Podcasten er optaget i forbindelse med en regenerativ studiekreds’ besøg i Christiania. Filmen fortæller om den omstilling der leves leves i bo- og arbejdsfællesskabet Permatopia. Fire feedbacks på opgaver jeg har lavet i det sidste år, giver billeder af hvordan jeg kan bidrager til forskellige typer af omstilling.

God læselyst.
Ditlev Nissen
Konfliktmægler, Fælleskaber og Gaia Education Træner

Podcast: Læring fra Christianias maskinrum

I april var Regenerativ Studiekreds på besøg i Christiania. I den forbindelse blev podcasten Det regenerative eksperimentarium: Læring fra Christianias maskinrum optaget. Podcasten besøger to arenaer, der på hver sin måde arbejder med at skabe levende, selvforvaltende organisationer i en verden under forandring.

Første del har udgangspunkt i min fortælling; Systemkritikeren og den regenerative læringsspiral. I anden del fortæller ansatte i Den Grønne Hal om Kollektivt ejerskab i praksis.

Nysgerrig, så tjek min kærlige systemkritik og ønsker til fornyelse.

Film om Permatopia

Karise Permatopia er et bo- og arbejdsfællesskab, et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende fødevaresystem samt en fællesvision om en meningsfuld hverdag, hvor beboerne samskaber et bæredygtigt liv og en regenerativ omstilling. 

Filmen giver et billede af, hvordan livet bliver rigere af at omstille liv og lokalsamfund. Jeg har haft det privilegium at facilitere elleve udviklingsdage i forbindelse med etableringen af Permatopia, og selv bo i fællesskabet fra 2018 og tre år frem. I det lys er det en bevægende film.

Artiklen Livsstilsforandringer som klimastrategi fortæller, med udgangspunkt i de danske økosamfunds erfaringer, hvordan omstillings-fællesskaber kan bidrage til at give mennesker en højere livsstilfredshed samtidig med at de reducerer deres miljøbelastning.

Trivsel, nærvær og feedback-loops

var titlen på en workshop der fik følgende feedback: “Søndag havde vi fem timers workshop om sociokrati, fællesskab og konflikter. Der blev grint, grædt, spist og hygget. Vi gravede os et spadestik dybere ind i forståelsen af hinanden og vores seje fællesskab. Med Ditlev ved roret, blev det trygt, godt og ikke mindst virkelig sjovt.”

Marianne Mark og Else Nissen. Tiny Varigheden på Køge Fælles Jord, marts 2025

Jeg er stolt over, at jeg både i 2021, 2023 og 2025 har lavet workshops om sociokrati for Køge Fælles Jord (KFJ). KFJ er et af de mest fantastiske eksempler på, hvordan man kan omstille sit liv og lokalsamfund. 

KFJ startede som permakulturprojekt i 2015. Boliglaboratoriet Tiny Varigheden blev grundlagt i 2019 med indflytning i 2025. I år har de overtaget Humlebækgård, hvor de skal etablere et skovlandbrug. Det er en imponerende vækst og omstilling de udfører på Køge Fælles Jord.

Konfliktmægling vender udviklingen

“Som personalegruppe har vi været igennem en periode med uløste konflikter, som vi i fællesskab har taget ansvar for at få bearbejdet og løst. Vi har haft besøg af konfliktmægler Ditlev Nissen, som har faciliteret et personaleudviklingsforløb. 

For løbet gav os mulighed for at tale åbent om uenigheder og samtidig arbejde med at tydeliggøre og styrke vores fælles værdier. Vi står i dag med konkrete redskaber til at håndtere fremtidige konflikter og med styrket bevidsthed om betydningen af sammenhold og fællesskab.” 

Christianias Sundhedshus, foråret 2025

Samtaledag i Laanshøj

“Tak for en interessant og sammenhængende dag, der blev faciliteret på forbilledlig vis. Ditlev formåede at vende forbehold og skepsis til engagement og håb. Alle følte sig set og hørt – og vi fik arbejdet os frem til flere gode pointer, som vil kunne bidrage til en fortsat udvikling i og af vores bofællesskab. Vi kan sagtens forestille os at bruge Ditlev en anden gang.”

Seniorbofællesskabet Laanshøj, maj 2026

Visionsworkshop i Trudeslund

“Vi har med kyndig bistand fra Ditlev Nissen sammensat og afviklet en 4-timers visionsworkshop for 50 deltagere om værdier i vores bofællesskab. Inden workshoppen afholdt vi flere konstruktive briefing- og planlægningsmøder, hvor Ditlev var en vigtig sparringspartner og inspirator med høj faglighed. I forberedelsen opsatte vi en postkasse, hvor beboerne kunne lægge anonyme svar på nogle stillede spørgsmål. De mange svar gav et godt grundlag for dialogen på visionsdagen. Der blev introduceret forskellige metoder for kommunikation, hvilket har givet os et godt grundlag i vores videre dialog.”

Bofællesskabet Trudeslund, marts 2026.

Research viser udfordringer og længsler

Min research til både samtaledag og visionsworkshop mundede ud i mindmaps, der spejlede fællesskabets udfordringer og længsler. Begge mindmaps var oplæg til de samtaler, som de to fællesskaber skulle have, for at vende barrierer og spændinger til læring og nye muligheder.

En ting der går igen i mange fællesskaber er, at møde- og beslutningsprocesser fungerer utilfredsstillende. Ofte fordi social adfærd modarbejder fællesskabets værdier, når samtalerne bliver svære. Derfor har mine workshops et dobbelt læringsformål: 1) Aktivt lyttede samtaler om fællesskabets udfordringer og længsler. 2) Træning i kommunikations- og beslutningsformer der gør, at fællesskabet bliver dygtigere til at stå fast i samarbejde, fællesskab og magt-med, i stedet for, når tingene bliver svære og konfliktfyldte, at glide over i det vi er socialiseret til; konkurrence, individualisering og magt-over. Ud over at få taget hul på de svære samtaler, kan fællesskabet kopiere og bruge udviklingsdagens processeri deres møde- og beslutningsprocesser. 

Langtidsvirkende fællesskabsopbygning giver et billede af hvordan en udviklingsdag planlægges og gennemføres. Samtaler om fremtiden giver billede af arbejdsformen, hvor deltagerantallet af kan være fra 20 til 200.

God sommer!

Indlægget Omstil dit liv og lokalsamfund blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

De nære og lokale skift er berigende. De globale kalder på handling. Jeg drømmer om handling baseret på design, frem for på katastrofe. Derfor får I mit bud på et action by design and collaboration, essensen af det jeg har lært i konfliktløsningens og økosamfundenes univers. På den korte banen skal det bidrage til omstillingen af vores liv og lokalsamfund. På den lange bane kan det forhåbentlig bidrage til den store omstilling. Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen.

God læselyst.

Gode forandringer i det nære og lokale

På det nære plan har Anita og jeg energirenoveret vores hus. To brændeovne er erstattet med varmepumpe og gulvvarme. Det er luksus at stå op, og komme hjem til et varmt hus! Renoveringen var foranlediget af et design – et partnerskabsprogram mellem Christiania og Københavns Kommune. 

Lokalt har jeg skiftet fra at være selvstændig i Levende Lokalsamfund, til ansat projektkoordinator på Herfra og Videre. Der skal jeg være med til at udvikle det helhedsorienterede og lokalt forankrede social- og sundhedsarbejde på i Christiania. 

Skiftet betyder, at jeg ændrer Levende Lokalsamfunds design. I de kommende år kommer der ingen regelmæssige nyhedsbreve og jeg skruer ned for mine skriverier om det sociale og demokratiske praksisfelt. Til gengæld fortsætter jeg med at facilitere udviklingsprocesser inden for fællesskabsopbygning, møde- og beslutningsprocesser samt konflikthåndtering i ikke-hierarkiske organisationer og fællesskaber.

Verden er vendt på hovedet 

Globalt har verden slået en kæmpe kolbøtte. FN’s Verdensmål i 2015 og Klimavalget i 2019 er skiftet ud med krige i Ukraine og Palæstina, klima-glemsel på Christiansborg og USA er gået fra tæt allieret til at være fjendtlig ven. 

I min vildeste fantasi har jeg ikke troet, at vores demokratiske dannelse ville føre os i den retning. Den dannelse jeg har fået, fortæller mig, at vi skal gå ad fredens og bæredygtighedens vej. 

Det vestlige demokrati er en fejlslagen styreform

Når jeg ser hvordan de vestlige demokratier håndterede to afgørende momenter i slutningen af det 20. århundrede, må jeg konkludere, at den vestlige verden ikke er styret af fornuft og gensidig respekt og forståelse. Vi er styret af grådighed og utroværdige demokratiske værdier.

Det første moment var den overlegne situation, den vestlige samfundsmodel havde efter kommunismens sammenbrud og Murens fald i 1989. Krigen i Ukraine, og truslen mod freden i Europa, viser hvor umådeligt dårligt vesten spillede sine kort. 

Det andet moment er den massive viden om klima og miljø, der er kommet fra FN, og vores eget miljøministerium, siden 1972. På trods af den store viden og de mange møder, har verden kurs mod øget temperaturstigninger. Helligrøven Danmark er blandt verdens store klima- og miljøsyndere.

Havde Danmark og Vesten brugt sin visdom og rigdom til at være en troværdig demokratisk og bæredygtig rollemodel, var andre lande fulgt med i den retning. Som konsekvens af Vestens elendige lederskab, har verden kurs mod Ragnarok.

Selv om at Danmark er et vidunderligt land, så ser jeg det vestlige repræsentative demokrati som en fejlslagen styreform. Demokratiet er mere optaget af at facilitere økonomisk vækst og øget forbrug frem for at tjene folket. Vores samfund er dikteret af økonomi og kommercielle interesser, frem for af fornuft og menneskelighed. Donald Trump, og de mange krige Danmark er og har været involveret i, er manifestationer på det værdiskred og de katastrofer vi står midt i. 

