The Ecological Key, Gaia Education, 2011, side 45.

Indlægget Resiliens blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.