De nære og lokale skift er berigende. De globale kalder på handling. Jeg drømmer om handling baseret på design, frem for på katastrofe. Derfor får I mit bud på et action by design and collaboration, essensen af det jeg har lært i konfliktløsningens og økosamfundenes univers. På den korte banen skal det bidrage til omstillingen af vores liv og lokalsamfund. På den lange bane kan det forhåbentlig bidrage til den store omstilling. Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen.

God læselyst.

Gode forandringer i det nære og lokale

På det nære plan har Anita og jeg energirenoveret vores hus. To brændeovne er erstattet med varmepumpe og gulvvarme. Det er luksus at stå op, og komme hjem til et varmt hus! Renoveringen var foranlediget af et design – et partnerskabsprogram mellem Christiania og Københavns Kommune. 

Lokalt har jeg skiftet fra at være selvstændig i Levende Lokalsamfund, til ansat projektkoordinator på Herfra og Videre. Der skal jeg være med til at udvikle det helhedsorienterede og lokalt forankrede social- og sundhedsarbejde på i Christiania. 

Skiftet betyder, at jeg ændrer Levende Lokalsamfunds design. I de kommende år kommer der ingen regelmæssige nyhedsbreve og jeg skruer ned for mine skriverier om det sociale og demokratiske praksisfelt. Til gengæld fortsætter jeg med at facilitere udviklingsprocesser inden for fællesskabsopbygning, møde- og beslutningsprocesser samt konflikthåndtering i ikke-hierarkiske organisationer og fællesskaber.

Verden er vendt på hovedet 

Globalt har verden slået en kæmpe kolbøtte. FN’s Verdensmål i 2015 og Klimavalget i 2019 er skiftet ud med krige i Ukraine og Palæstina, klima-glemsel på Christiansborg og USA er gået fra tæt allieret til at være fjendtlig ven. 

I min vildeste fantasi har jeg ikke troet, at vores demokratiske dannelse ville føre os i den retning. Den dannelse jeg har fået, fortæller mig, at vi skal gå ad fredens og bæredygtighedens vej. 

Det vestlige demokrati er en fejlslagen styreform

Når jeg ser hvordan de vestlige demokratier håndterede to afgørende momenter i slutningen af det 20. århundrede, må jeg konkludere, at den vestlige verden ikke er styret af fornuft og gensidig respekt og forståelse. Vi er styret af grådighed og utroværdige demokratiske værdier.

Det første moment var den overlegne situation, den vestlige samfundsmodel havde efter kommunismens sammenbrud og Murens fald i 1989. Krigen i Ukraine, og truslen mod freden i Europa, viser hvor umådeligt dårligt vesten spillede sine kort. 

Det andet moment er den massive viden om klima og miljø, der er kommet fra FN, og vores eget miljøministerium, siden 1972. På trods af den store viden og de mange møder, har verden kurs mod øget temperaturstigninger. Helligrøven Danmark er blandt verdens store klima- og miljøsyndere.

Havde Danmark og Vesten brugt sin visdom og rigdom til at være en troværdig demokratisk og bæredygtig rollemodel, var andre lande fulgt med i den retning. Som konsekvens af Vestens elendige lederskab, har verden kurs mod Ragnarok.

Selv om at Danmark er et vidunderligt land, så ser jeg det vestlige repræsentative demokrati som en fejlslagen styreform. Demokratiet er mere optaget af at facilitere økonomisk vækst og øget forbrug frem for at tjene folket. Vores samfund er dikteret af økonomi og kommercielle interesser, frem for af fornuft og menneskelighed. Donald Trump, og de mange krige Danmark er og har været involveret i, er manifestationer på det værdiskred og de katastrofer vi står midt i. 

Tiden kalder på demokratisk fornyelse

Et vigtigt bidrag til løsningen af de komplekse problemer, er en fornyelse af vores demokrati. Civilsamfundet skal i øjenhøjde med stat og marked, så vi får tre ligeværdige aktører i udviklingen af vores samfund. Vi skal udvikle et politisk system, der lytter mere til civilsamfundets stemmer og mindre til pengeverdenens destruktive forbrugskultur. 

I et grønt hverdagsperspektiv er demokratisk fornyelse og livsstilsforandringer som klimastrategi to sider af samme sag. Livsstilsforandringer som klimastrategi handler om grøn folkeoplysning, bæredygtige eksperimentalzoner og om de borgere og lokalsamfund, der har lyst og er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Strategien skal bidrage til udvikling af attraktive og bæredygtige livsformer, der giver mennesker oplevelser af det gode liv, mens de omstiller deres liv og lokalsamfund.

Grønne praksisfællesskaber skal skabe grønne økosystemer 

Skal livsstilsforandringer som klimastrategi blive til virkelighed, skal de grønne hverdags-praktikere udvikle de regenerative praksisser som økosamfund, permakultur, konfliktløsning, kooperativer, regenerative landbrug, energifællesskaber, demokratiske virksomheder, spirituelle miljøer og mange andre har udviklet de sidst 50 år. 

Det, der sker i disse fællesskaber, har mange ligheder med det Uffe Elbæk skriver i Tvivl, håb og handling, Pelle Dragsted i Nordisk Socialisme og Den Grønne Ungdomsbevægelse i Retfærdig Naturbevarelse. 

Samhørigheden mellem forskellige typer af fællesskaber, kan vi bruge til at etablere økosystemer, hvor mennesker, fællesskaber og lokalsamfund udveksler med hinanden socialt, kulturelt og økonomisk. Formålet med de nye økosystemer er at tilfredsstille menneskelige behov, samtidig med at vi regenerer de levende kapitaler; sociale, demokratiske, kulturelle og naturens kapital.

Ringe i vandet

Design af nye regenerative økosystemer er ikke en nem opgave. Men det er en mulig opgave, hvis de grønne praktikere samarbejder med hinanden. Jeg kalder designet “ringe i vandet”.

Den første ring kunne være Landsforeningen for Økosamfund (hvor jeg har mine rødder). Artiklen Livsstilsforandringer som klimastrategi (udgivet i antologien Klimapåmindelser, efteråret 2025), fortæller om det økosamfund bidrager med i den store omstilling. 

