Vi skal forbinde vores fællesskaber, så det styrker det økonomiske, regenerative og læringsmæssige samspil på tværs af vores fællesskaber! Vi skal trække fremtiden ind i nutiden og skabe nye institutionelle og økonomiske strukturer, med afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund.

Den lokale valuta på Christiania, kurserne Spring ud af Pengeskabet og Grøn Lokaløkonomi Nu, Det Fælles Bedste, Grøn Lokal Økonomi og Grøn Markedsplads er nogle af de økonomiske fællesskabsprojekter jeg har været involveret i siden 1996.

Drømmen var, og er, et gensidigt udviklende samarbejde på tværs af fællesskaber. Flotte virksomheder er groet i fællesskaberne! Det er skønt og godt, men vi skal et skridt videre. Vi skal skabe bioregionale økosystemer der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og drømmen om et regenerativt samfund.

Om workshoppen

Workshoppen undersøger tre temaer ved brug af oplæg, samtaler og øvelser:

1. Hvad er fællesskabernes og vores bevægelses rolle i den store omstilling?
2. Mange grupperinger om den samme grundtanke – i et fælles projekt
3. Kortlægning af lokalsamfundets ressourcer.

I workshoppens spirekasse er der spirer med finansiel permakultur, regenerativ tænkning, grønne markedspladser, lokale arbejdspladser, kooperativ organisering, energifællesskaber, lokalisering, kursuscentre, kultur, lokalt demokrati, bioregioner, social værdighed og retfærdighed samt kærlighed til mennesker og natur.

Workshoppen faciliteres af Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund. Ditlev har faciliteret udviklings- og læringsprocesser i økosamfund, bo- og miljøfællesskaber siden 1997.

Workshoppens uddelingskopier

• Hvad er fællesskabernes og bevægelsens rolle i den store omstilling
• Mange grupperinger om den samme grundtanke + Grøn Markedsplads
• Kortlægning af grupperingernes ressourcer.

Nysgerrig? Så læs om Grøn Markedsplads, der er workshoppens inspirationskilde. Samt Ditlevs erfaring med lokaløkonomi der skaber lokal udvikling.

Praktisk information

TID: 3.-6. august 2023

STED: Bjergets Permakultur Festival

PRIS: Se hjemmesiden

TILMELDING: Bjergets Permakultur Festival.

Indlægget Et fællesskab af fællesskaber – workshop blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Grøn Markedsplads er en vision – hvor producenter og kunder handler og udveksler på måder, der styrker lokale fællesskaber og fremmer en regenerativ og bioregional udvikling.

Visionen består af to elementer: En digital handelsplatform og lokale mobile markedspladser fyldt med handel, kultur, folkeoplysning, grøn politik og sociale møder.

I de kommende måneder arbejder vi på at etablere et fællesskab af fællesskaber på tværs af foreninger, lokalsamfund, virksomheder og fonde, der kan se perspektiver i – og vil være med til – at samskabe Grøn Markedsplads.

Første prototype var en succes

Grøn Markedsplads prototype no.1.  blev afprøvet på Ecovillage Gathering i juli. Produkterne kom fra europæiske og i særlig høj grad ukrainske økosamfund. Stemningen og handlen var i top.

Erfaring: Kombinationen af god forberedelse, intuition og lytning dagen før marked, samt engagement og ansvar fra de handlende, gav et marked med enkel ledelse og en høj grad af ansvar fra alle deltagerne. Det gav mod til at gå videre med virkeliggørelsen.

Hvor kommer ideen fra?

I 2019 formulerede tre beboere fra tre økosamfund visionens første udkast. I 2021 deltog vi, Bjarne og Ditlev, i e-learningsstudiet Design for Sustainability and Regeneration. I den afsluttende opgave udfoldede vi visionen i et Whole System Design. Efterfølgende har vi lavet workshops på LØS’s årsmøde i maj og på Ecovillage Gathering i juli. Alle steder får vi tilbagemeldingen, at det er en god og ambitiøs ide.

Radikalt samarbejde

Ingen kan virkeliggøre Grøn Markedsplads alene. Det forudsætter et radikalt samarbejde. I sommer faldet vi over artiklen Positive and the Regenerative business space: learnings and perspectives, der udfolder emnet.

Under overskriften Radikalt samarbejde er der ikke endnu, skriver forfatteren:

”Ingen kan gøre det alene. Mange prædiker radikalt samarbejde, men meget få er opsat på at skabe de afgørende win-win-win partnerskaber. Udfordringen er at skabe et ligeværdigt og retfærdigt samarbejde.
Organisationer og tænkere tilslutter sig ideen om regenerativ forretning, men få er åbne for ægte samarbejde. Mange sætter deres personlige interesser først, hvilket reducerer chancerne for at skabe effektfulde partnerskaber. Med hjælp af en metafor fra naturen, ser vi hajer strejfer rundt og overtager viden og ekspertise fra engagerede individers og gruppers hårde arbejde.
Der er brug for et reelt skift i den måde vi samarbejder på. I måden vi opbygger samarbejde mellem organisationer og praktikere, for i fællesskab at fremme det regenerative felt. Vi har brug for, at praktikere går foran med et godt eksempel, ved at implementere den vision de prædiker.”

Spørgsmål til jer

Det Fællesskab af Fællesskaber som Grøn Markedsplads kalder på, handler om radikalt samarbejde. Det er forudsætningen for, at visionen kan blive til virkelighed. Derfor spørger vi: VIL I VÆRE MED TIL AT GØRE VISIONEN TIL VIRKELIGHED? Hvis JA, så fortsætter vi arbejdet. Hvis NEJ parkerer vi visionen.

Med et JA beder vi om to ting: 1) At I vil tage ejerskab til visionen og deltage i handlingsplanens dialogmøde og Art of Hosting seminar. 2) I bidrager med kapital, der skal finansiere afholdelse af mødet og seminaret. Inspireret af finansiel permakultur arbejder vi ud fra 8 former for kapital, hvorfor jeres bidrag både kan være penge, timer, grøntsager eller et sted hvor vi kan afholde seminaret.

Hvem er aktørerne

Midt i september har vi møde med en professor fra Copenhagen Business School, der forsker i ”Ecolabss – Ecovillages as Laboratories of Sustainability and Social Change”. Dernæst skal vi tale med Andelsgårde, Regenerative landbrug, Grønne Venner, Sociale Entreprenører, Øko-Net og folkeoplysningsforbund, Mellemfolkeligt Samvirke, Grønne virksomheder, Andelskassen Merkur, lokal- og økosamfund, uddannelsesinstitutioner og mange flere. Vi kommer gerne ud og fortæller om visionen.

