De nære og lokale skift er berigende. De globale kalder på handling. Jeg drømmer om handling baseret på design, frem for på katastrofe. Derfor får I mit bud på et action by design and collaboration, essensen af det jeg har lært i konfliktløsningens og økosamfundenes univers. På den korte banen skal det bidrage til omstillingen af vores liv og lokalsamfund. På den lange bane kan det forhåbentlig bidrage til den store omstilling. Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen.

God læselyst.

Gode forandringer i det nære og lokale

På det nære plan har Anita og jeg energirenoveret vores hus. To brændeovne er erstattet med varmepumpe og gulvvarme. Det er luksus at stå op, og komme hjem til et varmt hus! Renoveringen var foranlediget af et design – et partnerskabsprogram mellem Christiania og Københavns Kommune. 

Lokalt har jeg skiftet fra at være selvstændig i Levende Lokalsamfund, til ansat projektkoordinator på Herfra og Videre. Der skal jeg være med til at udvikle det helhedsorienterede og lokalt forankrede social- og sundhedsarbejde på i Christiania. 

Skiftet betyder, at jeg ændrer Levende Lokalsamfunds design. I de kommende år kommer der ingen regelmæssige nyhedsbreve og jeg skruer ned for mine skriverier om det sociale og demokratiske praksisfelt. Til gengæld fortsætter jeg med at facilitere udviklingsprocesser inden for fællesskabsopbygning, møde- og beslutningsprocesser samt konflikthåndtering i ikke-hierarkiske organisationer og fællesskaber.

Verden er vendt på hovedet 

Globalt har verden slået en kæmpe kolbøtte. FN’s Verdensmål i 2015 og Klimavalget i 2019 er skiftet ud med krige i Ukraine og Palæstina, klima-glemsel på Christiansborg og USA er gået fra tæt allieret til at være fjendtlig ven. 

I min vildeste fantasi har jeg ikke troet, at vores demokratiske dannelse ville føre os i den retning. Den dannelse jeg har fået, fortæller mig, at vi skal gå ad fredens og bæredygtighedens vej. 

Det vestlige demokrati er en fejlslagen styreform

Når jeg ser hvordan de vestlige demokratier håndterede to afgørende momenter i slutningen af det 20. århundrede, må jeg konkludere, at den vestlige verden ikke er styret af fornuft og gensidig respekt og forståelse. Vi er styret af grådighed og utroværdige demokratiske værdier.

Det første moment var den overlegne situation, den vestlige samfundsmodel havde efter kommunismens sammenbrud og Murens fald i 1989. Krigen i Ukraine, og truslen mod freden i Europa, viser hvor umådeligt dårligt vesten spillede sine kort. 

Det andet moment er den massive viden om klima og miljø, der er kommet fra FN, og vores eget miljøministerium, siden 1972. På trods af den store viden og de mange møder, har verden kurs mod øget temperaturstigninger. Helligrøven Danmark er blandt verdens store klima- og miljøsyndere.

Havde Danmark og Vesten brugt sin visdom og rigdom til at være en troværdig demokratisk og bæredygtig rollemodel, var andre lande fulgt med i den retning. Som konsekvens af Vestens elendige lederskab, har verden kurs mod Ragnarok.

Selv om at Danmark er et vidunderligt land, så ser jeg det vestlige repræsentative demokrati som en fejlslagen styreform. Demokratiet er mere optaget af at facilitere økonomisk vækst og øget forbrug frem for at tjene folket. Vores samfund er dikteret af økonomi og kommercielle interesser, frem for af fornuft og menneskelighed. Donald Trump, og de mange krige Danmark er og har været involveret i, er manifestationer på det værdiskred og de katastrofer vi står midt i. 

Tiden kalder på demokratisk fornyelse

Et vigtigt bidrag til løsningen af de komplekse problemer, er en fornyelse af vores demokrati. Civilsamfundet skal i øjenhøjde med stat og marked, så vi får tre ligeværdige aktører i udviklingen af vores samfund. Vi skal udvikle et politisk system, der lytter mere til civilsamfundets stemmer og mindre til pengeverdenens destruktive forbrugskultur. 

I et grønt hverdagsperspektiv er demokratisk fornyelse og livsstilsforandringer som klimastrategi to sider af samme sag. Livsstilsforandringer som klimastrategi handler om grøn folkeoplysning, bæredygtige eksperimentalzoner og om de borgere og lokalsamfund, der har lyst og er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Strategien skal bidrage til udvikling af attraktive og bæredygtige livsformer, der giver mennesker oplevelser af det gode liv, mens de omstiller deres liv og lokalsamfund.

Grønne praksisfællesskaber skal skabe grønne økosystemer 

Skal livsstilsforandringer som klimastrategi blive til virkelighed, skal de grønne hverdags-praktikere udvikle de regenerative praksisser som økosamfund, permakultur, konfliktløsning, kooperativer, regenerative landbrug, energifællesskaber, demokratiske virksomheder, spirituelle miljøer og mange andre har udviklet de sidst 50 år. 

Det, der sker i disse fællesskaber, har mange ligheder med det Uffe Elbæk skriver i Tvivl, håb og handling, Pelle Dragsted i Nordisk Socialisme og Den Grønne Ungdomsbevægelse i Retfærdig Naturbevarelse. 

