Kanten er mødestedet mellem det kendte og det ukendte. Et permakultur princip der også virker inden for den social permakultur. Ecovillage Gathering 2022, der blev afholdt hos Ananda Gaorii i Vig, gav inspiration til at fordybe mig i kanteffekten. Noget jeg intuitivt ved hvad handler om, men endnu ikke helt har forstået.
Gatheringen var organiseret som en Vision Quest over fire dage. Tredjedagen handlede om Vision. I en meditation skulle vi finde et mantra, hvor vi giver noget til de kommende generationer. ’Lev og lær på kanterne’ var det mantra meditationen fik frem hos mig. Gad vide hvad det er jeg skal give til de kommende generationer?
Brug kanter og værdsæt marginalen
Permakulturens 11. princip. Grænsefladen mellem tingene er der, hvor de mest interessante begivenheder finder sted. Det er ofte de mest værdifulde, mangfoldige og produktive elementer i systemet. For eksempel grænser eller kanter mellem forskellige naturtyper er særligt frugtbare: skov/mark (skovbryn, lysninger, hegn) og land/vand (søbredder, flodmundinger, mangrove). Permakultur udnytter kanteffekten i skovhaver, nøglehulsbede, urtespiraler, stjernesøer, chinampa-systemer (flydende haver, dam/dige-systemer) m.m. Se også Plantemad.dk.
Kantarbejde og samfundsudvikling
Kanten er mødestedet mellem det kendte og det ukendte. Mellem noget, der er for kendt, hvilket gør det kedeligt for os, og for ukendt, som gør det forvirrende. Kanten er en (social, kulturel, politiske og eller kulturel) zone med høj intensitet, ustabilitet, kreativitet og innovation. Ligesom det er muligt, gennem design af økologiske bæredygtige systemer, at øge mangfoldigheden og livet ved at maksimere kanterne mellem tilstødende biologiske samfund, således er det muligt at skabe en større kanteffekt i samfundsudviklingen og derved maksimere dens fordel til glæde for samfundet som helhed.
Her handler det om at maksimere kanterne mellem forskellige samfund med forskellige driftsformer, magtstrukturer, kulturer, fysiske miljøer og verdenssyn. Hvad det konkret betyder i praksis, det skal jeg lære om, når jeg til september skal på en uges Training of Trainers i Damanhur i Italien.
Lev-og-lær på kanterne
Hvad betyder mantraet for mig? Her en række ufærdige refleksioner.
Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund (kronik i Information, september 2023) fortæller om hvordan forskellige aktører arbejder på at maximere kanterne ved at gøre empati til en faktor i arbejdet med at omstille vores liv, lokalsamfund og verden til bæredygtighed.
Kurserne Samarbejde, fællesskab og ledelse og Omstil dit liv og lokalsamfund er eksempler på, hvordan jeg integrerer empatiens kant i Levende Lokalsamfunds kurser.
Grøn Markedsplads kalder Fællesskab af Fællesskaber der har til formål at maksimere kanterne ved at lave en digital og en fysisk flytbar markedsplads, designet ud fra 1) bæredygtighedshjulets fire dimensioner; økonomi, social, økologi og kultur, 2) den stedbestemte biokulturelle lokalitet samt 3) den bioregion og de økosystemer som det stedbestemte er den del af.
Kanterne i Christiania (hvor jeg bor) og mellem Christiania og Staten, er konfliktfyldte kanter der indeholder potentialer for både udvikling og stagnation. Det er kanter der går tæt på de personlige kanter, fordi strukturerne i fristadens selvforvaltningen er en del af beboernes hverdagsliv. Mit nervesystem kan nemt blive uroligt, når jeg kommer for tæt på nogle af Christianias kanter.
‘Lev-og-lær på kanterne’ må være noget med at følge mit hjertet, stikke snuden frem og risikere noget. Samtidig med at jeg drager omsorg for mig selv og min familie. Tak til mine læremestre, for alt det berigende jeg har lært af jer!
Læs beretning fra Ecovillage Gathering hvor ‘Hundreds of ecovillagers and explorers from across the world joined this exploration and celebration of ecovillage life, many for the first time.’
Og artiklen Maximising the Edges of Natural and Human Systems: The Case for Sociotones, af May East, en af læremestrene fra Gaia Education.
