Podcasten er optaget i forbindelse med en regenerativ studiekreds’ besøg i Christiania. Filmen fortæller om den omstilling der leves leves i bo- og arbejdsfællesskabet Permatopia. Fire feedbacks på opgaver jeg har lavet i det sidste år, giver billeder af hvordan jeg kan bidrager til forskellige typer af omstilling.

God læselyst.
Ditlev Nissen
Konfliktmægler, Fælleskaber og Gaia Education Træner

Podcast: Læring fra Christianias maskinrum

I april var Regenerativ Studiekreds på besøg i Christiania. I den forbindelse blev podcasten Det regenerative eksperimentarium: Læring fra Christianias maskinrum optaget. Podcasten besøger to arenaer, der på hver sin måde arbejder med at skabe levende, selvforvaltende organisationer i en verden under forandring.

Første del har udgangspunkt i min fortælling; Systemkritikeren og den regenerative læringsspiral. I anden del fortæller ansatte i Den Grønne Hal om Kollektivt ejerskab i praksis.

Nysgerrig, så tjek min kærlige systemkritik og ønsker til fornyelse.

Film om Permatopia

Karise Permatopia er et bo- og arbejdsfællesskab, et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende fødevaresystem samt en fællesvision om en meningsfuld hverdag, hvor beboerne samskaber et bæredygtigt liv og en regenerativ omstilling. 

Filmen giver et billede af, hvordan livet bliver rigere af at omstille liv og lokalsamfund. Jeg har haft det privilegium at facilitere elleve udviklingsdage i forbindelse med etableringen af Permatopia, og selv bo i fællesskabet fra 2018 og tre år frem. I det lys er det en bevægende film.

Artiklen Livsstilsforandringer som klimastrategi fortæller, med udgangspunkt i de danske økosamfunds erfaringer, hvordan omstillings-fællesskaber kan bidrage til at give mennesker en højere livsstilfredshed samtidig med at de reducerer deres miljøbelastning.

Trivsel, nærvær og feedback-loops

var titlen på en workshop der fik følgende feedback: “Søndag havde vi fem timers workshop om sociokrati, fællesskab og konflikter. Der blev grint, grædt, spist og hygget. Vi gravede os et spadestik dybere ind i forståelsen af hinanden og vores seje fællesskab. Med Ditlev ved roret, blev det trygt, godt og ikke mindst virkelig sjovt.”

Marianne Mark og Else Nissen. Tiny Varigheden på Køge Fælles Jord, marts 2025

Jeg er stolt over, at jeg både i 2021, 2023 og 2025 har lavet workshops om sociokrati for Køge Fælles Jord (KFJ). KFJ er et af de mest fantastiske eksempler på, hvordan man kan omstille sit liv og lokalsamfund. 

KFJ startede som permakulturprojekt i 2015. Boliglaboratoriet Tiny Varigheden blev grundlagt i 2019 med indflytning i 2025. I år har de overtaget Humlebækgård, hvor de skal etablere et skovlandbrug. Det er en imponerende vækst og omstilling de udfører på Køge Fælles Jord.

Konfliktmægling vender udviklingen

“Som personalegruppe har vi været igennem en periode med uløste konflikter, som vi i fællesskab har taget ansvar for at få bearbejdet og løst. Vi har haft besøg af konfliktmægler Ditlev Nissen, som har faciliteret et personaleudviklingsforløb. 

For løbet gav os mulighed for at tale åbent om uenigheder og samtidig arbejde med at tydeliggøre og styrke vores fælles værdier. Vi står i dag med konkrete redskaber til at håndtere fremtidige konflikter og med styrket bevidsthed om betydningen af sammenhold og fællesskab.” 

Christianias Sundhedshus, foråret 2025

Samtaledag i Laanshøj

“Tak for en interessant og sammenhængende dag, der blev faciliteret på forbilledlig vis. Ditlev formåede at vende forbehold og skepsis til engagement og håb. Alle følte sig set og hørt – og vi fik arbejdet os frem til flere gode pointer, som vil kunne bidrage til en fortsat udvikling i og af vores bofællesskab. Vi kan sagtens forestille os at bruge Ditlev en anden gang.”