Hvis I vil være med, eller vil invitere os ud til et møde, er I velkommen til at skrive til ditlev@levendelokalsamfund.dk. De feedbacks vi har fået fra de godt 20-30 personer /fællesskaber vi hidtil har talt med, kan læses i dette feedback-dokument.

Næste skridt

Illustrationen herunder viser den handlingsplan vi arbejder ud fra. Hvis I siger JA, er vi tovholdere frem til det Art of Hosting seminar, hvor vi sammen udfolder visionen, lægger strategier og nedsætter en styregruppe, der skal bringe Grøn Markedsplads videre ud i verden.

På Grøn Markesplads finder du links til de artikler og præsentationer vi hidtil har lavet.

Vi håber I svare JA og ser frem til en livsbekræftende og samskabende dialog.

Radikale hilsner, Bjarne og Ditlev

Indlægget Grøn Markedsplads kalder et Fællesskab af Fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Anne Vinter, partner, Levende Lokalsamfund.

Kapital – hvad er det? Mange af os er opdraget med at tænke ordet “kapital”, som noget, der har med penge at gøre. Og at penge, det er noget med banker og valutakurser – noget som er langt fra os og vores mulige indflydelse.

Vi BEHØVER ikke at anskue det som en naturlov eller noget, der er skrevet i sten, for når alt kommer til alt, er det os selv, menneskeheden der har udviklet og skabt de forestillinger om økonomi og kapital, som er drivkraften i nedbrydningen af det naturgrundlag, som vi er fuldstændig afhængig af. Derfor er det også mennesker der nu er i gang med, at finde frem til en for helheden mere hensigtsmæssig måde at anskue begrebet ”kapital”.

Finansielle systemer inspirerede af økosystemer

I denne artikel anskuer vi økonomi, finansiering og kapital ud fra et helhedsorienteret perspektiv, inspireret af permakulturens helhedstænkning. Vi kan stille spørgsmålene:

• “Hvad nu, hvis vores finansielle system så mere ud som et økosystem?”
• “Kunne vi re-designe lokale og kommunale økonomier – og måske ligefrem det globale finansielle system – ud fra permakulturens etik og principper? Hvordan ville det mon se ud?

Vi minder her om permakulturens etik:  “Omsorg for mennesker, omsorg for naturen og fair share”. Udgangspunktet for vore tanker om kapital er altså: Omsorg og recirkulation.

Når kapital kan defineres som velstand i form af penge eller andre værdier – hvilke andre værdier findes da, end penge?

En måde at gøre dette op på er at se på “De 8 kapitaler”, som er udtænkt af Ethan Roland Soloviev i en artikel fra 2011.

Nedenstående gennemgang er en ikke-prioriteret rækkefølge, de forskellige former for kapital skal ses som ligestillede og alle er forudsætninger for lokalsamfundets trivsel.

Sociale kapital

Netværk og indflydelse er social kapital. Hvis du kan bede om hjælp, hvis du har indflydelse på beslutninger, og hvis du kan kommunikere effektivt, er du i besiddelse af social kapital. Den sociale kapital har en grundlæggende betydning i forbindelse med politik, forretning og organisering af fællesskaber.

Fysiske/materielle kapital

Alt ikke-levende danner vores fysiske/materielle kapital. Det kan være råvarer, eller det kan være forarbejdet sten, metal, tømmer og fossile brændstoffer, som er grundlaget for at kunne skabe mere komplekse materialer eller strukturer i form af bygninger, broer og anden infrastruktur. Vore redskaber, computere og så videre er eksempler på fysisk kapital, ressourcer som vi ejer eller som vi har adgang til.

Levende kapital

Dyr, planter, vand og den levende jord er den egentlige basis for livet på jorden. Hvordan er vores adgang til den levende kapital, når vi skaber regenerative projekter? Hvad ville et sted være uden fugle, uden bier, uden frugtbarhed?

Intellektuelle kapital

Alt hvad vi ved, alt hvad vi har erfaret, alt hvad vi har tilegnet os, er en vidensbaseret værdi. I samarbejdet om at skabe omstilling og bæredygtighed på alle niveauer er den intellektuelle kapital grundlæggende – og den er sammensat langt mere mangfoldigt end summen af eksamensbeviser. Når individernes intellektuelle kapital får mulighed for at frugtbargøre det samlede felt, har vi at gøre med en betydeligt skabende kraft.

Eksperimentelle kapital

Den eksperimentelle kapital kaldes også den menneskelige kapital, idet vi manifesterer det specifikt menneskelige netop ved at vi eksperimenterer, udvikler og skaber. Når vi organiserer et projekt i vores lokalsamfund, bygger et halmballehus eller implementerer et permakultur design, udfolder vi vores eksperimentelle kapital. Når vores intellektuelle kapital sammensmeltes med vores eksperimentelle kapital, skaber vi den allermest effektive måde at lære på.

Når vi kombinerer vores sociale, intellektuelle og eksperimentelle kapital, er vore muligheder grænseløse. For flere år siden var jeg på et kursus i forretningsudvikling, hvor underviseren sagde: “Virkeliggørelsen af ideer strander aldrig på mangel på penge. Det strander på manglen på tilstrækkeligt gode ideer”.  Jeg glemmer det aldrig, det har gjort mig stædig i troen på, hvor meget der kan lykkes, hvis man prøver, hvis vi forsøger – sammen.

Spirituelle kapital

Hvad den spirituelle kapital indeholder er mere vanskeligt at italesætte, for hvordan definerer vi overhovedet spiritualitet? Men vi kan se, at i alle de menneskelige kulturer findes behovet for mening og behovet for at tro på noget, hvis kerne oftest er respekt for naturgrundlaget og kærlighed til andre levende væsner.

Måske er formålet med vores liv at være medskabere af det, som er smukt og fuldkomment.  Og at vi er taknemmelige, således at vi betaler den gæld vi har til planeten tilbage ved at vi er blevet født – hvilket er et alt for ofte ikke-italesat mirakel.

Kulturelle kapital

Det, der er afgørende anderledes for den kulturelle kapital er, at den kun kan findes og praktiseres i en sammenhæng med andre mennesker, et samfund, et fællesskab. Alle de andre former for kapital kan findes og praktiseres individuelt.

Når vi arbejder med at udtrykke os gennem teater, kunst og kunsthåndværk, sang, højtidsfejringer og fejringer i det hele taget, Emma Gad – og meget andet, så er det den kulturelle kapital, der er på spil.
Vi finder rødderne til vores kulturelle kapital i historien, og vi arbejder hele tiden med at udvikle og forny den kulturelle kapital på baggrund af traditionen – om det er i vores familie, landsby, by, stat eller verdensdel.

