Temadag om sociokrati

Ønsker I en organisationskultur, der bygger på gennemsigtighed, ligeværdighed og effektivitet og hvor de, der udfører beslutningerne, også er med til at træffe dem?

Vil I have introduktion der giver viden om og smagsprøver på de tre sociokratiske hovedprincipper; kredsorganisering, beslutning ved samtykke og feedbackloops? Vil I se på jeres værdier og praksis omkring organisation og ledelse? Så er temadagen relevant for jer.

Sociokrati handler om organisering og ledelse af mennesker, der arbejder for et fælles mål og hvor de sociale relationer er præget af tillid og ligeværdighed.


Temadag om sociokrati henvender sig til organisationer, virksomheder og fællesskaber

  1. Der vil erstatte en hierarkisk ledelsesstruktur med medledelse og selvorganisering
  2. Der vil udvikle kooperative og demokratiske ledelsesformer med fokus på ansvarsfællesskab, medledelse og/eller fællesledelse.

Temadagens formål

Som en del af forberedelsen beskrives temadagens formål ud fra vision, mission og mål, hvilket er en klar, enkel og inspirerende måde at beskrive organisationens højere formål. Nedenstående er inspireret af en temadag afholdt i efteråret 2021.

Vision              

En arbejdsplads hvor kooperative samarbejdsformer bidrager til arbejdsglæde og faglig kvalitet – organisatorisk og pædagogisk.  
Vi ser ud i fremtiden og beskriver, hvordan verden ser ud, når arbejdet er gjort.

Mission           

En temadag om sociokrati der bidrager til virksomhedens/fællesskabets udvikling af ansvarsfællesskab og fællesledelse.  
Det vi vil gøre for at realisere visionen. De efterfølgende mål er det vi skal gøre for at indfri missionen og arbejde for visionen.

Mål                 

  1. En introduktion til sociokrati der giver viden om og smagsprøver på de tre hovedprincipper: Kredsorganisering, beslutning ved samtykke og feedbackloops
  2. Skabe rum for udforskning og refleksion om jeres værdier og praksis omkring organisation og ledelse
  3. Bidrage til en organisationskultur der bygger på gennemsigtighed, ligeværdighed og effektivitet. Hvor de der udfører beslutningerne, også er med til at træffe dem
  4. Skabe klarhed om processer og procedurer
  5. Give input til den arbejdsgruppe der skal arbejde videre med den fremtidige organisations- og ledelseskulturen.

Feedback på temadage

”På bare én dag lykkedes det gennem oplæg og øvelser at give alle 35 medarbejdere en klar fornemmelse af, hvad det kræver af os, hvis vi vil gå videre med sociokrati som inspiration til vores egen organisering. Med stor erfaring og grundig forberedelse blev Ditlevs formidling meget relevant og vedkommende for lige præcis vores arbejdsplads. Hvis man som organisation – frivillig eller professionel – ønsker at undersøge demokratiske arbejdsformer som grundlag for gode beslutninger, så kan vi varmt anbefale at starte med Ditlev Nissen og Levende Lokalsamfund.”

Rasmus Aagaard, administrativ leder på Hertha Bofællesskaber og Værksteder.


“Ditlev gør et stort og tungt emne let. Han favnede vores situation og behov, så introduktion til sociokrati førte til læring og fællesskab, samtidig med at vi fik løftet nogle af de sten vi skal have vendt. Vi er på vej!”

Janne Baun Lützhøft, kommende beboer i Tiny Varigheden på Køge Fælles Jord.

Se billedreportage fra workshoppen.


Levende Lokalsamfund bidrager med foredrag, workshops, temadage og længerevarende kurser i sociokrati.

Har du spørgsmål eller vil høre mere om programmet for en temadag, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.