Samhørigheden mellem forskellige typer af fællesskaber, kan vi bruge til at etablere økosystemer, hvor mennesker, fællesskaber og lokalsamfund udveksler med hinanden socialt, kulturelt og økonomisk. Formålet med de nye økosystemer er at tilfredsstille menneskelige behov, samtidig med at vi regenerer de levende kapitaler; sociale, demokratiske, kulturelle og naturens kapital.

Ringe i vandet

Design af nye regenerative økosystemer er ikke en nem opgave. Men det er en mulig opgave, hvis de grønne praktikere samarbejder med hinanden. Jeg kalder designet “ringe i vandet”.

Den første ring kunne være Landsforeningen for Økosamfund (hvor jeg har mine rødder). Artiklen Livsstilsforandringer som klimastrategi (udgivet i antologien Klimapåmindelser, efteråret 2025), fortæller om det økosamfund bidrager med i den store omstilling. 

Den næste ring kunne være at gøre paraplyorganisationen De Grønne Venner (Permakultur Danmark, Økologisk Byggeri, Praktisk Økologi, Bofællesskab.dk og økosamfund) til virkelighed.

Tredje ring kommer ved, at De Grønne Venner inviterer 50-100 grønne foreninger, projekter og virksomheder til et Art of Hosting seminar, der handler om at igangsætte en fælles visions- og designproces. 

Initiativet til den tredje ring kunne også komme fra andre grønne praktikere. Artiklen Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision. Præsentationerne Let’s Go Local og Fra drøm til handling – Fællesskaber, der skaber livsglæde og omstilling uddyber tankerne om en fælles grøn designproces. 

Hvor er mit fællesskab i denne vision?

Som fristad, grøn bydel, turistattraktion og meget andet, kan Christiania blive en stærk medspiller i ovenstående vision. Men visionen er langt fra Christianias virkelighed. Vi står i en cirkel, hvor alt for mange står med ryggen eller siden til det fælles centrum, hvorfor de ikke ser de potentialer vi har som fællesskab. I Christiania har vi, ligesom mange grønne foreninger, brug for at se på hinanden, vores drømme og samarbejdsformer med nye øjne. Gør vi ikke det, kan det nemt ende med, at vi normaliserer Christiania. 

Vi skal energirenovere vores fællesskaber

Hvis en regenerativ vision a la ovenstående skal blive til virkelighed, skal Christiania, Landsforeningen for Økosamfund, De Grønne Venner og andre grønne praktikere gennemføre en energirenovering, a la den Anita og jeg har været igennem. 

Vi tænkte, designede og udførte. Der var ting vi overså og opgaver der tog længere tid end forventet. Vi fik hjælp fra naboer, håndværkere og selvforvaltningen. Vi havde nogle fantastiske kaffe- og frokostpauser. Det var ukomfortabelt og trættende at bo på en byggeplads i fem måneder. Prisen blev 30 % dyrere end forventet. 

Det har været en krævende, men god proces. Vi er glade for og stolte over resultatet. Vores hjem har fået et gevaldigt løft. Vi har fået mere komfort og stoppet partikelforureningen fra to brændeovne. Vi nyder varmen og energibesparelsen – mens vi kigger på alle de småopgaver, der mangler før vi er helt i mål med renoveringen. 

Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen

Hvis vi som fællesskaber og bevægelse energirenoverer, med det formål at udvikle en fælles regenerativ vision, vil vi løfte både fællesskaber og fællesskabsbevægelsen til et nyt niveau.

• Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og regenerative liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
• Det vil bidrage til genopbygning af de sociale, kulturelle, demokratiske og naturlige kapitaler.
• Flere ringe i vandet vil få omstillingen til at blomstre.

Verden kalder på nye skridt i retning af det regenerative samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Kampen mod atomkraft, vindmølleeventyret, økologisuccesen og at Danmark er det land i verden der har flest økosamfund i forhold til vores størrelse, hviler på et engagement og en innovation der har rødder blandt civilsamfundets ildsjæle, erhvervslivets grønne pionerer og fremsynet politikere.

Vi har gjort det før. Vi kan gøre det igen. 

Godt nytår!

Ditlev Nissen

Facilitator og underviser i Levende Lokalsamfund, certificeret træner i Gaia Education.

Indlægget Handling baseret på design og samarbejde blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Globaliseringen er under afvikling. Er man tilhænger af lokalisering, er det en god nyhed. Bortset fra at ego-manden på den anden side af Atlanten, er bidt af et ødelæggende udnyt-forbrug-profit. Et begær, der er på bekostning af landes kultur og natur. Ukraine og Grønland, og mange andre lande, udsættes for vanvittige pres fra Trump og hans regering. Er det der sker, et billede på grådighedens og patriarkatets sidste krampetrækninger? Eller er det begyndelsen på noget, der bliver værre og værre?

Det er skræmmende og kompliceret at forholde sig til den uorden, der hersker i verden. Det er som om, at business of usual har kurs mod løbske klimaforandringer og en drastisk udpint biosfære. Jeg hører til dem der mener, at vi ikke kommer videre med oprustning, vold, krig, drab og tortur. I stedet er der brug for empati, samhørighed og selvansvarlighed, hvis verden skal få en anden retning. 

Hvordan gør vi? Hvor starter vi? Fra mit perspektiv er der kun en vej: Vi skal tage vores værdier alvorligt og handle ud fra dem. Lytte til vores indre visdom og til fællesskabets visdom. Skabe fællesskaber der får vores værdier og potentialer til at blomstre og cirkulere, så vi kan genopbygge de sociale og naturlige systemer.

