Refleksioner efter fællesmødet den 11. december
Fællesmødet var et billede på en mødeform, der nedbryder frem for at opbygge fællesskabets styrke og kollektive intelligens. Det er ikke en kritik af mødeindkalderne, men en general kritik af den måde vi holder fællesmøder i Christiania.
Mødets styrker
- En stærk og insisterende mødeledelse.
- En god tone, med en lav frekvens af aggressivitet.
- 75-90 engagerede christianitter.
- Generalerne og deres tro væbnere fik taletid.
- Mødet sluttede 22.40 (start 20.00).
Mødets svagheder
- Vi taler til, ikke med hinanden.
- Jeg kom som soldat der er indkaldt til at bakke mine generaler op. Ikke som borger der kan lære nyt om mine naboer, problemet og være medskaber at løsningen.
- Vi kom frem til et kompromis – men jeg fornemmer ikke at parter kom op af deres grøfter.
- Der er ingen fællesskabsopbygning og vi sætter ikke fællesskabets kollektive intelligens i spil.
- Mødeformen hører mere til det repræsentative demokrati, end til konsensusdemokrati.
Kunne vi gøre det på en anden måde?
Hvis jeg havde mandat til at facilitere mødet, ville jeg foreslå dette program:
20.00 | Velkomst og præsentation af programmet |
20.05 | Baggrund for mødet og 2-4 oplæg, der skildrer de vigtigste synspunkter |
20.25 | Spørgsmål til oplægsholder om perspektiver og konsekvenser |
20.40 | Dialogrunde 1 i grupper af 4-5 personer: 1) Hvilke synspunkter synes du er de mest betydningsfulde? 2) Opsamling: Hvad er I fælles om? Hvad handler forskellighederne om? |
21.10 | Dialogrunde 2: I nye grupper af 4-5 personer 1) Kort runde: Hvad var I fælles og forskellige om i runde 1? 2) Hvad ser I af løsningsmuligheder? 3) Hvilke løsningsmuligheder vil I præsentere i plenum? |
21.40 | Præsentation af løsningsmuligheder |
22.00 | To uvildige kommer med et bud på mødets konklusioner |
22.10 | Standpunktsbarometer Konklusionerne debatteres stående på gulv ud fra standpunkterne: For – Imod – Ved ikke – Det fjerde synspunkt |
22.25 | Beslutningen læses op |
22.30 | Tak for i aften |
Hvorfor forny mødeformen?
Fordi den nuværende mødeform fastholder os i grøfterne, vedligeholder mistilliden og skaber kompromisser, som ikke har nogen vindere. Og fordi vi misbruger vores social kapital og fælles intelligens.
På mødet var der 150 minutters taletid. Ovenstående program giver minimum 750 minutters ekstra taletid. 25 års erfaring med facilitering af dialogmøder har lært mig, at møder der skaber rammer for fællesskabsopbygning og kollektiv intelligens, giver møder præget af tillid og bedre løsninger.
Fællesskabsopbygning: Vi taler med hinanden og får et større kendskab til hinanden som mennesker og naboer. Møder der er præget af gensidige respekt og forståelse og kan være med til at nedbryde den mistillid, som vores fællesskab lider unde
Kollektiv intelligens: Vi kommer op af grøfterne. Alle inddrages og alle får ordet. Vi lytter efter det fælles. Her får de kreative og samlende løsningsforslag gode vækstbetingelser
Konflikter i Fællesskaber – Kursus i konstruktiv konflikthåndtering. 11.-12. januar 2025
Vi kan ikke undgå konflikter, men vi kan lære at danse med dem
Den norske freds- og konfliktforsker, Johan Galtung, siger, at der er fem udgange på en konflikt.
Kunsten er at ”danse med konflikterne”, så den destruktive energi håndteres og vendes til konstruktive udviklingsmuligheder. Uanset om det er mellem naboer, medarbejdere, borgere, interessegrupper, myndigheder eller nationer.
Fra kompromis til transformation
Kompromis: Parterne forhandler sig frem til en løsning der ligger inden for rammerne af de givne vilkår og oplæg. Parterne får en procentdel af det de ønsker. Fx 50/50, 25/75 eller en anden fordeling.
Transformation (eller kreativ konfliktløsning): Her bevæger parterne sig ud over kompromiset, ud over forventninger og givne rammer. Gennem dialog begynder de – med eller uden en konfliktmægler – at få øje på, hvad både de selv og modparten dybere set har brug for. De begynder at erkende hinanden som forskellige mennesker med forskellige interesser og de samme basale behov. Jo længere de komme i denne proces – jo længere de kommer ned af bjerget – jo mere gensidig erkendelse de udvikler, jo mere kreativitet vil de også have til rådighed, når de skal opspore løsninger på det oprindelige problem. Viften af løsninger bliver større, efterhånden som parterne bevæger sig væk fra de faste standpunkter, ned gennem følelser, interesser og behov. Det kaldes nogle gange agt ‘gøre den kage, der skal deles, større’.
(Else Hammerich og Kirsten Frydensberg: Konflikt og Kontakt, 2015, side 136)
Fem kriterier til at nå en transformerende løsning:
- Løsning forholder sig til alle parters fundamentale behov.
- Fundamentale behov skal tilgodeses.
- Løsningen skal være både og + noget nyt (kompensation til den tabende part).
- Ændre referencerammen (gøre kagen større, tilføje noget nyt og/eller skære kagen på nye måde.
- Symmetri i aftalen – det du selv vil have, skal du være klar til at give den anden.
Vi skal gentænke Christiania
Når jeg foreslår, at vi skal gentænke Christiania, er det fordi jeg tror på, at de transformative løsninger vil øge den enkeltes trivsel og vores fælles handlekraft – samt gøre vores Fristad smukkere og stærkere.
You may say I’m a dreamer, but I’m not the only one.
I hope some day you will join us, and Christiania will live as one.
Konflikter i fællesskaber
Artikelserie om at forstå, møde, løse og forebygge konflikter i fællesskaber. Start med intro-artiklen.
Om forfatteren
Ditlev Nissen bor i Christiania hvorfra han driver virksomheden Levende Lokalsamfund. Han har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Ditlev var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.