Fjerde artikel i serie, om at forstå, møde, løse og forebygge konflikter. Hvorfor arbejde med konflikter i fællesskaber er seriens første artikel.

Tre måder at løse konflikter på

Igennem dialog. Forskellige former for dialog kan skabe rammer for, at parterne kan sætte sig sammen og forsøge at løse konflikten. Er det en udfordrende konflikt, kan det være en ide at få hjælp fra en uvildig facilitator eller en egentlig konfliktmægler. Dialog er et alternativ til henholdsvis vinder/taber og inddrage eksterne autoriteter.

Vinder/taber, der findes i to varianter. Tilpasning: I mellem yderlighederne ”du får ret og jeg får fred” og at den svage part underkaster sig den stærkes magt. Adskillelse: Den ene part bliver, mens den anden part rejser, eller smides ud, fordi situationen er ulidelig.

Inddrage eksterne autoriteter, fx politi, advokater og/eller domstole. Det sker når fællesskabet ikke evner at håndtere konflikten. Eller fordi konsekvenserne er så voldsomme, at man må hente hjælp udefra.

Det udfordrende konfliktniveau

Når folk begynder at cykle op og ned ad konflikttrappen, kan konfliktniveauet blive mere eller mindre permanent. Det er her konfliktniveauet bliver udfordrende, med stærke og følelsesmæssige konflikter.

Nogen går i kamp, andre trækker sig og fællesskabet kan påvirkes af konflikten. Nogen føler de skal tage stilling for eller imod den ene af parterne. Sladder, alliancer, mobning, syndebukke og voldelig kommunikation og anden fjendtlighed bliver en del af fællesskabets liv.

Den tredje side; den omgivende del af fællesskabet, er ikke part men vidne til konflikten. Flere i, eller fællesskabet som helhed, påvirkes af de spændinger, der følger med konflikten. Den tredje sides måde at forholde sig til konflikten, er med til at afgøre, hvordan konflikten løses på.

Hvis man er en »kreativ konfliktløser« går man ifølge Johan Galtung ikke efter kompromisset. Man går længere og finder »den femte vej« – den løsning, som ingen af parterne ser som en del af deres oprindelige muligheder.

Ole Wæver, Information, 20.02.24

Fire metoder der understøtter dialogbaseret konflikthåndtering

Gruppe dialog, aftaler for samværet, basal konfliktløsning og konfliktens kernepunkter er fire ud af mange forskellige metoder til dialogbaseret konflikthåndtering. Formålet er at skabe vinder-vinder løsninger, som bygger på parternes behov og interesser, uden at krænke deres følelser og uden at give køb på deres grundlæggende værdier.

De fire metoder bygger på aktiv lytning og god dialog, der er grundmetoderne i håndtering af uenigheder og småkonflikter.

Dialogbaseret konfliktløsning bygger på frivillighed. Det vil sige at begge parter siger JA til at indgå i dialogen.

Sidst i artiklen omtales Johan Galtungs fem udgange på en konflikt og de fem kriterier, der skal til, for at nå frem til en transformerende løsning på en konflikt.

Alle metoderne har jeg fra min tid i Center for Konfliktløsning. De er omtalt i bogen Konflikt og Kontakt – Om at forstå og håndterer konflikter af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg (2013).

Oplæg & Samtaler om Konflikter i Fællesskaber – 19. januar 2025 kl. 19.30 i København

Gruppe dialog

Gruppe dialog kan bruges i et fællesskab, der står med en udfordrende konflikt. Metoden skaber klare rammer og aftaler omkring dialogen, der er med til at sikre, at alle parter har tillid til at processen er fair og at den forholder sig til alle parters fundamentale behov. Følgende punkter rammesætter en gruppe dialog.

Det er en forudsætning at gruppen accepterer:

• At der er et problem
• At prøve at løse det
• En metode der skal følges
• En mødeleder, facilitator eller konfliktmægler
• Tid, sted, regler

Metode

• Aftale for samvær
• Der tales efter tur i runder / spiraler
• Hver fortæller sin historie – ingen vurderinger, bebrejdelser eller diskussion mv.
• Temaer synliggøres og vurderes i fællesskab
• Aftaler for fremtiden

De efterfølgende metoder uddyber flere af punkterne og giver inspiration til, hvordan en gruppedialog kan gribes an.

Aftale for samvær

Formålet med aftalerne er at skabe et trygt rum, hvor parterne kan være til stede med de forbehold og den anspændthed, der kommer, når man skal mødes med nogen man er i konflikt med.

Fortrolighed: Deltagerne kan fortælle, hvad de selv har oplevet i processen. Men man fortæller ikke om navngivende personer, organisationer og institutioner.

Deltag – og det er i orden at melde pas: Den enkeltes personlige integritet og urørlighedszone skal respekteres. Ingen presses til at mene eller sige noget bestemt – alt bygger på frivillighed. På den anden side bliver man også nødt til at vove og yde noget, for at ting kan bevæges og løsninger opstå.

Tal konkret ud fra egne oplevelser: Bliv på egen banehalvdel. Gå efter bolden, ikke personen. Fortæl om egne oplevelser, behov, værdier og interesser – også når det bliver sårbart.