Med nyheder om hvad der sker i Levende Lokalsamfund, og Leah Robbs tegning fra samtalesalon om konflikter i fællesskaber, ønskes I en god 1. maj.

De bedste hilsner
Ditlev Nissen

Facilitator og underviser i Levende Lokalsamfund, certificeret træner i Gaia Education.

Lad os omstille vores liv og lokalsamfund

Workshop om fælles politisk projekt, på De Grønne Venners årsmøde den 31 maj.

De Grønne Venner består af fem foreninger, hvis medlemmer er praktikere, der på hver sin måde er i fuld gang med at omstille deres liv. Foreningerne står et sted, hvor samarbejde om fælles mål og projekter kunne være en god strategi. Et samarbejde, hvor den enkelte forening bevarer sin identitet, samtidig med at de sammen udvikler en ny fælles lokal/bioregional identitet. 

Workshoppen faciliteres af Ditlev Nissen fra Landsforeningen for Økosamfund, med oplæg af Anja Lyngbæk fra Local Futures.

Fællesskab og livsglæde

Workshop på Alternativets Sommerhøjskole: Fra drøm til handling – Vores fælles fremtid, 20-26 juli på Kalø Højskole.
Hvad betyder fællesskab for dig? For måden vi organiserer os på? For omstillingen af vores liv og lokalsamfund? Hvad kan et “fællesskab af fællesskaber” bidrage med? Fællesskab er den afgørende forklaring på, at den højeste livskvalitet og laveste miljøbelastning i Danmark findes i miljøfællesskaber.
En eftermiddag med oplæg, samtaler, leg og bevægelse, faciliteret af Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund. Alle er velkommen på sommerhøjskolen.

Et spadestik dybere

Søndag havde vi en workshop om sociokrati, fællesskab og konflikter. Der blev grint, grædt, spist og hygget. Vi gravede os et spadestik dybere ind i forståelsen af hinanden og vores seje fællesskab. Med Ditlev ved roret, skabes der et trygt rum med oplæg, gode øvelser og sjove lege.

Marianne Mark og Else Nissen, Tiny Varigheden

Ovenstående er feedback fra en fællesskabsdag i marts måned, med fokus på fællesskab, trivsel og feedback loops (det 3. sociokratiske princip). Det er tredje gang jeg faciliterer læreprocesser på Tiny Varigheden, der fik prisen som Årets Forkæmper 2024. Du kan se feedbacken fra de to tidligere gange her. Herunder et par billeder fra dagen i marts.

Konflikter i fællesskaber

Hvordan vendes uklarhed og strid til samarbejde og virkeliggørelse? Spørgsmålet opstod, da jeg flyttede tilbage til Christiania i 2021. Samtidig fik jeg en række opgaver, der handlede om konflikter i fællesskaber.

De to hændelser fik mig til at genopdage det, jeg lærte i de 12 år jeg var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning. Det mundede ud nedenstående artikelserie om konflikter i fællesskaber. Samt et weekendkursus og en samtalesalon i Christiania i januar 2025.

Vil det være værdifuldt for jeres fællesskab, at blive bedre til at håndterer konflikter, er du/I velkommen til at kontakte mig. Så skræddersyer vi et forløb, der tilfredsstiller jeres ønsker og behov.

Artikelserie om konflikter i fællesskaber

Seks artikler der kan gøre dig klogere på dig selv og dit fællesskab.

1. INTRODUTION til konflikter i fællesskaber: Hvorfor arbejde med konflikter? Om deres dynamik og dynamit.
2. FORSTÅ konflikter i fællesskaber: Om konflikt- og konfliktskytrappen, der viser hvad der sker i relationer og i den sociale dynamik, når konflikten får lov til at eskalere. Og om konfliktens dimensioner, der handler om sagen, det der er på spil, om årsagerne til konflikten.
3. MØD konflikter i fællesskaber: Om konflikters sprog og de bevidste og ubevidste mønstre vi hver især bringer ind i fællesskabet. Og om de forskelle vi har i rang og privilegier.
4. FOREBYG konflikter i fællesskaber: Om at skabe rum for samtaler. Hvor der er plads til forskellighed og klarhed om formål, struktur og aftaler for samværet. Artiklen udkommer inden sommerferien.
5. Isbjergsmodellen: Om tre sociale kompetencer; samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre, der er en forudsætning for konstruktiv konfliktløsning.

Kalender

31. maj 2025 kl. 14-16
Lad os omstille vores liv og lokalsamfund. Workshop på De Grønne Venners Årsmøde.

20-26 juli 2025
Fællesskab og Livsglæde, en af mange workshops på Alternativets Sommerlejre.

Glædeligt forår!

Ditlev Nissen

Facilitator, underviser og Certificeret Gaia Education Trainer

Indlægget Fællesskab og lokalisering – et svar på verdens uorden blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

I de mange fællesskaber der er i Christiania: Mellem naboer, i områder, virksomheder, selvforvaltningen eller på fællesmødet.

Og i økosamfund, kollektiver, bofællesskaber, kooperativer samt fællesskaber der har en grad af
ikke-hierarkisk struktur.

Hvorfor bruge tid på konflikter?

• For at vende uklarhed og strid til samarbejde og virkeliggørelse
• Fordi det sociale er det mest udfordrende og det mest givende ved at bo og leve i et fællesskab
• Fordi fællesskab er den afgørende forklaring på, at den højeste livskvalitet og laveste miljøaftryk i Danmark findes i miljøfællesskaber.

Fri entre og kaffe.

