I Levende Lokalsamfund underviser vi i et udvidet kapitalbegreb, som omfatter ressourcer og forudsætninger, der er lige så vigtige som penge, for at lokalsamfund kan leve og trives. Også på Fejø i øens permakultur og omstillingsinitiativ opdagede vi tidligt, at kapitalbegrebet er overordentlig vigtigt og at vi kan omgås dette begreb på mange måder.
Af Anne Vinter, partner, Levende Lokalsamfund.
Kapital – hvad er det? Mange af os er opdraget med at tænke ordet “kapital”, som noget, der har med penge at gøre. Og at penge, det er noget med banker og valutakurser – noget som er langt fra os og vores mulige indflydelse.
Vi BEHØVER ikke at anskue det som en naturlov eller noget, der er skrevet i sten, for når alt kommer til alt, er det os selv, menneskeheden der har udviklet og skabt de forestillinger om økonomi og kapital, som er drivkraften i nedbrydningen af det naturgrundlag, som vi er fuldstændig afhængig af. Derfor er det også mennesker der nu er i gang med, at finde frem til en for helheden mere hensigtsmæssig måde at anskue begrebet ”kapital”.
Finansielle systemer inspirerede af økosystemer
I denne artikel anskuer vi økonomi, finansiering og kapital ud fra et helhedsorienteret perspektiv, inspireret af permakulturens helhedstænkning. Vi kan stille spørgsmålene:
- “Hvad nu, hvis vores finansielle system så mere ud som et økosystem?”
- “Kunne vi re-designe lokale og kommunale økonomier – og måske ligefrem det globale finansielle system – ud fra permakulturens etik og principper? Hvordan ville det mon se ud?
Vi minder her om permakulturens etik: “Omsorg for mennesker, omsorg for naturen og fair share”. Udgangspunktet for vore tanker om kapital er altså: Omsorg og recirkulation.
Når kapital kan defineres som velstand i form af penge eller andre værdier – hvilke andre værdier findes da, end penge?
En måde at gøre dette op på er at se på “De 8 kapitaler”, som er udtænkt af Ethan Roland Soloviev i en artikel fra 2011.
Nedenstående gennemgang er en ikke-prioriteret rækkefølge, de forskellige former for kapital skal ses som ligestillede og alle er forudsætninger for lokalsamfundets trivsel.
Sociale kapital
Netværk og indflydelse er social kapital. Hvis du kan bede om hjælp, hvis du har indflydelse på beslutninger, og hvis du kan kommunikere effektivt, er du i besiddelse af social kapital. Den sociale kapital har en grundlæggende betydning i forbindelse med politik, forretning og organisering af fællesskaber.
Fysiske/materielle kapital
Alt ikke-levende danner vores fysiske/materielle kapital. Det kan være råvarer, eller det kan være forarbejdet sten, metal, tømmer og fossile brændstoffer, som er grundlaget for at kunne skabe mere komplekse materialer eller strukturer i form af bygninger, broer og anden infrastruktur. Vore redskaber, computere og så videre er eksempler på fysisk kapital, ressourcer som vi ejer eller som vi har adgang til.
Levende kapital
Dyr, planter, vand og den levende jord er den egentlige basis for livet på jorden. Hvordan er vores adgang til den levende kapital, når vi skaber regenerative projekter? Hvad ville et sted være uden fugle, uden bier, uden frugtbarhed?
Intellektuelle kapital
Alt hvad vi ved, alt hvad vi har erfaret, alt hvad vi har tilegnet os, er en vidensbaseret værdi. I samarbejdet om at skabe omstilling og bæredygtighed på alle niveauer er den intellektuelle kapital grundlæggende – og den er sammensat langt mere mangfoldigt end summen af eksamensbeviser. Når individernes intellektuelle kapital får mulighed for at frugtbargøre det samlede felt, har vi at gøre med en betydeligt skabende kraft.
Eksperimentelle kapital
Den eksperimentelle kapital kaldes også den menneskelige kapital, idet vi manifesterer det specifikt menneskelige netop ved at vi eksperimenterer, udvikler og skaber. Når vi organiserer et projekt i vores lokalsamfund, bygger et halmballehus eller implementerer et permakultur design, udfolder vi vores eksperimentelle kapital. Når vores intellektuelle kapital sammensmeltes med vores eksperimentelle kapital, skaber vi den allermest effektive måde at lære på.