Den næste ring kunne være at gøre paraplyorganisationen De Grønne Venner (Permakultur Danmark, Økologisk Byggeri, Praktisk Økologi, Bofællesskab.dk og økosamfund) til virkelighed.

Tredje ring kommer ved, at De Grønne Venner inviterer 50-100 grønne foreninger, projekter og virksomheder til et Art of Hosting seminar, der handler om at igangsætte en fælles visions- og designproces. 

Initiativet til den tredje ring kunne også komme fra andre grønne praktikere. Artiklen Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision. Præsentationerne Let’s Go Local og Fra drøm til handling – Fællesskaber, der skaber livsglæde og omstilling uddyber tankerne om en fælles grøn designproces. 

Hvor er mit fællesskab i denne vision?

Som fristad, grøn bydel, turistattraktion og meget andet, kan Christiania blive en stærk medspiller i ovenstående vision. Men visionen er langt fra Christianias virkelighed. Vi står i en cirkel, hvor alt for mange står med ryggen eller siden til det fælles centrum, hvorfor de ikke ser de potentialer vi har som fællesskab. I Christiania har vi, ligesom mange grønne foreninger, brug for at se på hinanden, vores drømme og samarbejdsformer med nye øjne. Gør vi ikke det, kan det nemt ende med, at vi normaliserer Christiania. 

Vi skal energirenovere vores fællesskaber

Hvis en regenerativ vision a la ovenstående skal blive til virkelighed, skal Christiania, Landsforeningen for Økosamfund, De Grønne Venner og andre grønne praktikere gennemføre en energirenovering, a la den Anita og jeg har været igennem. 

Vi tænkte, designede og udførte. Der var ting vi overså og opgaver der tog længere tid end forventet. Vi fik hjælp fra naboer, håndværkere og selvforvaltningen. Vi havde nogle fantastiske kaffe- og frokostpauser. Det var ukomfortabelt og trættende at bo på en byggeplads i fem måneder. Prisen blev 30 % dyrere end forventet. 

Det har været en krævende, men god proces. Vi er glade for og stolte over resultatet. Vores hjem har fået et gevaldigt løft. Vi har fået mere komfort og stoppet partikelforureningen fra to brændeovne. Vi nyder varmen og energibesparelsen – mens vi kigger på alle de småopgaver, der mangler før vi er helt i mål med renoveringen. 

Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen

Hvis vi som fællesskaber og bevægelse energirenoverer, med det formål at udvikle en fælles regenerativ vision, vil vi løfte både fællesskaber og fællesskabsbevægelsen til et nyt niveau.

• Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og regenerative liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
• Det vil bidrage til genopbygning af de sociale, kulturelle, demokratiske og naturlige kapitaler.
• Flere ringe i vandet vil få omstillingen til at blomstre.

Verden kalder på nye skridt i retning af det regenerative samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Kampen mod atomkraft, vindmølleeventyret, økologisuccesen og at Danmark er det land i verden der har flest økosamfund i forhold til vores størrelse, hviler på et engagement og en innovation der har rødder blandt civilsamfundets ildsjæle, erhvervslivets grønne pionerer og fremsynet politikere.

Vi har gjort det før. Vi kan gøre det igen. 

Godt nytår!

Ditlev Nissen

Facilitator og underviser i Levende Lokalsamfund, certificeret træner i Gaia Education.

Indlægget Handling baseret på design og samarbejde blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vi står midt i en klima- og biodiversitetskatastrofe hvor din og min livsform er en afgørende del af problemet. Vi kan alle blive en del af løsningen, ved at ændre vores måde at leve på. Opgaven her og nu er at vise, at det bæredygtige liv er mere attraktivt end det liv forbrugersamfundet byder os.

Artiklen er Ditlev Nissens bidrag til antologien Klimapåmindelser, der udkom i oktober 2025.

Forskning fra projektet COMPASS (Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, Københavns Universitet 2020) viser, at økosamfund i Danmark kombinerer høj livskvalitet med et lavt CO2-aftryk. Faktisk har husholdninger i økosamfund et CO2-aftryk på 8,4 ton om året – 32% lavere end gennemsnittet. Samtidig viser forskerne, at beboerne i økosamfund har en højere livstilfredshed end de mest forbrugende danskere, der har et CO2-aftryk på hele 22,6 ton om året.

De bemærkelsesværdige resultaterne bekræftes af ny forskning

Forskningsprojektet SAMSKAB siger det nu tydeligt: Folk, der engagerer sig i grønne fællesskaber – som økosamfund, grønne nabofællesskaber og bofællesskaber – har 24–44% lavere CO₂-aftryk end gennemsnitsdanskeren. Men det stopper ikke der. Vi er også mere tilfredse med livet. Og alle os i økosamfund er nogle af dem, der scorer højest på tilfredshed og lavest på udledninger!

Mindre forbrug. Mere mening. Mere fællesskab. Det virker, når vi gør det sammen. Læs rapporten her. Læs Jørgen Steen Nielsens artikel i Information her.

Landsforeningen for Økosamfunds hjemmeside, 27. november 2025

Win-win-win

Disse resultater giver håb. Hvis vi kan opnå højere livstilfredshed, samtidig med at vi reducerer vores miljøbelastning, står vi over for en win-win-win situation: Borgere og lokalsamfund vinder, klimaet og naturen vinder – og Danmark kan positionere sig som et kreativt pionerland baseret på bæredygtige bo- og livsformer.

Læringen fra økosamfund kan bidrage til en udviklingsstrategi, der ser ind i den virkelighed, vi har foran os, og som har direkte kurs mod et forestående klimakollaps. Daniel Christian Wahl, forfatter til bogen Design af regenerative kulturer, peger med nedenstående spørgsmål på de udfordringer, som vi skal medtænke i en omfattende omstilling af vores livsform.

Hvordan holder vi hjulene i gang, hvordan undgår vi revolution og uro, hvordan holder vi børnene i skole og folk i arbejde, samtidig med at vi gennemfører en grundlæggende transformation af den menneskelig tilværelse på jorden – inden ’business as usual’ fører til løbske klimaforandringer, en drastisk udpint biosfære og vores arts alt for tidlige undergang?

Daniel Wahl, Design af regenerative kulturer

Hvad er et økosamfund?