Alle – også donationer – er velkommen

Praktiske oplysninger

DATO: Onsdag den 29. januar, kl. 19.30 – 22.00

STED: Operaen, Pusher Street, Christiania, 1440 København K

PRIS: Gratis – donationer er velkommen.

SoMe: Følg begivenheden på Facebook.

INSPIRATION: Introduktion til artikler om at forstå, møde, løse og håndtere konflikter i fællesskaber. Samt 15 minuttes oplæg om at forstå konflikter.

OPLÆGHOLDER: Ditlev Nissen bor i Christiania, hvorfra han driver virksomheden Levende Lokalsamfund. Han har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Ditlev var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.

Indlægget SAMTALESALON – Konflikter i fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Tredje artikel i serien om at forstå, møde, løse og forebygge konflikter i fællesskaber.

Kommunikation er svært, specielt når vi er under pres

Den sværeste disciplin inden for konstruktiv konflikthåndtering, handler om hvordan vi kommunikerer og reagerer, når vi befinder os i konfliktens spændingsfelt. Her har følelser og psykologiske mønstre en afgørende rolle i den måde vi kommunikerer på.

Det er der, hvor vi går eller slår. Bliver irriteret, vrede eller såret. Får ondt i maven, taler højt eller afbryder. Hvor vi har svært ved at sove, når vi kommer hjem efter et konfliktfyldt møde.

Lytte er det vigtigste, når vi skal forstå og løse en konflikt. Men det kræver klare spilleregler, når svære emner sættes på dagsordenen. For det er svært at lytte, når vi oplever at værdier og basale behov er truet. I en indre dialog holder vi generalprøve på det næste argument, frem for at lytte til modparten. Eller vi afbryder fordi vores synspunkt er vigtigere end de andres.

Derfor er aktiv lytning; det at lytte til og forstå den andens holdninger og oplevelser, den vigtigste kompetence når vi står overfor en konflikt.

Aktiv lytning

• Åbne spørgsmål
• Opklarende spørgsmål
• Øjenkontakt
• Hold egne associationer tilbage
• Ingen råd, kommentarer eller forslag til løsninger
• Vær nysgerrig
• Tavshed er guld!

”For at forstå din fjende, må du gå i hans mokkasiner i ti dage”, siger et indiansk udtryk. At lytte til og forstå sin modpart ikke er ensbetydende med, at man er enig med den anden. Men den gensidige respekt og forståelse er afgørende faktor, hvis parterne skal finde frem til nogle holdbare løsninger.

Konflikter i Fællesskaber – Kursus i konstruktiv konflikthåndtering. 11.-12. januar 2025

Konflikters sprog

Den holdning, vi har til en konflikter, viser sig i vores sprog, verbalt såvel som kropsligt. Når vi bliver bevidste om sprog der optrapper og sprog der afspænder en konflikt, kan vi bedre vælge, hvilken vej vi vil gå på. Den gode dialog og den dårlige diskussion er et billede på, hvordan afspændende og optrappende sprog kan udfolde sig på møder i fællesskabet.

Dialog skaber afspændte og lyttende møder. Dialog handler ikke om at opgive sine synspunkter eller interesser, men at gå efter bolden frem for personen. Så undgår vi at optrappe konflikten.

Hvordan reagerer du når der er konflikt?

Har du et impulsivt eller bevidst konfliktmønster? Den impulsive reaktion er øjeblikket hvor du flygter, fryser eller slås – og dermed på vej op ad en af konflikttrapperne.

I fællesskaber der lider under konflikter, er det de impulsive reaktionsmønstre der dominerer. Når konfliktniveauet stiger, aktiveres hos de fleste af os en slags traume respons, hvor vi går i kamp, fryser, flygter, favner eller kollapser (se illustration).

Er “traumereaktionen” kraftig, trækker vi os, fordi der er mere livskvalitet i at se fjernsyn eller gå til yoga, end at deltage i et konfliktfyldt møde. Det kan få konsekvenser i fællesskabet, da manglende deltagelse avler frustration hos alle parter. Både hos dem, der sidder til møderne og synes, at alt for få deltager. Og hos dem, der bliver hjemme, fordi deres erfaring fortæller dem, at mødet bliver en dårlig oplevelse. Og det er på trods af, at de har synspunkter der burde blive hørt, samt en moral om, at de burde deltage. Men traumet vinder, når det er forbundet med kropsligt ubehag, fx nervøsitet eller ophidselse, at skulle deltage i et møde der er opleves som konfliktfyldt.

Tryghed kan heale – Utryghed holder gang i konflikter

Når man lever i et fællesskab, bliver man tvunget til at arbejde med sine skygger og traumer, fordi det kan være konfronterende at bo og leve sammen med folk, der er forskellige fra en selv. For nogen er fællesskabet en gave, fordi vi hele tiden spejles af andre, og derved bliver opmærksom på vores stærke og svage sider, vores skygger og det der provokerer os ved andre mennesker. For andre er det en udfordring, fordi personligheds-massagen er en tand for provokerende.

Er fællesskabet trygt, kan der skabes rum for personlig udvikling, hvor vi får lyst til at se på, og arbejde med vores skygger og traumer. Er fællesskabet utrygt får vi ikke lavet det personlige arbejde, hvorfor vi risikere at være med til at skabe de samme konflikter, igen og igen.

Bevidste reaktioner på en konflikt

Den bevidst reaktion er krævende, fordi det forudsætter et roligt nervesystem. Det er der hvor vi bevidst vælger, om vi vil undvige, stå fast eller åbne konflikten. Her bidrager vi til at afspænde konflikten, og giver andre en ikkedømmende spejling af adfærd og standpunkter.