Seniorbofællesskabet Laanshøj, maj 2026

Visionsworkshop i Trudeslund

“Vi har med kyndig bistand fra Ditlev Nissen sammensat og afviklet en 4-timers visionsworkshop for 50 deltagere om værdier i vores bofællesskab. Inden workshoppen afholdt vi flere konstruktive briefing- og planlægningsmøder, hvor Ditlev var en vigtig sparringspartner og inspirator med høj faglighed. I forberedelsen opsatte vi en postkasse, hvor beboerne kunne lægge anonyme svar på nogle stillede spørgsmål. De mange svar gav et godt grundlag for dialogen på visionsdagen. Der blev introduceret forskellige metoder for kommunikation, hvilket har givet os et godt grundlag i vores videre dialog.”

Bofællesskabet Trudeslund, marts 2026.

Research viser udfordringer og længsler

Min research til både samtaledag og visionsworkshop mundede ud i mindmaps, der spejlede fællesskabets udfordringer og længsler. Begge mindmaps var oplæg til de samtaler, som de to fællesskaber skulle have, for at vende barrierer og spændinger til læring og nye muligheder.

En ting der går igen i mange fællesskaber er, at møde- og beslutningsprocesser fungerer utilfredsstillende. Ofte fordi social adfærd modarbejder fællesskabets værdier, når samtalerne bliver svære. Derfor har mine workshops et dobbelt læringsformål: 1) Aktivt lyttede samtaler om fællesskabets udfordringer og længsler. 2) Træning i kommunikations- og beslutningsformer der gør, at fællesskabet bliver dygtigere til at stå fast i samarbejde, fællesskab og magt-med, i stedet for, når tingene bliver svære og konfliktfyldte, at glide over i det vi er socialiseret til; konkurrence, individualisering og magt-over. Ud over at få taget hul på de svære samtaler, kan fællesskabet kopiere og bruge udviklingsdagens processeri deres møde- og beslutningsprocesser. 

Langtidsvirkende fællesskabsopbygning giver et billede af hvordan en udviklingsdag planlægges og gennemføres. Samtaler om fremtiden giver billede af arbejdsformen, hvor deltagerantallet af kan være fra 20 til 200.

God sommer!

Indlægget Omstil dit liv og lokalsamfund blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Kronik fra 2001, skrevet Ditlev Nissen og bragt i Information, 18. september 2001

Hash og pot er på godt og ondt et væsentligt element i Christianias (CA) kultur. Godt fordi mange har glæde af rusen. Vi ryger fordi det kan være inspirerende og afslappende at ryge og fordi vi har brug for at sætte virkeligheden på “stand by”. Vi bliver ikke klogere af at ryge hash, men det øger eftertænksomheden og kreativiteten. Og under de rette omstændigheder er hash bevidsthedsudvidende.

Men brugen og specielt handlen med hash har en negativ indflydelse på de sociale processer i fristaden. Selv om daglig rygning ikke er af det gode, vil jeg påstå, at handlen med hash er langt mere skadeligt end den blotte rygning. På grund af kriminaliseringen af hashen har CA i dag et heftigt kriminelt miljø omkring hashhandlen og der er ubalance mellem den sorte hashøkonomi og den grønne fællesøkonomi. I mine øjne er hashmarked anno 2001 i modsætning med CA’s målsætning fra 1971:

Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar for fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges.

Kriminalisering

Siden 1997 kan 20 hændelser der udspringer af CA’s hashmarked koges ned til to uopklarede mord, 5 såret, et utal af skarpladte våben og tyvekoster til millioner. Disse hændelser bryder på den ene eller anden måde med Christianias love.

I Pusher Street (Gaden) er der en ringe selvjustits når det gælder fællesskabets regler. Og brydes reglerne er Gadens holdning mafiøs: ingen har set eller hørt noget. Det er få i Gaden der bekymrer sig for CA: Hvorfor er vi her? Hvad er ideen med CA? Det er de lette penge der er motivet.