Lyt nøje til hinanden og undgå at afbryde: Dette kan være en svær regel. Både, når man vil give gode råd eller kommenterer midt i en andens beretning. Eller hvis man er i en situation, hvor man er dybt uenige og meget vrede.

Det er OK at skifte standpunkt: At gå i dialog og arbejde med konfliktløsning medfører, at man lærer nyt om sig selv, den anden og den fælles verden. Og det kan føre til ny indsigt der gør, at man skifter standpunkt.

Basal konfliktløsning

I modsætning til gruppe dialog er basal konfliktløsning en slags drejebog der viser, hvordan man skridt for skridt kan gribe dialogen an. Metoden er rettet mod løsning af konflikter mellem 2-3 personer, men kan give inspiration til fremgangsmåden i en gruppedialog. I mange situationer vil det være en god ide, at processen ledes af en uvildig mødeleder eller en egentlig konfliktmægler.

Acceptere forsøg på at løse op: * Træde tre skridt tilbage. * Aftaler om tid, sted, regler

Direkte kontakt: * Være enige om at være uenige. * Møde hinanden

Begge fortæller om og lytter til hinandens: * Version af historien. * Standpunkt i sagen (ofte uforeneligt med modpartens). * De følelser, der hører med til konflikten

Finde de underliggende behov og interesser: * Udtrykke dem og lytte til den andens

Finde hovedlinjerne: * Formulere dem sammen

Finde løsninger: * Brainstorm om mange løsninger og udvælg de bedste

Indgå aftaler: *Sikre at begge er tilfredse.

De to bjerge

Illustrationen herover kaldes ‘de to bjerge’ og viser vejen til transformation af relationen: kontakt, lettelse, en lettere atmosfære, mindre spænding. Samt transformation af sagen: nye ideer, løsninger, forhandle aftale, begge vinder.

Konfliktens kernepunkter

Konfliktens kernepunkter viser en måde til at afdække kernen i en konflikt og finde frem til konkrete løsningsmuligheder. Konfliktens kernepunkter er inspireret af ikkevoldelig kommunikation, også kaldet girafsprog, der er udviklet af psykologen Marshall Rosenberg. Ikkevoldelig kommunikation (IVK) giver værktøjer til at udtrykke uopfyldte behov og lytte til andre med indføling, i stedet for at vurdere, dømme og give andre skyld. I forhold til IVK-modellen, er ”fortolkning” tilføjet som et ekstra kernepunkt.

Fakta: Hvad skete der helt konkret set fra mit perspektiv? Og fra den andens?

Fortolkning: Hvad tænker og synes jeg om det, der er sket? Hvordan tror jeg, den anden forstår situationen?

Følelser: Hvordan påvirker situationen mig, hvad føler jeg? Hvilke følelser tror jeg den anden har?

Behov og værdier: Hvad har jeg brug for, hvad er vigtigt for mig? Hvad tror jeg, den anden har brug for?

Handling: Hvad kan jeg og vi gøre, der kan imødekomme de vigtigste behov?

Behov er kongevejen

Der sker en afspænding i relationen, når parterne har arbejdet sig gennem de første tre punkter. Ikke mindst, når følelser som mistillid, vrede, tab og frustration, bliver set og anerkendt af modparten.

Tilliden genoprettes og parterne begynder at se på sagen og hinanden med ny øjne. Der opstår en parathed til at se fremad, ind i løsningernes univers. Det siges, at behov er kongevejen i løsning af konflikter. Derfor er et afgørende at få afdækket parternes behov, da de gode og langtidsholdbare løsninger udspringer af, at parternes fundamentale behov tilgodeses af de handlinger, der skal indgå i den aftale, som parterne skal lave med hinanden.

Tag vare på både sag og relation

En konflikt er en uoverensstemmelse (sag) der skaber spændinger i og mellem mennesker (relation). Fokuserer man kun på sagen, fx hvordan vagterne skal fordeles, uden at se og høre den krænkelse som den ene part har oplevet, når det en eller flere gange er blevet sagt, at ”du er ikke dine penge værd og du tager aldrig de skæve vagter”. Bliver det krænkende og såret ikke set og anerkendt, risikere man, at personen bliver ved med at være en vanskelig fætter.

Fokusere man kun på relationen; nu skal vi hygge os, teambuilde eller bowle, så de sure til at blive glade, men ikke får talt om det organisatoriske eller ledelsesmæssige der er en del af problemet, så kan gruppen have det nok så hyggeligt, men konflikten vil levere videre, fordi man ikke har forholdt sig til det der avler surheden.

Fem udgange på en konflikt

Den norske freds- og konfliktforsker, Johan Galtung, siger, at der er fem udgange på en konflikt. Konstruktiv konfliktløsning kan ses som at danse med konflikterne, med det formål at vende konfliktens destruktive energi til konstruktive udviklingsmuligheder. Uanset om det er mellem naboer, medarbejdere, borgere, interessegrupper, myndigheder eller nationer.