Undvige

• Time-out, finde egen ro, afvente et mere passende tidspunkt.
• Sige pyt, glatte ud, trække sig fra overmagten.
• Aflede, dreje energien i en anden retning.
• Trække sig fra relationen.

Stå fast

• Markere grænser, konfrontere, sige fra, bruge sin magt og position.
• Henholde sig til love og regler, føre sag, “vælte” nogen.
• Beskytte en svagere part.

Møde og åbne

• Give opmærksomhed til og italesætte konflikten.
• Være hård på sagen og blød på modparten.
• Tage og bevare kontakt – tænke VI.
• Udtrykke sig selv, være tydelig, stå fast.
• Undersøge den andens perspektiv, være nysgerrig.
• Invitere til dialog og til at arbejde med konflikten.

Andre faktorer der spiller ind

Ovenstående faktorer er ‘nemt’ at tage ansvar for som individ i et fællesskab, da det handler om mig i relation til den anden: Hvordan lytter og taler jeg? Bruger jeg dialog og aktiv lytning? I hvilke konfliktsituationer har jeg et bevidst eller ubevidst reaktionsmønster?

Alt sammen noget vi kan blive dygtigere til, ved at tale med andre om de svære situationer og træne de kommunikative kompetence – på et kursus eller som en del af fællesskabets mødekultur.

Vanskelige faktorer

Blandt de relationelle og mindre synlige faktorer er rang og privilegier. Rang betyder den magt, vi har i forhold til andre mennesker eller grupper. Næsten alle har en form for rang med tilhørende privilegier, som man måske ikke er opmærksomme på . Især ikke når vi bruger vores rang til at ‘udrangerer’ andre i fællesskabet. I en form for dominans og underkastelse, hvor der er de gode og de onde, over- og underhunde.

Så er der den tredje side, det omgivende fællesskab der er omkring, og påvirkes af, de personer eller grupperinger der er i konflikt med hinanden. Har den tredje side mod og kompetencer til at gribe ind i konflikten på en nedtrappende og hjælpende måde?

Alt sammen faktorer hvor mange fællesskaber er nybegyndere, og har meget at lære, hvis vi vil leve vores værdier og udfolde fællesskabets potentialer.

Konstruktiv konflikthåndtering

Det er mit håb er, at vi som fællesskaber kan skabe en konfliktkultur, hvor flere bliver bedre til at reagere bevidst, når vi, direkte, eller indirekte, bliver part i en konflikt. Og at vi bruger dialog og aktiv lytning på alle niveauer i fællesskabet: Med naboer, på arbejdspladser, i selvforvaltningen, generalforsamlinger og på arbejds- og fællesmøder

Næste artikel handler om at løse konflikter i fællesskaber

1. INTRO – Hvad er en konflikt og om deres dynamik og dynamit.
2. FORSTÅ konflikter: Konflikttrapperne, og konfliktens dimensioner
3. MØD konflikter: Om sprog og konfliktmønstre
4. LØS konflikter: Basal konfliktløsning og konfliktens kernepunkter.
5. FOREBYG konflikter i fællesskaber: Samtaler om anspændte emner, hvor klare spilleregler giver plads til forskellighed.
6. Bonusartikel om isbjergsmodellen: Tre sociale kompetencer; samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre, der er en forudsætning for konstruktiv konfliktløsning.

Om forfatteren

Ditlev Nissen har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Han var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.

Indlægget Mød konflikter i fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Ditlev faciliterede en skøn og berigende udviklingsdag for vores bofællesskab. Vi oplevede en masse glade og nysgerrige beboere, der nød at deltage i dagens forskellige spørgsmål, samtaler og oplæg. Det var enormt betryggende at have et menneske på besøg, som har så stor viden om- og erfaring med bofællesskaber. I løbet af dagen blev vi introduceret til forskellige dialog-værktøjer og fik inspiration til en ny slags mødekultur. Generelt har vi en oplevelse af, at vi har fået utroligt meget for pengene.

Emma, Britta, Karen-Ingrid og Ida, Bofællesskabet Kæphøj.

Ditlev er god til at fremme dialog og kommunikation. Han er god til at stille ind på de enkelte personer og gruppen som helhed. Han er klædt godt på til sine opgaver, og er desuden meget behagelig og tydelig. Det er en god investering for vores bofællesskab at blive introduceret til de sociokratiske redskaber og principper. Ditlev gør et enormt vigtigt arbejde! Vi har brug for at vi genlærer hvordan vi er i fællesskab med hinanden.

Tre dage med konflikthåndtering og sociokrati, Bofællesskab X, 2024

Konstruktiv Konflikthåndtering – kursus i København den 11.-12. januar 2025

”Tak for en super dag, hvor bofællesskabet for første gang kunne tale sammen om vigtige emner i et vel faciliteret rum. Tak for kyndig assistance!”

Estrid, Stine og Jens, Bofællesskabet Y, oktober 2023

”Kæmpe succes og optur efter en god kursusdag. Vi har på alle måder fået et kærligt spark i retning af at blive en sociokratisk organiseret forening. Efterfølgende begejstres vi over, hvor effektivt det er, når vi følger principperne om mandater og roller. Især på vores fællesmøder, hvor emner ikke behøves at blive drøftet til hudløshed, hvis vi følger de enkle regler for samtykke.”

