Omstil dit liv og lokalsamfund

Livsstilsforandringer er et nødvendigt greb hvis vi vil give en beboelig planet videre til vores børne- og oldebørn. Derfor skal vi omstille vores liv og lokalsamfund. Det gode ved livsstilsforandringer er, at de kan give os et bedre og rigere liv, end dét forbrugersamfundet byder på.


En uge med fokus på

  • Lokalsamfund der er i fuld gang
  • Omstilling der øger vores livstilfredshed
  • Civilsamfundet som en af omstillingens frontløbere
Skal vi nedbryde eller opbygge?

Kurset giver dig værktøjer til grøn projektledelse og hvordan du sammen med andre kan gå i gang med omstille dit liv og lokalsamfund. Vi sigter efter høj livstilfredshed og lav miljøbelastning som skaber liv og udvikling i lokalsamfundet.

De kommende årtier står i bæredygtighedens tegn. Verden befinder sig ved begyndelsen til en transformation, som vil betyde mange både nødvendige og gode ændringer – gode i betydningen gode for mennesker, dyr og natur. Bæredygtig ledelse – ledelse med hjertet, handler om det igangværende paradigmeskifte, hvor det bæredygtige
samfund med årene vil afløse industrisamfundet.
Steen Hildebrandt & Michael Stubberup, Bæredygtig Ledelse – ledelse med hjertet

Kurset sætter lys på 

  • Helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed
  • Lokal indfrielse af FN’s verdensmål 
  • Det regenerative / genopbyggende
  • Fællesskabets skabende kraft
  • Civilsamfundets rolle
  • Tilfredsstille behov på nye måder.

Kan du forestille dig en anden fremtid?

Vi skal forestille os, hvordan et godt og bæredygtigt liv ser ud, mærkes og opleves. Hvad drømmer vi om i vores personlige liv, i familien, arbejdslivet og lokalsamfundet?

Vi skal inspireres, udforske, designe og opleve, at omstilling handler om det gode liv – i en ny social og kulturel kontekst.

Stockholm Resilience Centre’s billede af en anden fremtid

  I teori og praksis arbejder vi med

  • Indre og ydre omstilling
  • Fødevare og kostvaner
  • Socialøkologi 
  • Permakultur og økologisk fodaftryk
  • Visioner og billeddannelse
  • Fælleder og lokal økonomi
  • Samskabelse og folkelig innovation.

Praktiske oplysninger

STED: Dit lokalsamfund, forening, virksomhed eller …

DATO: Kan laves som et ugekursus fra man- til fredag kl. 9-16. Eller som et kursus over 2-5 weekender.

PRIS: 15-30.000 kr. I 2021 er kurset lavet som ugekursus i samarbejde med en aftenskole, hvorfor prisen var 500 kr. pr. deltager. 

PRAKTISK:  Frokost laver vi sammen. Praktisk tøj der passer til årstiden

MÅLGRUPPE: For dig der synes det er vigtigt at vi omstiller til bæredygtige samfund. Du er engageret i lokalsamfund, foreningsliv, en virksomhed eller … Du arbejder, studerer, er pensionist eller …  

PARTNERE: I 2021 var partnerne FORA-Fritid, The Green House og Levende Lokalsamfund

SPØRGSMÅL: Kontakt Ditlev Nissen, ditlev@levendelokalsamfund.dk, 3048 4921


Hvad siger kursisterne

Vi fik følgende feedback på kurset i 2021:

Jeg har fået både læring, inspiration og et fantastisk fællesskab. I skaber et rum hvor jeg kan være mig, hvor der er plads til alle og vi kan lære af hinanden. – Maud Transbøl


Det kærlige og nysgerrige rum, der uddanner og sætter tanker i gang, har fungeret rigtig godt. At køre sine tanker igennem forskellige filtre og finde ud af, at der kommer noget andet ud på den anden side, hjælper én til at komme tættere på sin drivkraft – sit virke. – Pernille Nielsen


Jeg har lært noget meget mere værdifuldt, end det jeg troede jeg skulle med dette kursus. At lytte, finde fælles visioner samt en masse projektværktøjer. Tak for en kæmpe gave. – Dorte Gro

Se mere på Glade kursister i Maribo.


Undervisere

Ditlev Nissen: Uddannet tømrer og lærer. Underviser og facilitator i fællesskabsopbygning, bæredygtig udvikling og lokal indfrielse af FN’s verdensmål. Tidligere formand for Landsforeningen for Økosamfund. Ditlev flyttede i 2021 tilbage til Christiania efter 15 år i andre fællesskaber, blandet andet som medskaber af og beboer i bo- og landbrugsfællesskabet Permatopia.

Endnu en lev-og-lær underviser samt lokale samarbejdspartnere.


Mød underviserne

Ditlev fortæller i en optagelse fra 2019 om sociokrati i Permatopia.

https://youtube.com/watch?v=s0OfZLsOaMk%3Fversion%3D3%26rel%3D1%26showsearch%3D0%26showinfo%3D1%26iv_load_policy%3D1%26fs%3D1%26hl%3Dda-DK%26autohide%3D2%26wmode%3Dtransparent

Anne Vinter, der underviste på kurset i 2021, fortæller om Permakultur på Fejø.