Tiden kalder på demokratisk fornyelse

Et vigtigt bidrag til løsningen af de komplekse problemer, er en fornyelse af vores demokrati. Civilsamfundet skal i øjenhøjde med stat og marked, så vi får tre ligeværdige aktører i udviklingen af vores samfund. Vi skal udvikle et politisk system, der lytter mere til civilsamfundets stemmer og mindre til pengeverdenens destruktive forbrugskultur. 

I et grønt hverdagsperspektiv er demokratisk fornyelse og livsstilsforandringer som klimastrategi to sider af samme sag. Livsstilsforandringer som klimastrategi handler om grøn folkeoplysning, bæredygtige eksperimentalzoner og om de borgere og lokalsamfund, der har lyst og er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Strategien skal bidrage til udvikling af attraktive og bæredygtige livsformer, der giver mennesker oplevelser af det gode liv, mens de omstiller deres liv og lokalsamfund.

Grønne praksisfællesskaber skal skabe grønne økosystemer 

Skal livsstilsforandringer som klimastrategi blive til virkelighed, skal de grønne hverdags-praktikere udvikle de regenerative praksisser som økosamfund, permakultur, konfliktløsning, kooperativer, regenerative landbrug, energifællesskaber, demokratiske virksomheder, spirituelle miljøer og mange andre har udviklet de sidst 50 år. 

Det, der sker i disse fællesskaber, har mange ligheder med det Uffe Elbæk skriver i Tvivl, håb og handling, Pelle Dragsted i Nordisk Socialisme og Den Grønne Ungdomsbevægelse i Retfærdig Naturbevarelse. 

Samhørigheden mellem forskellige typer af fællesskaber, kan vi bruge til at etablere økosystemer, hvor mennesker, fællesskaber og lokalsamfund udveksler med hinanden socialt, kulturelt og økonomisk. Formålet med de nye økosystemer er at tilfredsstille menneskelige behov, samtidig med at vi regenerer de levende kapitaler; sociale, demokratiske, kulturelle og naturens kapital.

Ringe i vandet

Design af nye regenerative økosystemer er ikke en nem opgave. Men det er en mulig opgave, hvis de grønne praktikere samarbejder med hinanden. Jeg kalder designet “ringe i vandet”.

Den første ring kunne være Landsforeningen for Økosamfund (hvor jeg har mine rødder). Artiklen Livsstilsforandringer som klimastrategi (udgivet i antologien Klimapåmindelser, efteråret 2025), fortæller om det økosamfund bidrager med i den store omstilling. 

Den næste ring kunne være at gøre paraplyorganisationen De Grønne Venner (Permakultur Danmark, Økologisk Byggeri, Praktisk Økologi, Bofællesskab.dk og økosamfund) til virkelighed.

Tredje ring kommer ved, at De Grønne Venner inviterer 50-100 grønne foreninger, projekter og virksomheder til et Art of Hosting seminar, der handler om at igangsætte en fælles visions- og designproces. 

Initiativet til den tredje ring kunne også komme fra andre grønne praktikere. Artiklen Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision. Præsentationerne Let’s Go Local og Fra drøm til handling – Fællesskaber, der skaber livsglæde og omstilling uddyber tankerne om en fælles grøn designproces. 

Hvor er mit fællesskab i denne vision?

Som fristad, grøn bydel, turistattraktion og meget andet, kan Christiania blive en stærk medspiller i ovenstående vision. Men visionen er langt fra Christianias virkelighed. Vi står i en cirkel, hvor alt for mange står med ryggen eller siden til det fælles centrum, hvorfor de ikke ser de potentialer vi har som fællesskab. I Christiania har vi, ligesom mange grønne foreninger, brug for at se på hinanden, vores drømme og samarbejdsformer med nye øjne. Gør vi ikke det, kan det nemt ende med, at vi normaliserer Christiania. 

Vi skal energirenovere vores fællesskaber

Hvis en regenerativ vision a la ovenstående skal blive til virkelighed, skal Christiania, Landsforeningen for Økosamfund, De Grønne Venner og andre grønne praktikere gennemføre en energirenovering, a la den Anita og jeg har været igennem. 

Vi tænkte, designede og udførte. Der var ting vi overså og opgaver der tog længere tid end forventet. Vi fik hjælp fra naboer, håndværkere og selvforvaltningen. Vi havde nogle fantastiske kaffe- og frokostpauser. Det var ukomfortabelt og trættende at bo på en byggeplads i fem måneder. Prisen blev 30 % dyrere end forventet. 

Det har været en krævende, men god proces. Vi er glade for og stolte over resultatet. Vores hjem har fået et gevaldigt løft. Vi har fået mere komfort og stoppet partikelforureningen fra to brændeovne. Vi nyder varmen og energibesparelsen – mens vi kigger på alle de småopgaver, der mangler før vi er helt i mål med renoveringen. 

Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen

Hvis vi som fællesskaber og bevægelse energirenoverer, med det formål at udvikle en fælles regenerativ vision, vil vi løfte både fællesskaber og fællesskabsbevægelsen til et nyt niveau.

• Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og regenerative liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
• Det vil bidrage til genopbygning af de sociale, kulturelle, demokratiske og naturlige kapitaler.
• Flere ringe i vandet vil få omstillingen til at blomstre.

Verden kalder på nye skridt i retning af det regenerative samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Kampen mod atomkraft, vindmølleeventyret, økologisuccesen og at Danmark er det land i verden der har flest økosamfund i forhold til vores størrelse, hviler på et engagement og en innovation der har rødder blandt civilsamfundets ildsjæle, erhvervslivets grønne pionerer og fremsynet politikere.

Vi har gjort det før. Vi kan gøre det igen. 

Godt nytår!

Ditlev Nissen

Facilitator og underviser i Levende Lokalsamfund, certificeret træner i Gaia Education.

Indlægget Handling baseret på design og samarbejde blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vi kan strides eller samarbejde

Vores hverdagsliv, beslutninger og fremtid påvirkes af den måde fællesskabet håndterer sine konflikter på. Mange fællesskaber bruger unødig energi på uklarhed og stridigheder, i stedet for at samarbejde om at virkeliggøre visioner og værdier. Uløste konflikter kan gøre ondt, binde energi og låse sig fast. I sidste ende kan de være ødelæggende for personlige, arbejdsmæssige og fællesskabs- og samfundsmæssige forhold. Konflikter kan også håndteres, så den anspændte og bundne energi frigives og bliver en drivkraft, der styrker fællesskabet og skaber udvikling og dybere og mere ærlige relationer.

Forskere der har studeret økosamfund fortæller to ting:

• Det sociale er det mest udfordrende og det mest givende ved at bo og leve i et fællesskab (ecovillagebook.org).
• Fællesskab er den afgørende forklaring på, at medlemmer i miljøfællesskaber har et lavere CO₂-aftryk og en højere livstilfredshed end den gennemsnitlige danske husholdning.

Mit håb er, at denne artikelserie vil give inspiration til, at se på konflikter i fællesskaber med konfliktfaglige øjne. Og at medlemmer af fællesskaber vil bruge modellerne og metoderne som opmærksomhedspunkter, når møde- og beslutningsprocesser bliver besværlige, fordi uklarhed og strid overskygger det centrale i fællesskabet: At samarbejde om og virkeliggøre de fælles visioner og værdier.

Hvad er en konflikt?

Konflikter er en del af livet og hører med til al udvikling og forandring. De er tilværelsens udfordring til mennesker og fællesskaber. Uløste konflikter kan gøre ondt, binde energi og låse sig fast. I den sidste ende kan de være ødelæggende for personlige, arbejdsmæssige og samfundsmæssige forhold. Konflikter kan også håndteres, så den anspændte og bundne energi frigives og fører til nye indsigter og udviklingsmuligheder.

Center for Konfliktløsning definerer en konflikt som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det betyder, at hvis bare en part anspændes af det der sker i relationen, er der tale om en konflikt. Konflikter har tre niveauer af intensitet.

Tre konfliktniveauer

• Hverdagssituationer: Uenigheder og småkonflikter. Fokus på relationer og kommunikation.
• Konflikter, der udfordrer: Stærke og følelsesmæssige konflikter. Fokus på mægling og vejledning.
• Truende situationer: Høj affekt og tab af kontrol. Fokus på sikkerhed.

Konfliktens dynamik

Alle fællesskaber, selv det meste harmoniske, har sine konflikter. Det konfliktfrie fællesskab er en illusion, fordi konfliktens dynamik – konflikter fører til forandringer og forandringer fører til konflikter – er et vilkår vi ikke kan ændre. Men vi kan lære at håndterer konflikterne konstruktivt, så konfliktens udviklingskraft bliver en mulighed for læring og udvikling, frem for den fare der ligger i konfliktens dynamit.

Konflikten dynamit

De fleste konflikter, store som små, mellemmenneskelige som internationale, følger stort set den samme drejebog, karakteriseret ved tre elementer:

1. Forskelle opfattes som en trussel: Konflikt opstår, når vi opfatter forskelligheder som en trussel mod det, vi virkelig værdsætter, eller når vi mener, at disse forskelle vil forhindre os i at opfylde vores basale behov.
2. Brændbarhed: Nogle mennesker får gnister til at flyve i deres samspil med andre. Andre lader deres gnister vokse indtil de bliver til en brand (stor brændbarhed). Når følelser som vrede og mistillid samt manglende anerkendelse dominerer, kan konflikten nemt eskalere fra gnist til brand.
3. Magtmisbrug: En ulige magtfordeling mellem mennesker og de forskellige måder, vi bruger vores egen magt på, påvirker antallet og arten af vores konflikter.

Alle skal høres og udøve indflydelse

Når alle parter i en konflikt bliver hørt og får mulighed for at udøve indflydelse, nedtones særinteresser til fordel for løsninger, der sigter efter, at kagen bliver større og skæres på måder, hvor alle får mødt deres betydningsfulde behov. I et sådant klima opstår der en vilje til at se modparten med nye øjne. Her åbnes der for nye perspektiver, handlemuligheder og innovative processer, der kan blive til en drivkraft der styrker fællesskabet og skaber udvikling og dybere og mere ærlige relationer.

Det er den kultur jeg forsøger at fremme i de fællesskaber jeg er en del af. Det er den kultur jeg formidler, når jeg faciliterer dialog- og læreprocesser i fællesskaber, der ønsker at vende fastlåste situationer til nye muligheder. Det er den kultur jeg håber, at denne serie af artikler kan være med til at fremme.