Et økosamfund er et bæredygtigt boligområde, hvor bosætning, arbejde, fritid og kultur bringes tættere sammen. Det handler om tre ting:

1. Leve det gode liv samtidig med at vi omstiller vores liv og lokalsamfund.
2. Genopbygge naturen og bremse klima- og miljøforandringer.
3. Skabe modstandskraft overfor fremtidens udfordringer.

Mangfoldighed af økosamfund

Alle økosamfund er unikke med deres helt særlige karakter og værdier. Overordnet kan de inddeles i tre typer af økosamfund:

Traditionelle økolandsbyer: Her køber beboerne jorden sammen, designer lokalplanen, etablerer infrastrukturen, og deres huse er selv- eller medbyg. Dyssekilde, Hallingelille, Friland, Fri og Fro, Himmerlandsbyen og Hvidekilde er eksempler på selvgroede fællesskaber. Den Selvforsynende Landsby, hvor lavteknologiske løsninger og permakultur er i fokus, har det laveste CO2-aftryk i Danmark, på 4,2 ton om året.

Mainstream øko-bofællesskaber: Disse opstår i samarbejde med boligselskaber eller en developer. Munksøgård, Sjællands Muld og Fridlev er eksempler på dette. Permatopia er med sine 90 nybyggede rækkehuse og højteknologiske løsninger et eksempel på et erhvervsinitieret fællesskab. De ser sig selv som et bo- og arbejdsfællesskab, et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende fødevaresystem og har en fællesvision om en meningsfuld hverdag, hvor beboerne samskaber et bæredygtigt liv og en regenerativ omstilling. Husholdninger i Permatopia har et CO2-aftryk på 6 ton om året.

Pionersamfund: Fællesskaber, der startede med at eksperimentere med alternative bo- og livsformer, mange år før vi talte om økosamfund. For eksempel fristaden Christiania med deres anarkistiske og kreative frihedsidealer og storkollektivet Svanholm med økologiske fødevarer og skrappe økonomiske terminer. Samt bofællesskabet Toustrup Mark, der blev startede ud fra ønsker om nærhed til basale livsfornødenheder, fællesskab om arbejde og varsomhed overfor naturen.

Mangfoldighed af livsformer

På Friland eksperimenterer beboerne med at indrette hverdagen med vægt på bæredygtighed, gældfrihed og selvstændigt erhverv. I Hertha Levefællesskab bor voksne udviklingshæmmede og “almindelige” familier, pensionerede og enlige i et tæt og givende naboskab. De kalder det omvendt integration. I Andelssamfundet Hjortshøj har de en socialøkonomisk fond, der driver et bageri, butikker og et bosted for mennesker med særlige behov.

Mange økosamfund udbyder kurser i blandt andet permakultur, økologisk byggeri, fællesskabsopbygning samt møde- og beslutningsprocesser. Avnø Oasis og Grobund har startet højskoler, der udbyder en vifte af kurser i regenerativ levevis.

De fleste økosamfund håndterer deres sorte og grå spildevand ved hjælp af biologiske spildevandsløsninger. Desuden bidrager økosamfund med løsninger på sociale problemer som ensomhed, stress og affolkning af landsbyer.

Lokal udvikling

Torup, årets landsby i 2019, er vært for det ældste og yngste økosamfund i Danmark. Dyssekilde, etableret i 1989, huser i dag 195 beboere i 90 boliger, 28 virksomheder, en festival, et erhvervshus og en lokal udviklingsfond. Beboerne har været med til at starte en børnehave og en skole. I den anden ende af Torup er Hvidkilde, en bæredygtig bydel for 150 voksne og børn, under etablering. Visionen er at skabe en klimarigtig og socialt bæredygtig fuldskalamodel for nye bosætninger i landdistrikter. Et tredje sted i Torup, Vænget, er man i gang med at bygge et grønt andelsboligfællesskab med 18 boliger.

Det, der sker i Torup, bekræfter det, landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, sagde til Danmarks Radio allerede i 2014: ”Økolandsbyer et det bedste middel mod landsbydød”.

Værdifulde eksperimenter

Alle økosamfund er vidt forskellige − og alligevel fælles om et opgør med den traditionelle livsform og med mangfoldige forsøg på at realisere de ultimative drømme. Deres eksperimenter bidrager med erfaringer, der er utroligt værdifulde for en videreudvikling frem mod et indholdsrigt, bæredygtigt samfund. Deres engagement er med til at skabe nye værdibegreber og giver inspiration til, hvordan vi kan indrette os i en klima- og miljøudfordret verden.

Fællesskab er nøglen til succes

Forskningen bag COMPASS viser, at fællesskab er afgørende for både høj livstilfredshed og lav miljøbelastning. Det er kombinationen af den sociale infrastruktur (identitet, samskabelse og vidensdeling) og den fysiske infrastruktur (grønt byggeri, vedvarende energi, lokale fødevarer og deleøkonomi), der skaber et ressourcebegrænsende forbrugsmønster.

Samskabende fællesskaber

Kollektiv læring, personlig udvikling, og fællesskabsbaserede dialogprocesser er smøremidler, der gør fællesskaber stærkere – både for den enkelte og for fællesskabet som helhed. Modet til at tage de svære samtaler og lære af de fejl, der opstår undervejs, er med til at forvandle det besværlige til noget berigende. Konflikter og lange møde- og beslutningsprocesser hører til i den besværlige ende.

Udfordringen kommer, når fællesskabet eller den enkelte er under pres. Så er der en tendens til, at vi træder tilbage til det, vi er socialiseret til: Konkurrence, individualisering og magt-over (at gøre som alfahannen påbyder). Derfor er individuelle og kollektive læreprocesser en vigtig faktor i etableringen af en kultur, der bygger på fællesskab, samarbejde og magt-med.

Den mangfoldighed, man finder i økosamfundene, minder om den mangfoldighed, der findes i traditionelle boligområder. Folk går på arbejde, uddanner sig, rejser, får børn og stræber efter det gode liv. En afgørende forskel ligger i, at traditionelle boligområder er orienteret mod individuelle ambitioner og individuel behovstilfredsstillelse, mens økosamfund også er orienteret mod samskabende og lærende udviklingsprocesser, der skaber fundament for vitale fællesskaber og et nærværende lokalt demokrati.