Finansielle kapital

Den finansielle kapital vil jeg ikke gøre så meget ud af at beskrive her, for det er pengesystemet, som vi kender det. I bund og grund er pengenes værdi knyttet til den værdi, vi tillægger en vare eller en tjenesteydelse – det er bare nemmere at bytte med penge end at skulle finde skind, rugbrød og vinduespudsning frem i passende mængder.
Det der imidlertid skete med pengesystemet var, at det blev blandet sammen med magt – hvem har retten og magten til at udstede penge? Hvem har retten og magten til at tage beslutning om devaluering med mere?
Hvordan vi i forbindelse med omstillingen kommer til at udvikle den finansielle kapital, bliver spændende at se. Og se hvilken rolle bytteøkonomi, gaveøkonomi og lokale valutaer får i fremtidens finansielle system.

Grøn markedsplads vil udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital

Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund arbejder i øjeblikket på projektet Lad os samskabe en grøn markedsplads. De otte kapitaler indgår som en del af markedspladsens finansielle grundlag. Her kan man læse følgende:

Den Grønne Markedsplads er en kommerciel virksomhed og skal drives som sådan. Det betyder at alle der arbejder for DGM skal aflønnes på måder der bidrager til anerkendelse og oplevelse af høj livstilfredshed. Da finansiel kapital ofte er en knap ressource, ønsker vi at udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital og den måde vi udveksler med og aflønner hinanden. I vores søgen er vi inspirerede af finansiel permakultur og 8 former for kapital.

Intention er, at alle betales for deres indsats, men at betaling har afsæt i en bredere forståelse af begrebet kapital.  Det kunne f.eks. være aktivisten, der plejer at arbejde gratis, her får sin løn i form af et kursus der udbydes af en undervisningsvirksomhed der er knyttet til DGM. Et band der spiller på markedspladsen kunne modtage 60% af deres honorar som en veksel, der er båndlagt til indkøb på den digitale og fysiske markedsplads. Det er oplagt at knytte en lokal valuta til den grønne markedsplads, hvilket vil overflødiggøre den nævnte veksel.

Et andet eksempel kommer fra en artikel i Økosamfund i Danmark: ”Et fællesskabslandbrug, fik på en markedsdag følgende tilbud fra forskellige ”investorer”: 2,5 tons barkflis, 25 frugttræer, medvirke i et program i lokalradioen, 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare, en hestefold samt et bredt tilbud af massager og gratis frokoster.
Som listen antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.”

Indlægget 8 former for kapital blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

– hvor mennesker mødes, handler og skaber fremtid

Read this article in English – click here.

Den Grønne Markedsplads er en vision der skal samskabes af mange forskellige interessenter. Tre økosamfundsbeboere formulerede visionens første udkast for 1 ½ år siden. I 2021 udfoldede vi visionen i et whole system design på studiet Design for Sustainability and Regeneration.

Nu skal designet have ben at gå på. Derfor vil vi invitere dig til at være med som en fremtidstænkende celle, hvor vi undersøger hvordan vi kan forbinde os med andre celler, med det formål at skabe en regenerativ og trivselsfuld verden. Sammen skal vi danne nogle imaginære organer og systemer, der kan blive byggeklodser i regenerative og bioregionale økosystemer, hvor et fællesskab af fællesskaber samt lokal handel og kultur er de drivende faktorer. Vi håber at du og dit fællesskab har lyst til at være med!

Vision, mission og mål

VISION – En grøn markedsplads bestående af en digital markedsplads og lokale flytbare markedspladser, der har fokus på grønne produkter, services, kultur og livsformer, der styrker lokale fællesskaber og bidrager til regenerativ og bioregional udvikling.

MISSION – Etablere et fællesskab af fællesskaber på tværs af foreninger, lokalsamfund, virksomheder og fonde, der kan se perspektiver i, og vil være med til, at samskabe en grøn markedsplads hvor mennesker mødes, handler og skaber fremtid. 

MÅL

1. Lægge denne artikel på nettet og sprede den i netværket.
2. Afholde to-tre workshops, blandt andet på LØS’s årsmøde den 6.-8. maj 2022.
3. Få potentielle interessenter til at linke til artiklen fra deres egen hjemmeside.
4. Møde med 10-25 interessenter, der vil være med til at transformere visionen til et projekt drevet af et fællesskab af fællesskaber.
5. Finde finansiering til projektets næste etape.

Vi håber at du og dit fællesskab finder visionen attraktiv og vil være med til at gøre den til virkelighed!

Mange hilsner

Bjarne Andersen & Ditlev Nissen

En produktions- og forbrugskultur hvor vi genopbygger naturgrundlaget

Ideen med Den Grønne Markedsplads (DGM) er at bidrage til udvikling af lokale regenerative økonomier. Økonomier der skaber rammer for, at vi som borgere og virksomheder, med afsæt i vores virkelyst og forbrug, blive medskabere af en ny kultur, hvor forbrug, relationer, samskabelse og forbundenhed til naturen er fire sider af sammen sag.

Den nye kultur skal bidrage til, at den måde vi producerer og forbruger på, genopbygger naturgrundlaget. Samtidig skal DGM bidrage til en opskalering af de livsbetingelser der findes i og omkring danske økosamfund, hvor livsformer og lokalsamfund er karakteriseret af høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Skal det lykkes skal vi forbinde punkterne; vores foreninger, lokalsamfund, virksomheder, forbrug og længsler med hinanden og sammen udvikle os i en regenerativ og bioregional retning.

Når vi ser ud over Danmarkskortet, ser vi mange grønne miljøfællesskaber (økosamfund, grønne landsbyer, permakultur projekter, regenerative landbrug, uddannelsesinitiativer, virksomheder, andelsgårde, energifællesskaber, foreninger, netværk m.m.), hvor mennesker med afsæt i deres hverdagsliv, forsøger at leve så bæredygtigt som muligt. Samtidig virker de kontinuerligt for at nedbringe deres økologiske fodaftryk og bidrage til genopbygning af det naturgrundlag, som er ved at blive ødelagt af vækstøkonomien og forbrugersamfundet.

Når vi zoomer ind på miljøfællesskaberne – vores tilhørsforhold er økosamfundsbevægelsen – fornemmer vi at der er behov for og potentialer i, at etablere en markedsplads hvor producenter og kunder kan samhandle på måder, der fremmer lokal og regional regenerativ udvikling. Derfor drømmer vi om, at du og mange andre vil være med til at skabe et økosystem af borgere, lokalsamfund, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.m. der via handel, kultur og social udveksling fremmer lokal regenerativ udvikling.