At forstå, møde, løse og forebygge konflikter

Ud over denne introduktion, består artikelserien af fire artikler, samt en bonusartikel om isbjergsmodellen:

1. FORSTÅ konflikter i fællesskaber: Om konflikt- og konfliktskytrappen, der viser hvad der sker i relationer og i den sociale dynamik, når konflikten får lov til at eskalere. Og om konfliktens dimensioner, der handler om sagen, det der er på spil, om årsagerne til konflikten.
2. MØD konflikter i fællesskaber: Om konflikters sprog og de bevidste og ubevidste mønstre vi hver især bringer ind i fællesskabet. Og om de forskelle vi har i rang og privilegier.
3. LØS konflikter i fællesskaber: Om at løse konflikter ved brug af dialog. Om basal konfliktløsning og konfliktens kernepunkter.
4. FOREBYG konflikter i fællesskaber: Om at skabe rum for samtaler. Hvor der er plads til forskellighed og hvor der er klarhed om formål, struktur og aftaler for samværet.
5. Isbjergsmodellen: Om tre sociale kompetencer; samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre. De tre kompetencer er en forudsætning for konstruktiv konfliktløsning.

Om forfatteren

Ditlev Nissen har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Han var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.

Indlægget Konflikter i fællesskaber – Introduktion blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vi står midt i en klima- og biodiversitetskatastrofe hvor din og min livsform er en afgørende del af problemet. Vi kan alle blive en del af løsningen, ved at ændre vores måde at leve på. Opgaven her og nu er at vise, at det bæredygtige liv er mere attraktivt end det liv forbrugersamfundet byder os.

Artiklen er Ditlev Nissens bidrag til antologien Klimapåmindelser, der udkom i oktober 2025.

Forskning fra projektet COMPASS (Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, Københavns Universitet 2020) viser, at økosamfund i Danmark kombinerer høj livskvalitet med et lavt CO2-aftryk. Faktisk har husholdninger i økosamfund et CO2-aftryk på 8,4 ton om året – 32% lavere end gennemsnittet. Samtidig viser forskerne, at beboerne i økosamfund har en højere livstilfredshed end de mest forbrugende danskere, der har et CO2-aftryk på hele 22,6 ton om året.

De bemærkelsesværdige resultaterne bekræftes af ny forskning

Forskningsprojektet SAMSKAB siger det nu tydeligt: Folk, der engagerer sig i grønne fællesskaber – som økosamfund, grønne nabofællesskaber og bofællesskaber – har 24–44% lavere CO₂-aftryk end gennemsnitsdanskeren. Men det stopper ikke der. Vi er også mere tilfredse med livet. Og alle os i økosamfund er nogle af dem, der scorer højest på tilfredshed og lavest på udledninger!

Mindre forbrug. Mere mening. Mere fællesskab. Det virker, når vi gør det sammen. Læs rapporten her. Læs Jørgen Steen Nielsens artikel i Information her.

Landsforeningen for Økosamfunds hjemmeside, 27. november 2025

Win-win-win

Disse resultater giver håb. Hvis vi kan opnå højere livstilfredshed, samtidig med at vi reducerer vores miljøbelastning, står vi over for en win-win-win situation: Borgere og lokalsamfund vinder, klimaet og naturen vinder – og Danmark kan positionere sig som et kreativt pionerland baseret på bæredygtige bo- og livsformer.

Læringen fra økosamfund kan bidrage til en udviklingsstrategi, der ser ind i den virkelighed, vi har foran os, og som har direkte kurs mod et forestående klimakollaps. Daniel Christian Wahl, forfatter til bogen Design af regenerative kulturer, peger med nedenstående spørgsmål på de udfordringer, som vi skal medtænke i en omfattende omstilling af vores livsform.

Hvordan holder vi hjulene i gang, hvordan undgår vi revolution og uro, hvordan holder vi børnene i skole og folk i arbejde, samtidig med at vi gennemfører en grundlæggende transformation af den menneskelig tilværelse på jorden – inden ’business as usual’ fører til løbske klimaforandringer, en drastisk udpint biosfære og vores arts alt for tidlige undergang?

Daniel Wahl, Design af regenerative kulturer

Hvad er et økosamfund?

Et økosamfund er et bæredygtigt boligområde, hvor bosætning, arbejde, fritid og kultur bringes tættere sammen. Det handler om tre ting:

1. Leve det gode liv samtidig med at vi omstiller vores liv og lokalsamfund.
2. Genopbygge naturen og bremse klima- og miljøforandringer.
3. Skabe modstandskraft overfor fremtidens udfordringer.

Mangfoldighed af økosamfund

Alle økosamfund er unikke med deres helt særlige karakter og værdier. Overordnet kan de inddeles i tre typer af økosamfund:

Traditionelle økolandsbyer: Her køber beboerne jorden sammen, designer lokalplanen, etablerer infrastrukturen, og deres huse er selv- eller medbyg. Dyssekilde, Hallingelille, Friland, Fri og Fro, Himmerlandsbyen og Hvidekilde er eksempler på selvgroede fællesskaber. Den Selvforsynende Landsby, hvor lavteknologiske løsninger og permakultur er i fokus, har det laveste CO2-aftryk i Danmark, på 4,2 ton om året.

Mainstream øko-bofællesskaber: Disse opstår i samarbejde med boligselskaber eller en developer. Munksøgård, Sjællands Muld og Fridlev er eksempler på dette. Permatopia er med sine 90 nybyggede rækkehuse og højteknologiske løsninger et eksempel på et erhvervsinitieret fællesskab. De ser sig selv som et bo- og arbejdsfællesskab, et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende fødevaresystem og har en fællesvision om en meningsfuld hverdag, hvor beboerne samskaber et bæredygtigt liv og en regenerativ omstilling. Husholdninger i Permatopia har et CO2-aftryk på 6 ton om året.

Pionersamfund: Fællesskaber, der startede med at eksperimentere med alternative bo- og livsformer, mange år før vi talte om økosamfund. For eksempel fristaden Christiania med deres anarkistiske og kreative frihedsidealer og storkollektivet Svanholm med økologiske fødevarer og skrappe økonomiske terminer. Samt bofællesskabet Toustrup Mark, der blev startede ud fra ønsker om nærhed til basale livsfornødenheder, fællesskab om arbejde og varsomhed overfor naturen.

Mangfoldighed af livsformer

På Friland eksperimenterer beboerne med at indrette hverdagen med vægt på bæredygtighed, gældfrihed og selvstændigt erhverv. I Hertha Levefællesskab bor voksne udviklingshæmmede og “almindelige” familier, pensionerede og enlige i et tæt og givende naboskab. De kalder det omvendt integration. I Andelssamfundet Hjortshøj har de en socialøkonomisk fond, der driver et bageri, butikker og et bosted for mennesker med særlige behov.

Mange økosamfund udbyder kurser i blandt andet permakultur, økologisk byggeri, fællesskabsopbygning samt møde- og beslutningsprocesser. Avnø Oasis og Grobund har startet højskoler, der udbyder en vifte af kurser i regenerativ levevis.

De fleste økosamfund håndterer deres sorte og grå spildevand ved hjælp af biologiske spildevandsløsninger. Desuden bidrager økosamfund med løsninger på sociale problemer som ensomhed, stress og affolkning af landsbyer.

Lokal udvikling

Torup, årets landsby i 2019, er vært for det ældste og yngste økosamfund i Danmark. Dyssekilde, etableret i 1989, huser i dag 195 beboere i 90 boliger, 28 virksomheder, en festival, et erhvervshus og en lokal udviklingsfond. Beboerne har været med til at starte en børnehave og en skole. I den anden ende af Torup er Hvidkilde, en bæredygtig bydel for 150 voksne og børn, under etablering. Visionen er at skabe en klimarigtig og socialt bæredygtig fuldskalamodel for nye bosætninger i landdistrikter. Et tredje sted i Torup, Vænget, er man i gang med at bygge et grønt andelsboligfællesskab med 18 boliger.

Det, der sker i Torup, bekræfter det, landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, sagde til Danmarks Radio allerede i 2014: ”Økolandsbyer et det bedste middel mod landsbydød”.

Værdifulde eksperimenter

Alle økosamfund er vidt forskellige − og alligevel fælles om et opgør med den traditionelle livsform og med mangfoldige forsøg på at realisere de ultimative drømme. Deres eksperimenter bidrager med erfaringer, der er utroligt værdifulde for en videreudvikling frem mod et indholdsrigt, bæredygtigt samfund. Deres engagement er med til at skabe nye værdibegreber og giver inspiration til, hvordan vi kan indrette os i en klima- og miljøudfordret verden.

Fællesskab er nøglen til succes

Forskningen bag COMPASS viser, at fællesskab er afgørende for både høj livstilfredshed og lav miljøbelastning. Det er kombinationen af den sociale infrastruktur (identitet, samskabelse og vidensdeling) og den fysiske infrastruktur (grønt byggeri, vedvarende energi, lokale fødevarer og deleøkonomi), der skaber et ressourcebegrænsende forbrugsmønster.

Samskabende fællesskaber

Kollektiv læring, personlig udvikling, og fællesskabsbaserede dialogprocesser er smøremidler, der gør fællesskaber stærkere – både for den enkelte og for fællesskabet som helhed. Modet til at tage de svære samtaler og lære af de fejl, der opstår undervejs, er med til at forvandle det besværlige til noget berigende. Konflikter og lange møde- og beslutningsprocesser hører til i den besværlige ende.

Udfordringen kommer, når fællesskabet eller den enkelte er under pres. Så er der en tendens til, at vi træder tilbage til det, vi er socialiseret til: Konkurrence, individualisering og magt-over (at gøre som alfahannen påbyder). Derfor er individuelle og kollektive læreprocesser en vigtig faktor i etableringen af en kultur, der bygger på fællesskab, samarbejde og magt-med.

