Christiania lider under kriminaliseringen af hash i stedet for, at bruge den frihed og de fantastiske muligheder der ligger i det sociale eksperiment
Kronik fra 2001, skrevet Ditlev Nissen og bragt i Information, 18. september 2001
Hash og pot er på godt og ondt et væsentligt element i Christianias (CA) kultur. Godt fordi mange har glæde af rusen. Vi ryger fordi det kan være inspirerende og afslappende at ryge og fordi vi har brug for at sætte virkeligheden på “stand by”. Vi bliver ikke klogere af at ryge hash, men det øger eftertænksomheden og kreativiteten. Og under de rette omstændigheder er hash bevidsthedsudvidende.
Men brugen og specielt handlen med hash har en negativ indflydelse på de sociale processer i fristaden. Selv om daglig rygning ikke er af det gode, vil jeg påstå, at handlen med hash er langt mere skadeligt end den blotte rygning. På grund af kriminaliseringen af hashen har CA i dag et heftigt kriminelt miljø omkring hashhandlen og der er ubalance mellem den sorte hashøkonomi og den grønne fællesøkonomi. I mine øjne er hashmarked anno 2001 i modsætning med CA’s målsætning fra 1971:
Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar for fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges.
Kriminalisering
Siden 1997 kan 20 hændelser der udspringer af CA’s hashmarked koges ned til to uopklarede mord, 5 såret, et utal af skarpladte våben og tyvekoster til millioner. Disse hændelser bryder på den ene eller anden måde med Christianias love.
I Pusher Street (Gaden) er der en ringe selvjustits når det gælder fællesskabets regler. Og brydes reglerne er Gadens holdning mafiøs: ingen har set eller hørt noget. Det er få i Gaden der bekymrer sig for CA: Hvorfor er vi her? Hvad er ideen med CA? Det er de lette penge der er motivet.
Selvfølgelig er det ikke alle pushere der er mafiøse. Der er mange flinke pushere, som har en stor kærlighed til CA. Men på trods af kærligheden til CA, har de lært at efterleve den mafiøse kulturs spilleregler. De flinke pushere formår ikke at stoppe deres mafiøse kollegaer, når disse parkerer deres bil i den bilfri by eller når de smider en pølsevogn op, på trods af, at naboerne og virksomheds-mødet flere gange har sagt, at den er uønsket.
Gadens selvjustits virker ikke når det handler om fællesskabets beslutninger, men når det handler om at beskytte hashhandlen er der intet i vejen med den interne organisering. Inden for de sidste år har vi fået et vagtværn der har til opgave at holde øje med politiet. Set med pushernes øjne er det forståeligt, at de ønsker at beskytte sig mod arbejdsskader; fængslets frihedsberøvelse. Men for os der ser CA som et alternativt samfund, er det krænkende at opleve, at Gaden etablerer et vagtværn i og omkring fristaden.
Den kreative energi tappes
Problemet er at fællesskabet ofte skal forholde sig til nedbrydning i stedet for opbygning. Den kreative energi tappes når vi skal forholde os til vold og manglende selvjustits. Når Gaden ikke udfolder sig frit under ansvar for fællesskabet betyder det, at vi skal mobilisere vores indre pædagog/politibetjent og sætte grænser over den kriminelle kultur. Dette er et paradoks i lyset af, at vi ved at flytte på CA har fravalgt den formynderiske grænsesætning. En anden ting er, at det vækker angst og ubehag at skulle sætte grænser over for en kriminel kultur, hvis adfærd er aggressiv og truende. Denne adfærd gør, at mange ca-nitter udøver selvcensur, fordi man løber ind i en mur af negativitet, hvis man kritiserer Gaden.
Den destruktive dagsorden har betydet, at der er en udbredt afmagt over for Gaden. Dette er med til at gøre, at mange trækker sig tilbage fra det fælles projekt, fordi fællesskabet er blevet for besværligt.
Christiania er ved at gå baglæns i udviklingen
“Den del af fristaden, som ikke er interesseret i hash og hashsalg føler sig ofte truet af den anden del af fristaden, som bygger sin hverdag på hashrygning, hashsalg og gadens profitvirkelighed. Dette er mest synligt på fællesmøder. Her har gaden og hashrygerne været med til at dominere fællesmøderne med højtråbende adfærd, intolerance over for andres synspunkter og et konstant forsøg på at blokere enhver diskussion eller beslutning, som er med til at påvirke eller influere på gaden, hashmarkedet og de penge, som er tjent i forbindelse med det. Gennem længere tid har den gruppe, der er tilknyttet hashmarkedet, været med til at påvirke fællesmøderne, så det er næsten umuligt i dag at føre et sagligt fællesmøde om vanskelige emner som vold, trusler, værtshusslagsmål eller udsmidning på grund af overtrædelse af vore fælles love.
En anden ting er, at alle de år, vi har eksisteret, har vi aldrig haft en vedvarende diskussion om hash, misbrug af hash eller om bivirkninger eller eftervirkninger efter mange års brug af cannabis. Der er mere erfaring med hashrygning her end noget andet sted i verden, men problemet er, at selve hashkulturen er med til at påvirke en lukkethed og en undertrykkelse af viden, kritik eller oplysning om sig selv. Det er ingen hemmelighed, at megen af den vold, overfald og trusler, vi har oplevet i tidens løb er forbundet med profitinteresser ved salg af hash, fra hashrygning eller fra blandingsmisbrug af hash og alkohol. Det er heller ingen hemmelighed, dog ikke sagt en viden, at hash og hash rygning er med til at påvirke vores beslutningsprocesser og diskussioner på fællesmøder, så der er mange aggressioner, en generel forvirring og en vanskelighed ved at følge en tråd til ende og komme til en fornuftig fælles beslutning, som bygger på en gensidig og åben respekt for hinanden.
