Dette indlæg er skrevet til mine samboer i Permatopia, i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019. Det er en refleksion over hvordan vi håndtere en budgetdiskussion med mange sociale spændinger, da byggeriet af de 90 rækkehuse blev langt dyrere end forventet.
Når jeg vælger at slå indlægget op her, er det fordi det indeholder nogle metodiske overvejelser i forhold til organisering af omfattende beslutningsprocesser, som andre fællesskaber kan have glæde af.
Kontekst: Permatopia er et bo- og landbrugsfællesskab etableret på et 29 hektar landbrug. Der er bygget 90 rækkehuse, som 150 voksne og 75 børn er flyttet ind i løbet af 2018. Vi er inspirerede af permakultur og har fokus på resursekredsløb med en høj grad af selvforsyning af fødevare og energi.
Debatten efter generalforsamlingen viser, at vi skal have en hel del samtaler med hinanden om budget 2019. Særligt hvis vi ønsker at skabe et beslutningsgrundlag der er oplyst, debatteret og som har et bredt ejerskab blandt alle os, der skal leve med konsekvenserne af budgettet.
Som jeg ser det skal vi frem til den 31. marts igennem en beslutningsproces der består af fire dele:
- Hvad er det for en økonomisk opgave vi står over for.
- Analysere vores handlemuligheder
- Debat om hvilke løsningsforslag vi skal vælge
- Træffe beslutninger
Afslutningsvis har jeg to bemærkninger om det synlige og usynlige i en organisations kultur og om hvor mange møder vil vi gå til.
Ad 1. Hvad er det for en økonomisk opgave vi står over for.
I forbindelse med min facilitator-forberedelse op til generalforsamlingen den 16. december så jeg fire temaer, samt nogle undertemaer, som vi skal arbejde med:
- En gæld på 36,7 mil. kr.:25 mil. til Andelskassen Merkur og 11,7 mil. til SKAT.
- Skal gælden stå i to selskaber; KPO og KP Amba, eller skal den samles i KP Amba?
- Hvilke muligheder har vi for at afvikle gælden?
- Budget 2019– hvor præmissen er, at det er blevet langt dyre at bo i Permatopia, end vi havde forventet.
- Skal vi have en abonnementsordning, et omkostningsbidrag eller skal indtægterne finansieres over vores forbrugsudgifter?
- Er det muligt at lave en form for differentieret betaling af vores udgifter, hvor de bredeste skuldre betaler mest, eller skal de fordeles ligeligt pr. bolig, med den konsekvens at nogen må flytte, fordi de ikke har råd til at bo her? Eller hvor nogen betaler med flere timer, mens andre betaler med flere penge? Eller …
- Hvordan skaber vi en organisation og struktur omkring vores økonomi der giver indsigt, forståelse og gennemsigtighed i budgetter og regnskaber?
Herunder en forventningsafstemning mellem beboere og økonomigruppe.
- Indtægtsgivende virksomhed
- Dette handler både om at skaffe indtægter til Permatopia, om at skabe rammer for en dynamisk iværksætterkultur og om balancen mellem Permatopia som levested og muligheden for erhvervsaktivitet i Permatopia.
- Vi har haft to workshops og jeg har flere gange barslet med et spørgeskema til dem der overvejer at starte en indtægtsgivende virksomhed. Det mest presserende emne på denne front, er forslaget om at etablere en børneinstitution i stuehuset.
- Permatopias værdigrundlag
Samtalesalonen den 25. november viste, at der er behov for at tale om vores værdigrundlag. En af grupperne udtrykte det på denne måde: ”Vi har brug for, at fællesskabet igen taler om visionen. Har vi en fælles vision? Lægger flertallet mest vægt på landbruget/bæredygtigheden eller det sociale fællesskab?”
2. Analysere vores handlemuligheder
- Hvad er der af fremadrettet forslag?
- Hvad er konsekvensen af hvert enkelt forslag indadtil i forhold til den enkelte beboer og fællesskabet som helhed? Og udadtil i forhold til vores samarbejdspartnere?
- Hvorfor er vi havnet i denne situation?
- Hvad er det for strukturer, hændelser og beslutninger der har ført til den aktuelle situation? Hvad kan vi selv og andre lære af forløbet?
Dette arbejde er som et journalistisk gravearbejde, der sætter lys på fortiden. Det er ikke sikkert at dette arbejde vil berige de aktuelle budgetforhandlinger, hvorfor det er et spørgsmål om interesse og ressourcer, om arbejdet skal udføres.
- Hvad er det for strukturer, hændelser og beslutninger der har ført til den aktuelle situation? Hvad kan vi selv og andre lære af forløbet?