Fem kriterier der skal opfyldes, for at man kan nå frem til en transformerende løsning

1. Løsning forholder sig til alle parters fundamentale behov.
2. Fundamentale behov skal tilgodeses.
3. Løsningen skal være både og + noget nyt (kompensation til den tabende part).
4. Ændre referencerammen (gøre kagen større og/eller skære den på nye måde).
5. Symmetri i aftalen – det du selv vil have, skal du være klar til at give den anden

Alt for ofte går vi efter kompromisset, når vi løser konflikter. Blandt andet fordi vi ikke er trænet i, og forstår dybden og de muligheder der ligger i dialog og konflikthåndtering. Og fordi vores tid er, eller opleves som begrænset, hvorfor vi ikke vil give tid til processen.

Når jeg ser hvor mange fællesskaber, der lever med halve løsninger (kompromisser) og som ikke får udfoldet fællesskabets potentialer, vil jeg slå et slag for, at fællesskaber skal bruge tid på at skabe de transformative løsninger. Hvor fællesskabet går længere og sammen finder »den femte vej« – den løsning, som ingen af parterne ser som en del af deres oprindelige muligheder. Hverken sejr for den ene eller den anden eller kompromis eller undgåelse. Men den transformative løsning, der med sin kreativitet og nytænkning ændrer de givne betingelser.

Jeg siger ikke det er nemt, men det er forsøget værd. Den femte og sidste artikel i serien handler om at forebygge konflikter.

Konfliktmægling som en del af menneskers og fællesskabers udviklingsprocesser er skrevet af to tidligere kollegaer fra Center for Konfliktløsning. Artiklen fortæller om hvordan mægling kan gå bag om konflikten og berøre følelser og eksistentielle emner, og være med til at skabe gensidig forståelse og forsoning i forskellige typer af konflikter.

At forstå, møde, løse og forebygge konflikter

1. Introduktion: Om min motivation til at arbejde med konflikter i fællesskaber, samt en definition og lidt om konflikters dynamik og dynamit.
2. FORSTÅ konflikter i fællesskaber: Om konflikt- og konfliktskytrappen, der viser hvad der sker i relationer og i den sociale dynamik, når konflikten får lov til at eskalere. Og om konfliktens dimensioner, der handler om sagen, det der er på spil, om årsagerne til konflikten.
3. MØD konflikter i fællesskaber: Om konflikters sprog og de bevidste og ubevidste mønstre, vi hver især bringer ind i fællesskabet. Og om de forskelle vi har i rang og privilegier.
4. LØS konflikter i fællesskaber: Om at løse konflikter ved brug af dialog. Om basal konfliktløsning og konfliktens kernepunkter.
5. FOREBYG konflikter i fællesskaber: Om at skabe rum for samtaler. Hvor der er plads til forskellighed og hvor der er klarhed om formål, struktur og aftaler for samværet.
6. Bonusartikel om Isbjergsmodellen: Om tre sociale kompetencer; samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre. De tre kompetencer er en forudsætning for konstruktiv konfliktløsning.

Om forfatteren

Ditlev Nissen har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Han var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.

Indlægget Dialogbaseret konflikthåndtering blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Tale ved indvielsen af bofællesskabet

Levende Lokalsamfund har bidraget til jeres skabelse med to workshops: En om konfliktforståelse i april 2021. Og en læringsworkshop før indvielsen i april 2024 hvor I, sammen med bygherren så på hvad bofællesskabet og bygherren, kunne lære af hinanden til glæde for ideen om byggefællesskaber og borgerdreven udvikling

Med indvielsen af bofællesskabet træder I ud af byggefællesskabet og ind i en ny fase. Opgaven I nu står med er at udfolde bofællesskabets kvaliteter og potentialer. Kvaliteterne handler om nuet: At leve et hverdagsliv præget af høj livstilfredshed. Potentialerne handler om synergien, det I kan sammen som fællesskab.

Hvordan I lever og udfolder bofællesskabets kvaliteter og potentialer, handler blandt andet om jeres evne til at træffe beslutninger og håndtere konflikter i fællesskab. Forskere i økosamfund og bofællesskaber siger, at det sociale både er det mest udfordrende og det mest givende. En simpel forklaring er, at vi er socialiseret til konkurrence, individualisering og magt-over, mens det at bo og leve sammen handler om samarbejde, fællesskab og magt-med.

Styres vi af vanerne eller værdierne

Når vi er stressede, eller oplever at vores behov, interesser eller værdier er truet, sker det ofte at vanerne og det ubevidste tager styringen på bekostning af værdierne; det gode liv – det vi stræber efter. Når vanerne tager over bliver det sociale udfordret. Sker det kommer kvaliteten i hverdagen samt virkeliggørelsen af potentialerne under pres.

Tak for en super dag, hvor bofællesskabet for første gang kunne tale sammen om vigtige emner i et vel faciliteret rum. Tak for kyndig assistance!

Estrid, Stine og Jens, Bofællesskab X, oktober 2023

Fællesskaber i omstillingens tidsalder vil hele tiden blive udfordret på sine vaner og værdier. Om det er den lille omstilling, hvor I træffer beslutninger og håndtere beslutninger i fællesskab. Eller den store omstilling, hvor I omstiller jeres liv og lokalsamfund på måder, der genopbygger den sociale og naturlige kapital. Her vil I som beboere blive både udfordret og beriget af at bo, leve og omstille i fællesskab.  