Den Grønne Markedsplads

DGM består af to handelspladser der på hver sin måde understøtter hinanden.

• En digital markedsplads for grønne produkter og services
• En fysisk flytbare markedsplads der kombinerer handel og kultur

Den digitale markedsplads er ikke lagerførende. Når en handel er indgået, sender producenten varen fra eget lager direkte til kunden. Ideen er, at den digitale markedsplads skal understøtte en handel der har fokus på regional, national og europæisk samhandel – krydret med regenerative produkter fra andre kontinenter.  

I forbindelse med vores design er vi blevet opmærksom på Good Market, en digital handels-platform der virker under sloganet Good for People. Good for the Planet. Platformen er designet til at understøtte sociale netværk, hvilket omfatter stedbestemte fællesskaber, der fokuserer på et lokalt geografisk område, samt fællesskaber der samles omkring et fælles formål eller en fælles struktur, service eller praktisk udfordring.

Det er vores indtryk, at Good Market kan indgå som version 1. af DGM’s digital handelsplatform. Desuden har Lars Myrthu-Nielsen foreslået, at bruge www.eco-net.dk som digital handelsplads.

Den fysisk flytbare markedsplads er en kommerciel og kulturel begivenhed, hvor handel smelter sammen med teater, musik, folkeoplysning, workshops, mad, krop og sind, samtalesaloner og politik. Kombinationen af handel og kultur skal bidrage til omstillingen af vores måde at producere og forbruge på. Markedspladsen skal strutte af glæde, fejring, skønhed, kunst og kultur. Den flytter rundt mellem byer og lokalsamfund over hele landet. I de første år vil der være 4-8 markeder om året. Om ti år er der markeder hver uge i sommerhalvåret.

Vi ser udviklingen som Roskilde Festivalens udvikling. I 1971 var der 13.000 mennesker – hvoraf 3.000 var betalende. I 1980 tiltrak festivalen 50.000 og i 1995 90.000 mennesker. Dertil skal lægges de mange tusinde frivillige. 

Hvem driver Den Grønne Markedsplads

Markedspladsen drives af en virksomhed, som vi har givet arbejdstitlen Den Grønne Markedsplads (DGM). I den samskabelse vi inviterer til, skal interessenterne definere og skabe virksomheden i samarbejde med lokale interessenter. Markedspladsen er kommerciel og skal drives som en virksomhed inspireret af finansiel permakultur. Det betyder to ting:

1. Alle skal have en eller anden form for løn for det arbejde de bidrager med.
2. Reklamer; sjove, informerende og med et glimt i øjet, er med til at guide os forbrugere i retning af regenerative produkter. Samtidig er reklamerne med til at finansiere driften af virksomheden.

Som en del af DGM skal der udvikles et markedskit der skal gøre det nemt for lokale interessenter at være medarrangører af de lokale markedspladser. Markedskittet kunne bestå af hjælp til følgende: Organisering, reklame, pressemeddelelser, tilladelser, leje af telte og toiletvogne, økonomifunktion, erfaringsopsamling med mere.

Med tiden ser vi DGM som en kooperativt organiseret virksomhed. I alle faserne er sociokrati en oplagt organisationsform.

Et fællesskab af fællesskaber

Den Grønne Markedsplads er et fællesskab af fællesskaber, der indgår i en levende økonomisk, social og kulturel udveksling på tværs af organisationer, lokalsamfund og virksomheder. DGM skal facilitere samspillet mellem det digitale og det levende, mellem handel og kultur, forbrug og livsformer, kunder og producenter, land og by, og mellem mennesker, lokalsamfund og deres bioregion. Drømmen er, at DGM skaber en underskov af lokale virksomheder, der vokser op under store træer som for eksempel Vestas, Thiese og Urtekram.

Den digitale og de lokale markedspladser

Som kunder skal vi have nemt ved at finde lokale produkter der matcher vores ”profil” samt nationale og globale produkter som indgår i regenerative produktionskæder. Derfor skal den digitale handelsplads udstyres med en søgefunktion hvor der kan søges på følgende kategorier:

• Geografisk på (bioregionens) virksomheder.
• Sektorer: Fødevare, energi, materialer, ferieophold, og en bred vifte af serviceydelser m.m.).
• Interesser: Miljø, basale behov, inklusion, samfund og det bevidste valg (vegan, fair trade, kooperativt ejerskab m.m.).
• Certifikater som økologi, demeter, fair trade, kooperativ organisering m.m.

På de lokale markedspladser viser og sælger lokale producenter deres varer. Samtidig kan et udvalg af produkter fra den digitale handelsplads ses og købes i en særlig stand der indgår i det omtalte markedskit.

Stadeholderene tilmeldes i tre kategorier: 1) Lokale virksomheder der sælger vare/ydelser på både markedspladsen og den digitale handelsplads. 2) Lokale virksomheder der fremgår på den digitale markedsplads, dog uden at sælge vare på den digitale platform, f.eks. landbrug med en gårdbutik. 3) Pop-up producenter der producere målrettet til den lokale markedsdag.  

Ud over handel vil der være lokale madboder og et folkekøkken der laver mad til fællesspisning. På markedspladsen kan der være samtalesaloner, fællessang, børnehjørne, bålplads, lokale sportshold, stillerum med meditation og bøn, yoga, musik, teater, lokalpolitiske temaer samt oplysning og workshops om den lokale bioregion.

Gæsterne på markedspladsen vil være lokalområdets beboer, lokale miljøfællesskaber samt mennesker med tilknytning til Future for Fridays, Den Grønne Studenterbevægelse, Grønne Nabofællessskaber og elever og studerende fra bioregionens uddannelsesinstitutioner.

Ideen er at DGM skal være et levende eksempel på et whole system design, som økosamfundsbevægelsens bæredygtighedshjul er et billede på.

Regenerativ og bioregional udvikling

Fremtidens økonomier og systemer for produktion og distribution af vitale fysiske goder skal ske så lokalt som muligt. Der tales om økologisk decentralisme og at det ultimative sted for økologisk økonomi er “bioregionen”, og dens praksis er “bioregionalisme”.

