Ditlev Nissen etablerede Levende Lokalsamfund i 1997, under navnet Utopiske Horisonter. Siden da har Ditlev virket som underviser og facilitator i øko- og lokalsamfund, lokalsamfund, bofællessskaber, kommuner og virksomheder.
Ditlevs vej ind i undervisningen
I 1988 var jeg som tømre med i et stort fremtidsværksted i fagbevægelsen. Her oplevede jeg hvad dialog kan gøre ved mennesker og fællesskaber: Du kan være dig og jeg kan være mig, hvor vi lytter til hinandens ‘ja’ og ‘nej’, uden at den ene fortæller den anden, hvad der er rigtigt og forkert. Denne sociale oplevelse var impulsen i mit fremtidige virke.
I 1993 flyttede jeg til Christiania (1993-2006). Fristaden skabte en god ramme for min børns opvækst og i praksis lærte jeg om selvforvaltning, lokaløkonomi og konsensusdemokrati. Siden har jeg været medskaber af og beboer i bo- og landbrugsfællesskabet Karise Permatopia (2014-2021). I 2021 flyttede jeg tilbage til Christiania.
I 1995 kom jeg med i Center for Konfliktløsnings første grundkursus. Jeg blev inviteret med i den interne uddannelse, hvilket førte til tolv lærerige år som underviser og konsulent i centret (1997-2009).
Samme år mødte jeg Landsforeningen for Økosamfund (LØS) og Global Ecovillage Network, der fik en afgørende indflydelse på mit liv og virke. Kvaliteten i det sociale fællesskabet og de konkrete visioner om bæredygtige livsformer, gav mig en følelse af, at her hørte jeg til.
Ecovillage Design Education, en lev-og-lær uddannelse udviklet i den globale økosamfundsbevægelse, gav sammen med det jeg lærte i Center for Konfliktløsning oplevelser af, at der ligger en universelle etik og pædagogik i økosamfundenes og konfliktløsningens undervisningsmetoder.
Som kursist og som underviser oplever jeg gang på gang, at aktionsbaserede læreprocesser skaber unikke læringsfællesskaber, der på en og samme tid har fokus på den enkeltes personlige udvikling, fællesskabets vækst og faglig læring.
Meningsfuldheden i Ecovillage Design Education og meningsløsheden i regeringens arbejdsløshedspolitik, var i 2013 impulsen til skabelsen af Omstillingsagent, et 6-ugers kursus for ledige, hvor vi havde Lejre Økologiske Kommune som læringsrum. Kursisterne spændte fra 20 til 72 år og fra sosu-assistent til ph.d. i astrofysik. Den udviklingsspiral, jeg kender fra økosamfundene, skete på lignende vis på omstillingsagent kurserne: Nye jobs og virksomhedsinitiativer spirede frem. Dynamikken forstærkede min interesse for grøn lokal økonomi og de værdiskabende muligheder der opstår, når mennesker i fællesskab tager hånd om lokalsamfundets udvikling.
Nu er vi fremme ved 2023, hvor 30 års års læring skal manifesteres på nye måder. Mit håb er, at Levende Lokalsamfund vil bringe kvalitet og livsglæde ind i den omstilling, som verden så intenst kalder på.
Gode hilsner
Ditlev Nissen
Uddannelser
1997
Lærer fra N. Zahles Seminarium. Afsluttede uden linjefag, da jeg efter mit pædagogisk speciale; Utopier som ressource i demokratisk arbejde. Startede Utopiske Horisonter.
1986
Tømrer fra Københavns Tekniske Skole
1980
HF eksamen fra Avedøre Statsskole – statsligt forsøgsgymnasium med pædagogiske og demokratiske forsøg.
Supplerende kurser og uddannelser
- Gaia Education Certified Trainer, 2023
- Gaia Education Design for Sustainability & Regeneration – 16 måneders e-learning, Gaia Education, 2021
- Art of Hosting – værtsskab for samskabende, deltagende og betydningsfulde samtaler. Tre døgns intensiv træning, 2019′
- Sociocratic practitioner, 7 dages kursus med Ted Rau og Jerry Koch-Gonzales, Sociocracy for All, 2019
- Neuroaffektiv ledelse – årskursus med udgangspunkt i de neuroaffektive kompasser, 2015
- Sociocrati – conscious collaboration for effective organisation v. Thrive-in Collaboration, 2015
- Transition to Resilience, modul 1-2, Findhorn, Skotland, 2013
- Permakultur Certifikat Kursus. Lev Bæredygtigt, 2012
- Ecovillage Design Education, Sieben Linden, Tyskland, 2009
- Godkendt som konfliktmægler. Center for Konfliktløsning, 2008
- Gruppefacilitering i Deep Democracy. Jytte Vikkelsøe, 2008
- Supervisionsuddannelse modul 1. Kempler Instituttet, 2008
- Ecovillage Training, Findhorn, Skotland, 2007.
- Demokratikonsulent. Voksen Pædagogisk Center, Københavns Kommune, 2005
- Få kroppen med i dit professionelle arbejde, Bodynamic International, 2004
- Ikke voldelig kommunikation. Center for Konfliktløsning, 2004
- Worldcafé kursus hos Finn Voldtofte, 1998
- Godkendt som underviser i Center for Konfliktløsning, 1996
Tilbagevendende intern uddannelse i Konfliktløsning, Ikkevoldelig Kommunikation, Konfliktmægling, Appreciative Inquiry m.m. frem til 2009. - Fremtidsværksted som forandringsmetode, Læreanstalternes Fælles Formidlingskursus, 1995.