Lærende fællesskaber

Levende Lokalsamfund er optaget af lærende fællesskaber. Hvor medlemmerne lever med, og lærer af, skønheden og besværlighederne, mens fællesskabet vedvarende sigter efter individuel trivsel, fælles handlekraft og bæredygtig omstilling. Værktøjerne og metoderne til at blive et lærende fællesskab er mangfoldige.  

Ditlev er god til at fremme dialog og kommunikation. Han er god til at stille ind på de enkelte personer og gruppen som helhed. Han er klædt godt på til sine opgaver, og er desuden meget behagelig og tydelig. Det er en god investering for vores bofællesskab at blive introduceret til de sociokratiske redskaber og principper. Vi har brug for at vi genlærer hvordan vi er i fællesskab med hinanden.

Tre dage med konflikthåndtering og sociokrati, Bofællesskabet Y, 2024

Så til gaven

I får en kost og fejebakke, for at minde jer om, at det er bedre at håndtere jeres konflikter i trygge rammer, frem for at lade dem eksplodere eller feje dem ind under gulvtæppet.  

Gavekortet skal minde jer om, at det gode fællesskab ikke kommer af sig selv. Det er en vedvarende læreproces, hvor I træner nye kompetencer, samtidig med at I fordyber jer, udvikler og træffer beslutninger om værdier, strategier, projekter og meget andet.

Tillykke med jeres nye bofællesskab. Ønsker jer det gode liv, krydret med masser af læring og berigende omstilling.

Mange hilsner
Ditlev Nissen, Levende Lokalsamfund

Indlægget Til det nye bofællesskab blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Gatheringen var organiseret som en Vision Quest over fire dage. Tredjedagen handlede om Vision. I en meditation skulle vi finde et mantra, hvor vi giver noget til de kommende generationer. ’Lev og lær på kanterne’ var det mantra meditationen fik frem hos mig. Gad vide hvad det er jeg skal give til de kommende generationer?

Brug kanter og værdsæt marginalen

Permakulturens 11. princip. Grænsefladen mellem tingene er der, hvor de mest interessante begivenheder finder sted. Det er ofte de mest værdifulde, mangfoldige og produktive elementer i systemet. For eksempel grænser eller kanter mellem forskellige naturtyper er særligt frugtbare: skov/mark (skovbryn, lysninger, hegn) og land/vand (søbredder, flodmundinger, mangrove). Permakultur udnytter kanteffekten i skovhaver, nøglehulsbede, urtespiraler, stjernesøer, chinampa-systemer (flydende haver, dam/dige-systemer) m.m. Se også Plantemad.dk.

Kantarbejde og samfundsudvikling

Kanten er mødestedet mellem det kendte og det ukendte. Mellem noget, der er for kendt, hvilket gør det kedeligt for os, og for ukendt, som gør det forvirrende. Kanten er en (social, kulturel, politiske og eller kulturel) zone med høj intensitet, ustabilitet, kreativitet og innovation. Ligesom det er muligt, gennem design af økologiske bæredygtige systemer, at øge mangfoldigheden og livet ved at maksimere kanterne mellem tilstødende biologiske samfund, således er det muligt at skabe en større kanteffekt i samfundsudviklingen og derved maksimere dens fordel til glæde for samfundet som helhed.

Her handler det om at maksimere kanterne mellem forskellige samfund med forskellige driftsformer, magtstrukturer, kulturer, fysiske miljøer og verdenssyn. Hvad det konkret betyder i praksis, det skal jeg lære om, når jeg til september skal på en uges Training of Trainers i Damanhur i Italien.

Lev-og-lær på kanterne

Hvad betyder mantraet for mig? Her en række ufærdige refleksioner.

Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund (kronik i Information, september 2023) fortæller om hvordan forskellige aktører arbejder på at maximere kanterne ved at gøre empati til en faktor i arbejdet med at omstille vores liv, lokalsamfund og verden til bæredygtighed.

Kurserne Samarbejde, fællesskab og ledelse og Omstil dit liv og lokalsamfund er eksempler på, hvordan jeg integrerer empatiens kant i Levende Lokalsamfunds kurser.

Grøn Markedsplads kalder Fællesskab af Fællesskaber der har til formål at maksimere kanterne ved at lave en digital og en fysisk flytbar markedsplads, designet ud fra 1) bæredygtighedshjulets fire dimensioner; økonomi, social, økologi og kultur, 2) den stedbestemte biokulturelle lokalitet samt 3) den bioregion og de økosystemer som det stedbestemte er den del af.

Kanterne i Christiania (hvor jeg bor) og mellem Christiania og Staten, er konfliktfyldte kanter der indeholder potentialer for både udvikling og stagnation. Det er kanter der går tæt på de personlige kanter, fordi strukturerne i fristadens selvforvaltningen er en del af beboernes hverdagsliv. Mit nervesystem kan nemt blive uroligt, når jeg kommer for tæt på nogle af Christianias kanter.

‘Lev-og-lær på kanterne’ må være noget med at følge mit hjertet, stikke snuden frem og risikere noget. Samtidig med at jeg drager omsorg for mig selv og min familie. Tak til mine læremestre, for alt det berigende jeg har lært af jer!