En tredje ting som ses tydeligt er, at hash og overforbrug af hash er med til at påvirke menneskers evne til at tage beslutninger og holde fast i beslutninger med en stærk personlig vilje. Overforbrug af hash er med til at påvirke ens evne til at gennemføre de drømme og fantasier, som kommer i forbindelse med en hashrus. Disse to ting kan ofte ikke hænge sammen. Og det kunne være en af de fundamentale grunde til, at Christiania er ved at gå baglæns i udviklingen i dag!” (Richard/Skurvognslandsbyen, i Ugespejlet d. 25/9 2000.)
Manglende samarbejde om Christianias største arbejdsplads
En anden årsag til at udviklingen er ved at gå baglæns er, at den sorte økonomis indflydelse på mål og midler. Penge og de materielle værdier vinder frem på bekostning af det alternative samfunds immaterielle værdier. Dermed er Gaden med til at øge normaliseringen af CA.
Flere unge der kommer på CA, synes at guldkæder, BMW og Harley er smart. Og vejen til den materielle glimmer går gennem hashmarked, som ubetinget er CA’s største arbejds- og læreplads. Her får de unge en påvirkning der er langt mere skadelig end selve hashrygningen.
Problemet er at Pusher Street flyder i penge samtidig med, at CA ikke har en økonomi og et arbejdsmarked der hviler i sig selv. Den svage fælles økonomi byder hverken på reelle jobs eller uddannelsesmuligheder, mens hashpengene giver råd til de traditionelle statussymboler; Bo Bedre, BMW og Barbados.
Hvis det sociale eksperiment fortsat skal være dagsordensættende i CA, mener jeg at fællesskabet skal involvere sig i hashmarkedet økonomisk eller politisk og gerne begge dele. En konsekvens af, at fællesskabet ikke anser hashhandlen som et ærligt arbejde er, at det pæne idealistiske CA udstøder Gaden, fordi vi ikke vil eller tør kendes ved dem. Konsekvensen af det manglende samarbejde omkring den største arbejdsplads i CA er, at det kriminelle miljø fortsat vokser.
Medmisbruger til en lovgivning der appellere til det mørke og destruktive
Samtidig med at hashmarkedet er vokset, er vilkårene for involvering i den daglige selvforvaltning ændret. I de første 20 år af CA’s historie var det nemt at få “borgerløn”, hvilket vil sige at man kunne virke 100% i Fristadens organiske processer, samtidig med at man fik socialhjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse. I dag er der ikke det samme overskud til at involvere sig i et nærdemokrati, hvor problemerne søges løst i det daglige møde, om det så er i Badehuset, på værtshuset, foran Indkøberen, eller på et af de formelle møder.
Når vi i dag ikke har det samme overskud til at involvere os, og vi samtidig skal bruge megen tid på at være pædagoger og politibetjente, så er der ikke meget overskud til at udvikle Fristaden til et alternativt og bæredygtigt samfund. Og det var dét store dele af den danske befolkning støttede i midten af 70’erne, dengang Christiania var lukningstruet.
I dag er CA blevet medmisbruger til en lovgivning der appellerer til det mørke og destruktive i menneskene. Vi løber panden mod en mur af kriminalitet, i stedet for at bruge den frihed og de fantastiske muligheder, der ligger i det sociale eksperiment.
Lad os ændre udviklingen
I efteråret ’97 afholdtes der to store hashhøringer i henholdsvis CA og i Folketinget. På baggrund af de to høringer afholdt Christianias Kulturforening i januar ’98 en 3. høring, hvor et åndeligt nævningeting bestående af 13 agtværdige og respektable borgere blandt andet konkluderede, at lovgivningen bør ændres, så den giver plads til legal distribution og brug af cannabis (hash) som en forsøgsordning.
Desuden anbefalede de, at Danmark bør nedsætte en uvildig kommission til at belyse hele problemstillingen yderligere.
Den 22. september fortsætter dialogen i Den Grå Hal på Christiania, hvor Kulturforeningen bl.a. stiller spørgsmålet: Hvad skal der til for at hash kan få en mere positiv rolle i det danske samfund?
Siden 2001 har Ditlev Nissen haft nedenstående debatindlæg i Information
- Christiania i dialog – For at imødekomme modstanden, bør Christiania synliggøre sin guldgrube af gode og dårlige erfaringer. April 2002
- Giv fristaden en ny status – Det politiske pres på Christiania er en god udviklingsmulighed, fordi der stilles krav, og der sættes fokus på fristadens potentialer. Ikke at man behøver honorere netop de krav, der stilles . December 2004
- Forbudspolitik bygger på tåbesamfundet – Lovliggørelse af hash vil være en stor økonomisk og menneskelig samfundsmæssig investering. Hvis hash kan købes legalt og deklareres til samme pris som i dag, vil det være penge i statskassen. 20. juli 2005
- Vi skal udvikle vores empatiske evner, hvis vi skal opnå et bæredygtigt samfund. September 2022
Utopiske Horisonter var Levende Lokalsamfunds navn fra 1997 til 2009. På den tidligere hjemmeside findes der under overskriften Christiania – lærerig og smertelig, en række artikler om konsensusdemokrati, social kontrol og lovliggørelse.