Den mangfoldighed, man finder i økosamfundene, minder om den mangfoldighed, der findes i traditionelle boligområder. Folk går på arbejde, uddanner sig, rejser, får børn og stræber efter det gode liv. En afgørende forskel ligger i, at traditionelle boligområder er orienteret mod individuelle ambitioner og individuel behovstilfredsstillelse, mens økosamfund også er orienteret mod samskabende og lærende udviklingsprocesser, der skaber fundament for vitale fællesskaber og et nærværende lokalt demokrati.

Danmark er et foregangsland

Kontakten mellem økosamfundene samt opsamling og formidling af de erfaringer, der bliver gjort, varetages af Landsforeningen for Økosamfund, der blev dannet i 1993 som det første nationale økosamfundsnetværk i verden.

Danmark har en særlig rolle som eksperimentarium for bæredygtige bo- og livsformer, da vi er det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til vores geografiske størrelse. Og fordi en relativ stor del af befolkningen har valgt at bo i bofællesskaber.

En global vision

Global Ecovillage Network er en verdensomspændende sammenslutning af økosamfund, stiftet i 1995. Netværkets vision er en verden af kompetente og ansvarsbevidste borgere og lokalsamfund, der designer og implementerer deres egne veje til en bæredygtig fremtid. Netværkets mission er at innovere, katalysere og udvikle et globalt partnerskab med økolandsbyer og alle dem, der er dedikeret til at omstille til regenerative livsformer

Gaia Education er den globale økosamfundsbevægelses uddannelsesben, som tilbyder holistiske uddannelsesforløb i etablering af bæredygtige og regenerative lokalsamfund. Grundlaget er principperne om omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne.

Tre enkle politiske tiltag

For at støtte udviklingen af bæredygtige lokalsamfund bør beslutningstagere i Danmark overveje følgende:

Grøn folkeoplysning: Vedvarende læring er en afgørende faktor i en omstilling, der sigter efter høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Grøn folkeoplysning ses her som et tilbud til de borgere og lokalsamfund, der er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Ideen er at stille læring til rådighed, så beboerne kan udvikle de potentialer som stedet, naturen og kulturen byder på, med henblik på at bidrage til den folkelige innovation, der er drivkraften i denne form for omstilling.

Bæredygtige eksperimentalzoner: Skabelse af zoner fri for lovgivningsmæssige og socioøkonomiske barrierer, som kan fremme innovation inden for bæredygtige boformer.

Forskning: Etablering af tværfaglige forskningsprojekter der undersøger virkemidler og barrierer i etablering og udvikling af bæredygtige bo- og livsformer. Tiden kalder på store forskningsprojekter, der indsamler viden om økosamfund i ind- og udland, med henblik på at udvikle en national strategi for bæredygtige livsformer.

Et nationalt potentiale

Danmark har potentialet til at gøre bæredygtige bo- og livsformer til et synligt kendetegn i vores nationale kultur – ligesom vi har gjort det med vindmøller og økologiske fødevarer.

Økosamfund viser en vej mod en fremtid med høj livskvalitet, lav miljøbelastning og stærke lokalsamfund – alt sammen noget, vi som en rig nation med grundfæstede demokratiske værdier og et højt uddannelsesniveau kan videreudvikle. Vi kan som et af de meget få lande i verden gå foran og vise, hvordan et velfærdssamfund kan forandres, så der værnes om velfærden, samtidig med at samfundet imødegår de kolossale udfordringer verden står overfor.

En ting er sikkert: Hvis bæredygtighed skal tilvælges, må vi som grøn social bevægelse – og som samfund − levere noget, der giver større livskvalitet, end den danskerne kan få gennem øget forbrug.

Hver torsdag kl. 8.30 er der en ny Klimapåmindelse i Rigsdagsgården på Christiansborg. Antologien Klimapåmindelser, kan købes her.

Ditlev Nissen driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han i 28 år har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og grønne fællesskaber. Han er certificeret træner i Gaia Education og aktiv i Landsforeningen for Økosamfund.

Indlægget Livsstilsforandringer som klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Dette er den anden af fem artikler om konflikter i fællesskaber. Intro-artiklen fortæller om baggrunden for artiklerne og giver en forståelse af, hvad en konflikt er: Om definitionen på en konflikt, tre konfliktniveauer, konfliktens dynamik/dynamit og om den universelle drejebog som de fleste konflikter, store som små, er drevet at.

Denne artikel handler om konflikttrappen og konfliktskytrappen, der viser hvad det er for nogle sociale dynamikker der opstår når konflikter eskalerer. Og om konfliktens dimensioner, der siger noget om indholdet, det der er på spil, når der er konflikter i fællesskabet.

Konflikttrappen

Firkantet set kan man sige, at dynamikken i konflikttrappen er synlig og udadreagerende, mens konfliktskytrappen er skjult og indad reagerende. Grundlæggende er det det samme der sker, når vi bevidst eller ubevidst går op ad de to trapper.

Konflikttrappen viser to ting. Den ene er hvad der sker i de sociale dynamikker, når vi går efter bolden, frem for at gå efter personen. Der hvor sag og relation blandes sammen. Den andet er hvordan en konflikt kan eskalerer helt af sig selv. Som en eskalator, den selvkørende trappe på en metrostation. Hvis ingen griber ind og siger “hallo, hvad har I gang i?”, vil konflikten stille og roligt optrappes til niveauer hvor folk ikke kan være i stue sammen og det spreder sig ud i fællesskabet i form af alliancer og magtkampe. Og i sidste ende at nogen må forlade fællesskabet, fordi det indre eller ydre pres bliver ulideligt.

De grønne trin på trappen er afgrænset af to advarselsbånd. Det gul-sorte bånd viser, at vi er i gang med at blande sag og person sammen. Når vi er ude med pegefingeren og synes det er den andens skyld, er det et tegn på, at vores værdier eller basale behov er truet. At der er noget der er vigtigt og betydningsfuldt for os, som på en eller anden måde bliver krænket. Her bør vi gå tilbage til sagen og italesætte hvad det er for faktuelle hændelser der gør, at vi oplever at vores værdier og behov er truet.

Får vi ikke taget kontakt og fortalt at vi oplever en krænkelse, risikerer vi at problemet vokser. Ord som altid, aldrig, igen og typisk bliver en del af kommunikationen, da det er ikke første gang vi oplever, at vores værdier og behov blive krænket. Det rød-hvide bånd viser, at det stadig er ”nemt” at gå ned ad trappen og italesætte den oplevet krænkelse. Går vi ikke ned, er der stor sandsynlighed for, at vi på et tidspunkt overskrider advarselsbåndet og går op på trappens næste trin, der hvor samtalen opgives.

Herfra begynder konflikten at påvirke omgivelserne: Naboskab, venskaber, samarbejdsrelationer samt møde- og beslutningsprocesser påvirkes af sladder, alliancer, fjendtlige handlinger og måske også adskillelse. Som en syndebuk i Christiania fortalte: ”Jeg er ikke en del af fællesskabet længere. Jeg bliver forkert-gjort hver gang jeg siger noget. Man kan tåle at blive jordet 2 gange, men ikke 200 gange.”

Ingen konflikt går direkte fra personificering til adskillelse. Den vil kører op og ned over et tidsspænd. Nogle gange er konflikten intensiv og synlig. Andre gange ligger den i dvale, indtil en ny ”krænkelse” puster ild i gløderne, så fjendebilleder og fjendtlige handlinger endnu engang viser konfliktens destruktive sider.

Konfliktskytrappen

Det er ikke altid at en konflikt har et synligt og udadreagerende udtryk. Mange af os har en tendens til at vende konflikten indad, hvor vi ikke får udtrykt, hvad der ligger os på sinde. Vi udtrykker ikke vrede eller usikkerhed, men holder det meste inde i os selv. Her indvikler man sig i konflikten, dyrker sin indre vrede, taber kontakten til modparten og mister energi, når man ikke giver udtryk for det, man ser og mærker. Man trækker sig fra modparten og begynder at tale om i stedet for at tale med. Det hoved og krop er fyldt af, får man ikke sagt hvorfor samarbejdet bliver tungt og besværligt.

Konfliktskytrappen viser hvordan vi kan optrappe en konflikt, samtidig med at vi undgår den. I modsætning til konflikttrappen, hvor dynamikken er synlig og udadreagerende, er konflikttrappen tavs og energidrænende.

”Den kender vi godt. Der er mange opgaver der ikke bliver løst, fordi vi stagnerer. Det er som en kollektiv kultur, vi har svært ved at ryste af os. Vi trækker os fra hinanden af frygt for den dårlige stemning og mulige splittelse, der ligger i konflikten”. Sådan lød erfaringen fra medlemmerne af et fællesskab, de de hørte om konfliktskytrappen.

Begge trapper er drevet af impulser

Selv om de to trapper er beskrevet hver for sig, er det på mange måder det samme der sker, når man vi op ad dem. På begge trapper er vi drevet af impulser, der giver meget lidt plads til, at vi gør os klart, hvad konflikten i grunden handler om. På konflikttrappen er ord og handlinger ofte farvet af vrede, irriterede følelser. Mens det er frygt og forvirring, der dominerer på konfliktskytrappen.Konflikttrapperne er ikke naturlove, blot meget almindelige mønstre, man kan være opmærksom på. Opdager vi mønstret kan vi vælge, om vi vil gøre noget andet. For eksempel at undersøge hvad det er man selv, og den anden, har gang i.

Et spirituelt fællesskab anbefaler følgende, når man er vred på nogen:

1. Sov på det.
2. Er det stadig aktuelt når man vågner, har man pligt til at tage det op og finde ud af, hvad vreden handler om. Og finde ud af, hvordan man kan tage kontakt til den/dem man er vred på.

I de næste artikler, der handler om at møde, løse og forebygge konflikter, er der nogle bud på, hvordan vi kan være mere lyttende og undersøgende, når vi selv, eller andre fra fællesskabet, er grebet af konfliktens destruktive energi.

Konfliktens dimensioner

Konfliktens dimensioner, handler om sagen, det der er på spil, når der er konflikter i fællesskabet. Når der ikke tales om konflikttyper, men om dimensioner, er det fordi en konflikt sjældent kun består af en dimension. I de fleste konflikter er der flere dimensioner til stede. Erfaringen er, at der oftest er mindst to, men ofte flere dimensioner på spil i den samme konflikt.