Læs beretning fra Ecovillage Gathering hvor ‘Hundreds of ecovillagers and explorers from across the world joined this exploration and celebration of ecovillage life, many for the first time.’

Og artiklen Maximising the Edges of Natural and Human Systems: The Case for Sociotones, af May East, en af læremestrene fra Gaia Education.

Indlægget Brug kanten – Værdsæt marginalen blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Foredraget falder i tre dele:

1. Introduktion til de sociokratiske principper: Kredsorganisering, Beslutning ved Samtykke og Feedback Loops. 
2. Fordybelse i den sociokratiske metode, ved at se hvad ikke-hierarkiske fællesskaber kan beriges af, uden at købe hele pakken.
3. Fælles dialog om sociokrati samt organisering og ledelse af ikke-hierarkiske organisationer. 

Foredraget holdes af Ditlev Nissen, der står bag Levende Lokalsamfund. Sociokrati – en metode til at organisere og lede fællesskaber og Super velholdt kursus i sociokrati giver et indblik i Ditlevs tilgang til sociokrati.

Vil du høre mere?

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

“We all know what deep connection feels like. We all know what deep belonging feels like – when we enter a group and we tap into knowing deep inside that these are our people. How can we be aligned with our need for connection wherever we go, in our workplaces, our neighborhoods, towns, clubs, faith groups, associations and our families?  We think that sociocracy can contribute to a more connected, integrated life.”

from Many Voices One Song by Ted Rau and Jerry Koch-Gonzalez

Indlægget Foredrag om Sociokrati  blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Receptionen var en anledning til at fortælle om de tre temaer som Levende Lokalsamfund er optaget af.

Yderligere var det en mulighed for at hilse på, og sige tak til de mange der fagligt og jobmæssigt har skubbet på og bidraget til en 25 berigende år! Det var en stor glæde, at nye og gamle kunder, samarbejdspartnere samt venner og famille havde lyst til at kigge forbi og fejre dagen sammen med mig. Tak til alle der kom eller sendte en personlig hilsen!

En særlig tak til Bjarne, min studiekammerat på e-learningsstudiet Design for Sustainability and Regeneration, for at spille op til fællessang med Imagine. John Lennons skønne sang, som Bjarne og jeg i sommer omskrev i forbindelse en workshop og marked med udgangspunkt i vores designopgave om en grøn markedsplads.

Glædelig jul og godt nytår!

De bedste hilsner

Ditlev Nissen.

Indlægget Tak for en fantastisk fejring blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Ditlev Nissen, underviser og facilitator i Levende Lokalsamfund. Artiklen er udgivet som kronik i Information den 3. september 2022

»Empati er nøglen. Det er en konklusion, der givetvis provokerer andre af bidragyderne til Limits and Beyond. Frem for at undsige demokratiet og ty til en meget stærkere statsmagt sætter flere af dem deres lid til, at vi som mennesker er ved at indse den hidtidige udviklingsmodels blindgyde og i fællesskab kan fremme nye værdier som ramme for udviklingen.« Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen i Information den 11. maj 2022 om rapporten Limits and Beyond. 

Artiklen gav mig lyst til at fortælle om nogle af de steder i Danmark, hvor vi allerede opbygger fællesskaber med andre og mere bæredygtige værdier – og hvor den ydre, grønne bæredygtighed går hånd i hånd med den indre bæredygtighed.

Vi skal indse, at vi står i en blindgyde. Og vi skal værne om og udvikle vores demokrati, så det bliver et enzym i omstillingen af vores samfund. Et første skridt er: at erkende, at opdragelse, reklamer, psykologiske, økonomiske og kulturelle vilkår socialiserer os til en arbejds- og forbrugskultur, der gør, at vi alle er medskabere af de klima- og miljøproblemer, som truer vores eksistens. Dernæst skal vi igangsætte en empatisk forandring af vores liv og lokalsamfund.

Lige nu afholdes det årlige klimafolkemøde i Middelfart, og lige rundt om hjørnet venter os et folketingsvalg. Øverst på dagsordenen bør være det mest afgørende valg, vi står over for. Det ene valg er: Business as usual – krydret med grøn vækst. Det vil med tiden føre til lidelsesfulde livsbetingelser for vores børne- og oldebørn, fordi ødelæggelsen af naturgrundlaget ikke stoppes.

Et andet valg er netop empatiens vej. Det kan ses som en vekselvirkning mellem systemopgør og personlig udvikling.

Et andet valg er netop empatiens vej. Det kan ses som en vekselvirkning mellem systemopgør og personlig udvikling. Målet er at fremme livsstilsforandringer, etablere bæredygtige forvaltningsformer og genopbygge naturgrundlaget. Forhåbentlig kan det skabe nogle bæredygtige livsbetingelser for de fremtidige generationer.

Eget erhvervshus og skovlandbrug

Danmark er det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til vores størrelse. Et af dem er bo- og landbrugsfællesskabet Permatopia i Karise. Her bor 225 beboere i 90 åndbare lavenergi-klyngehuse på en 29 hektar stor økologisk landbrugsejendom.