Danmark er et foregangsland

Kontakten mellem økosamfundene samt opsamling og formidling af de erfaringer, der bliver gjort, varetages af Landsforeningen for Økosamfund, der blev dannet i 1993 som det første nationale økosamfundsnetværk i verden.

Danmark har en særlig rolle som eksperimentarium for bæredygtige bo- og livsformer, da vi er det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til vores geografiske størrelse. Og fordi en relativ stor del af befolkningen har valgt at bo i bofællesskaber.

En global vision

Global Ecovillage Network er en verdensomspændende sammenslutning af økosamfund, stiftet i 1995. Netværkets vision er en verden af kompetente og ansvarsbevidste borgere og lokalsamfund, der designer og implementerer deres egne veje til en bæredygtig fremtid. Netværkets mission er at innovere, katalysere og udvikle et globalt partnerskab med økolandsbyer og alle dem, der er dedikeret til at omstille til regenerative livsformer

Gaia Education er den globale økosamfundsbevægelses uddannelsesben, som tilbyder holistiske uddannelsesforløb i etablering af bæredygtige og regenerative lokalsamfund. Grundlaget er principperne om omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne.

Tre enkle politiske tiltag

For at støtte udviklingen af bæredygtige lokalsamfund bør beslutningstagere i Danmark overveje følgende:

Grøn folkeoplysning: Vedvarende læring er en afgørende faktor i en omstilling, der sigter efter høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Grøn folkeoplysning ses her som et tilbud til de borgere og lokalsamfund, der er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Ideen er at stille læring til rådighed, så beboerne kan udvikle de potentialer som stedet, naturen og kulturen byder på, med henblik på at bidrage til den folkelige innovation, der er drivkraften i denne form for omstilling.

Bæredygtige eksperimentalzoner: Skabelse af zoner fri for lovgivningsmæssige og socioøkonomiske barrierer, som kan fremme innovation inden for bæredygtige boformer.

Forskning: Etablering af tværfaglige forskningsprojekter der undersøger virkemidler og barrierer i etablering og udvikling af bæredygtige bo- og livsformer. Tiden kalder på store forskningsprojekter, der indsamler viden om økosamfund i ind- og udland, med henblik på at udvikle en national strategi for bæredygtige livsformer.

Et nationalt potentiale

Danmark har potentialet til at gøre bæredygtige bo- og livsformer til et synligt kendetegn i vores nationale kultur – ligesom vi har gjort det med vindmøller og økologiske fødevarer.

Økosamfund viser en vej mod en fremtid med høj livskvalitet, lav miljøbelastning og stærke lokalsamfund – alt sammen noget, vi som en rig nation med grundfæstede demokratiske værdier og et højt uddannelsesniveau kan videreudvikle. Vi kan som et af de meget få lande i verden gå foran og vise, hvordan et velfærdssamfund kan forandres, så der værnes om velfærden, samtidig med at samfundet imødegår de kolossale udfordringer verden står overfor.

En ting er sikkert: Hvis bæredygtighed skal tilvælges, må vi som grøn social bevægelse – og som samfund − levere noget, der giver større livskvalitet, end den danskerne kan få gennem øget forbrug.

Hver torsdag kl. 8.30 er der en ny Klimapåmindelse i Rigsdagsgården på Christiansborg. Antologien Klimapåmindelser, kan købes her.

Ditlev Nissen driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han i 28 år har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og grønne fællesskaber. Han er certificeret træner i Gaia Education og aktiv i Landsforeningen for Økosamfund.

Indlægget Livsstilsforandringer som klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Indledende samtaler i par

Efter velkomsten får deltagerne ordet i de første samtaler, hvor de taler sammen to-og-to

• Hvem er du?
• Hvad er du optaget af og hvad længes du efter i forhold til mødets tema?
• Hvad vil du gerne have ud af mødet?

3-5 korte oplæg

Hvad er det for spørgsmål mødet skal tale om? Det er arrangørernes opgave at stille spørgsmål, som deltagerne finder betydningsfulde.

Ved De Grønne Venners (DGV) årsmøde (hvor billederne er fra), havde de fem foreninger der står bag DGV, hver fem minutter til at besvare tre spørgsmål:

• Hvad er foreningens hovedprojekt i det kommende år? 
• Hvad vil foreningen med samarbejdet i DGV i de kommende år?
• Samarbejdet lokalt på tværs af medlemmer – hvad kan vi der?

Følelsen af demokrati

Lyt til din krop – hvad fortæller den dig? Hvordan reagere din krop på oplæggene? Hvilke følelser vækker oplæggene i dig?

På årsmødet stod Bjarne Andersen, der bor i det økologiske bofællesskab Munksøgård, for fællessange og den kropslige fordøjelse af mødets oplæg. Øvelserne var inspirerede af bogen Følelsen af Demokrati.

Samtaler med afsæt i mødets oplæg

De næste 30-45 minutter lytter deltagerne til hinanden i grupper på 4-5 personer. Spørgsmålene kunne være følgende:

• Hvad tænker du, når du hører disse oplæg?
• Hvad glæder dig og hvad bekymrer dig?
• Opsamling efter 20-25 minutter: Hvad er I fælles om? Kom med nogle udsagn eller anbefalinger der kan berige foreningernes videre arbejde.

Det er oplagt at servere kaffe/te og kage til denne del af samtalemødet.

Søg det fælles

Mødet afsluttes i grupper med 3 personer, hvor deltagerne deler indtryk og sætter ord på dét de oplever mødet er fælles om:  

• Hvad har gjort indtryk fra de samtaler du har deltaget i?
• Hvad høre I at mødet er fælles om?
• Kom med nogle udsagn eller anbefalinger der afspejler det mødet er fælles om.

Til slut deles nogle af mødets udsagn og anbefalinger i plenum. Det udarbejdes en dokumentation af arbejdet, som kan indgå i det videre arbejde.

Tak for i aften

Arrangørerne fortæller om de(t) næste skridt i den videre samskabelse. Og inviterer til mødets sidste evaluerende samtale der foregår to og to:

• Hvad går jeg hjem med?
• Hvad virkede godt? Hvad kan forbedres?

Til slut et kort plenum hvor 5-8 deltagere fortæller hvad de går hjem med, hvad der virkede godt og hvad der kan forbedres.

Billederne er taget på De Grønne Venners årsmøde af Hanna Leinum og Ditlev Nissen.

