Nedbrydningen af barriererne mellem økosamfund og de omgivende lokalsamfund, er spirende knudepunkter i samarbejdende og innovative netværk, der åbner muligheder for at opbygge lokal økonomisk resiliens (modstandskraft).
Af Jonathan Dawson, Coordinator and Senior Lecturer – Economics For Transition, Schumacher College.
Artiklen er bragt til Økosamfund i Danmark #75, marts 2014. Oversat af Ditlev Nissen.
Kort før jeg flyttede fra Findhorn, et økosamfund i Skotland hvor jeg boede i 10 år, kortlagde jeg Findhorns økonomi. Jeg var nysgerrig på at finde ud af hvor nye jobs, vi kunne se pible frem, blev skabt. Til min overraskelse var de mest jobskabende virksomheder dem der var flyttet uden for Findhorns fysiske grænser. Hovedparten af kunderne i disse virksomheder var ikke længere beboerne i Findhorn Ecovillage, men snarere folk der boede i lokalsamfundene rundt om Findhorn.
Disse virksomheder omfattede Moray Steiner Skole, det fælleskabsstøttede landbrug Landshare, AES Engineering; der på det tidspunkt var Skotlands eneste producent af termiske solfangere, Moray Wastebusters; en genbrugsvirksomhed skabt af Findhorn-beboer David Munroe, Wild Things!; en NGO der laver miljøuddannelse skabt af en tidligere medarbejder i Trees for Life (en Findhorn baseret NGO) og mange andre.
Kortlægningen af Findhorns økonomi hjalp til udkrystallisere en idé, som jeg videreudviklede i artiklen ‘From Islands to Networks: A History of the Ecovillage Movement’ i bogen, Environmental Anthropology Engaging Ecotopia: Bioregionalism, Permaculture, and Ecovillages. Kernen i artiklen er, at økosamfund i det seneste årti er blevet langt mere integreret i de landsbyer og det omgivende samfund der er nabo til økosamfundene. Overalt jeg kiggede, så jeg det samme mønster: Tidligere tiders fordomme og gensidige uforståenhed, som har plaget mange økosamfund, var under nedbrydning og erstattet med nye forbindelser, respekt og venskaber, som danner grundlag for nye udviklingsmuligheder.
Der er to årsager til denne tendens. Den ene er, at mange mennesker, der i første omgang var tiltrukket af et økosamfund, efter en årrække flytter ud i økosamfundets opland, tæt nok til at opretholde kontakten til fællesskabet, men langt nok til at tilfredsstille et nyt opstået behov for større selvstændighed. Den anden er, at samfundet har undergået en betydelig forandring i løbet af de sidste årtier. Mange af økosamfundets kerneværdier – meditation, økologisk byggeri, økologisk landbrug, opbygning af en modstandsdygtig (resilient) lokaløkonomi og meget andet – er sivet ud fra de eksperimenterende samfund og er ved at blive til mere mainstream kulturelle fortællinger og begyndende lokal- og kommunalpolitik.
Småskala er en ulempe når det handler om økonomi
Som økonom er jeg begejstret for denne tendens. For det er i det kritiske område af det økonomiske liv, at økosamfundenes småskala størrelse er en ulempe. I de tre andre dimensioner af bæredygtighed, hvor der udforskes i hvordan vi kommunikerer med hinanden (den sociale dimension), hvordan vi udvikler byggerier, energiinfrastruktur og andre teknologier (den økologiske dimension), og hvordan vi udforske bevidsthed og spiritualitet (verdenssyn dimension), er det en stor fordel at erfaringerne gøres i småskala eksperimenter. Men det er ikke det der gælder når det handler om den økonomiske sfære.
Det skyldes at påvirkningen fra den globale økonomi er så altomfavnende, at det er næsten umuligt for mindre initiativer at bryde fri af den globale økonomi. Når jeg underviser i Gaia Educations økonomiske dimension antyder jeg, at der kun er to måder at vinde en vis grad af uafhængighed fra den globale økonomis ondartede virkninger: Enten blive munk eller nonne og bo i en hule og leve af småkryb …….. eller engagerer sig i netværk hvor den økonomisk solidaritet er stærk nok til at være en modvægt til det globale pres. Da jeg antager at de fleste vil finde huletilværelsen temmelig utiltalende, er den underliggende opfordring, at vi hver især placere os selv og vores organisationer/fællesskaber i et netværk af bevidst og aktiv solidaritet, hvor vi konstant bestræber os på at støtte og udvikle os med hinanden.