Modellen er udviklet af Center for Konfliktløsning. Teksten i kursiv er mine kommentarer.

DEN OMGIVENDE STRUKTUR

Om: lovgivning, skrevne og uskrevne regler, ledelse og ledelsesform, arbejdsdeling, budget, organisering
Håndtering: organisatorisk og politisk arbejde
Ønsket resultat: gode rammer, bedre samfund

Ydre omgivende struktur: To eksempler: 1) Kollektive og blandet ejerformer er juridisk vanskeligt, fordi den danske lovgivning traditionelt set er rettet mod det private og individuelle. Det gør det møgbesværligt at etablere ejer- og organisationsformer der har et kollektivt og demokratisk sigte. Spektakulære Fællesskaber – Spektakulære Løsninger er et eksempel på et projekt, hvor man forsøger at bokse med de begrænsninger der ligger i den omgivende struktur.

2) Forbuddet mod cannabis har skabt mange interne og eksterne konflikter i Christiania. Ligeså har lovliggørelsen og 20 års forhandlinger mellem Christiania og staten, givet stof til mange interne konflikter.

Indre omgivende struktur: Uklarhed i fællesskabets højere formål, og i fællesskabets- ledelses- og beslutningsprocesser, kan føre til konflikter i ”de fire indre dimensioner”. Man strides internt med hinanden, i stedet for at samarbejde om det højere formål og være mere tydelig dagsorden i forhold til det omgivende samfund.

DET INSTRUMENTELLE

Om: metoder, procedurer, midler
Håndtering: argumentation
Ønsket resultat: gode løsninger

Hvem gør hvad? Hvor træffes hvilke beslutninger? Hvordan afvikles mødet? Hvem har mandat til hvad? Procedure for tildeling af boliger, afvikling af arrangementer, rengøring af fællesrum m.m.

Det er her møde- og beslutningsformer hører til. I et fællesskab blev fællesmødet omtalt som et ”monster”. I et andet, at fællesmødet var gået fra at være ”traumefremkaldende” til ”berigende dialog”, fordi de havde indført sociokrati som organisationsform.

INTERESSER

Om: fordeling af ressourcer – penge, arbejde, materielle goder, plads, tid
Håndtering: forhandling
Ønsket resultat: en aftale

Hvordan fordeles ressourcer som er, eller opleves som, begrænset? Hvornår skal en fester stoppe med høj musik? Hvad koster det at leje fælleshuset? Hvem skal tildeles en ledig bolig? Skal der sælges hash i Pusherstreet?

VÆRDIER

Om: personlige eller kulturelle, ideer man står inde for; moral, ideologi, religion, æstetik, respekt for menneskerettigheder
Håndtering: åben kommunikation, dialog
Ønsket resultat: større indsigt og gensidig forståelse

Hvorfor er du veganer – eller kødspiser? Hvad er et godt samarbejde? God kommunikation samt møde- og beslutningsprocesser? Hvad er et økosamfund? Hvad er det for en fremtid vi drømmer om?

Alle værdier, formålsbeskrivelser og vision, mission og mål stivner med tiden. Derfor er det vigtigt at vitalisere og give ejerskab til fællesskabets værdier i form af tilbagevendende visions- og udviklingsprocesser.

DET PERSONLIGE

Om: identitet, selvværd, loyalitet, tillidsbrud, afvisning, ambitioner m.m.
Håndtering: åben kommunikation, dialog
Ønsket resultat: større indsigt og gensidig forståelse

Det personlige kan være vanskeligt at håndtere, fordi det er her vores stolthed og usikkerhed ligger. Ofte omtales det som ’konfliktens joker’, fordi det kan være svært at forstå hvad det handler om.

Et lag er det der er sket; at man ikke er blevet set, hørt eller anerkendt. Et andet lag er dybe og skjulte følelser, fx tabuer, skyld og skam, eller sår fra barndommen, der kan spille en rolle i den måde vi reagerer på, når der er konflikt. Uden healing gentages vores triggerpunkter igen og igen. Til gengæld kan et trygt fællesskab være med heale gamle sår. Det kan du læse mere om i næste artikel, der handler om at møde konflikter.

Konfliktens dimensioner i mit fællesskab

Jeg bor i Christiania, der er et konfliktfyldt fællesskab. Nogle strukturelle konflikter har rødder i strukturer og beslutningsformer der har 50 års historie i sig. Andre i lovliggørelsen af Christiania, der har været et massivt pres i over tyve år. Og ikke mindst handlen med hash har bidraget med voldsomme og udmarvende konflikter, internt såvel som eksternt

Andre konflikter har afsæt i den mangfoldighed af livshistorier, værdier og interesser, der er blandt folk, der bor, arbejder og bruger Christiania. Andre igen er situations-bestemte, fx mellem naboer, på arbejdspladser eller i nattelivet.

Mange konflikter har det til fælles, at alle fem dimensioner er til stede i en form for megakonflikt. Både hash, lovliggørelse og de fordomme vi har over for hinanden, trækker dybe tråde ud i fællesskabet. Det gør at mange konflikter er komplekse og svære at håndtere.
Samtidig har Christiania en modstandsdygtighed overfor konflikter. Tænk hvor mange trusler Fristaden har overlevet igennem tiden. Denne modstandsdygtighed er lejret i Christianias DNA, som består af Christianias formål, det antiautoritære og kreative, kvindemødet, hjælpsomheden og fristadens mange nære fællesskaber. Samt alt det, som det er vanskeligt at sætte ord på.

Konfliktens tyngdepunkt

Når vi har en idé om hvilke dimensioner, der er på spil, får vi viden om konfliktens tyngdepunkt. Tyngdepunktet siger noget om, i hvilken dimension vi skal starte med at løse konflikten – hvis der altså er mod og vilje til at forsøge at løse den.

Instrumentelle og interessekonflikter er til forhandling. Her går man lige til bidet, uden ’rundkreds’ og lytten til forhistorier. Forslag og argumenter fremføres og aftaler besluttes, så vi kan gå i gang med at gøre aftalerne til virkelighed.

Værdi- og personlige konflikter er til dialog. Her anbefales det at starte med det der er til dialog, fordi der er nogle dybere og afgørende uenigheder, hvor det er vigtigt at parterne blive set og anerkendt for det, de tænker, oplever og føler. Når den gensidige respekt og forståelse er til stede, (hvilket ikke er ensbetydende med at man er enige, men man anerkender og respekterer hinandens forskelligheder), er parterne parate til at gå videre til at forhandle løsninger på instrumentelle og værdikonflikter, og forsøge at finde løsninger, som alle parter vil finde tilfredsstillende.

Brug modellerne til at få overblik

Når nogen er i konflikt, følger der ofte en social og følelsesmæssig uro, hvor det er svært at orientere sig i, hvad der sker og er sket. Hovedet er ofte fyldt af en indre dialog: ”Så sagde han …, så gjorde hun det igen, det er typisk og de lytter aldrig. Så siger jeg …, hvis ikke …, så får de aldrig mere …”. Tanker og følelser kører med en. Fx har mange svært ved at sove efter et møde, hvor konfliktens energi har præget mødet.

Ideen er at bruge modellerne til at få nye øjne på situationen og få overblik over, hvad det er der sker imellem parterne. Man kan fx stille følgende spørgsmål:

Konflikttrapperne: Hvilket trin og trappe er jeg? Og min modpart, på? Hvordan kan jeg, og min modpart, komme ned ad trappen, med det formål at få fokus på uoverensstemmelsen? Er man ikke selv er en del af konflikten, er spørgsmålet, hvor er parterne på trappen og hvad kan hjælpe dem med at få fokus på uoverensstemmelsen?

Dimensionerne: Hvad handler konflikten om? Hvilke dimensioner er på spil? Hvor ligger tyngdepunktet? For mig, min modpart eller for parterne, der er i konflikt med hinanden.
Prøv det! Øvelse gør mester.

Næste artikel handler om at møde konflikter

1. INTRO – Hvad er en konflikt og om deres dynamik og dynamit.
2. FORSTÅ konflikter i fællesskaber: Konflikttrapperne, og konfliktens dimensioner
3. MØD konflikter i fællesskaber: Om sprog og konfliktmønstre
4. LØS konflikter i fællesskaber: Om dialogbaseret konfliktløsning
5. FOREBYG konflikter i fællesskaber: Samtaler om anspændte emner, hvor klare spilleregler giver plads til forskellighed.
6. Bonusartikel om isbjergsmodellen: Tre sociale kompetencer; samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre, der er en forudsætning for konstruktiv konfliktløsning.

Om forfatteren

Ditlev Nissen har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Han var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.

Indlægget Forstå konflikter i fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Indledende samtaler i par

Efter velkomsten får deltagerne ordet i de første samtaler, hvor de taler sammen to-og-to

• Hvem er du?
• Hvad er du optaget af og hvad længes du efter i forhold til mødets tema?
• Hvad vil du gerne have ud af mødet?

3-5 korte oplæg

Hvad er det for spørgsmål mødet skal tale om? Det er arrangørernes opgave at stille spørgsmål, som deltagerne finder betydningsfulde.

Ved De Grønne Venners (DGV) årsmøde (hvor billederne er fra), havde de fem foreninger der står bag DGV, hver fem minutter til at besvare tre spørgsmål:

• Hvad er foreningens hovedprojekt i det kommende år? 
• Hvad vil foreningen med samarbejdet i DGV i de kommende år?
• Samarbejdet lokalt på tværs af medlemmer – hvad kan vi der?

Følelsen af demokrati

Lyt til din krop – hvad fortæller den dig? Hvordan reagere din krop på oplæggene? Hvilke følelser vækker oplæggene i dig?

På årsmødet stod Bjarne Andersen, der bor i det økologiske bofællesskab Munksøgård, for fællessange og den kropslige fordøjelse af mødets oplæg. Øvelserne var inspirerede af bogen Følelsen af Demokrati.