Fire boligklynger er almene, to er ejer- og to er andelsboliger. Hver bolig har én andel i andelsselskabet, der ejer landbrugsjorden, gården med fælleshus og storkøkken, vindmølle, jordvarme og anden infrastruktur.

Jorden dyrkes økologisk. På sigt skal den dyrkes permakulturelt/regenerativt med det formål at genopbygge muld- og næringsgrundlaget, binde CO₂ i jorden og øge den biologiske mangfoldighed. Derfor eksperimenteres der livligt med skovlandbrug, permanente bede og flerårige grøntsager.

Recirkulering af næringsstoffer er en central del af visionen. Fækalier og spildevand behandles i et pilefordampningsanlæg. En gang om året høstes og komposteres dele af pilen og bruges som gødning på markerne. Med tiden skal urin, der adskilles i boligernes separationstoiletter, med i komposteringsprocessen, så urinens værdifulde næringsstoffer også kommer tilbage i næringskredsløbet.

Beboernes fælles ansvarstagen i arbejdsgrupper, beslutningsprocesser og kulturliv skaber et boligområde med dybe, udviklende og til tider udfordrende sociale relationer. Børnene har et rigt liv med natur, voksenvenner og børnedemokrati.

I Torup på Halsnæs ligger landets ældste og yngste økosamfund. Dyssekilde blev etableret i 1989. Igennem årene har fællesskabet startet en børnehave og skole, bygget et erhvervshus og huser i dag 90 boliger, 195 beboere, 28 virksomheder og to festivaler.

I den anden ende af Torup er en gruppe borgere i gang med at etablere Hvideland – det nye bæredygtige bofællesskab. Bygherren er Torupfonden, som er dannet af en gruppe beboere fra Dyssekilde. Bydelen kommer til at rumme 100 bæredygtige boliger, som bygges af de nye beboere alene eller i samarbejde med arkitekter og håndværkere. I 2019 blev Torup kåret som årets landsby.

Nærvær, fællesskab og livstilfredshed

Den globale økosamfundsbevægelse består af en mangfoldighed af fremtidslaboratorier, hvor der eksperimenteres med at bo og leve bæredygtigt. I juli mødtes 350 europæere til møde i Odsherred. Her indgik empati på mangfoldige måder i et program pakket med workshops, panelsamtaler, meditation og fejring.

På tværs af køn, alder og nationalitet mødtes vi en time dagligt i sharing groups. Forinden blev vi instrueret i metoder, der opbygger tillid og empati: Aktiv lytning, tale i runder uden at kommentere på det, andre siger, deling fra hjertet og på fjerdedagen; anerkendelse af sig selv og hinanden. Samværsformen skaber nærvær og tryghed, hvilket gør det let at dele oplevelser og følelser med folk, man ikke har mødt før.

På Christiania, hvor jeg bor, laver vi en sharing ved vores ugentlige nabomiddag. Her deler vi nyt siden sidst, og det, vi er optagede eller udfordrede af. I et liv med mange indtryk og relationer handler empati om at have et trygt sted, hvor man kan dele dét, ens liv er fyldt af. Det giver et kendskab til og en forbundethed med hinanden, hvilket er guld værd i en verden, hvor man nemt kan føle sig ensom.

Husholdninger i danske økosamfund har et CO₂-aftryk, der er 30 procent lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund en lidt større livstilfredshed end den mest forbrugende fjerdedel af befolkningen, der udleder næsten tre gange så meget CO₂.

Fællesskab er den afgørende forklaring. Det er samspillet mellem fællesskabets sociale infrastruktur og fysiske infrastruktur der øger livstilfredsheden og nedbringer miljøaftrykket.

Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater. Det er samspillet mellem fællesskabets sociale infrastruktur (identitet, vidensdeling, samskabelse og drift af fælles løsninger samt håndtering af beslutninger og konflikter) og fysiske infrastruktur (vedvarende energi, grønt byggeri, lokale fødevarer og deleøkonomi), der øger livstilfredsheden og nedbringer miljøaftrykket.

Tænk, relater, og samarbejd

Lev-og-lær er en undervisningsform, som er praksisnær og har lokalsamfundet som klasseværelse. Den er udviklet på tværs af fællesskaber i den globale økosamfundsbevægelse, og der undervises i bæredygtighedshjulets fire dimensioner; social, økologi, økonomi og verdensbillede. Fællesskabsopbyggende metoder fremmer en kultur med fokus på individuel trivsel, fælles handlekraft, gensidig læring og omstilling. Mange omtaler kurserne som en livsforandrende oplevelse.

De færdigheder, der skal til for at leve i og samskabe økosamfund, har meget til fælles med Inner Development Goals. De er udviklet af svenske forskere med henblik på at accelerere implementeringen FN’s 17 verdensmål. Målet er at udvikle de indre kapaciteter og egenskaber for bedre at håndtere de kolossale udfordringer, som menneskeheden står over for.

Økosamfund bidrager med løsninger på klima- og miljøkrisen. Løsninger, der også er svar på kriser som ensomhed, stress, landsbydød og demokratisk underskud.