Kontakt Ditlev Nissen hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.

Ring på 30 48 49 21 eller skriv via kontaktformularen

Indlægget Samtaler om fremtiden blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Ditlev faciliterede en skøn og berigende udviklingsdag for vores bofællesskab. Vi oplevede en masse glade og nysgerrige beboere, der nød at deltage i dagens forskellige spørgsmål, samtaler og oplæg. Det var enormt betryggende at have et menneske på besøg, som har så stor viden om- og erfaring med bofællesskaber. I løbet af dagen blev vi introduceret til forskellige dialog-værktøjer og fik inspiration til en ny slags mødekultur. Generelt har vi en oplevelse af, at vi har fået utroligt meget for pengene.

Emma, Britta, Karen-Ingrid og Ida, Bofællesskabet Kæphøj.

Ditlev er god til at fremme dialog og kommunikation. Han er god til at stille ind på de enkelte personer og gruppen som helhed. Han er klædt godt på til sine opgaver, og er desuden meget behagelig og tydelig. Det er en god investering for vores bofællesskab at blive introduceret til de sociokratiske redskaber og principper. Ditlev gør et enormt vigtigt arbejde! Vi har brug for at vi genlærer hvordan vi er i fællesskab med hinanden.

Tre dage med konflikthåndtering og sociokrati, Bofællesskab X, 2024

Konstruktiv Konflikthåndtering – kursus i København den 11.-12. januar 2025

”Tak for en super dag, hvor bofællesskabet for første gang kunne tale sammen om vigtige emner i et vel faciliteret rum. Tak for kyndig assistance!”

Estrid, Stine og Jens, Bofællesskabet Y, oktober 2023

”Kæmpe succes og optur efter en god kursusdag. Vi har på alle måder fået et kærligt spark i retning af at blive en sociokratisk organiseret forening. Efterfølgende begejstres vi over, hvor effektivt det er, når vi følger principperne om mandater og roller. Især på vores fællesmøder, hvor emner ikke behøves at blive drøftet til hudløshed, hvis vi følger de enkle regler for samtykke.”

Else Nissen Tiny Varigheden på Køge Fælles Jord, august 2023

Livsbekræftende at arbejde for fællesskaber

Det er livsbekræftende når fællesskaber beder om hjælp, til at arbejde med deres mål, værdier og udfordringer. Tak for at I inviterer mig ind i jeres fællesskaber og sammen med jer skaber et rum og en dagsorden, hvor fællesskabet får inspiration og taler sammen om det der optager fællesskabet. Det er dybt meningsfuldt!

Referencer fra andre kunder og samarbejdspartnere kan ses her.

Tag kontakt, hvis du vil høre hvordan jeg arbejder, have et tilbud eller noget helt tredje.

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Stor viden om bofællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det var det centrale budskab, da Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund talte ved Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården på Christiansborg den 26. oktober 2023.

I videoen fortæller Ditlev om

• Nye livsformer med afsæt i økosamfundsbevægelsens erfaringer
• Hvad bidrager økosamfund med i forhold til den store omstilling
• Top-down og bottom-up initiativer der kan bidrage til en opskalering af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling.

FOREDRAG: Fællesskab er en nøgle til høj livstilfredshed og lav miljøbelastning.

Økosamfunds bidrag til den store omstilling

Forskning i økosamfund viser, at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år. Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater.

Det andet bidrag er økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik, der er udviklet på tværs af økosamfund over hele jorden. Bæredygtighedshjulet giver en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, samt en masse designværktøjer. Lev-og-lær pædagogikken, der har lokalsamfundet og de biokulturelle forhold som læringsrum, danne rammen for læringsrejser, hvor der både arbejdes med den indre og den ydre omstilling.

Mange deltagere omtaler den type af læring som en livsforandrende oplevelse. Alle artiklerne herunder fortæller om de resultater og potentialer der ligger i økosamfundenes erfaringer.

Danmark kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler der uddyber budskabet om Livsstilsforandringer som Klimastrategi:

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, POV International, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information, september 2022
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, Levende Lokalsamfund, december 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund, Levende Lokalsamfund, oktober 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – om grøn folkeoplysning om demokratisk fornyelse, kultur & fritid nr 3, 2018
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, Nyt Fokus #4, september 2015.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg eller workshop om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Bryd vaner og skab håb blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

“I stedet for at ligge under for billedet konstrueret af økonomer og flittigt kolporteret af medier og indprentet af reklamer af mennesket som et egennyttigt, selvcentreret, materialistisk væsen med hang til konkurrence og konflikt, må vi søge de fællesskaber og samtaler, der bekræfter os i, at vi af natur grundlæggende er empatiske, tillidsfulde, ansvarsfulde og orienteret mod samarbejde.

Den opgave er bestemt ikke mindre end den tekniske del af omstillingen, og den kræver mindst lige så meget politisk deltagelse og visionskraft som opgaven med at få indført en klimaskat på landbruget, bygget vindmøller og energieffektiviseret.”

Leder i Information, 3. marts 2023.

Økosamfundsbevægelsens praksis og visionskraft

Forskning viser at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år.

Lokalsamfund kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler samt en opfordring til omsorgsfuld ballade. De giver et bud på hvordan økosamfundenes erfaringer kan bringes ud i det ganske land

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, september 2022
• Næste skridt i forskning i økosamfund, oktober 2020
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, december 2020
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, 2014
• Borgerdag – en månedlig omsorgsdag for en bæredygtig verden, 2017.

Indlægget Omstillingen er i krise – alle må tage ansvar blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Sociokrati er en organisationsmodel, der er velegnet til at organisere og lede ikke-hierarkiske organisationer. Fællesskaber og virksomheder der benytter, eller inspireres af, sociokrati, gør det fordi de oplever, at deres møde-, beslutnings- og/eller organisationsprocesser ikke fungerer godt nok.

Flere søger væk fra flertals- og konsensusdemokrati, fordi de to beslutningsformer ofte er til fordel for de veltalende og højtråbende. Konsekvensen er at for få medlemmer bliver hørt og for få er med til at føre beslutningerne ud i livet. I flertalsbeslutninger kan 51 % træffe beslutninger, der ikke tilgodeser de 49 %. Afstemning kan opleves som en effektiv beslutningsmetode, men uden gensidige respekt og forståelse, kan det udvikle sig til flertalsdiktatur. Konsensusdemokrati er som udgangspunkt mere inkluderende, da metoden fordrer at man taler sig til rette. Dog kan beslutningsprocesserne bliver lange og træge. Hvis vetoretten er stærkere end evnen til at bøje sig mod hinanden, kan konsensusdemokrati ende i en form for mindretalstyranni. 