Selvfølgelig er det ikke alle pushere der er mafiøse. Der er mange flinke pushere, som har en stor kærlighed til CA. Men på trods af kærligheden til CA, har de lært at efterleve den mafiøse kulturs spilleregler. De flinke pushere formår ikke at stoppe deres mafiøse kollegaer, når disse parkerer deres bil i den bilfri by eller når de smider en pølsevogn op, på trods af, at naboerne og virksomheds-mødet flere gange har sagt, at den er uønsket.

Gadens selvjustits virker ikke når det handler om fællesskabets beslutninger, men når det handler om at beskytte hashhandlen er der intet i vejen med den interne organisering. Inden for de sidste år har vi fået et vagtværn der har til opgave at holde øje med politiet. Set med pushernes øjne er det forståeligt, at de ønsker at beskytte sig mod arbejdsskader; fængslets frihedsberøvelse. Men for os der ser CA som et alternativt samfund, er det krænkende at opleve, at Gaden etablerer et vagtværn i og omkring fristaden.

Den kreative energi tappes

Problemet er at fællesskabet ofte skal forholde sig til nedbrydning i stedet for opbygning. Den kreative energi tappes når vi skal forholde os til vold og manglende selvjustits. Når Gaden ikke udfolder sig frit under ansvar for fællesskabet betyder det, at vi skal mobilisere vores indre pædagog/politibetjent og sætte grænser over den kriminelle kultur. Dette er et paradoks i lyset af, at vi ved at flytte på CA har fravalgt den formynderiske grænsesætning. En anden ting er, at det vækker angst og ubehag at skulle sætte grænser over for en kriminel kultur, hvis adfærd er aggressiv og truende. Denne adfærd gør, at mange ca-nitter udøver selvcensur, fordi man løber ind i en mur af negativitet, hvis man kritiserer Gaden.
Den destruktive dagsorden har betydet, at der er en udbredt afmagt over for Gaden. Dette er med til at gøre, at mange trækker sig tilbage fra det fælles projekt, fordi fællesskabet er blevet for besværligt.

Christiania er ved at gå baglæns i udviklingen

“Den del af fristaden, som ikke er interesseret i hash og hashsalg føler sig ofte truet af den anden del af fristaden, som bygger sin hverdag på hashrygning, hashsalg og gadens profitvirkelighed. Dette er mest synligt på fællesmøder. Her har gaden og hashrygerne været med til at dominere fællesmøderne med højtråbende adfærd, intolerance over for andres synspunkter og et konstant forsøg på at blokere enhver diskussion eller beslutning, som er med til at påvirke eller influere på gaden, hashmarkedet og de penge, som er tjent i forbindelse med det. Gennem længere tid har den gruppe, der er tilknyttet hashmarkedet, været med til at påvirke fællesmøderne, så det er næsten umuligt i dag at føre et sagligt fællesmøde om vanskelige emner som vold, trusler, værtshusslagsmål eller udsmidning på grund af overtrædelse af vore fælles love.

En anden ting er, at alle de år, vi har eksisteret, har vi aldrig haft en vedvarende diskussion om hash, misbrug af hash eller om bivirkninger eller eftervirkninger efter mange års brug af cannabis. Der er mere erfaring med hashrygning her end noget andet sted i verden, men problemet er, at selve hashkulturen er med til at påvirke en lukkethed og en undertrykkelse af viden, kritik eller oplysning om sig selv. Det er ingen hemmelighed, at megen af den vold, overfald og trusler, vi har oplevet i tidens løb er forbundet med profitinteresser ved salg af hash, fra hashrygning eller fra blandingsmisbrug af hash og alkohol. Det er heller ingen hemmelighed, dog ikke sagt en viden, at hash og hash rygning er med til at påvirke vores beslutningsprocesser og diskussioner på fællesmøder, så der er mange aggressioner, en generel forvirring og en vanskelighed ved at følge en tråd til ende og komme til en fornuftig fælles beslutning, som bygger på en gensidig og åben respekt for hinanden.