En bioregion er et geografisk område, hvis grænser er bestemt af naturen og ikke udelukkende af mennesker. En bioregion adskiller sig fra en anden ved karakteristika af flora, fauna, vand, klima, klipper, jordbund, landformer og de menneskelige bosættelser og kulturer, disse karakteristika har givet anledning til. Bioregionalisme er en “ny” måde at definere og forstå det sted, hvor vi bor, og lære at leve på stedet bæredygtigt og respektfuldt. Det som bioregionalisme repræsenterer, er kun nyt for os der kommer ud af den vestlige industri-teknologiske arv. Dens essens har været virkelighed og sund fornuft for indfødte mennesker, der har boet tæt på landet i tusinder af år, og er det fortsat.

For os moderne mennesker, der ikke har fået overleveret denne visdom, handler bioregionalisme om en praksis, hvor vi intimt udforsker, kender og drager omsorg for de naturlige og menneskelige samfund inden for en region defineret af naturen – ens bioregion. Da vores viden og erfaring med det bioregionale er spinkelt, ser vi de lokale markedspladser som en læringsmulighed i bioregional udvikling, hvor ildsjæle og forskere, samt studerende og elever fra lokale uddannelsesinstitutioner oplyser om og udforsker markedspladsens bioregion. Det er oplagt at knytte en grøn folkeoplysning til dette oplysnings- og dannelsesprojekt. Her er links og tekst om bioregional udvikling.

Hvor afholdes de lokale markeder

Det kunne være i Trekroner, hvor økosamfundet Munksøgård er nabo til ti grønne bofællesskaber. Det kunne også være i forbindelse med Køernes Dag på Svanholm, hvor mange børnefamilier kommer for at se køerne komme ud på græs. Eller en weekend på Christiania, en dag i eller nær økolandsbyen Friland eller i Torup Landsby, der er vært for økosamfundene Dyssekilde og Hvideland. Eller for den sags skyld på Nørrebro, f.eks. i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.

Vi forestiller os at det lokale marked vender tilbage til den samme lokation år efter år. Med tiden måske flere gange om året. I designet er der et fremtidsbillede af et lokalt marked i Trekroner, se side 30-33.

De første 3-5-8 år vil DGM være afhængig af ekstern støtte. Det er målet, at DGM med tiden skal være en kommerciel selvbærende virksomhed.

8 former for kapital

DGM er en kommerciel virksomhed og skal drives som sådan. Det betyder at alle der arbejder for DGM skal aflønnes på måder der bidrager til anerkendelse og oplevelse af høj livstilfredshed. Da finansiel kapital ofte er en knap ressource, ønsker vi at udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital og den måde vi udveksler med og aflønner hinanden. I vores søgen er vi inspirerede af finansiel permakultur og 8 former for kapital.

Intention er, at alle betales for deres indsats, men at betaling har afsæt i en bredere forståelse af begrebet kapital.  Det kunne f.eks. være at aktivisten, der plejer at arbejde gratis, får sin løn i form af et kursus der udbydes af en undervisningsvirksomhed der er knyttet til DGM. Et band der spiller på markedspladsen kunne modtage 60% af deres honorar som en veksel, der er båndlagt til indkøb på den digitale og fysiske markedsplads. Det er oplagt at knytte en lokal valuta til den grønne markedsplads, hvilket vil overflødiggøre den nævnte veksel.

Et andet eksempel kommer fra en artikel i Økosamfund i Danmark: ”Et fællesskabslandbrug, fik på en markedsdag følgende tilbud fra forskellige ”investorer”: 2,5 tons barkflis, 25 frugttræer, medvirke i et program i lokalradioen, 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare, en hestefold samt et bredt tilbud af massager og gratis frokoster.
Som listen antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.”

Samskabelse på tværs af interessenter

Der er ingen enkeltstående organisation eller virksomhed der kan virkeliggøre DGM på egen hånd. Skal DGM blive til virkelighed, skal den samskabes af et fællesskab af interessenter, bestående af grønne organisationer, lokale miljøfællesskaber, finansielle partnere, digitale designere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og aktører der finder visionen attraktiv.

På kort sigt skal der etableres en styregruppe der søger fondsmidler og arbejder for virkeliggørelsen af DGM. På længere sigt ser vi DGM som en kooperativt organiseret virksomhed.

Hvad skal der til for at Den Grønne Markedsplads bliver til virkelighed?

1. Vi skal forbinde os med hinanden, udfolde vores talenter sammen og i fællesskab opbygge et nyt økosystem med fokus på handle og kultur.
2. Den Grønne Markedsplads skal tilfredsstille behov hos:
   1. Borgere: Meningsfuldhed samt gode og sunde produkter, processer og relationer.
   2. Virksomheder: Kundekontakt, markedsføring og afsætning.
   3. Lokalsamfund: Liv, glæde og arbejdspladser samt fællesskab og infrastrukturer der hjælper til at reducerer det økologiske fodaftryk.
   4. Foreninger: Aktiviteter der understøtter foreningens formål og aktiviteter.
3. Skabe nye samarbejdsrelationer:
   1. Det er oplagt at starte en grøn handelsstandsforening og et grønt folkeoplysningsforbund, da der begge steder ligger et spirende marked.

Hvordan gør vi Den Grønne Markedsplads til virkelighed?

Hvordan kan et fællesskab af fællesskaber – en farverig og mangfoldig gruppe af foreninger, virksomheder og lokalsamfund, med forskellig størrelse, kulturer, interesser og ressourcer – samskabe en grøn markedsplads? Vi ved det ikke, men vi har er et bud på en tids- og handleplan, der kan gøre visionen til virkelighed. Det skal ses som en brainstorm. Meningen er at strategien skal udvikles i samarbejde med de fremtidige interessenter. Nedenstående udgør handlingsplanens overskrifter. Den fulde handlingsplan kan ses her.

Tids- og handlingsplan

2022     Forår 

• Denne artikel offentliggøres på https://levendelokalsamfund.dk/ og deles i vores netværk.
• Workshops, blandt andet på LØS årsmøde 6-8 maj.
• Foreninger, lokalsamfund og virksomheder inviteres til at dele artiklen på deres hjemmesider.

Efterår

• Dialogmøde på Munksøgård med 10-25 interessenter. Motivation, handlingsplan og finansiering er blandt emnerne.

2023    Forår 

• Art of Hosting seminar for 50-100 interessenter.
  Arbejdstitel: En grøn markedsplads, der har til formål at koble handel og kultur for at fremme en regenerativ og bioregional udvikling.
• Etablering af styregruppe

Sommer og efterår 

• Prototypemarkedspladser afholdes 2-4 steder i landet
• Trade for Change events med musik, dans, mad, handel og fest

2024

• Forår: Den digitale markedsplads lanceres i foråret sammen med program for ti lokale markeder
• Efterår: Evaluering af proces og resultater. Alle involverede interessenter bidrager til evalueringen

2025

• De Grønne Markedspladser 2025 offentliggøres i det tidlige forår. 