Formål og værdier leder organisationen

Sociokrati bygger på tre principper: Kredsorganisering, beslutning ved samtykke og feedback loops. Det er velegnet til organisering og ledelse af fællesskaber og organisationer, hvor værdier som ligeværdighed, gennemsigtighed og effektivitet er betydningsfulde.

Ansvar og beslutninger er uddelegeret til kredse. For at det skal fungere, skal fællesskabets visioner og værdier være klare og medlemmerne/medarbejderne skal have ejerskab til dem. Visioner og værdier er levende og foranderlige, hvorfor man jævnligt skal genbesøge, evaluere og revidere fællesskabets mål og visioner.

Kredsorganisering

Beslutninger og ansvar er uddelegeret til en hovedkreds og videre til datterkredse. Grundideen er at beslutnings- og handlekompetencen uddelegeres til de personer der udfører beslutningerne. Fællesskabets vision, mål og værdier sætter retningen og rammerne for arbejdet.

Mandater beskriver kredsenes arbejdsområder, samt det råderum, hvor de kan træffe beslutninger. Politikker beskriver, hvordan man arbejder med tingene. Det kunne fx være en politik der beskriver, hvordan man holder møder, fremsætter beslutningsforslag og træffer beslutninger.

Bo- og landbrugsfællesskabet Permatopia, hvor de er 225 beboere, har udviklet en model de kalder ”okrati”, som er en blanding af sociokrati og flertalsdemokrati. 

Fællesmødet får en ny rolle

Uddelegering af beslutninger til hoved- og datterkredse betyder, at fællesmødet får en ny rolle. Fokus flyttes fra interessemodsætninger og magtkampe, til samtaler om visioner, mål og værdier, der udstikker rammerne for fællesskabets overordnede udvikling. Samtidig er fællesmødet et forum, hvor kredsene sætter sager til høring og dialog, inden de træffer deres beslutninger.

Når fællesmødet træffer beslutninger, sker det på en generalforsamling hvor alle medlemmer deltager i beslutningsprocessen. Nogle fællesskaber holder generalforsamling fire gange om året, for at sikre at organisationen lytter til og er i samspil med medlemmerne.

Beslutning ved samtykke

I sociokrati er det ikke muligt at blokere eller aflive et forslag, ved at nedlægge veto. Beslutninger træffes ved samtykke. En beslutning er truffet, når der ikke er flere indvendinger. Indvendinger ses som en værdifuld feedback, der bruges til at forbedre et forslag. I stedet for at fokusere på uenighed, undersøges visdommen i nej’et, så de værdifulde informationer der ligger til grund for kritikken, forbeholdet eller bekymringen, kommer frem og kan være med til forbedre det stillede forslag. Er der mange indvendinger, forkastes forslaget.

Folk vælges ved nominering

Nominering bruges, når en person skal vælges til en arbejdsopgave eller tillidspost. Der spørges ikke: “Hvem har lyst?” eller “Er der nogen, der melder sig frivilligt?” I stedet udpeges personen ved, at alle kredsens medlemmer nominerer den person, som de mener er den rette til at udføre opgaven. Derefter er der en samtykkeproces, hvor kredsen beslutter hvem der skal udføre opgaven.

Metoden skaber forbindelse mellem de kompetencer, der skal til for at løfte opgaven, og den person der skal udføre den. Herved fremmes en kultur, hvor der er fokus på anerkendelse og faglighed, frem for på magt og interesser.

Feedback loops

Fællesskaber træffer mange beslutninger. Men ofte glemmer fællesskabet at evaluere og lære af de erfaringer, man har gjort sig undervejs. Feedback loops handler om, at lære af erfaringerne ud fra en cyklus, hvor man beslutter, udfører og evaluerer. Hver gang der træffes en beslutning, aftales en dato, hvor kredsen evaluerer den udførelse og de resultater, der er kommet til verden, siden beslutningen blev taget.

Møder kan evalueres ud fra effektivitet (har vi nået det vi ville?), social stemning (har mødet været rart og inspirerende eller tungt og spild af tid?) og facilitering (har den fremmet en god beslutningsproces?). Mandater og politikker kan evalueres ud fra, hvad der har fungeret godt, og hvad der kan forbedres. Et husbyggeri kan evalueres ud fra, om tidsplan og budget er overholdt, hvordan samarbejdet har været og om kvaliteten indfrier det der er aftalt. Et afgørende feedback loop er at genbesøge, evaluere og revidere fællesskabets mål og visioner, minimum en gang hvert tredje år.

Om at lytte og manøvrere når det trækker op til uvejr

På et mere komplekst plan handler feedback loops om, hvordan ikke-hierarkiske organisationer lytter og manøvrerer, når der er optræk til uvejr. Uvejr kan være impulser der kommer inde fra fællesskabet, i form af utilfredshed, ny viden eller forslag til fornyelse. Lytter kredsen til impulsen og ændre kurs eller strategi, vil kredsen sandsynligvis stå bedre over for den potentielle modstand, som uvejret kan rejse.

Uvejr kan og være ydre forandringer, i form af politiske pres eller ændrede markedsvilkår. Målet er at organisationen tager højde for den nye virkelighed og ændre kurs eller strategi, så den undgår at havne i et opslidende eller ødelæggende situation.

Artiklerne Ledelse i ikke-hierarkiske organisationer og Det sociokratiske kompas uddyber temaet om selvkorrigering i situationer hvor en organisation på grund af indre eller ydre impulser skal ændre sin kurs.

Hele pakken eller enkelte metoder

Er ligeværdighed, effektivitet og gennemsigtighed nogle betydningsfulde værdier i ens fællesskab eller organisation, så har sociokrati meget at byde på. Tager man hele pakken, forudsætter det, at store dele af fællesskabet får indsigt i principperne inden for kredsorganisering, beslutning ved samtykke og feedback loops. Samtidig bør en mindre gruppe gå i gang med et intens læringsforløb, hvor de lærer metoderne at kende og lægger en plan for, hvordan sociokrati stille og roligt kan implementeres som fællesskabets fremtidige organisationsmodel.