Samtaler med afsæt i mødets oplæg

De næste 30-45 minutter lytter deltagerne til hinanden i grupper på 4-5 personer. Spørgsmålene kunne være følgende:

• Hvad tænker du, når du hører disse oplæg?
• Hvad glæder dig og hvad bekymrer dig?
• Opsamling efter 20-25 minutter: Hvad er I fælles om? Kom med nogle udsagn eller anbefalinger der kan berige foreningernes videre arbejde.

Det er oplagt at servere kaffe/te og kage til denne del af samtalemødet.

Søg det fælles

Mødet afsluttes i grupper med 3 personer, hvor deltagerne deler indtryk og sætter ord på dét de oplever mødet er fælles om:  

• Hvad har gjort indtryk fra de samtaler du har deltaget i?
• Hvad høre I at mødet er fælles om?
• Kom med nogle udsagn eller anbefalinger der afspejler det mødet er fælles om.

Til slut deles nogle af mødets udsagn og anbefalinger i plenum. Det udarbejdes en dokumentation af arbejdet, som kan indgå i det videre arbejde.

Tak for i aften

Arrangørerne fortæller om de(t) næste skridt i den videre samskabelse. Og inviterer til mødets sidste evaluerende samtale der foregår to og to:

• Hvad går jeg hjem med?
• Hvad virkede godt? Hvad kan forbedres?

Til slut et kort plenum hvor 5-8 deltagere fortæller hvad de går hjem med, hvad der virkede godt og hvad der kan forbedres.

Billederne er taget på De Grønne Venners årsmøde af Hanna Leinum og Ditlev Nissen.

Kontakt Ditlev Nissen hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.

Ring på 30 48 49 21 eller skriv via kontaktformularen

Indlægget Samtaler om fremtiden blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Globaliseringen er under afvikling. Er man tilhænger af lokalisering, er det en god nyhed. Bortset fra at ego-manden på den anden side af Atlanten, er bidt af et ødelæggende udnyt-forbrug-profit. Et begær, der er på bekostning af landes kultur og natur. Ukraine og Grønland, og mange andre lande, udsættes for vanvittige pres fra Trump og hans regering. Er det der sker, et billede på grådighedens og patriarkatets sidste krampetrækninger? Eller er det begyndelsen på noget, der bliver værre og værre?

Det er skræmmende og kompliceret at forholde sig til den uorden, der hersker i verden. Det er som om, at business of usual har kurs mod løbske klimaforandringer og en drastisk udpint biosfære. Jeg hører til dem der mener, at vi ikke kommer videre med oprustning, vold, krig, drab og tortur. I stedet er der brug for empati, samhørighed og selvansvarlighed, hvis verden skal få en anden retning. 

Hvordan gør vi? Hvor starter vi? Fra mit perspektiv er der kun en vej: Vi skal tage vores værdier alvorligt og handle ud fra dem. Lytte til vores indre visdom og til fællesskabets visdom. Skabe fællesskaber der får vores værdier og potentialer til at blomstre og cirkulere, så vi kan genopbygge de sociale og naturlige systemer.

Med nyheder om hvad der sker i Levende Lokalsamfund, og Leah Robbs tegning fra samtalesalon om konflikter i fællesskaber, ønskes I en god 1. maj.

De bedste hilsner
Ditlev Nissen

Facilitator og underviser i Levende Lokalsamfund, certificeret træner i Gaia Education.

Lad os omstille vores liv og lokalsamfund

Workshop om fælles politisk projekt, på De Grønne Venners årsmøde den 31 maj.

De Grønne Venner består af fem foreninger, hvis medlemmer er praktikere, der på hver sin måde er i fuld gang med at omstille deres liv. Foreningerne står et sted, hvor samarbejde om fælles mål og projekter kunne være en god strategi. Et samarbejde, hvor den enkelte forening bevarer sin identitet, samtidig med at de sammen udvikler en ny fælles lokal/bioregional identitet. 

Workshoppen faciliteres af Ditlev Nissen fra Landsforeningen for Økosamfund, med oplæg af Anja Lyngbæk fra Local Futures.

Fællesskab og livsglæde

Workshop på Alternativets Sommerhøjskole: Fra drøm til handling – Vores fælles fremtid, 20-26 juli på Kalø Højskole.
Hvad betyder fællesskab for dig? For måden vi organiserer os på? For omstillingen af vores liv og lokalsamfund? Hvad kan et “fællesskab af fællesskaber” bidrage med? Fællesskab er den afgørende forklaring på, at den højeste livskvalitet og laveste miljøbelastning i Danmark findes i miljøfællesskaber.
En eftermiddag med oplæg, samtaler, leg og bevægelse, faciliteret af Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund. Alle er velkommen på sommerhøjskolen.

Et spadestik dybere

Søndag havde vi en workshop om sociokrati, fællesskab og konflikter. Der blev grint, grædt, spist og hygget. Vi gravede os et spadestik dybere ind i forståelsen af hinanden og vores seje fællesskab. Med Ditlev ved roret, skabes der et trygt rum med oplæg, gode øvelser og sjove lege.

Marianne Mark og Else Nissen, Tiny Varigheden

Ovenstående er feedback fra en fællesskabsdag i marts måned, med fokus på fællesskab, trivsel og feedback loops (det 3. sociokratiske princip). Det er tredje gang jeg faciliterer læreprocesser på Tiny Varigheden, der fik prisen som Årets Forkæmper 2024. Du kan se feedbacken fra de to tidligere gange her. Herunder et par billeder fra dagen i marts.

Konflikter i fællesskaber

Hvordan vendes uklarhed og strid til samarbejde og virkeliggørelse? Spørgsmålet opstod, da jeg flyttede tilbage til Christiania i 2021. Samtidig fik jeg en række opgaver, der handlede om konflikter i fællesskaber.

De to hændelser fik mig til at genopdage det, jeg lærte i de 12 år jeg var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning. Det mundede ud nedenstående artikelserie om konflikter i fællesskaber. Samt et weekendkursus og en samtalesalon i Christiania i januar 2025.

Vil det være værdifuldt for jeres fællesskab, at blive bedre til at håndterer konflikter, er du/I velkommen til at kontakte mig. Så skræddersyer vi et forløb, der tilfredsstiller jeres ønsker og behov.

Artikelserie om konflikter i fællesskaber

Seks artikler der kan gøre dig klogere på dig selv og dit fællesskab.

1. INTRODUTION til konflikter i fællesskaber: Hvorfor arbejde med konflikter? Om deres dynamik og dynamit.
2. FORSTÅ konflikter i fællesskaber: Om konflikt- og konfliktskytrappen, der viser hvad der sker i relationer og i den sociale dynamik, når konflikten får lov til at eskalere. Og om konfliktens dimensioner, der handler om sagen, det der er på spil, om årsagerne til konflikten.
3. MØD konflikter i fællesskaber: Om konflikters sprog og de bevidste og ubevidste mønstre vi hver især bringer ind i fællesskabet. Og om de forskelle vi har i rang og privilegier.
4. FOREBYG konflikter i fællesskaber: Om at skabe rum for samtaler. Hvor der er plads til forskellighed og klarhed om formål, struktur og aftaler for samværet. Artiklen udkommer inden sommerferien.
5. Isbjergsmodellen: Om tre sociale kompetencer; samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre, der er en forudsætning for konstruktiv konfliktløsning.

Kalender

31. maj 2025 kl. 14-16
Lad os omstille vores liv og lokalsamfund. Workshop på De Grønne Venners Årsmøde.

20-26 juli 2025
Fællesskab og Livsglæde, en af mange workshops på Alternativets Sommerlejre.

Glædeligt forår!

Ditlev Nissen

Facilitator, underviser og Certificeret Gaia Education Trainer

Indlægget Fællesskab og lokalisering – et svar på verdens uorden blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Fjerde artikel i serie, om at forstå, møde, løse og forebygge konflikter. Hvorfor arbejde med konflikter i fællesskaber er seriens første artikel.

Tre måder at løse konflikter på

Igennem dialog. Forskellige former for dialog kan skabe rammer for, at parterne kan sætte sig sammen og forsøge at løse konflikten. Er det en udfordrende konflikt, kan det være en ide at få hjælp fra en uvildig facilitator eller en egentlig konfliktmægler. Dialog er et alternativ til henholdsvis vinder/taber og inddrage eksterne autoriteter.

Vinder/taber, der findes i to varianter. Tilpasning: I mellem yderlighederne ”du får ret og jeg får fred” og at den svage part underkaster sig den stærkes magt. Adskillelse: Den ene part bliver, mens den anden part rejser, eller smides ud, fordi situationen er ulidelig.

Inddrage eksterne autoriteter, fx politi, advokater og/eller domstole. Det sker når fællesskabet ikke evner at håndtere konflikten. Eller fordi konsekvenserne er så voldsomme, at man må hente hjælp udefra.

Det udfordrende konfliktniveau

Når folk begynder at cykle op og ned ad konflikttrappen, kan konfliktniveauet blive mere eller mindre permanent. Det er her konfliktniveauet bliver udfordrende, med stærke og følelsesmæssige konflikter.

Nogen går i kamp, andre trækker sig og fællesskabet kan påvirkes af konflikten. Nogen føler de skal tage stilling for eller imod den ene af parterne. Sladder, alliancer, mobning, syndebukke og voldelig kommunikation og anden fjendtlighed bliver en del af fællesskabets liv.

Den tredje side; den omgivende del af fællesskabet, er ikke part men vidne til konflikten. Flere i, eller fællesskabet som helhed, påvirkes af de spændinger, der følger med konflikten. Den tredje sides måde at forholde sig til konflikten, er med til at afgøre, hvordan konflikten løses på.

Hvis man er en »kreativ konfliktløser« går man ifølge Johan Galtung ikke efter kompromisset. Man går længere og finder »den femte vej« – den løsning, som ingen af parterne ser som en del af deres oprindelige muligheder.

Ole Wæver, Information, 20.02.24

Fire metoder der understøtter dialogbaseret konflikthåndtering

Gruppe dialog, aftaler for samværet, basal konfliktløsning og konfliktens kernepunkter er fire ud af mange forskellige metoder til dialogbaseret konflikthåndtering. Formålet er at skabe vinder-vinder løsninger, som bygger på parternes behov og interesser, uden at krænke deres følelser og uden at give køb på deres grundlæggende værdier.