I handlingsplanen indgår 13 delprojekter. De kan ses i den fulde handlingsplan.

Vil du/I være med?

Hvis visionen begejstrer dig, vil vi værdsætte at du – og din organisation – byder ind med jeres tanker.

Vi har lavet et Google Analyse hvor vi stiller følgende spørgsmål:

• Hvad glæder dig / din organisation ved visionen om Den Grønne Markedsplads?
• Kan Den Grønne Markedsplads blive værdiskabende for ‘din’ organisations højere formål og aktuelle aktiviteter?
• Hvad skal der tilføjes, for at din organisation har lyst til at tage ejerskab til visionen?
• Hvilke udfordringer ser du/I Den Grønne Markedsplads står over for?
• Kan du se dig selv og din organisation som en samskabende interessent?
• Hvilke ressourcer kan du og dit fællesskab bidrage med i samskabelse af Den Grønne Markedsplads? Tid, penge, fondsansøgning, materiel m.m.
• Vil din organisation være med til at sprede budskabet? I er velkommen til at linke til artiklen eller lægge hele artiklen ud på jeres hjemmeside.

Som skrevet vil vi bede dig/jer svare på spørgsmålene i denne Google Analyse. Hvis du/I synes det er en for snævre ramme for jeres tanker, så send os en mail, så vi sammen kan finde den rette form.

Debat og vidensdeling på Facebook

Vi lavet en gruppe på Facebook, hvor der kan debatteres og deles viden, med henblik på at udfolde tankegods og metoder der kan understøtte virkeliggørelsen af en den grønne markedsplads.

Vi ser frem til at få jeres reaktioner!

Grønne hilsner

Bjarne Andersen, bor på Munksøgård, stifter af Butik Aftensolen,  bjarne.andersen@munksoegaard.dk

og

Ditlev Nissen, bor i Christiania, stifter af Levende Lokalsamfund, formand for Landsforeningen for Økosamfund i 2010 – 2015,  ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Lad os samskabe en grøn markedsplads blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Lokale valutaer er et finansielt værktøj der kan hjælpe os med at skure op for det lokale og ned for det globale, med det formål at få mødt menneskelige behov på måder, der er mere skånsomt overfor naturgrundlaget.

Lokale valutaer er ikke ’løsningen’, men en af mange metoder der kan hjælpe os med at genoprette samfundets økonomiske aktivitet på måder, så vi ikke ødelægger mulighederne for de kommende generationer.

I det lys vil jeg opfordre Alternativet til at genfremsætter partiets forslag til folketingsbeslutning om mulighed for lokale valutaer.

Når jeg ser på hjemmesiden BETAL MED DJURS, er det mit indtryk, at befolkningen og lokalsamfundene på Djursland er klar til at indføre en lokal valuta i deres region. Derfor bør regeringen og Folketinget fortsætter bølgen af samfundssind, så vi kan indfri intentionerne i klimaloven om 70 % reduktion CO2-aftryk.

Vil du vide mere, holder jeg foredrag om lokale valutaer. Desuden har jeg skrevet og oversat flere artikler om emnet.

• Lokale valutaer skaber lokal udvikling
• Netværk af økonomisk solidaritet opbygger lokal resiliens

Grønne hilsner

Ditlev Nissen, Levende Lokalsamfund.

Indlægget Lokale valutaer bør indgå i den kommende økonomisk genopretning blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Jonathan Dawson, Coordinator and Senior Lecturer – Economics For Transition, Schumacher College.
Artiklen er bragt til Økosamfund i Danmark #75, marts 2014. Oversat af Ditlev Nissen.

Kort før jeg flyttede fra Findhorn, et økosamfund i Skotland hvor jeg boede i 10 år, kortlagde jeg Findhorns økonomi. Jeg var nysgerrig på at finde ud af hvor nye jobs, vi kunne se pible frem, blev skabt. Til min overraskelse var de mest jobskabende virksomheder dem der var flyttet uden for Findhorns fysiske grænser. Hovedparten af kunderne i disse virksomheder var ikke længere beboerne i Findhorn Ecovillage, men snarere folk der boede i lokalsamfundene rundt om Findhorn.

Disse virksomheder omfattede Moray Steiner Skole, det fælleskabsstøttede landbrug Landshare, AES Engineering; der på det tidspunkt var Skotlands eneste producent af termiske solfangere, Moray Wastebusters; en genbrugsvirksomhed skabt af Findhorn-beboer David Munroe, Wild Things!; en NGO der laver miljøuddannelse skabt af en tidligere medarbejder i Trees for Life (en Findhorn baseret NGO) og mange andre.

Kortlægningen af Findhorns økonomi hjalp til udkrystallisere en idé, som jeg videreudviklede i artiklen ‘From Islands to Networks: A History of the Ecovillage Movement’ i bogen, Environmental Anthropology Engaging Ecotopia: Bioregionalism, Permaculture, and Ecovillages. Kernen i artiklen er, at økosamfund i det seneste årti er blevet langt mere integreret i de landsbyer og det omgivende samfund der er nabo til økosamfundene. Overalt jeg kiggede, så jeg det samme mønster: Tidligere tiders fordomme og gensidige uforståenhed, som har plaget mange økosamfund, var under nedbrydning og erstattet med nye forbindelser, respekt og venskaber, som danner grundlag for nye udviklingsmuligheder.

Der er to årsager til denne tendens. Den ene er, at mange mennesker, der i første omgang var tiltrukket af et økosamfund, efter en årrække flytter ud i økosamfundets opland, tæt nok til at opretholde kontakten til fællesskabet, men langt nok til at tilfredsstille et nyt opstået behov for større selvstændighed. Den anden er, at samfundet har undergået en betydelig forandring i løbet af de sidste årtier. Mange af økosamfundets kerneværdier – meditation, økologisk byggeri, økologisk landbrug, opbygning af en modstandsdygtig (resilient) lokaløkonomi og meget andet – er sivet ud fra de eksperimenterende samfund og er ved at blive til mere mainstream kulturelle fortællinger og begyndende lokal- og kommunalpolitik.

Småskala er en ulempe når det handler om økonomi

Som økonom er jeg begejstret for denne tendens. For det er i det kritiske område af det økonomiske liv, at økosamfundenes småskala størrelse er en ulempe. I de tre andre dimensioner af bæredygtighed, hvor der udforskes i hvordan vi kommunikerer med hinanden (den sociale dimension), hvordan vi udvikler byggerier, energiinfrastruktur og andre teknologier (den økologiske dimension), og hvordan vi udforske bevidsthed og spiritualitet (verdenssyn dimension), er det en stor fordel at erfaringerne gøres i småskala eksperimenter. Men det er ikke det der gælder når det handler om den økonomiske sfære.