Selv om Findhorn er et relativt stort fællesskab på omkring 500 medlemmer, med egen investeringsfond og komplementær valuta, som er nettoeksportør af vedvarende energi og har et levedygtigt og jobskabende virksomhedsliv, er vi som økosamfund for lille til at opnå mere end en marginal uafhængighed af den globale økonomi. Findhorn er fortsat dybt indlejret i og sårbare over for de kriser som kommer fra den globale mainstream økonomi.
Netværk af BioRegional aktivisme
I den sammenhæng er nedbrydningen af barriererne mellem økosamfund og de omgivende samfund, og deres begyndende rolle som knudepunkter i netværk af BioRegional aktivisme, en spændende udviklingsmulighed. Her i Totnes, Devon, hvor jeg er flyttet til for at være underviser og medudvikler af Economics for Transition på Schumachers College, søger vi at fremme de typer af netværk af solidaritet, som netop er opstået som spirende muligheder i kølvandet på økosamfund og andre omstillingsinitiativer. Et eksempel er Iværksætter Forum, en årlig begivenhed arrangeret i regi af Transition Town Totnes REconomy projekt. Iværksætter Forum er et udstillingsvindue for lokale og sociale virksomheder på udkig efter investeringer. Sidste år fik School Farm, et spirende fællesskabslandbrug, tiltrukket følgende tilbud fra forskellige ”investorer”:
- 2,5 tons barkflis
- 25 frugttræer
- Medvirke i et program i lokalradioen
- 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare
- En hestefold
- ….. og et bredt tilbud af massager og gratis frokoster ……….
Som ovenstående liste antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.
De spirende netværk af økonomisk solidaritet bliver yderligere aktiveret af den techno-industrielle revolution, som vi i øjeblikket gennemlever. Dette er karakteriseret ved overgangen fra centraliserede masseproduktion til spredte netværk der samarbejder om forskellige aktiviteter. Tænk på de store kolosser, der har domineret det sociale og økonomiske liv i det 20. århundrede – koncerner, politiske partier, massemedier, fagforeninger, velfærdsstat og så videre. Disse har alle deres rødder i en masseproduktion baseret på billig olie, telekommunikation og bilisme. Vi går nu ind i en ny æra aktiveret af IT og vedvarende energi der åbner mulighed for peer-to-peer, spredte, samarbejdende netværksbaserede organisationsformer.
Det er lærerigt at se hvordan denne tendens udspiller sig i finanssektoren. Her er den dominerende organisationsform – banken – under pres for modsatrettet forretningsmodeller, der er muliggjort af informationsteknologien. I disse år oplever vi en eksplosion i fænomenet ”crowdfunding”, hvor folk investerer i hinandens projekter på måder der går uden om bankerne.
En nylig rapport fra den britiske innovation tænketank NESTA fandt, at den britiske peer -to-peer finansmarkedet voksede med 91% fra £ 492 i 2012 til £ 939 mio. i 2013. Dette omfattede en kapital på £ 463 mio. der i den tidlige fase er tilført som driftskapital til mere end 5.000 nystartede små og mellemstore virksomheder. Rapporten forudsiger, at dette marked vil vokse til £ 1600.000.000 næste år og give en værdi på £ 840 mio. til finansiering for nystartede virksomheder og for eksisterende små og mellemstore virksomheder i 2014.
Lokal økonomisk resiliens
Vi lever i en tid med hidtil uset mulighed for udvikling af netværk af solidaritet, der i stigende grad giver almindelige mennesker mulighed for at opbygge lokal økonomisk resiliens og derved opnå en vis grad af autonomi fra den globaliserede økonomi. Denne tendens henter sin styrke fra to paradoksalt komplementære udviklinger. Den første er krisen i den globale økonomi, der gør det muligt, ja forpligter, mennesker til at skabe alternativer i deres eget lokalsamfund. Sideløbende muliggør IT-revolutionen nye former for samarbejde – samarbejde og innovation gennem netværk, der er langt mindre forbundet til et geografisk sted, men som muliggøre en udveksling af ideer, værktøjer og ressourcer, der kan berige stedbaserede initiativer.
Som de vigtigste knudepunkter i disse netværk, og som billeder på den global post-forbrugerbevægelses værdier og praksis , har økosamfund en vigtig rolle at spille i en epoke hvor vi er ved at definere fremtidens udviklingsparadigme.
Jonathan Dawson er leder for Economy for Trasition programmet ved Schumacher College i England. Han er tidligere præsident for Global Ecovillage Network og medforfatter til bogen Economic Key – Gaian Economics – Living well within planetary limits, udgivet af www.gaiaeducation.org.