Else Nissen Tiny Varigheden på Køge Fælles Jord, august 2023

Livsbekræftende at arbejde for fællesskaber

Det er livsbekræftende når fællesskaber beder om hjælp, til at arbejde med deres mål, værdier og udfordringer. Tak for at I inviterer mig ind i jeres fællesskaber og sammen med jer skaber et rum og en dagsorden, hvor fællesskabet får inspiration og taler sammen om det der optager fællesskabet. Det er dybt meningsfuldt!

Referencer fra andre kunder og samarbejdspartnere kan ses her.

Tag kontakt, hvis du vil høre hvordan jeg arbejder, have et tilbud eller noget helt tredje.

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Stor viden om bofællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Mange fællesskaber bruger unødig energi på uklarhed og stridigheder. I stedet for at samarbejde om at virkeliggøre visioner og værdier.

Uløste konflikter kan gøre ondt, binde energi og låse sig fast. I sidste ende kan de være ødelæggende for personlige, arbejdsmæssige og samfundsmæssige forhold.

Konflikter kan også håndteres, så den anspændte og bundne energi frigives og bliver en drivkraft, der styrker fællesskabet og skaber udvikling og dybere og mere ærlige relationer.

Form og indhold

Arbejdsformen veksler mellem oplæg, øvelser og erfaringsudveksling, med henblik på. Indholdet har fokus på:

• At forstå, møde, løse og forebygge konflikter i fællesskaber.
• Få værktøjer til at vende strid og uklarhed til samarbejde og virkeliggørelse.

Inspiration: Introduktion til artikelserie om konflikter i fællesskaber. Samt 15 minuttes oplæg om at forstå konflikter.

Underviser: Ditlev Nissen, der har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Han var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.

Praktiske oplysninger

DATO – 11.-12. januar 2025. Lørdag kl. 10.00-17.00, søndag kl. 9.30-16.00

STED – Sundhedshuset Christiania, 1440 København K

MÅLGRUPPE – Dig der bor eller arbejder i et fællesskab. Fx et økosamfund, en fristad, bo- eller miljøfællesskab eller en virksomhed/forening hvis ledelsesform er kollektiv- eller medledelse.

PRIS – 1.700 kr for medlemmer af fællesskaber. 2.200 kr. (inkl. moms) for ansatte i virksomheder. Der er frugt og kaffe. Frokost er ikke inkluderet.

OVERNATNING – Sig til, så prøver jeg at finde et “bed & breakfast” i Christiania.

TILMELDING – Send en mail til ditlev@levendelokalsamfund.dk med emnet ‘Kursustilmeldinger’. Skriv gerne lidt om hvilket fællesskab du kommer fra og din motivation til at deltage.

Når du har tilmeldt dig kurset, vil du indenfor 1-2 uger modtage en faktura, der sendes til den email-adresse du har oplyst. Fakturaen indeholder betalingsoplysninger. Når kursusgebyret er indbetalt, er du optaget på kurset.

TILMELDINGSFRIST – Fredag den 3. januar 2025.

SPØRGSMÅL – stilles til ditlev@levendelokalsamfund.dk, mobil 30484921

PLAKAT – Download til at hænge op i dit fællesskab.

Afbestilling

• Hvis du melder fra kurset senest 2 måneder før kursusstart, tilbagebetales hele det indbetalte beløb.
• Hvis du melder fra kurset senest 1 måned før kursusstart, tilbagebetales 50 % af det indbetalte beløb.
• Hvis du melder fra kurset mindre end 1 måned før kursusstart, tilbagebetales kursusgebyret kun, hvis du finder en anden betalende deltager, eller hvis kurset har venteliste og vi finder en anden betalende deltager. Hvis vi ikke tilbagebetaler kursusgebyret, vil du blive tilbudt at deltage i et andet kursus af tilsvarende varighed.
• Hvis vi aflyser kurset, tilbagebetales hele det indbetalte beløb.

Indlægget Kursus: Konflikter i fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Desuden viser forskningen, at fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater, økosamfundene har opnået.

Spørgsmålet er, hvad mennesker i traditionelle lokalsamfund kan lære af økosamfundene, med henblik på at igangsætte en omstilling, der sigter efter høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling?

I foredraget fortæller Ditlev Nissen om resultaterne og den innovation, der udspringer af den danske og den globale økosamfundsbevægelse. Han giver sit bud på, hvordan vi – med afsæt i det gode liv og lokale fællesskaber – kan omstille vores liv og lokalsamfund til en livsstil, hvor vi trives mere og skader mindre.

Økosamfund er bæredygtige bofællesskaber i land- såvel som byområder. Økosamfund er samfundsmæssige eksperimentelle rum, hvor man integrerer bosætning, arbejdsplads, fritids- og kulturliv. Herigennem bidrager økosamfund til det omgivende lokalsamfund; både økologisk, økonomisk, socialt, kulturelt og spirituelt.

Graden af økologi i byggeri og livsstil varierer i de forskellige økosamfund, men fælles er intentionen om at leve på en måde, så vi kan være bekendt at give vor jord videre til de næste generationer. En måde som både respekterer, bevarer og genopretter de naturlige kredsløb.

Definition fra Landsforeningen for Økosamfund.

Fordraget holdes af Ditlev Nissen, der har sine rødder i konfliktløsningens og økosamfundenes univers. Han har været med til at starte, og boet i, bo- og landbrugsfællesskabet Karise Permatopia. I dag bor han i Christiania.

