Menuen til næste samtalemiddag

I de sidste år har Levende Lokalsamfund arrangeret flere samtalemiddage. Formålet er at forbinde det hyggelige med det fordybende. Fx til en nytårsaften hvor værten ønskede, at alle gæsterne, hvor flere ikke kendte hinanden, fik en dybere kontakt til hinanden og gæsternes ønsker for det nye år.

En anden samtalemiddag var en undersøgelse af en samarbejdsmulighed, hvor flere af parterne var nye for hinanden og initiativtageren ikke var sikker på, om der var nok kraft og saft i ideen. Her handlede det om at dele motiver, historier/erfaringer, drømme og perspektiver med hinanden. Erfaringen fra flere middage er, at samtalemiddage knytter bånd og forstærker det personlige og fælles fundamenter.

Sidst vi lavede en samtalemiddag, var med en gruppe borgere der ønskede, at bæredygtighed kom frem på kommunens dagsorden. Vi udarbejdede en samtalemenu, som aftenens værter kunne bruge som ledetråd i deres facilitering af samtalen.

Inspireret? Så se aftenens menu herunder.


Samtalemenu

Hvem er du? Hvorfor bruge en aften på at samtale om bæredygtig udvikling?
Proces: runde før maden. Tid: 1-2 min. pr. person

Præsentation af samtalemenuen v. værten.
Proces: Runde umiddelbart efter “Hvem er du?”: Skal vi følge samtalemenuen, eller er der behov for ændringer?
Tid: 10 min.

Hvorfor er det vigtigt at sætte bæredygtig omstilling på kommunens dagsordenen?
Proces: Samtale i par under hovedretten, samt en runde med to udsagn pr. deltager.
Tid: 10 min. til parsamtalen samt 1-2 min. pr. deltager

Omstilling på det personlige, lokale og kommunale niveau?
Hvad skal der til? Kan ideerne fra borgersamtalen d. 5. februar og oplægget i Det Grønne Hus d. 1. marts være med til at fremme omstillingen i dit kvarter/lokalsamfund?
Proces: Efter hovedretten. Processen kunne fx være

  • Brainstorm: Hvad har vi af ideer på det personlige, lokale og kommunale niveau?
  • Præsentation af ideer fra møderne den 5/2 og 1/3 (som ikke er nævnt ved middagen)
  • Dialog i to grupper: Hvad meningsfuldt? Præsenter 3-5 ideer i plenum. (skrives på flipover)

Tid: 60 min.

Ideer til grønne aktører og partier i byrådet
Proces: under desserten

  • Hver deltager anbefaler den ide de brænder for
  • Anbefaling (dotokrati): hver deltager får en rød dot (1. prioritet) og en sort dot (2. prioritet) for at finde vægtningen.
  • Runde: Hvordan lander det i vores maver, hjerter og hoveder?

Tid: 30 min

Hvad går du hjem med? (Tak for i aften + tanker om konceptet).
Proces: 1 min. pr. deltager.

Download hele samtalemenu inkl. introduktion til menuens samtaleprocesser. Velbekomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.