Grønne frontløbere viser veje til bæredygtighed

Folkeoplysning, demokratisk fornyelse og bæredygtige eksperimentalzoner er tre udgifts-lette tiltag, der kan skabe rammer for folkeligt engagement og innovative løsninger.

Danmark er verdensmestre i vindmøller, økologi og økosamfund. De tre succeser bygger på et dynamisk samspil mellem viljestærke borgere, ihærdige iværksættere og fremsynede politikere. Den udviklingskraft skal integreres i fremtidens politiske og demokratiske system.

Det kræver, at vi skaber rum for grønne frontløbere, der med udgangspunkt i egne liv og lokalsamfund får mulighed for at udvikle nye grønne løsninger. Samtidig skal vi skabe rammer for demokratisk deltagelse, hvor vi hjælper hinanden med at erstatte meningsløst forbrug med meningsfulde fællesskaber.

Alt sammen for at indfri klimalovens målsætning om 70% CO2-reduktion inden 2030. Og lægge grundstenene til fremtidens bæredygtige samfund samt være med til at indfri FN’s verdensmål lokalt, nationalt og globalt.

Artiklen er udgivet i en kortere udgave på POV.International, april 2020.

Tre lærerige succeser

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, hvordan grønne fællesskaber påvirker medlemmernes miljøadfærd og sociale normer. Undersøgelsen omhandler ti grønne fællesskaber; de fleste økosamfund og fødevarefællesskaber.

Photo by Pop & Zebra on Unsplash

Resultaterne viser, at husholdninger i økosamfund har et CO2-aftryk, der er 30-50% lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Desuden ses en tydelig sammenhæng mellem fællesskab, livstilfredshed og reduktion af CO2-aftryk.

Livstilfredsheden i 261 husholdninger fra de omtalte fællesskaber er således en smule større end hos den del af kontrolgruppen (1021 repræsentative husholdninger), der tilhører den højeste indkomstgruppe – som også har det højeste forbrug/ CO2-aftryk.

Sammenhængen er yderst interessant, når vi skal reducere vores CO2-aftryk. Ligeså interessant er den folkelige innovation der finder sted i økosamfundene, der er en form for fremtidslaboratorier i bæredygtige bo- og livsformer.

Økosamfund bidrager til bæredygtig omstilling på fire områder

Økologi: 30-50% lavere CO2-aftryk end det danske gennemsnit samt en vedvarende stræben efter at nedskalere ressourceforbruget og genopbygge naturgrundlaget.

Socialt: Handlestærke fællesskaber der på tværs af alder, uddannelse og ejerformer skaber rammer for et liv med høj livstilfredshed.

Økonomi: Den lokale orientering bidrager til livfulde lokalsamfund og nye virksomheder. En landdistriktsforsker sagde i 2014, at »økosamfund er det bedste middel mod landsbydød«.

Kulturelt: Udvikling af et menneske- og natursyn, hvor vi lærer at leve i balance med det naturgrundlag, som jorden stiller til vores rådighed.

Et nyt eksporteventyr?

Med 30 økosamfund og flere på vej er Danmark det land i verden, der i forhold til geografisk størrelse har flest økosamfund. Erfaringerne herfra kan inspirere etablerede og fremtidige boligområder til at blive bæredygtige. Tør Danmark satse, kan der ligge et nyt eksporteventyr i salg af knowhow om bæredygtige bo- og livsformer.

Det, der sker i økosamfundene, kan sammenlignes med det, der skabte vindmølleeventyret og økologisuccesen. Kampagnen mod atomkraft i 70’erne og 80’erne skabte grundlaget for det bevidsthedsskred, der flyttede Danmarks fokus fra atomkraft til vedvarende energi. På højskolen i Ulfborg byggede frivillige i 1975 verdens største vindmølle. »Jeg tror ikke interessen for at få skabt en dansk vindmølleindustri havde været så stor, hvis vi ikke havde haft Tvindmøllen«, sagde en tidligere teknologichef i Siemens Wind Power i forbindelse med møllens 40 års jubilæum.

Det stærke folkelige engagement, ihærdige smedemestre og lokale vindmøllelaug skabte forudsætningen for det kommercielle vindmølleeventyr. En lignende historie kan fortælles om økologien. Politiske forbrugere og udskældte økobønder insisterede på sunde fødevarer og giftfrie landbrug. Senere var storkollektivet Svanholm sammen med COOP med til at introducere økologien i supermarkeder. I dag er Danmark verdens førende i økologi.

Ingen af grundstenene til de tre succeser er lagt af dem, der traditionelt lægger samfundets udviklingsretning: Regeringsbærende partier, universiteter, koncerner eller den finansielle sektor. De er lagt af civilsamfundet, der med engagement, eksperimenter, TID og sparepenge har skabt grundlaget for to, måske snart tre, kommercielt bæredygtige succeser.