Ditlev er certificeret Gaia Education Trainer. Han driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han faciliterer udviklings- og læreprocesser inden for fællesskabsopbygning, medledelse og ‘omstil dit liv og lokalsamfund’.

Han har været underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 12 år og været engageret i Landsforeningen for Økosamfund i 30 år. 

Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information af Ditlev Nissen.

Du kan bestille foredraget ved at kontakte Ditlev Nissen:

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Fællesskab er en nøgle til høj trivsel og lav miljøbelastning blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

I forbindelse med fejringen af Landsforeningen for Økosamfunds (LØS) 30-års jubilæum den 28. oktober 2023, havde jeg fornøjelsen at designe og facilitere store dele af dagens program. I den forbindelse læste jeg 10-15 visioner fra fællesskaber der er knyttet til LØS. Det førte til denne kollage, der var introduktionen til eftermiddagens afsluttende session; Dine og mine visioner for de næste ti år.

Hvorfor en samlende vision?

Fordi en fælles vision kan løfte de enkelte fællesskaber og fællesskabsbevægelsen op på et nyt niveau:

1. Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og bæredygtige liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
2. Fordi verden kalder på, at der tages nye skridt i omstillingen til bæredygtige samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Vindmølleeventyret, økologisuccesen, økosamfund der skaber rammer for et liv med høj livsstilfredshed og lav miljøbelastning, den veganske bevægelse og meget andet, har alle sine rødder i en folkelig innovation, der er groet blandt civilsamfundets ildsjæle og erhvervslivets grønne pionerer.

Forskellen på nu og tidligere er, at fællesskabsbevægelsen har en størrelse og kraft, der ville kunne gøre en forskel, hvis vi evner at samarbejde om en fælles vision. Bevægelsens potentialer kan anskues ud fra tre perspektiver:

1. Fællesskabernes rolle er i den store omstilling.
2. Bud på en fælles vision.
3. Sunde relationer og radikalt samarbejde.

Fællesskabernes rolle i den store omstilling

På en permakultur festival i 2023 faciliterede jeg workshoppen et fællesskab af fællesskaber. Her gav jeg et bud på, hvad fællesskabernes og bevægelsens rolle er i den store omstilling. Som jeg ser det er det fællesskabernes opgave at skabe rammer for 1) det gode liv, 2) folkelig innovation og 3) en politisk ja-bevægelse.

Det gode liv

• Skabe attraktive billeder af bæredygtige livsformer. Billeder der vækker håbet og lysten til at omstille sit liv og lokalsamfund.
• Høj Livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling (essensen af økosamfund), samt økosamfundenes lev-og-lær pædagogik, er et af de attraktive billeder.

Folkelig innovation 

• Regenerative løsninger der genopbygger de sociale og naturlige systemer.
• Nye organisationsformer
  • Kooperativ og demokratisk organisering, sociokrati, finansiel permakultur m.m.
  • Samarbejde, fællesskab og magt-med som alternativ til konkurrence, individualisering og magt-over
• Udvikle kommercielle modeller der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund. F.eks. udvikling af grønne markedspladser.

Politisk JA-bevægelse

• Opbygge en folkelig bevægelse, der insisterer på at leve omstillingens gode liv. Og som samtidig er i stand til at skabe de nødvendige systemforandringer
• Sætte dagsorden på Christiansborg
  • Livsstilsforandringer som Klimastrategi 
  • Grøn folkeoplysning, demokratisk fornyelse og grønne eksperimentalzoner
• Andre gode ideer

Et bud på en fælles vision

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne. Vi skal tænke mere i behov og mindre i politik. Lave eksperimenter og bringe vores visioner, erfaringer og ressourcer i spil på nye måder.  

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne

Hvordan? Det er et stort og svært spørgsmål. Samtale fremmer forståelsen. Skal vi starte med at formulere en fælles vision? Her er mit bud på en vision, formuleret ud fra vision, mission og mål:

VISION: Økonomiske, regenerative og læringsmæssige samspil på tværs af fællesskaber og lokalsamfund

MISSION: En søgebevægelse hvor vi igangsætter fremtidseksperimenter og arbejder med den fælles billeddannelse.

MÅL

• Starte samtaler om fællesskabernes og bevægelsens rolle i den store omstilling
• Skabe billeder af en omstillet fremtid, der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund.
• Igangsætte initiativer og eksperimenter. To ideer er oplagte:
  • En grøn paraplyorganisation med foreninger der repræsenterer enkeltpersoner og fællesskaber, hvor alle lever en form for grønt hverdagsliv: Permakultur, Praktisk Økologi, Økologisk Byggeri, Økosamfund m.fl.  
    Foreningerne er fælles om forenings- og projektoradministration og driver en platform der giver bevægelsen en samfundsmæssig stemme.
  • En grøn markedsplads, der består af en digital handelsplatform og en flytbar markedsplads, der understøtter udviklingen af lokale grønne markeder.
• Kortlægge fællesskabernes/organisationernes behov og ressourcer i forhold til det fælles projekt.
• Praktisere radikalt samarbejde (se herunder)
• Skabe institutionelle og økonomiske strukturer der understøtter lokal regenerativ udvikling.

Sunde relationer

Blev jeg klogere på min drøm om et fællesskab af fællesskaber, efter sommerens workshop på permakultur festivalen ? Nej, ideen var for abstrakt for dem der deltog. Kender jeg det næste skridt? Nej, men jeg tror at det forudsætter sunde samarbejdsrelationer og radikalt samarbejde.