Det skyldes at påvirkningen fra den globale økonomi er så altomfavnende, at det er næsten umuligt for mindre initiativer at bryde fri af den globale økonomi. Når jeg underviser i Gaia Educations økonomiske dimension antyder jeg, at der kun er to måder at vinde en vis grad af uafhængighed fra den globale økonomis ondartede virkninger: Enten blive munk eller nonne og bo i en hule og leve af småkryb …….. eller engagerer sig i netværk hvor den økonomisk solidaritet er stærk nok til at være en modvægt til det globale pres. Da jeg antager at de fleste vil finde huletilværelsen temmelig utiltalende, er den underliggende opfordring, at vi hver især placere os selv og vores organisationer/fællesskaber i et netværk af bevidst og aktiv solidaritet, hvor vi konstant bestræber os på at støtte og udvikle os med hinanden.

Selv om Findhorn er et relativt stort fællesskab på omkring 500 medlemmer, med egen investeringsfond og komplementær valuta, som er nettoeksportør af vedvarende energi og har et levedygtigt og jobskabende virksomhedsliv, er vi som økosamfund for lille til at opnå mere end en marginal uafhængighed af den globale økonomi. Findhorn er fortsat dybt indlejret i og sårbare over for de kriser som kommer fra den globale mainstream økonomi.

Netværk af BioRegional aktivisme

I den sammenhæng er nedbrydningen af barriererne mellem økosamfund og de omgivende samfund, og deres begyndende rolle som knudepunkter i netværk af BioRegional aktivisme, en spændende udviklingsmulighed. Her i Totnes, Devon, hvor jeg er flyttet til for at være underviser og medudvikler af Economics for Transition på Schumachers College, søger vi at fremme de typer af netværk af solidaritet, som netop er opstået som spirende muligheder i kølvandet på økosamfund og andre omstillingsinitiativer. Et eksempel er Iværksætter Forum, en årlig begivenhed arrangeret i regi af Transition Town Totnes REconomy projekt. Iværksætter Forum er et udstillingsvindue for lokale og sociale virksomheder på udkig efter investeringer. Sidste år fik School Farm, et spirende fællesskabslandbrug, tiltrukket følgende tilbud fra forskellige ”investorer”:

• 2,5 tons barkflis
• 25 frugttræer
• Medvirke i et program i lokalradioen
• 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare
• En hestefold
• ….. og et bredt tilbud af massager og gratis frokoster ……….

Som ovenstående liste antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.

De spirende netværk af økonomisk solidaritet bliver yderligere aktiveret af den techno-industrielle revolution, som vi i øjeblikket gennemlever. Dette er karakteriseret ved overgangen fra centraliserede masseproduktion til spredte netværk der samarbejder om forskellige aktiviteter. Tænk på de store kolosser, der har domineret det sociale og økonomiske liv i det 20. århundrede – koncerner, politiske partier, massemedier, fagforeninger, velfærdsstat og så videre. Disse har alle deres rødder i en masseproduktion baseret på billig olie, telekommunikation og bilisme. Vi går nu ind i en ny æra aktiveret af IT og vedvarende energi der åbner mulighed for peer-to-peer, spredte, samarbejdende netværksbaserede organisationsformer.

Det er lærerigt at se hvordan denne tendens udspiller sig i finanssektoren. Her er den dominerende organisationsform – banken – under pres for modsatrettet forretningsmodeller, der er muliggjort af informationsteknologien. I disse år oplever vi en eksplosion i fænomenet ”crowdfunding”, hvor folk investerer i hinandens projekter på måder der går uden om bankerne.

En nylig rapport fra den britiske innovation tænketank NESTA fandt, at den britiske peer -to-peer finansmarkedet voksede med 91% fra £ 492 i 2012 til £ 939 mio. i 2013. Dette omfattede en kapital på £ 463 mio. der i den tidlige fase er tilført som driftskapital til mere end 5.000 nystartede små og mellemstore virksomheder. Rapporten forudsiger, at dette marked vil vokse til £ 1600.000.000 næste år og give en værdi på £ 840 mio. til finansiering for nystartede virksomheder og for eksisterende små og mellemstore virksomheder i 2014.

Lokal økonomisk resiliens

Vi lever i en tid med hidtil uset mulighed for udvikling af netværk af solidaritet, der i stigende grad giver almindelige mennesker mulighed for at opbygge lokal økonomisk resiliens og derved opnå en vis grad af autonomi fra den globaliserede økonomi. Denne tendens henter sin styrke fra to paradoksalt komplementære udviklinger. Den første er krisen i den globale økonomi, der gør det muligt, ja forpligter, mennesker til at skabe alternativer i deres eget lokalsamfund. Sideløbende muliggør IT-revolutionen nye former for samarbejde – samarbejde og innovation gennem netværk, der er langt mindre forbundet til et geografisk sted, men som muliggøre en udveksling af ideer, værktøjer og ressourcer, der kan berige stedbaserede initiativer.

Som de vigtigste knudepunkter i disse netværk, og som billeder på den global post-forbrugerbevægelses værdier og praksis , har økosamfund en vigtig rolle at spille i en epoke hvor vi er ved at definere fremtidens udviklingsparadigme.

Jonathan Dawson er leder for Economy for Trasition programmet ved Schumacher College i England. Han er tidligere præsident for Global Ecovillage Network og medforfatter til bogen Economic Key – Gaian Economics – Living well within planetary limits, udgivet af www.gaiaeducation.org.

Indlægget Netværk af økonomisk solidaritet opbygger lokal resiliens blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Ditlev Nissen, Levende Lokalsamfund. Artiklen er bragt i en kortere udgave i Økosamfund i Danmark #79, april 2016

Grundlæggende findes der to forskellige slags lokale valutaer. Bytteringe og seddel- og møntbaserede valutaer. For at starte med den sidste, så cirkulerer valutaen i en region eller i et lokalsamfund og bruges på lige fod med de nationale valutaer til betaling af vare og serviceydelser. Forskellen er, at den lokale valuta kun kan bruges inden for et geografisk område. Fx Christianias LØN, der kun kan bruges inden for fristadens grænser. I det italienske økosamfund Damanhur kan Credito benyttes i virksomheder i en afstand op til 50 km fra Damanhurs center. I byen Bristol i England accepterer 3-400 af byens virksomheder den lokale Bristol Pound. Her bruges både kontanter, mobilpay og kreditkort, når der handles med den lokale valuta.