Er man ikke til hele pakken, men alligevel har brug for forandring, så indeholder sociokrati mange metoder, der hver for sig kan give fornyelse til fællesskabets praksis. Fx vision, mission og mål, visdommen i nejet, nominering og forskellige feedback metoder.  

På siden Sociokrati er der flere artikler der går i dybden med metoden, samt links til ressourcer, kurser og workshops. På referencer/#sociokrati kan du se hvad kunder siger om Levende Lokalsamfunds undervisning i sociokrati.

Podcast om sociokrati

Zetland har lavet podcast “For første gang i mit arbejdsliv har jeg fået lov til at udvikle mig”, om organisationer der benytter sociokrati som organisations- og ledelsesform. Her kan du blandet andet høre om de erfaringer Børns Vilkår og Slagelse Kommune har gjort med den ikke-hierarkiske organisationsform. Lyt eller læs her.

Vil du vide mere, kan jeg anbefale Sociocracy for All, der laver et super flot arbejde med at formidle og erfaringsdele inden for det sociokratiske univers.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg eller workshop om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Sociokrati – en metode til at organisere og lede fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Konsensusprocesser er ofte mere langtrukne end den traditionelle flertalsbeslutning med afstemning. Det skyldes at alle forbehold og indvendinger skal tages alvorligt. Lykkes det kan det føre til beslutninger der har lang holdbarhed, fordi de betydningsfulde sten er blevet vendt og drejet undervejs i processen.  

Konsensus er et smukt ideal, men ikke altid nemt at praktisere. Specielt hvis parterne ikke er rede til at søge en beslutning, alle kan gå ind for. I Christiania, hvor jeg boede fra 1993 til 2006 – og igen fra 2021, fører konsensusdemokrati ofte til konsensustyranni, fordi parterne ikke evner at lytte til og smelte forskellige holdninger sammen til en fælles beslutning.

Vil man ophøje konsensus til et brugbart demokratisk ideal, er der brug for metoder til at håndtere situationer, hvor der ikke er fuld enighed.

Tre definitioner

1: ”Konsensus betyder ikke enighed, men fælles forståelse / accept / samtykke. Man kan altså godt være uenig, men accepterer alligevel en beslutning hvis den betyder meget for andre og ikke ødelægger væsentlige elementer hos én selv.”

Tony Andersen, Økologisk organisering er håbet. Øko-net  nr 32 juni 1999

2: Hvordan opnås konsensus når der ikke er fuld enighed?

Der er konsensus når følgende er opfyldt:

1. Alle parter er enige.
2. De fleste er enige og dem, der ikke er det, føler alligevel at debatten har været fair og tilfredsstillende. Vedtagelsen repræsenterer den generelle stemning på mødet, og derfor kan mindretallet samtykke.
3. Mødet anerkender, at der er forskellige meninger, og at mindretallets opfattelse skal optages i selve beslutningsforslaget og ikke kun i forhandlingsprotokollen.
4. Alle er enige om at udskyde sagen. Der er enighed om, at der ikke kan vedtages noget.

Kirkernes Verdensforbund, Kristeligt Dagblad, november 2001

3. Konsensus med en nødudgang

I nogle fællesskaber kombinerer man konsensus med afstemningen. I første omgang søger man at opnå konsensus. I anden omgang 90 % opbakning. Og I tredje omgang søges der 75 % opbakning. Lykkedes det ikke, bortfalder forslaget.

I andre fællesskaber skal de der er uenige sætte sig sammen og udarbejde et forslag, som alle parter kan bakke op om. Derefter tages forslaget igen op på fællesmødet/i det besluttede forum.

Beslutning ved samtykke

Beslutning ved samtykke er et alternativ til konsensus- og flertalsbeslutninger. Metoden kommer fra sociokrati, der betyder “styring af mennesker der har et socialt forhold til hinanden”. Når der skal træffes en beslutning, kan man enten samtykke eller komme med indvendinger. En indvending er et krav om, at der skal ske en forbedring af forslaget

Indvendinger kan ikke blokere eller aflive et forslag. Til gengæld ses de som en værdifuld feedback, der kan være med til at forbedre forslaget. En beslutning er truffet, når der ikke er nogen/flere indvendinger.

En afgørende forskel på samtykke og konsensus er, at man ikke kan blokere eller nedlægge veto over for et forslag. Man kan komme med indsigelser, der kan bidrage til at forbedre forslaget. Er man stadig forbeholden over for et forslag, noteres ens forbehold i beslutningsreferatet, som så indgår i evalueringskriterierne i cyklussen beslutning-udførsel-evaluering. I det lys minder det om den tredje ‘form’ for konsensus: Mødet anerkender, at der er forskellige meninger, og at mindretallets opfattelse skal optages i selve beslutningsforslaget og ikke kun i forhandlingsprotokollen.

Dialog og facilitering fremmer positive konsensusprocesser

Dialog er den vigtigste arbejdsform i en organisation der har valgt at benytte konsensus som beslutningsmetode. I vanskelige tilfælde – hvor man i den traditionelle organisation ville benytte afstemning og kampvalg – må man benytte den faciliterede dialog eller mægling.

Dialog: En samtale hvor man gennem gensidig respekt og forståelse ønsker at forstå modpartens holdninger og forskelligheder

Facilitering / faciliteret dialog: Dialog med aftalte spilleregler, ledet af en uvildig mødeleder eller konfliktmægler.

Dialog og konsensus højner demokratiet, en artikel fra 2003, giver mange konkrete metoder til at fremme konsensus beslutningsprocesser.

Om beslutningsprocessen

I beslutningsfasen fremlægges analyser, værdier og perspektiver og argumenterer for og i mod (i dette tilfælde budgettet i Permatopia), med henblik på at forhandle et beslutningsgrundlag på plads, så det får så bred en opbakning som mulig. Inden budgettet vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, tages nogle principielle beslutninger om beboernes indbetalinger skal ske via et omkostningsbidrag, en abonnementsordning eller noget helt tredje. I den fase er det oplagt at lave dialog på gulv, hvor et holdningsbarometer kan giv budgetforhandlerne en fornemmelse af holdningerne i fællesskabet.