En erfaring fra økosamfundsbevægelsen er, at sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi bor og lever sammen. Intet fællesskab er brudt sammen pga. mangel på solceller eller komposttoiletter. Men mange er gået i småstykker på grund af manglede tillid.

Sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi skal bo og leve sammen

Tænk på hvad der skete i Alternativet, da partiet imploderede i 2020. Det var mistillid og samarbejdsvanskeligheder, ikke politiske uenigheder, der skabte splittelsen.

Det samme skete i et samarbejde i årene 2014-2018 på tværs af grønne foreninger. En formand kørte solo og evnede ikke at indgå i et lyttende samarbejde med de andre foreninger, hvorfor samarbejdet faldt fra hinanden.

For at undgå at havne i en situation, hvor det er mistillid og samarbejdsvanskeligheder, frem for det politiske og visionære der skaber rammerne for arbejdet, har vi brug for at udvikle nye konflikthåndterende samarbejdsformer. Radikalt samarbejde siger lidt om hvad det går ud på.

Radikalt samarbejde

“Ingen kan gøre det alene. Mange prædiker radikalt samarbejde, men meget få er opsat på at skabe de afgørende win-win-win partnerskaber. Udfordringen er at skabe et ligeværdigt og retfærdigt samarbejde.
Organisationer og tænkere tilslutter sig ideen om regenerativ forretning, men få er åbne for ægte samarbejde. Mange sætter deres personlige interesser først, hvilket reducerer chancerne for at skabe effektfulde partnerskaber. Med hjælp af en metafor fra naturen, ser vi hajer strejfer rundt og overtager viden og ekspertise fra engagerede individers og gruppers hårde arbejde. Der er brug for et reelt skift i den måde vi samarbejder på. I måden vi opbygger samarbejde mellem organisationer og praktikere, for i fællesskab at fremme det regenerative felt. Vi har brug for, at praktikere går foran med et godt eksempel, ved at implementere den vision de prædiker“

Citat og illustration: Positive and the Regenerative business space: learnings and perspectives.

Mange hilsner
Ditlev Nissen,

Facilitator, underviser og Certificeret Gaia Education Trainer. Aktiv i Landsforeningen for Økosamfund siden 1996.

Indlægget Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det var det centrale budskab, da Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund talte ved Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården på Christiansborg den 26. oktober 2023.

I videoen fortæller Ditlev om

• Nye livsformer med afsæt i økosamfundsbevægelsens erfaringer
• Hvad bidrager økosamfund med i forhold til den store omstilling
• Top-down og bottom-up initiativer der kan bidrage til en opskalering af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling.

FOREDRAG: Fællesskab er en nøgle til høj livstilfredshed og lav miljøbelastning.

Økosamfunds bidrag til den store omstilling

Forskning i økosamfund viser, at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år. Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater.

Det andet bidrag er økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik, der er udviklet på tværs af økosamfund over hele jorden. Bæredygtighedshjulet giver en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, samt en masse designværktøjer. Lev-og-lær pædagogikken, der har lokalsamfundet og de biokulturelle forhold som læringsrum, danne rammen for læringsrejser, hvor der både arbejdes med den indre og den ydre omstilling.

Mange deltagere omtaler den type af læring som en livsforandrende oplevelse. Alle artiklerne herunder fortæller om de resultater og potentialer der ligger i økosamfundenes erfaringer.

Danmark kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler der uddyber budskabet om Livsstilsforandringer som Klimastrategi:

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, POV International, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information, september 2022
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, Levende Lokalsamfund, december 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund, Levende Lokalsamfund, oktober 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – om grøn folkeoplysning om demokratisk fornyelse, kultur & fritid nr 3, 2018
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, Nyt Fokus #4, september 2015.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg eller workshop om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Bryd vaner og skab håb blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Forklaringen er fællesskab, som i denne sammenhæng består af to dele:

• En fysisk infrastruktur; fx energiløsninger, biologisk spildevandsrensning, fællesspisning, deleøkonomi, lokale fødevarer med mere
• En social infrastruktur, hvor man i fællesskab forvalter og udvikler den fysiske infrastruktur. 

Workshop på Folkemødet

Alternativet var vært for en workshop om livsstilsforandringer som klimastrategi, på Folkemødet på Bornholm i 2023. Workshoppen undersøgte følgende spørgsmål:

1. Hvad kan borgere og lokalsamfund lære af miljøfællesskabenes erfaringer? 
2. Hvordan fremmer vi en omstillings- og læringskultur, der skruer op for samarbejde, fællesskab og magt-med og ned for konkurrence, individualisering og magt-med?
3. Hvordan kan grøn folkeoplysning og demokratisk fornyelse blive en drivkraft i “livsstilsforandringer som klimastrategi”, så omstillingen af vores liv og lokalsamfund bidrager med løsninger til både klima-, biodiversitets-, livskvalitets- og demokratikrisen?

Video og billeder fra workshoppen

56 minutters flot redigeret optagelse. Tak til Carsten Budde for det store arbejde.

Vil du vide mere om Livsstilsforandringer som Klimastrategi? Se artiklerne på Omstillingen er i krise – alle på tage ansvar, der kommer godt rundt om emnet Livsstilsforandringer som Klimastrategi.

Afhold workshoppen i din forening eller lokalsamfund

Vil du høre mere? Ring eller skriv til Ditlev Nissen: 30484921 eller benyt kontaktformularen.

Indlægget Livsstilsforandringer som Klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.