Fællesskab er en nøgle til høj trivsel og lav miljøbelastning

FOREDRAG: Forskning fra Københavns Universitet viser, at husholdninger i økosamfund har et CO2-aftryk, der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Og at beboere i økosamfund har en lidt større livstilfredshed end de danskere, der sædvanligvis har den højeste livstilfredshed. Beboere i økosamfund har et CO2 aftryk på 8,4 ton pr. år, mens den mest forbrugende fjerdedel af danskerne har et aftryk på 22,6 ton pr. år.

Desuden viser forskningen, at fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater, økosamfundene har opnået.

Spørgsmålet er, hvad mennesker i traditionelle lokalsamfund kan lære af økosamfundene, med henblik på at igangsætte en omstilling, der sigter efter høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling?

I foredraget fortæller Ditlev Nissen om resultaterne og den innovation, der udspringer af den danske og den globale økosamfundsbevægelse. Han giver sit bud på, hvordan vi – med afsæt i det gode liv og lokale fællesskaber – kan omstille vores liv og lokalsamfund til en livsstil, hvor vi trives mere og skader mindre.

Markvandring
Markvandring i Permatopias flerårige grøntsager.

Økosamfund er bæredygtige bofællesskaber i land- såvel som byområder. Økosamfund er samfundsmæssige eksperimentelle rum, hvor man integrerer bosætning, arbejdsplads, fritids- og kulturliv. Herigennem bidrager økosamfund til det omgivende lokalsamfund; både økologisk, økonomisk, socialt, kulturelt og spirituelt.

Graden af økologi i byggeri og livsstil varierer i de forskellige økosamfund, men fælles er intentionen om at leve på en måde, så vi kan være bekendt at give vor jord videre til de næste generationer. En måde som både respekterer, bevarer og genopretter de naturlige kredsløb.

Definition fra Landsforeningen for Økosamfund.

Ditlev Nissen, foredrag i 2023.

Fordraget holdes af Ditlev Nissen, der har sine rødder i konfliktløsningens og økosamfundenes univers. Han har været med til at starte, og boet i, bo- og landbrugsfællesskabet Karise Permatopia. I dag bor han i Christiania.

Ditlev er certificeret Gaia Education Trainer. Han driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han faciliterer udviklings- og læreprocesser inden for fællesskabsopbygning, medledelse og ‘omstil dit liv og lokalsamfund’.

Han har været underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 12 år og været engageret i Landsforeningen for Økosamfund i 30 år. 


Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information af Ditlev Nissen.


Du kan bestille foredraget ved at kontakte Ditlev Nissen:

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.