Folkeoplysning Om Bæredygtig Udvikling

Skal vi nå 70% målet og omstille Danmark til et bæredygtigt samfund, må vi integrere denne udvikling i de politiske processer og gøre den folkelige innovationskraft til en formel og anerkendt motor i samfundsomstillingen. Et sted at starte er Folkeoplysning Om Bæredygtig Udvikling, der skal:

  • Formidle viden og praksis fra et utal af grønne projekter som fx økosamfundene
  • Sikre adgang til lettilgængelig og handlingsorienteret viden, så borgere og lokalsamfund her og nu kan gå i gang og blive morgendagens grønne frontløbere
  • Skabe rammer for læring, eksperimenter og etablering af læringsfællesskaber, hvor borgerne ved hjælp af lev-og-lær-pædagogik får viden og metoder til at omstille på det personlige, lokale og globale niveau
  • Bidrage til demokratisk fornyelse, der skaber rammer for demokratisk deltagelse og meningsfulde fællesskaber, som støtter os borgere i at erstatte vores meningsløse forbrug med meningsfulde fællesskaber.

Dette kan på sigt skabe læringsrum for det næste kuld af omstillingsparate borgere. Mange bække små gør en stor å – specielt hvis vi også skaber rammer for et fællesskab af fællesskaber, hvor fællesskaberne lærer af og udveksler med hinanden.

Omstillingskurser og grønne videnscentre

Rundt i den globale omstillingsbevægelse er der udviklet uddannelses- og udviklingskoncepter, der giver borger og lokalsamfund viden, metoder og empowerment til at omstille deres liv og lokalsamfund. Ud over at lave omstillingskurser bør der etableres grønne videns-, lærings, og erhvervscentre, der er levende eksempler på, hvordan lokale fællesskaber kan arbejde med lokal omstilling. Økosamfundet Dyssekilde og Torup landsby, årets bæredygtige landsby i 2019, er et oplagt sted som grønt læringscenter. Energiakademiet på Samsø er et eksempel på et læringscenter der allerede har opnået global anerkendelse.

Økosamfundet Dyssekilde.

Demokratisk fornyelse

En vital opgave for folkeoplysning om bæredygtig udvikling er, at bidrage til demokratisk fornyelse. Demokratisk fornyelse skal inviterer til samskabelse af fremtiden og og skabe rammer for dannelse af meningsfulde fællesskaber, der kan støtte os i at erstatte meningsløst forbrug med meningsfulde fællesskaber. Demokratisk fornyelse handler desuden om at værne om og udvikle vores demokrati, så vi ikke havner i populisme og/eller centralisme, men at vi i stedet får skabt en udvikling, der styrker Danmarks position som grønt demokratisk forgangsland.

Borgerne skal inviteres med i udvikling og implementering af politiske dagsordener, således at den folkelige innovationskraft er med i skabelsen af fremtidens samfund. Kommunalt kunne det ske ved, at byrådene invitere borgere og lokalsamfund med i en udviklingsproces med titlen Kommunen 2050 – Hvad er det for en kommune vi vil give videre til vores børn og børnebørn? En proces hvor der er synergi og samspil mellem folkeoplysning om bæredygtig udvikling, borgernes og lokalsamfundenes omstillingsprocesser, kommunens planer for bæredygtighed samt indfrielsen af FN’s verdensmål. Målet er at skabe fremtidsbilleder, strategier og læreprocesser der sigter efter høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling.

Bæredygtige eksperimentel zoner

For at bygge bro mellem folkeoplysning om bæredygtig udvikling, demokratiske fornyelse og den folkelige innovation, skal der etableres bæredygtige eksperimentalzoner ude i kommunerne.

Zoner hvor borgere, lokalsamfund, virksomheder og kommuner kan eksperimentere med og afprøve ideer, der pga. lovgivning og administrative besværligheder normalt er vanskelige at virkeliggøre.

Mit verdensbillede lægger op til eksperimenter med offgrid bydele, lokal valutaer, energidemokrati, naturgenopretning, permakultur, by- og skovlandbrug, borgerløn, gross national happiness, urin tilbage i næringskredsløbet og meget andet. Andre verdensbilleder lægger op helt andre eksperimenter.

Biologisk vandrensning midt i Hesbjerg Landsby.

Målet er at udvikle prototyper på bæredygtig praksis knyttet til hverdagsliv og lokalsamfund m.m., som borgere, lokalsamfund og kommuner kan inspireres af og kopiere til andre steder i landet.

Folkeoplysningens bidrag til klimaloven

I efteråret 2018 pegede IPCC på, at en ressourcemobilisering på niveau med Anden Verdenskrig er nødvendig, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at stoppe de ødelæggende konsekvenser af klimaforandringerne. Klimaloven nævner i tråd med dette, at klimahandlingsplanen skal »indeholde tiltag målrettet inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund«.

Det er min overbevisning, at folkeoplysning om bæredygtig udvikling, demokratisk fornyelse og bæredygtige eksperimental-zoner (tre udgifts-lette tiltag), kan igangsætte kollektive og demokratiske lære- og udviklingsprocesser, der aktiverer den intelligens og udviklingskraft, der er iboende i alle fællesskaber, lokalsamfund, foreninger, virksomheder m.m.

Lykkes det, er der håb for, at vi kan aflevere en planet til vores børn- og børnebørn, så de får lige så rige og fantastiske livsbetingelser, som dem de nuværende generationer har været så privilegerede at opleve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.