Bytteringe skaber fællesskab

En byttering er en gruppe af mennesker, der handler med varer og tjenester ved hjælp af et gensidigt kreditsystem, ofte kaldet LETS, Local Exchange and Trading System. Puma, en socialbytteøkonomi i Sevilla, er en sådan byttering. Når medlemmerne udveksler varer eller tjenester i Puma, er der ikke fysiske penge involveret (bortset fra handler, hvor parterne aftaler at afregne 10-50 % af prisen i Euro). Når en person sælger en vare, noterer sælgeren prisen for varen i positiv på sin konto, mens køberen noterer prisen i negativ. Balancen i systemet vil altid være i nul, da der ikke skabes nye penge. Der eksisterer kun gæld og tilgodehavender. Da det er et gensidigt kreditsystem, står man ikke i gæld til hinanden, men til fællesskabet.

En byttering er et redskab til at udveksle varer og en måde at skabe fællesskab på. Når man bruger Puma til at udveksle med, skabes der tættere bånd mellem mennesker. Det er en livsform, hvor værdier som tillid, omsorg og sociale relationer udgør hjørnestenene. Den sociale økonomi er i direkte modsætning til den gældende logik, hvor man bliver værdsat ud fra et profitorienteret økonomisk rationale.

Timebanker er en anden form for bytteringe. Her deler man timer og færdigheder med hinanden. Alle timer har den samme værdi. Der findes over 250 timebanker i Storbritannien.

Hvorfor lokale valutaer?

Lokale valutaer opstår når der ikke er penge til at facilitere det flow af varer (mad, forbrugsgoder, råstoffer), services (uddannelse, omsorg m.m.) og beslutninger der konstant bevæger samfund og mennesker. Det højere formål med pengenes flow er, at møde menneskelige behov. Når der er mangel på penge fungere flowet ikke. Konsekvensen er at mennesker ikke får tilfredsstillet basale behov og de frarøves muligheden for at udfolde deres potentialer i familien, jobbet og lokalsamfundet. Vi kender situationen under de tilbagevendende økonomisk kriser med høj arbejdsløshed og lav købekraft.

Manglen på penge af efterhånden en permanent situation i lokalsamfund og projekter. Her har mennesker ideer, hænder og lyst til at skabe udvikling, og i nærområdet er der brugbart værktøj og bygninger/jord der trænger til en kærlig hånd. På grund af manglen på penge til at skabe det nødvendige flow går udviklingen i stå og i værste fald kan lokalsamfundet falde fra hinanden. Her kan lokale valutaer træde ind og være et middel til at skabe forbindelse mellem uudnyttet kapaciteter (fx bygninger, arbejdskraft og biler/værktøj der ikke er i brug) og umødte behov (fx billige boliger, sund lokal mad, meningsfulde jobs m.m.). Og dermed være med til at bidrage til et økonomisk flow der bringer liv og vitalitet til lokalsamfundet.

Det spirer i Danmark

Christianias LØN har eksisteret siden 1997 med det formål at udvikle den lokale økonomi, skabe lokale virksomheder og samtidig udvikle de sociale relationer. En LØN svarer til 50 kr. og er gangbar over hele fristaden.

I 2011 startede Fejø Omstillingsinitiativ en valuta med ’genbrugskvitteringer’. De kaldes Røde reje og Blå banan og har en værdi på henholdsvis 20 kr. og 100 kr. Da jeg besøgte Fejø i 2014, var det muligt at betale med genbrugskvitteringer i flere af øens vejboder. Jeg har set en liste med 11 steder; kiosk, landhandel, campingplads, gårdbutik, massage, cafe m.m., der tager imod genbrugskvitteringer.

Sidste nye skud på stammen er Betal Med Djurs, der er under etablering som en reaktion på en udvikling, hvor virksomheder og arbejdspladser flytter til Århus og København – og med dem de unge familier. ”Djurs er et initiativ til at indføre et lokalt betalingsmiddel til gavn for alle på Djursland. Formålet er at give borgere og virksomheder et værktøj til selvhjælp, så regionen kan blomstre op økonomisk, socialt og bæredygtigt.”

Godt designede valutaer fremme lokal udvikling

I de tysktalende lande er der over 50 regionale valutaer og i England, USA og i andre lande pibler det frem med nye valutaer. I Sydafrika og Tyskland har de nationale clearing systemer, der gør at man kan handle med hinanden på tværs af lokal valuta.

”People Money – The promise of regional currencies” [se note forneden] er en lærerig bog, hvis man vil starte en lokal valuta. Den fortæller om ideerne bag, giver råd om design og implementering og beretter om 20 vidt forskellige lokale valutaer. Den fortæller, at en godt designet regional valuta kan fremme et eller flere af følgende mål:

• Selektiv tilskyndelse til at fremme den regionale økonomi
• Udvikling af et mere bæredygtigt finansielt system, der giver bedre beskyttelse mod konsekvenserne af finansiel spekulation
• Ny kilde til likviditet, især for små og mellemstore virksomheder, hvilket fører til en udvidelse af markedet for regionale produkter og service
• Lokal jobskabelse
• Øget potentiale for at skabe merværdi og overskud i regionen
• Tættere kontakter mellem producenter og forbrugere, med kortere transportafstande og lavere energiforbrug
• Udlicitering og samskabelse af offentlige tjenesteydelser til socialøkonomiske virksomheder
• Styrkelse af den regionale identitet og evnen til selvhjælp, hvilket kan medføre mange andre gavnlige udviklinger

Om forfatteren

Ditlev har boet i Christiania i 13 år. Her virkede han som område-, virksomhedskasserer og kasserer få fristadens byggekontor. I 6 år var Ditlev med i Christianias Møntgruppe, der stod bag fristadens lokale valuta. Her, og senere i økosamfundsbevægelsen, lærte Ditlev om lokaløkonomi og selvforvaltning. Og om hvilken betydning det sociale (møder, beslutningsprocesser og fremtidsvisioner) har for udviklingen af den lokale økonomi.

Ditlev er initiativtager til kurserne Spring ud af pengeskabet (berøringsangst, 2001), Ny Økonomi Nu (bæredygtig økonomi, 2002), Grøn Ø Agent (lokalsamfundsudvikling, 2012), Omstillingsagent (kurser for ledige, 2013) og Grøn Lokal Økonomi (lokalsamfundsudvikling, 2016).

[Note] People Money – The promise of regional currencies: Margrit Kennedy, Bernar Lietaer og John Rogers, Triarchy Press 2012, s. 57.

Indlægget Lokale valutaer skaber lokal udvikling blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.