Uanset om et fællesskab træffer sin beslutninger ved almindelig stemmeflerhed (som vi gør i Permatopia), kvalificeret flertal (fx min 75 % opbakning) eller konsensus, er det afgørende at parterne lytter til hinandens argumenter, lytter til visdommen i nej’et og hører hvad der skal til for at mindretallet vil stemme for flertallets forslag.

At træffe beslutninger er en undersøgende, lyttende og argumenterende proces, hvor partnerne får indsigt i hinandens værdier, perspektiver og prioriteter. Det er værdifuldt at lave et følgedokument der beskriver de forudsætninger og forventninger som beslutningen hviler på, samt de bekymringer et mindretal kan have ved beslutningen. Et sådan dokument indeholder værdifuld viden, når man på et senere tidspunkt skal evaluere beslutningen.

Sakset fra Når 150 beboere skal vedtage et budget på 37 mil. kroner.

Frøet – Et fast punkt på fællesmødets dagsorden

Til slut et guldkorn om mødets åbne sind:
“Vi fandt frem til, at nogle af konflikterne var fortænkte. Når nogen kom med nye forslag, blev alliancer fundet frem og gamle skyttegrave gravet på ny. Vi spurgte os selv, hvordan vi kunne komme om ved den barriere, at det betød noget, hvem der stillede forslaget, at nogen per automatik frygtede nye tiltag og havde lettere ved at se begrænsningerne frem for mulighederne.

Svaret blev ”Frøet”: Et fast punkt på fællesmødets dagsorden, hvor nye ideer kan sås, hvor man kan præsentere sine ideer og nye forslag uden at nogen kommer med indsigelser eller forbehold.

”Det har betydet, at en masse af de lidt tankeløse og ligegyldige forbehold, der ofte dræber ideerne i opstarten, ikke får plads. De holder ikke til flere ugers eftertanke. Det har betydet at smukke ideer og visionære tanker får lov at ligge i luften en tid, og selvom nogle ideer er for urealistiske og højtflyvende, nærer de vores fantasier og drømme og giver os en følelse af at få luft under vingerne.”

Velkommen til fremtiden – bæredygtige bosætninger i Danmark, s. 167

Indlægget Konsensus blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vil I have introduktion der giver viden om og smagsprøver på de tre sociokratiske hovedprincipper; kredsorganisering, beslutning ved samtykke og feedbackloops? Vil I se på jeres værdier og praksis omkring organisation og ledelse? Så er temadagen relevant for jer.

Sociokrati handler om organisering og ledelse af mennesker, der arbejder for et fælles mål og hvor de sociale relationer er præget af tillid og ligeværdighed.

Temadag om sociokrati henvender sig til organisationer, virksomheder og fællesskaber

1. Der vil erstatte en hierarkisk ledelsesstruktur med medledelse og selvorganisering
2. Der vil udvikle kooperative og demokratiske ledelsesformer med fokus på ansvarsfællesskab, medledelse og/eller fællesledelse.

Temadagens formål

Som en del af forberedelsen beskrives temadagens formål ud fra vision, mission og mål, hvilket er en klar, enkel og inspirerende måde at beskrive organisationens højere formål. Nedenstående er inspireret af en temadag afholdt i efteråret 2021.

Vision              

En arbejdsplads hvor kooperative samarbejdsformer bidrager til arbejdsglæde og faglig kvalitet – organisatorisk og pædagogisk.  
– Vi ser ud i fremtiden og beskriver, hvordan verden ser ud, når arbejdet er gjort.

Mission           

En temadag om sociokrati der bidrager til virksomhedens/fællesskabets udvikling af ansvarsfællesskab og fællesledelse.  
– Det vi vil gøre for at realisere visionen. De efterfølgende mål er det vi skal gøre for at indfri missionen og arbejde for visionen.

Mål                 

1. En introduktion til sociokrati der giver viden om og smagsprøver på de tre hovedprincipper: Kredsorganisering, beslutning ved samtykke og feedbackloops
2. Skabe rum for udforskning og refleksion om jeres værdier og praksis omkring organisation og ledelse
3. Bidrage til en organisationskultur der bygger på gennemsigtighed, ligeværdighed og effektivitet. Hvor de der udfører beslutningerne, også er med til at træffe dem
4. Skabe klarhed om processer og procedurer
5. Give input til den arbejdsgruppe der skal arbejde videre med den fremtidige organisations- og ledelseskulturen.

Feedback på temadage

”På bare én dag lykkedes det gennem oplæg og øvelser at give alle 35 medarbejdere en klar fornemmelse af, hvad det kræver af os, hvis vi vil gå videre med sociokrati som inspiration til vores egen organisering. Med stor erfaring og grundig forberedelse blev Ditlevs formidling meget relevant og vedkommende for lige præcis vores arbejdsplads. Hvis man som organisation – frivillig eller professionel – ønsker at undersøge demokratiske arbejdsformer som grundlag for gode beslutninger, så kan vi varmt anbefale at starte med Ditlev Nissen og Levende Lokalsamfund.”

Rasmus Aagaard, administrativ leder på Hertha Bofællesskaber og Værksteder.

“Ditlev gør et stort og tungt emne let. Han favnede vores situation og behov, så introduktion til sociokrati førte til læring og fællesskab, samtidig med at vi fik løftet nogle af de sten vi skal have vendt. Vi er på vej!”

Janne Baun Lützhøft, kommende beboer i Tiny Varigheden på Køge Fælles Jord.

Se billedreportage fra workshoppen.

Levende Lokalsamfund bidrager med foredrag, workshops, temadage og længerevarende kurser i sociokrati.

Har du spørgsmål eller vil høre mere om programmet for en temadag, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Temadag om sociokrati blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

I evalueringen sagde en deltager: “Ditlev gør et stort og tungt emne let. Han favnede vores situation og behov, så introduktion til sociokrati førte til læring og fællesskab, samtidig med at vi fik løftet nogle af de sten vi skal have vendt. Vi er på vej!”

Herligt at få så fin en tilbagemelding fra et sted jeg har fulgt tæt i 6 år. Billederne giver et billede om workshoppens form og indhold.

Indlægget Introduktion til sociokrati – en billedrapportage blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.