Når vi kombinerer vores sociale, intellektuelle og eksperimentelle kapital, er vore muligheder grænseløse. For flere år siden var jeg på et kursus i forretningsudvikling, hvor underviseren sagde: “Virkeliggørelsen af ideer strander aldrig på mangel på penge. Det strander på manglen på tilstrækkeligt gode ideer”. Jeg glemmer det aldrig, det har gjort mig stædig i troen på, hvor meget der kan lykkes, hvis man prøver, hvis vi forsøger – sammen.
Spirituelle kapital
Hvad den spirituelle kapital indeholder er mere vanskeligt at italesætte, for hvordan definerer vi overhovedet spiritualitet? Men vi kan se, at i alle de menneskelige kulturer findes behovet for mening og behovet for at tro på noget, hvis kerne oftest er respekt for naturgrundlaget og kærlighed til andre levende væsner.
Måske er formålet med vores liv at være medskabere af det, som er smukt og fuldkomment. Og at vi er taknemmelige, således at vi betaler den gæld vi har til planeten tilbage ved at vi er blevet født – hvilket er et alt for ofte ikke-italesat mirakel.
Kulturelle kapital
Det, der er afgørende anderledes for den kulturelle kapital er, at den kun kan findes og praktiseres i en sammenhæng med andre mennesker, et samfund, et fællesskab. Alle de andre former for kapital kan findes og praktiseres individuelt.
Når vi arbejder med at udtrykke os gennem teater, kunst og kunsthåndværk, sang, højtidsfejringer og fejringer i det hele taget, Emma Gad – og meget andet, så er det den kulturelle kapital, der er på spil.
Vi finder rødderne til vores kulturelle kapital i historien, og vi arbejder hele tiden med at udvikle og forny den kulturelle kapital på baggrund af traditionen – om det er i vores familie, landsby, by, stat eller verdensdel.
Finansielle kapital
Den finansielle kapital vil jeg ikke gøre så meget ud af at beskrive her, for det er pengesystemet, som vi kender det. I bund og grund er pengenes værdi knyttet til den værdi, vi tillægger en vare eller en tjenesteydelse – det er bare nemmere at bytte med penge end at skulle finde skind, rugbrød og vinduespudsning frem i passende mængder.
Det der imidlertid skete med pengesystemet var, at det blev blandet sammen med magt – hvem har retten og magten til at udstede penge? Hvem har retten og magten til at tage beslutning om devaluering med mere?
Hvordan vi i forbindelse med omstillingen kommer til at udvikle den finansielle kapital, bliver spændende at se. Og se hvilken rolle bytteøkonomi, gaveøkonomi og lokale valutaer får i fremtidens finansielle system.
Grøn markedsplads vil udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital
Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund arbejder i øjeblikket på projektet Lad os samskabe en grøn markedsplads. De otte kapitaler indgår som en del af markedspladsens finansielle grundlag. Her kan man læse følgende:
Den Grønne Markedsplads er en kommerciel virksomhed og skal drives som sådan. Det betyder at alle der arbejder for DGM skal aflønnes på måder der bidrager til anerkendelse og oplevelse af høj livstilfredshed. Da finansiel kapital ofte er en knap ressource, ønsker vi at udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital og den måde vi udveksler med og aflønner hinanden. I vores søgen er vi inspirerede af finansiel permakultur og 8 former for kapital.
Intention er, at alle betales for deres indsats, men at betaling har afsæt i en bredere forståelse af begrebet kapital. Det kunne f.eks. være aktivisten, der plejer at arbejde gratis, her får sin løn i form af et kursus der udbydes af en undervisningsvirksomhed der er knyttet til DGM. Et band der spiller på markedspladsen kunne modtage 60% af deres honorar som en veksel, der er båndlagt til indkøb på den digitale og fysiske markedsplads. Det er oplagt at knytte en lokal valuta til den grønne markedsplads, hvilket vil overflødiggøre den nævnte veksel.
Et andet eksempel kommer fra en artikel i Økosamfund i Danmark: ”Et fællesskabslandbrug, fik på en markedsdag følgende tilbud fra forskellige ”investorer”: 2,5 tons barkflis, 25 frugttræer, medvirke i et program i lokalradioen, 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare, en hestefold samt et bredt tilbud af massager og gratis frokoster.
Som listen antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.”