De indre bæredygtighedsmål handler om: At relatere til sig selv – være. Kognitive færdigheder – tænke. Omsorg for andre og verden – relatere. Sociale færdigheder – samarbejde. At drive forandring – handle. Forskerne understreger, at tilegnelsen af de indre mål forudsætter træning, træning og mere træning på alle niveauer i samfundet.

Økosamfund bidrager med løsninger på klima- og miljøkrisen. Løsninger, der også er svar på kriser som ensomhed, stress, landsbydød og demokratisk underskud.

Dansk folkeoplysning bør tage lev-og-lær til sig og udvikle en grøn folkeoplysning med fokus på omstillingen af vores liv og lokalsamfund. Her er empati og demokratisk deltagelse to betydningsfulde nøgler.

Måske kunne det føre til en højere livstilfredshed, end den forbrugersamfundet byder os?

Indlægget Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

I 1997 stiftede jeg Utopiske Horisonter. Navnet kom fra fremtidsværkstedet, der handler om visioner, søge det fælles og gøre drømme til virkelighed. Metoden tændte håb og skabte en ny retning for mange deltagere. Hos mig begynde et før om demokratiske fornyelse at spire.

I de år boede jeg på Christiania. Var aktiv i LØS, Landsforeningen for Økosamfund, og blev godkendt som underviser i Center for Konfliktløsning. Christiania, Konfliktløsning og Økosamfund var mine læremestre.

Den lokale og globale økosamfundsbevægelse blev en kuvøse, hvor jeg lærte kolossalt meget – bæredygtighedshjulet, grøn lokaløkonomi og meget mere. Jeg fik opgaver i bofællesskaber, økosamfund og grønne virksomheder, blandt andet Svanholm, Friland og Klima & Beskæftigelse.

I 2006 flyttede jeg fra Christiania. Virksomheden skiftede navn til involvering.nu i håb om at blive lidt mere kommunal Efter fem år som formand for LØS var det naturligt at skifte navn til Levende Lokalsamfund. Individuel trivsel og fælles handlekraft blev sammen med høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling, de centrale pejlemærker.

For et år siden flyttede jeg efter tre år i bo- og landbrugsfællesskabet Permatopia tilbage til Christiania. Fristaden har på mangfoldige måder bidraget til det jeg har lært. Som TAK skriver jeg i løbet af efteråret nogle korte artikler til Ugespejlet, om noget af det jeg finder værdifuldt.  

I anledning af jubilæet holder jeg tre foredrag i Kultur Caféen. Om økosamfund, sociokrati og lokaløkonomi. Første gang er torsdag den 1. september kl. 20 på Christiania. Her fortæller jeg om 29 Berigende År i Økosamfundsbevægelsen. Foredragene er gratis. Alle er velkommen!

Fredag den 25. november fejrede jeg dagen sammen med nye og gamle kunder, samarbejdspartnere, venner og familie til reception i Kultur Caféen på Christiania. Se billeder og en lille film fra en fantastisk fejring.

Indlægget 25-års jubilæum blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

I dette foredrag fortæller Ditlev hvorfor økosamfundsbevægelsen har hans hjerte, om bæredygtighedshjulets fem dimensioner og det potentiale han ser i fællesskabsbevægelsen.

I kronikken Vi skal udvikle vores empatiske evner, hvis vi skal opnå et bæredygtigt samfund, 3. september 2022, skriver Ditlev:

“Økosamfund bidrager med løsninger på klima- og miljøkrisen. Løsninger, der også er svar på kriser som ensomhed, stress, landsbydød og demokratisk underskud. Dansk folkeoplysning bør tage lev-og-lær til sig og udvikle en grøn folkeoplysning med fokus på omstillingen af vores liv og lokalsamfund. Her er empati og demokratisk deltagelse to betydningsfulde nøgler. Måske kunne det føre til en højere livstilfredshed, end den forbrugersamfundet byder os?”

Få et skræddersyet foredrag

Jeg laver gerne et foredrag (og oplæg til dialog) der passer til jeres ønsker og behov. Her er tre andre foredrag som jeg af og til holder.

• Vi skal nytænke vores hverdagsliv og lokalsamfund – FN’s verdensmål i lokalt perspektiv
• Økosamfund viser vej til bæredygtige samfund – en løftestang for verdensmål, lokalsamfund og livskvalitet
• Økosamfund som læringsrum for bæredygtig omstilling

Indlægget Foredrag: 29 berigende år i økosamfundsbevægelsen blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Nu er Den Grønne Markedsplads på vej ind i sin tredje fase. Den handler om at etablere det ’fællesskab af fællesskaber’ der sammen skal gøre visionen til virkelighed. Afsættet for den tredje fase, der lejres i Landsforeningen for Økosamfund, er følgende:

Vision og mission

VISION – En grøn markedsplads bestående af en digital markedsplads og lokale flytbare markedspladser, der har fokus på grønne produkter, services, kultur og livsformer, der styrker lokale fællesskaber og bidrager til regenerativ og bioregional udvikling.

MISSION – Etablere et fællesskab af fællesskaber på tværs af foreninger, lokalsamfund, virksomheder og fonde, der kan se perspektiver i, og vil være med til, at samskabe en grøn markedsplads hvor mennesker mødes, handler og skaber fremtid. 