Ad 3. Dialog om hvilke løsningsforslag vi skal vælge
- Dette er en kreativ proces som jeg så småt har taget hul på under punkt 1. Det handler om at være åben over for mange forskellige forslag. Alle forslag vurderes. Nogen forslag gennemarbejdes mere end andre – afhængig af den tid og energi de enkelte forslagsstillere har til at gennemarbejde deres forslag.
- Da kassereren og økonomigruppen har stor indsigt i økonomien, vil de naturligvis have en stor rolle i vurdering og gennembearbejdning af et eller flere forslag.
Punkt 1, 2 og 3 er til dialog. Dialog er en proces hvor alle kan byde ind med holdninger og forslag. Formålet er give ordet til alle de stemmer der ønsker at blive, hørt, vende de sten der skal vendes og lad fællesskabets kollektive intelligens befrugte beslutningsprocessen.
Ad 4. Træffe beslutninger
- I denne fase fremlægger vi vores analyser, værdier og perspektiver og argumenterer for og i mod. Formålet er at forhandle et beslutningsgrundlag på plads, der har så bred en opbakning som mulig. Inden vi vedtager budgettet, formodentlig på en ekstraordinær generalforsamling, har vi truffet nogle principielle beslutninger om budgettet skal hvile på et omkostningsbidrag, abonnementsordning eller noget helt tredje. Måske har vi også haft nogle dialog-på-gulv-holdningsbarometer-tilkendegivelser, der giver budgetforhandlerne en fornemmelse af debattens kanter.
- Uanset om et fællesskab træffer sin beslutninger ved almindelig stemmeflerhed (som vi gør i Permatopia), kvalificeret flertal (fx min 75 % opbakning) eller konsensus, er det afgørende at parterne lytter til hinandens argumenter, lytter til visdommen i nej’et og hører hvad der skal til for at mindretallet vil stemme for flertallets forslag.
- At træffe beslutninger er en undersøgende, lyttende og argumenterende proces, hvor partnerne får indsigt i hinandens værdier, perspektiver og prioriteter. Det er en demokratisk god ide at lave et følgedokument, der beskriver de forudsætninger og forventninger som beslutningen hviler på, samt de bekymringer et mindretal kan have ved beslutningen. Et sådan dokument indeholder værdifuld viden, når man på et senere tidspunkt skal evaluere beslutningen.
To afsluttende bemærkninger
Den første om det synlige og usynlige i en organisations kultur. Illustrationen til højre viser øverst de formelle/synlige strukturer, som er til forhandling, fx budgettet. Nederst ses de uformelle/usynlige strukturer, der udelukkende er til dialog, fx mindset, værdier og erfaringer. Det er dette ”bjerg” af det synlige og det usynlige, vi sammen skal ”vandre” i, med det formål at tilvejebringe en oplyst og debatteret dialogproces.
Hvor mange møder vil vi gå til?
Den anden bemærkning handler om hvad vi har af møder til vores rådighed, så vi får en oplyst og debatteret proces, der sikre et bredt ejerskab budget 2019. Fra mit udkikstårn i Levende Lokalsamfund har vi følgende typer af møder til vores rådighed:
- To-tre fællesmøder. Fx den sidste søndag i januar, februar og marts, hvor de(t) første er debatterende og det sidste er besluttende.
- Samtale saloner om værdirelateret forslag / emner. Kan afholdes på hverdagsaftener eller på weekend eftermiddage. Sekvenser der fokusere på modsætninger kan indgå i samtale saloner og på fællesmøderne.
- Cafe med oplæg og samtale. Kan holdes i forbindelse med at cafeen er åben efter rundvisninger m.m. Varighed 60-90 min.
- Klyngerunder. To beboere udviklede et succesfuldt koncept med afholdes i af møder om budgettet i hver af de 8 boligklynger. Klyngemøder er velegnet til formidling af vigtig information og problematikker, samt til samtaler der har en mere personlig tilgang til emnet.
- Samtale middage– hvor der udarbejdes en samtalemenu relateret til væsentlige emner i debatten.
- Møder i arbejds- og områdegrupper der bidrager til eller er berørt af budgettet.
Hvem der skal designe og være tovholder på denne tre måneders mødeproces, melder historien endnu ikke noget om. I Permatopia er har hver beboer forpligtede sig på to timers arbejde om ugen, hvorfor vi har et timebudget på godt 17.500 timer om året. En af de grupper der har timer i budgettet er mødeledergruppen. Som mange andre grupper i Permatopia, skal mødeledegruppen først til at konstituere sig. Det samme gælder økonomigruppen. Derfor er det på nuværende tidspunkt usikkert at sige noget om, hvordan opgaven omkring budget 2019 bliver grebet an.
Af Ditlev Nissen, beboer i Permatopia samt facilitator og underviser i Levende Lokalsamfund, januar 2019.
