Brug kanter og værdsæt marginalen. Kanteffekten eksisterer også inden for social permakultur. Sommerens Ecovillage Gathering gav impulsen til at fordybe mig i kanteffekten. Noget jeg intuitivt ved hvad handler om, men endnu ikke helt har forstået.
Gatheringen var organiseret som en Vision Quest over fire dage. Tredjedagen handlede om VISION. I en meditation skulle vi finde et mantra, hvor vi giver noget til de kommende generationer. ’Lev og lær på kanterne’ var det mantra der kom til mig. Gad vide hvad det er jeg skal give til de kommende generationer?
Brug kanter og værdsæt marginalen
Permakulturens 11. princip. Grænsefladen mellem tingene er der, hvor de mest interessante begivenheder finder sted. Det er ofte de mest værdifulde, mangfoldige og produktive elementer i systemet. For eksempel grænser eller kanter mellem forskellige naturtyper er særligt frugtbare: skov/mark (skovbryn, lysninger, hegn) og land/vand (søbredder, flodmundinger, mangrove). Permakultur udnytter kanteffekten i skovhaver, nøglehulsbede, urtespiraler, stjernesøer, chinampa-systemer (flydende haver, dam/dige-systemer) m.m. Se også Plantemad.dk.
Kantarbejde og samfundsudvikling
Kanten er mødestedet mellem det kendte og det ukendte. Mellem noget, der er for kendt, hvilket gør det kedeligt for os, og for ukendt, som gør det forvirrende. Kanten er en (social, kulturel, politiske og eller kulturel) zone med høj intensitet, ustabilitet, kreativitet og innovation. Ligesom det er muligt, gennem design af økologiske bæredygtige systemer, at øge mangfoldigheden og livet ved at maksimere kanterne mellem tilstødende biologiske samfund, således er det muligt at skabe en større kanteffekt i samfundsudviklingen og derved maksimere dens fordel til glæde for samfundet som helhed.
Her handler det om at maksimere kanterne mellem forskellige samfund med forskellige driftsformer, magtstrukturer, kulturer, fysiske miljøer og verdenssyn. Hvad det konkret betyder i praksis, det skal jeg lære om, når et kommende Training of Trainers kursus passer ind i min kalender.
Lev-og-lær på kanterne
Hvad betyder mantraet for mig? Her en række ufærdige refleksioner.
Grøn Markedsplads kalder Fællesskab af Fællesskaber fortæller hvordan Bjarne Andersen og jeg forsøger at maximere kanterne, i arbejdet på at lave Grøn Markedsplads. En anden kant i dette projekt er, at det kan gå hen at blive et utopisk projekt, der muligvis ikke får den nødvendige opbakning. Her er kanten en gammelkendt kant hvor jeg sætter mig selv i spil på en måde hvor jeg risikerer at få en feedback der ikke tilfredsstiller behov for næring og anerkendelse.
Kanterne internt i Christiania og aktuelt mellem Christiania og Staten, er konfliktfyldte kanter der indeholder potentialer for både udvikling og afvikling. Det går tæt på ens egne kanter, fordi Christianias strukturerer går helt tæt på næsetippen. Mit nervesystem bliver uroligt, når jeg kommer for tæt på nogen af Christianias kanter.
Artiklen empati er nøglen (der udgives et eller andet sted inden kort tid) fortæller om hvordan forskellige aktører forsøger at maximere kanterne omkring FN’s verdensmål, ved at gøre empati til en faktor i arbejdet med at omstille vores liv, lokalsamfund og verden til bæredygtighed.
Kurserne Samarbejde, fællesskab og ledelse og Omstil dit liv og lokalsamfund er eksempler på, hvordan jeg integrerer empatiens kant i Levende Lokalsamfunds kurser.
‘Lev-og-lær på kanterne’ må være noget med at følge mit hjertet, stikke snuden frem og risikere noget. Samtidig med at jeg drager omsorg for mig selv og min familie. Tak til mine læremestre, for alt det berigende jeg har lært af jer!
Læs beretning fra Ecovillage Gathering hvor ‘Hundreds of ecovillagers and explorers from across the world joined this exploration and celebration of ecovillage life, many for the first time.’
Og artiklen Maximising the Edges of Natural and Human Systems: The Case for Sociotones, af May East, en af læremestrene fra Gaia Education.
