De fleste universiteter har studerende med forskellige kulturelle baggrunde. Typisk for de studerendes livsstil og traditioner er, at de indordner sig under den akademiske kulturs smeltedigel, med få muligheder for at udtrykke kulturel egenart eller lave kulturel udveksling.
Mange studerende har taget længerevarende sprogkurser, uden at være i stand til at købe frugt på et lokal marked på landets modersmål. Ligeså kræver mange universiteter at de studerende skal læse om fremmede kulturer, men de giver kun få muligheder for at opleve kulturen og den dertilhørende livsstil på første hånd. Og mange studie-baserede kulturfestivaler er overfladiske, eller værre, en karikaturer af den kulturelle egenart, som festivalerne skulle skabe forståelse for og indsigt i.
11. afsnit i artiklen Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene? Forrige afsnit handlede om Store vs. Små økologske fodaftryk.
I økosamfund, måske fordi de er ’levende fællesskaber’ i stedet for “akademiske samfund’, er der tradition for at skabe rammer hvor medlemmerne kan udtrykke deres kulturelle baggrunde gennem festivaler, ritualer, sprog og mad. I traditionelle landsbyer i det globale Syd, som kan ses som oprindelige økosamfund, har studerende mulighed for at opleve og fordybe sig i levende kulturer og deres mangfoldige funktioner, både ære fortiden og bevidst være medskabere af fremtiden. For eksempel på Living Routes semester-programmer i Senegal, var amerikanske og senegalesiske studerende sammen om at udforske bæredygtighed i disse indfødte økosamfund, hvilket både gav rig kontekstuel forståelse for tværkulturel udveksling. Programmer som disse skaber rammer for livsændrende oplevelser, hvor de studerende eksperimentere med og tilegner sig nye måder at være og tænke på.
Næste afsnit: Problem vs. Løsningsorienteret.
Artiklen er skrevet af Daniel Greensberg i 2011. Oversat og redigeret af Ditlev Nissen i 2016.