De fire metoder bygger på aktiv lytning og god dialog, der er grundmetoderne i håndtering af uenigheder og småkonflikter.

Dialogbaseret konfliktløsning bygger på frivillighed. Det vil sige at begge parter siger JA til at indgå i dialogen.

Sidst i artiklen omtales Johan Galtungs fem udgange på en konflikt og de fem kriterier, der skal til, for at nå frem til en transformerende løsning på en konflikt.

Alle metoderne har jeg fra min tid i Center for Konfliktløsning. De er omtalt i bogen Konflikt og Kontakt – Om at forstå og håndterer konflikter af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg (2013).

Oplæg & Samtaler om Konflikter i Fællesskaber – 19. januar 2025 kl. 19.30 i København

Gruppe dialog

Gruppe dialog kan bruges i et fællesskab, der står med en udfordrende konflikt. Metoden skaber klare rammer og aftaler omkring dialogen, der er med til at sikre, at alle parter har tillid til at processen er fair og at den forholder sig til alle parters fundamentale behov. Følgende punkter rammesætter en gruppe dialog.

Det er en forudsætning at gruppen accepterer:

• At der er et problem
• At prøve at løse det
• En metode der skal følges
• En mødeleder, facilitator eller konfliktmægler
• Tid, sted, regler

Metode

• Aftale for samvær
• Der tales efter tur i runder / spiraler
• Hver fortæller sin historie – ingen vurderinger, bebrejdelser eller diskussion mv.
• Temaer synliggøres og vurderes i fællesskab
• Aftaler for fremtiden

De efterfølgende metoder uddyber flere af punkterne og giver inspiration til, hvordan en gruppedialog kan gribes an.

Aftale for samvær

Formålet med aftalerne er at skabe et trygt rum, hvor parterne kan være til stede med de forbehold og den anspændthed, der kommer, når man skal mødes med nogen man er i konflikt med.

Fortrolighed: Deltagerne kan fortælle, hvad de selv har oplevet i processen. Men man fortæller ikke om navngivende personer, organisationer og institutioner.

Deltag – og det er i orden at melde pas: Den enkeltes personlige integritet og urørlighedszone skal respekteres. Ingen presses til at mene eller sige noget bestemt – alt bygger på frivillighed. På den anden side bliver man også nødt til at vove og yde noget, for at ting kan bevæges og løsninger opstå.

Tal konkret ud fra egne oplevelser: Bliv på egen banehalvdel. Gå efter bolden, ikke personen. Fortæl om egne oplevelser, behov, værdier og interesser – også når det bliver sårbart.

Lyt nøje til hinanden og undgå at afbryde: Dette kan være en svær regel. Både, når man vil give gode råd eller kommenterer midt i en andens beretning. Eller hvis man er i en situation, hvor man er dybt uenige og meget vrede.

Det er OK at skifte standpunkt: At gå i dialog og arbejde med konfliktløsning medfører, at man lærer nyt om sig selv, den anden og den fælles verden. Og det kan føre til ny indsigt der gør, at man skifter standpunkt.

Basal konfliktløsning

I modsætning til gruppe dialog er basal konfliktløsning en slags drejebog der viser, hvordan man skridt for skridt kan gribe dialogen an. Metoden er rettet mod løsning af konflikter mellem 2-3 personer, men kan give inspiration til fremgangsmåden i en gruppedialog. I mange situationer vil det være en god ide, at processen ledes af en uvildig mødeleder eller en egentlig konfliktmægler.

Acceptere forsøg på at løse op: * Træde tre skridt tilbage. * Aftaler om tid, sted, regler

Direkte kontakt: * Være enige om at være uenige. * Møde hinanden

Begge fortæller om og lytter til hinandens: * Version af historien. * Standpunkt i sagen (ofte uforeneligt med modpartens). * De følelser, der hører med til konflikten

Finde de underliggende behov og interesser: * Udtrykke dem og lytte til den andens

Finde hovedlinjerne: * Formulere dem sammen

Finde løsninger: * Brainstorm om mange løsninger og udvælg de bedste

Indgå aftaler: *Sikre at begge er tilfredse.

De to bjerge

Illustrationen herover kaldes ‘de to bjerge’ og viser vejen til transformation af relationen: kontakt, lettelse, en lettere atmosfære, mindre spænding. Samt transformation af sagen: nye ideer, løsninger, forhandle aftale, begge vinder.

Konfliktens kernepunkter

Konfliktens kernepunkter viser en måde til at afdække kernen i en konflikt og finde frem til konkrete løsningsmuligheder. Konfliktens kernepunkter er inspireret af ikkevoldelig kommunikation, også kaldet girafsprog, der er udviklet af psykologen Marshall Rosenberg. Ikkevoldelig kommunikation (IVK) giver værktøjer til at udtrykke uopfyldte behov og lytte til andre med indføling, i stedet for at vurdere, dømme og give andre skyld. I forhold til IVK-modellen, er ”fortolkning” tilføjet som et ekstra kernepunkt.

Fakta: Hvad skete der helt konkret set fra mit perspektiv? Og fra den andens?

Fortolkning: Hvad tænker og synes jeg om det, der er sket? Hvordan tror jeg, den anden forstår situationen?

Følelser: Hvordan påvirker situationen mig, hvad føler jeg? Hvilke følelser tror jeg den anden har?

Behov og værdier: Hvad har jeg brug for, hvad er vigtigt for mig? Hvad tror jeg, den anden har brug for?

Handling: Hvad kan jeg og vi gøre, der kan imødekomme de vigtigste behov?

Behov er kongevejen

Der sker en afspænding i relationen, når parterne har arbejdet sig gennem de første tre punkter. Ikke mindst, når følelser som mistillid, vrede, tab og frustration, bliver set og anerkendt af modparten.

Tilliden genoprettes og parterne begynder at se på sagen og hinanden med ny øjne. Der opstår en parathed til at se fremad, ind i løsningernes univers. Det siges, at behov er kongevejen i løsning af konflikter. Derfor er et afgørende at få afdækket parternes behov, da de gode og langtidsholdbare løsninger udspringer af, at parternes fundamentale behov tilgodeses af de handlinger, der skal indgå i den aftale, som parterne skal lave med hinanden.

Tag vare på både sag og relation

En konflikt er en uoverensstemmelse (sag) der skaber spændinger i og mellem mennesker (relation). Fokuserer man kun på sagen, fx hvordan vagterne skal fordeles, uden at se og høre den krænkelse som den ene part har oplevet, når det en eller flere gange er blevet sagt, at ”du er ikke dine penge værd og du tager aldrig de skæve vagter”. Bliver det krænkende og såret ikke set og anerkendt, risikere man, at personen bliver ved med at være en vanskelig fætter.

Fokusere man kun på relationen; nu skal vi hygge os, teambuilde eller bowle, så de sure til at blive glade, men ikke får talt om det organisatoriske eller ledelsesmæssige der er en del af problemet, så kan gruppen have det nok så hyggeligt, men konflikten vil levere videre, fordi man ikke har forholdt sig til det der avler surheden.

Fem udgange på en konflikt

Den norske freds- og konfliktforsker, Johan Galtung, siger, at der er fem udgange på en konflikt. Konstruktiv konfliktløsning kan ses som at danse med konflikterne, med det formål at vende konfliktens destruktive energi til konstruktive udviklingsmuligheder. Uanset om det er mellem naboer, medarbejdere, borgere, interessegrupper, myndigheder eller nationer.

Fem kriterier der skal opfyldes, for at man kan nå frem til en transformerende løsning

1. Løsning forholder sig til alle parters fundamentale behov.
2. Fundamentale behov skal tilgodeses.
3. Løsningen skal være både og + noget nyt (kompensation til den tabende part).
4. Ændre referencerammen (gøre kagen større og/eller skære den på nye måde).
5. Symmetri i aftalen – det du selv vil have, skal du være klar til at give den anden

Alt for ofte går vi efter kompromisset, når vi løser konflikter. Blandt andet fordi vi ikke er trænet i, og forstår dybden og de muligheder der ligger i dialog og konflikthåndtering. Og fordi vores tid er, eller opleves som begrænset, hvorfor vi ikke vil give tid til processen.

Når jeg ser hvor mange fællesskaber, der lever med halve løsninger (kompromisser) og som ikke får udfoldet fællesskabets potentialer, vil jeg slå et slag for, at fællesskaber skal bruge tid på at skabe de transformative løsninger. Hvor fællesskabet går længere og sammen finder »den femte vej« – den løsning, som ingen af parterne ser som en del af deres oprindelige muligheder. Hverken sejr for den ene eller den anden eller kompromis eller undgåelse. Men den transformative løsning, der med sin kreativitet og nytænkning ændrer de givne betingelser.

Jeg siger ikke det er nemt, men det er forsøget værd. Den femte og sidste artikel i serien handler om at forebygge konflikter.

Konfliktmægling som en del af menneskers og fællesskabers udviklingsprocesser er skrevet af to tidligere kollegaer fra Center for Konfliktløsning. Artiklen fortæller om hvordan mægling kan gå bag om konflikten og berøre følelser og eksistentielle emner, og være med til at skabe gensidig forståelse og forsoning i forskellige typer af konflikter.

At forstå, møde, løse og forebygge konflikter

1. Introduktion: Om min motivation til at arbejde med konflikter i fællesskaber, samt en definition og lidt om konflikters dynamik og dynamit.
2. FORSTÅ konflikter i fællesskaber: Om konflikt- og konfliktskytrappen, der viser hvad der sker i relationer og i den sociale dynamik, når konflikten får lov til at eskalere. Og om konfliktens dimensioner, der handler om sagen, det der er på spil, om årsagerne til konflikten.
3. MØD konflikter i fællesskaber: Om konflikters sprog og de bevidste og ubevidste mønstre, vi hver især bringer ind i fællesskabet. Og om de forskelle vi har i rang og privilegier.
4. LØS konflikter i fællesskaber: Om at løse konflikter ved brug af dialog. Om basal konfliktløsning og konfliktens kernepunkter.
5. FOREBYG konflikter i fællesskaber: Om at skabe rum for samtaler. Hvor der er plads til forskellighed og hvor der er klarhed om formål, struktur og aftaler for samværet.
6. Bonusartikel om Isbjergsmodellen: Om tre sociale kompetencer; samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre. De tre kompetencer er en forudsætning for konstruktiv konfliktløsning.

