Der er sammenhæng mellem det at bo i et økosamfund, ens livstilfredshed og størrelsen på ens CO2-aftryk. Det viser forskningsprojektet COMPASS*, hvis resultater præsenteres på Landsforeningen for Økosamfunds årsmøde, som på grund af Covid-19 er skudt til den 2-4. oktober på Munksøgård.
Den 7. marts, en uge før lockdown, mødtes medlemmer af 10 miljøfællesskaber og fem forskere fra Københavns Universitet til det sjette og afsluttende solution lab i COMPASS. Her præsenterede projektets to ph.d. studerende deres forskning. Maria Toft Möller-Christensen (statskundskab) har sammenlignet 1021 repræsentative danske husholdninger med 261 husholdninger fra grønne miljøfællesskaber, hvoraf langt de fleste er økosamfund. Resultatet er, at CO2 aftrykket er 30-50% lavere og at livstilfredsheden er højere i økosamfundene, sammenlignet med hvad den er i den gennemsnitlige danske husholdning.
Maria fortalte, at der er en tydelige sammenhæng mellem CO2 aftryk, forbrug og øget livstilfredshed. Den sammenhæng finder hun til gengæld ikke blandt medlemmer af grønne fællesskaber! Medlemmer af grønne fællesskaber, der i gennemsnit har et CO2 aftryk på 8,4 ton/år, har en lidt større livstilfredshed, sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et gennemsnitligt CO2 aftryk på 22,6 ton/år. I det lys ser det ud til, at økosamfundene har skabt en betydningsfuld viden om det gode liv, som er meget relevant i en situation hvor vi i Danmark skal reducere vores CO2 aftryk med 70% inden 2030.
Da der går 1-2 år før Maria får lavet sin videnskabelige artikel, kan præsentationen fra den 7. marts 2020 ses her. Det skal bemærkes at animeret slides er gjort læsevenlige. Desuden er de sidste seks slides fjernet, da de ikke handler om ovenstående.
Anette Høite Hansen (antropologi) gik i dybden med Marias tal ud fra hendes feltarbejde i Den Selvforsynende Landsby (DSL). Hun analyserede de lave tal ud fra landsbyens sociale og fysiske infrastruktur, herunder fællesspisning og et omfattende og effektivt fødevarefællesskab, samt flere andre faktorer knyttet til energi, transport, mad og øvrigt forbrug. Af undersøgelsen fremgår det, at DSL har det laveste CO2 aftryk blandt de undersøgte fællesskaber: 4,9 ton/år CO2, svarende til 42 % af det danske gennemsnit!
Igangsæt et STORT forskningsprojekt
I en situation hvor Danmark skal reducere sit CO2 udslip med 70% inden for de næste 10 år, er det vigtigt at få øje for, at økosamfundene har udviklet en livsform, hvor livstilfredsheden er lidt højere end dem der traditionelt har en meget høj livstilfredshed. Og at økosamfundens CO2 aftryk udgør 40% af det aftryk, der ellers er forbundet med en meget høj livstilfredshed.
Hvad er sammenhængen mellem høj livstilfredshed og et langt mindre CO2 aftryk? Er det på grund af fællesskabet? Bedre vilkår for familieliv? Oplevelsen af nærhed og medindflydelse? En bilfri by med mere natur mellem og rundt om boligerne? Lettere adgang til sunde fødevare? Meningsfuldheden i sammenhængen mellem ens livsstil og det planeten kalder på? At måden at bo og leve på skaber en anden social virkelighed, hvor der er en anden relation til medmennesker, naturen og lokalsamfundet? Hvor man får mødt sine basale og sociale behov på ny måder? Måske er det helheden – et samsurium at ovenstående udsagn?
For at få svar på disse spørgsmål – og for at give langt flere mennesker mulighed for at øge deres livstilfredshed – bør der iværksættes en massiv forskningsindsats i økosamfund. Formålet må være at kortlægge virkemidlerne og finde ud af hvordan de kan overføres til traditionelle boligområder, med henblik på at øge danskernes livstilfredshed og samtidig indfri målet om 70 % reduktion af det danske CO2 udslip.
Hvad kan økosamfund bruge resultaterne til?
Første og fremmest kan vi glæde os over, at forskningen viser det, som mange af os intuitivt har vidst: At økosamfundenes bo- og livsformer danner rammer for et rigt og mere bæredygtigt liv.
Dernæst skal vi være nysgerrige! Hvorfor har DSL et markant lavere CO2 aftryk end de 10 andre fællesskaber i undersøgelsen? Hvad kan andre fællesskaber lære af DSL? Og hvad kan DSL lære af andre fællesskaber, så de kan reducere deres CO2 aftryk yderligere – uden at det går ud over livstilfredsheden?
Når jeg fortæller om økosamfund, siger jeg, at vi har en vedvarende stræben efter at genopbygge naturgrundlaget og nedbringe vores CO2 fodaftryk. Hvis det udsagn er sandt håber jeg, at alle der bor i økosamfund i de kommende år har lyst til at lære af og med hinanden, så vi kan hjælpe hinanden til at opnå endnu bedre resultater. Samtidig skal vi inspirere det omgivende samfund med de erfaringer vi har gjort os, så livsstilsforandringer som klimastrategi kan bidrage til at vi får omstillet Danmark til et bæredygtigt samfund.
Lørdag den 3. oktober afholdes den udskudte temadag om FORSKNING I ØKOSAMFUND. Jeg håber, at alle økosamfund vil sende mindst én repræsentant til temadagen, så vi kan dele viden og ideer, med henblik på at lære af hinanden på tværs af økosamfundene. Desuden skal vi, sammen med den akademiske verden, definere fremtidige forskningsprojekter, der 1) dykker ned i og udfolder, det som økosamfundene har at byde på, og 2) giver os nogle værktøjer, der kan hjælpe os, og omverdenen, til yderligere reduktion af vores CO2 aftryk.
* COMPASS: Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies på Københavns universitet, har i årene 2016-19 studerede hvordan miljøfællesskaber påvirker miljøadfærd, sociale normer og institutioner i samfundet. Se mere på COMPASS. Resultaterne er også formidlet på Center for Sustainability and Society.
Læs artikler Næste skridt i forskning i økosamfund, der er skrevet efter årsmødet i oktober 2020.
Kontakt Ditlev Nissen hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.
Ring på 30 48 49 21
Skriv via kontaktformularen.
Jeg er enig med artiklen. Den eneste bemærkning er at de tal til privat CO2 udslip påvirkning er forskellige fra sted til sted. For eksempel ifølge WWF er mit footprint 8,3 t. (target 10,5 t.), mens for siden footprint calculator.henkel.com/en er 2,38 t. (target 2 t.). Derfor kan de tal man bruger i artiklen være tvilsom for nogle. Bedst ville være at markere tallene med * og citere kilden.