Du kan dykke ned i projektets baggrund og perspektiver i artiklen Lad os samskabe en grøn markedsplads. Du kan se præsentation fra workshoppen her.

Workshops på internationale fællesskabskonferencer

Til juli afholdes to internationale fællesskabskonferencer i Danmark. På begge konferencer laver vi en workshop hvor vi fortæller om visionen og spørger ind til deltagernes erfaringer med lignende projekter, samt erfaringer med fællesskaber af fællesskaber og samskabende processer med mange aktører.

EUROPEAN ECOVILLAGE GATHERING afholdes 7 – 10 juli på Ananda Gaorii i Odsherred under overskriften A Regenerative Path – Community | Permaculture & Regenerative Agriculture | Crafting | Music | Activism | Self-Sufficiency

CO-CREATING COMMUNITY afholdes 14-16 juli på Audonicon i Skanderborg under overskriften Evolving Models of Intentional Community. Det er den 14th International Communal Studies Association (ICSA) Conference.

Samskabelsen fortsætter i efteråret

Til efteråret går i gang med at etablere det fællesskab af fællesskaber, der på tværs af foreninger, lokalsamfund, virksomheder og fonde skal gøre visionen til virkelighed. Indtil videre er følgende fællesskaber nævnt som mulige deltagere: Grønne Venner, Andelsgårde, Regenerative landbrug, Mellemfolkeligt Samvirke, Lokal- og økosamfund, Uddannelsesinstitutioner, Andelskassen Merkur, Sociale Entreprenører, ØkoNet & Folkeoplysning, Grønne virksomheder og mange flere.

Hvis dit fællesskab er modent, så kommer vi gerne og fortæller om Den Grønne Markesplads. Projektet kan også følges i Facebook-gruppen Skal vi samskabe en grøn markedsplads.

Mange hilsner

Bjarne Andersen og Ditlev Nissen

Bjarne bor i det økologiske bofællesskab Munksøgård på 22. år. Bjarne har været ejer og bestyrer af Munksøgårds gårdbutik Butik Aftensol i 12 år. Butikken er nu en medlemsdrevet virksomhed.

Ditlev virker med virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han på 25. år underviser i og faciliterer fællesskabsopbygning og i møde-, beslutnings- og omstillingsprocesser. Ditlev er just flyttet tilbage til Christiania efter 15 år i andre fællesskaber, blandet andet som medskaber af og beboer i bo- og landbrugsfællesskabet Permatopia .

Den Grønne Markedsplads er et whole system design vi lavede som den afsluttede opgave på e-learningsstudiet Design for Sustainability & Regeneration i 2020-2021.

Indlægget Tiden er moden blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Christiania frem for Permatopia

Der er tre grunde til at virksomheden vender tilbage til arnestedet:

1. Kærlighed: Anita, min kæreste og jeg var så privilegerede, at vi kunne vælge om vi ville bo i Permatopia eller Christiania. Valget faldt på Christiania hvor vi har et skønt hus direkte ud til søen. Desuden har vi begge og stærke sociale relationer i Fristaden.
2. Familie: En af mine døtre, hendes mand og to børnebørn bor på den anden side af søen. Min anden datter bor i Ørestaden med hendes tre børn. Og min søn er just flyttet tilbage til København efter fem års studier i Århus.
3. Sorg: I Permatopia fik jeg to gange fællesskabets nej til projekter, som jeg brændte for. Begge gange blev jeg ramt af en sorg over at få afvist strategier og indsatser, som jeg troede på kunne udvikle Permatopias vision og potentialer, til glæde for fællesskabet og de globale udfordringer. Naturligvis var projekterne et sted, hvor jeg og andre kunne udfolde vores drømme og potentialer.

Farvel til Permatopia

I det lys var det ikke svært at fravælge Permatopia. På trods af øjeblikke af kaos og et utal af afvisninger helt sikkert følger med at bo i Christiania. Selv om sorgen indgår i begrundelsen, tænker jeg tilbage på Permatopia med stor glæde og taknemlighed! For alt det jeg har lært, samt de mange gode venskaber, møder, børn, samarbejder, grøntsager, fællesspisninger og meget andet. Så tak for syv spændende år, først som ansat fællesskaber i 2014-2015 og senere som medlem af og beboer i Permatopia. Held og lykke på den videre rejse.

Goddag til Christiania

Nu er jeg tilbage i Christiania, hvor jeg kysser med min dejlige kæreste i huset ved søen. Jeg ser mine børn og børnebørn oftere og mere spontant, end jeg har gjort de ti foregående år.

Jeg arbejder på halvtid som sekretær på Christianias Byggekontor. Laver skræddersyet opgaver for tidligere og nye kunder, samtidig med at jeg er på udkig efter en eller flere nye partnere, der vil være med til at arbejde for Levende Lokalsamfunds vision og mission. Sidst men ikke mindst er jeg lokomotivet i udviklingen af Den Grønne Markedsplads.

Selv om jeg endnu ikke har en plan for festligholdelsen, så er det et godt sted at skulle fejre Levende Lokalsamfunds 25-års jubilæum.

Indlægget Levende Lokalsamfund vender tilbage til arnestedet blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.