Om forfatteren

Ditlev Nissen har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Han var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.

Indlægget Dialogbaseret konflikthåndtering blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

I de mange fællesskaber der er i Christiania: Mellem naboer, i områder, virksomheder, selvforvaltningen eller på fællesmødet.

Og i økosamfund, kollektiver, bofællesskaber, kooperativer samt fællesskaber der har en grad af
ikke-hierarkisk struktur.

Hvorfor bruge tid på konflikter?

• For at vende uklarhed og strid til samarbejde og virkeliggørelse
• Fordi det sociale er det mest udfordrende og det mest givende ved at bo og leve i et fællesskab
• Fordi fællesskab er den afgørende forklaring på, at den højeste livskvalitet og laveste miljøaftryk i Danmark findes i miljøfællesskaber.

Fri entre og kaffe.

Alle – også donationer – er velkommen

Praktiske oplysninger

DATO: Onsdag den 29. januar, kl. 19.30 – 22.00

STED: Operaen, Pusher Street, Christiania, 1440 København K

PRIS: Gratis – donationer er velkommen.

SoMe: Følg begivenheden på Facebook.

INSPIRATION: Introduktion til artikler om at forstå, møde, løse og håndtere konflikter i fællesskaber. Samt 15 minuttes oplæg om at forstå konflikter.

OPLÆGHOLDER: Ditlev Nissen bor i Christiania, hvorfra han driver virksomheden Levende Lokalsamfund. Han har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Ditlev var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.

Indlægget SAMTALESALON – Konflikter i fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Tredje artikel i serien om at forstå, møde, løse og forebygge konflikter i fællesskaber.

Kommunikation er svært, specielt når vi er under pres

Den sværeste disciplin inden for konstruktiv konflikthåndtering, handler om hvordan vi kommunikerer og reagerer, når vi befinder os i konfliktens spændingsfelt. Her har følelser og psykologiske mønstre en afgørende rolle i den måde vi kommunikerer på.

Det er der, hvor vi går eller slår. Bliver irriteret, vrede eller såret. Får ondt i maven, taler højt eller afbryder. Hvor vi har svært ved at sove, når vi kommer hjem efter et konfliktfyldt møde.

Lytte er det vigtigste, når vi skal forstå og løse en konflikt. Men det kræver klare spilleregler, når svære emner sættes på dagsordenen. For det er svært at lytte, når vi oplever at værdier og basale behov er truet. I en indre dialog holder vi generalprøve på det næste argument, frem for at lytte til modparten. Eller vi afbryder fordi vores synspunkt er vigtigere end de andres.

Derfor er aktiv lytning; det at lytte til og forstå den andens holdninger og oplevelser, den vigtigste kompetence når vi står overfor en konflikt.

Aktiv lytning

• Åbne spørgsmål
• Opklarende spørgsmål
• Øjenkontakt
• Hold egne associationer tilbage
• Ingen råd, kommentarer eller forslag til løsninger
• Vær nysgerrig
• Tavshed er guld!

”For at forstå din fjende, må du gå i hans mokkasiner i ti dage”, siger et indiansk udtryk. At lytte til og forstå sin modpart ikke er ensbetydende med, at man er enig med den anden. Men den gensidige respekt og forståelse er afgørende faktor, hvis parterne skal finde frem til nogle holdbare løsninger.

Konflikter i Fællesskaber – Kursus i konstruktiv konflikthåndtering. 11.-12. januar 2025

Konflikters sprog

Den holdning, vi har til en konflikter, viser sig i vores sprog, verbalt såvel som kropsligt. Når vi bliver bevidste om sprog der optrapper og sprog der afspænder en konflikt, kan vi bedre vælge, hvilken vej vi vil gå på. Den gode dialog og den dårlige diskussion er et billede på, hvordan afspændende og optrappende sprog kan udfolde sig på møder i fællesskabet.

Dialog skaber afspændte og lyttende møder. Dialog handler ikke om at opgive sine synspunkter eller interesser, men at gå efter bolden frem for personen. Så undgår vi at optrappe konflikten.

Hvordan reagerer du når der er konflikt?

Har du et impulsivt eller bevidst konfliktmønster? Den impulsive reaktion er øjeblikket hvor du flygter, fryser eller slås – og dermed på vej op ad en af konflikttrapperne.

I fællesskaber der lider under konflikter, er det de impulsive reaktionsmønstre der dominerer. Når konfliktniveauet stiger, aktiveres hos de fleste af os en slags traume respons, hvor vi går i kamp, fryser, flygter, favner eller kollapser (se illustration).

Er “traumereaktionen” kraftig, trækker vi os, fordi der er mere livskvalitet i at se fjernsyn eller gå til yoga, end at deltage i et konfliktfyldt møde. Det kan få konsekvenser i fællesskabet, da manglende deltagelse avler frustration hos alle parter. Både hos dem, der sidder til møderne og synes, at alt for få deltager. Og hos dem, der bliver hjemme, fordi deres erfaring fortæller dem, at mødet bliver en dårlig oplevelse. Og det er på trods af, at de har synspunkter der burde blive hørt, samt en moral om, at de burde deltage. Men traumet vinder, når det er forbundet med kropsligt ubehag, fx nervøsitet eller ophidselse, at skulle deltage i et møde der er opleves som konfliktfyldt.

Tryghed kan heale – Utryghed holder gang i konflikter

Når man lever i et fællesskab, bliver man tvunget til at arbejde med sine skygger og traumer, fordi det kan være konfronterende at bo og leve sammen med folk, der er forskellige fra en selv. For nogen er fællesskabet en gave, fordi vi hele tiden spejles af andre, og derved bliver opmærksom på vores stærke og svage sider, vores skygger og det der provokerer os ved andre mennesker. For andre er det en udfordring, fordi personligheds-massagen er en tand for provokerende.

Er fællesskabet trygt, kan der skabes rum for personlig udvikling, hvor vi får lyst til at se på, og arbejde med vores skygger og traumer. Er fællesskabet utrygt får vi ikke lavet det personlige arbejde, hvorfor vi risikere at være med til at skabe de samme konflikter, igen og igen.

Bevidste reaktioner på en konflikt

Den bevidst reaktion er krævende, fordi det forudsætter et roligt nervesystem. Det er der hvor vi bevidst vælger, om vi vil undvige, stå fast eller åbne konflikten. Her bidrager vi til at afspænde konflikten, og giver andre en ikkedømmende spejling af adfærd og standpunkter.

Undvige

• Time-out, finde egen ro, afvente et mere passende tidspunkt.
• Sige pyt, glatte ud, trække sig fra overmagten.
• Aflede, dreje energien i en anden retning.
• Trække sig fra relationen.

Stå fast

• Markere grænser, konfrontere, sige fra, bruge sin magt og position.
• Henholde sig til love og regler, føre sag, “vælte” nogen.
• Beskytte en svagere part.

Møde og åbne

• Give opmærksomhed til og italesætte konflikten.
• Være hård på sagen og blød på modparten.
• Tage og bevare kontakt – tænke VI.
• Udtrykke sig selv, være tydelig, stå fast.
• Undersøge den andens perspektiv, være nysgerrig.
• Invitere til dialog og til at arbejde med konflikten.

Andre faktorer der spiller ind

Ovenstående faktorer er ‘nemt’ at tage ansvar for som individ i et fællesskab, da det handler om mig i relation til den anden: Hvordan lytter og taler jeg? Bruger jeg dialog og aktiv lytning? I hvilke konfliktsituationer har jeg et bevidst eller ubevidst reaktionsmønster?

Alt sammen noget vi kan blive dygtigere til, ved at tale med andre om de svære situationer og træne de kommunikative kompetence – på et kursus eller som en del af fællesskabets mødekultur.

Vanskelige faktorer

Blandt de relationelle og mindre synlige faktorer er rang og privilegier. Rang betyder den magt, vi har i forhold til andre mennesker eller grupper. Næsten alle har en form for rang med tilhørende privilegier, som man måske ikke er opmærksomme på . Især ikke når vi bruger vores rang til at ‘udrangerer’ andre i fællesskabet. I en form for dominans og underkastelse, hvor der er de gode og de onde, over- og underhunde.

Så er der den tredje side, det omgivende fællesskab der er omkring, og påvirkes af, de personer eller grupperinger der er i konflikt med hinanden. Har den tredje side mod og kompetencer til at gribe ind i konflikten på en nedtrappende og hjælpende måde?

Alt sammen faktorer hvor mange fællesskaber er nybegyndere, og har meget at lære, hvis vi vil leve vores værdier og udfolde fællesskabets potentialer.

Konstruktiv konflikthåndtering

Det er mit håb er, at vi som fællesskaber kan skabe en konfliktkultur, hvor flere bliver bedre til at reagere bevidst, når vi, direkte, eller indirekte, bliver part i en konflikt. Og at vi bruger dialog og aktiv lytning på alle niveauer i fællesskabet: Med naboer, på arbejdspladser, i selvforvaltningen, generalforsamlinger og på arbejds- og fællesmøder

Næste artikel handler om at løse konflikter i fællesskaber

1. INTRO – Hvad er en konflikt og om deres dynamik og dynamit.
2. FORSTÅ konflikter: Konflikttrapperne, og konfliktens dimensioner
3. MØD konflikter: Om sprog og konfliktmønstre
4. LØS konflikter: Basal konfliktløsning og konfliktens kernepunkter.
5. FOREBYG konflikter i fællesskaber: Samtaler om anspændte emner, hvor klare spilleregler giver plads til forskellighed.
6. Bonusartikel om isbjergsmodellen: Tre sociale kompetencer; samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre, der er en forudsætning for konstruktiv konfliktløsning.

Om forfatteren

Ditlev Nissen har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Han var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.

Indlægget Mød konflikter i fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.