En tredje ting som ses tydeligt er, at hash og overforbrug af hash er med til at påvirke menneskers evne til at tage beslutninger og holde fast i beslutninger med en stærk personlig vilje. Overforbrug af hash er med til at påvirke ens evne til at gennemføre de drømme og fantasier, som kommer i forbindelse med en hashrus. Disse to ting kan ofte ikke hænge sammen. Og det kunne være en af de fundamentale grunde til, at Christiania er ved at gå baglæns i udviklingen i dag!” (Richard/Skurvognslandsbyen, i Ugespejlet d. 25/9 2000.)

Manglende samarbejde om Christianias største arbejdsplads

En anden årsag til at udviklingen er ved at gå baglæns er, at den sorte økonomis indflydelse på mål og midler. Penge og de materielle værdier vinder frem på bekostning af det alternative samfunds immaterielle værdier. Dermed er Gaden med til at øge normaliseringen af CA.

Flere unge der kommer på CA, synes at guldkæder, BMW og Harley er smart. Og vejen til den materielle glimmer går gennem hashmarked, som ubetinget er CA’s største arbejds- og læreplads. Her får de unge en påvirkning der er langt mere skadelig end selve hashrygningen.

Problemet er at Pusher Street flyder i penge samtidig med, at CA ikke har en økonomi og et arbejdsmarked der hviler i sig selv. Den svage fælles økonomi byder hverken på reelle jobs eller uddannelsesmuligheder, mens hashpengene giver råd til de traditionelle statussymboler; Bo Bedre, BMW og Barbados.

Hvis det sociale eksperiment fortsat skal være dagsordensættende i CA, mener jeg at fællesskabet skal involvere sig i hashmarkedet økonomisk eller politisk og gerne begge dele. En konsekvens af, at fællesskabet ikke anser hashhandlen som et ærligt arbejde er, at det pæne idealistiske CA udstøder Gaden, fordi vi ikke vil eller tør kendes ved dem. Konsekvensen af det manglende samarbejde omkring den største arbejdsplads i CA er, at det kriminelle miljø fortsat vokser.

Medmisbruger til en lovgivning der appellere til det mørke og destruktive

Samtidig med at hashmarkedet er vokset, er vilkårene for involvering i den daglige selvforvaltning ændret. I de første 20 år af CA’s historie var det nemt at få “borgerløn”, hvilket vil sige at man kunne virke 100% i Fristadens organiske processer, samtidig med at man fik socialhjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse. I dag er der ikke det samme overskud til at involvere sig i et nærdemokrati, hvor problemerne søges løst i det daglige møde, om det så er i Badehuset, på værtshuset, foran Indkøberen, eller på et af de formelle møder.

Når vi i dag ikke har det samme overskud til at involvere os, og vi samtidig skal bruge megen tid på at være pædagoger og politibetjente, så er der ikke meget overskud til at udvikle Fristaden til et alternativt og bæredygtigt samfund. Og det var dét store dele af den danske befolkning støttede i midten af 70’erne, dengang Christiania var lukningstruet.

I dag er CA blevet medmisbruger til en lovgivning der appellerer til det mørke og destruktive i menneskene. Vi løber panden mod en mur af kriminalitet, i stedet for at bruge den frihed og de fantastiske muligheder, der ligger i det sociale eksperiment.

Lad os ændre udviklingen

I efteråret ’97 afholdtes der to store hashhøringer i henholdsvis CA og i Folketinget. På baggrund af de to høringer afholdt Christianias Kulturforening i januar ’98 en 3. høring, hvor et åndeligt nævningeting bestående af 13 agtværdige og respektable borgere blandt andet konkluderede, at lovgivningen bør ændres, så den giver plads til legal distribution og brug af cannabis (hash) som en forsøgsordning.

Desuden anbefalede de, at Danmark bør nedsætte en uvildig kommission til at belyse hele problemstillingen yderligere.

Den 22. september fortsætter dialogen i Den Grå Hal på Christiania, hvor Kulturforeningen bl.a. stiller spørgsmålet: Hvad skal der til for at hash kan få en mere positiv rolle i det danske samfund?

Siden 2001 har Ditlev Nissen haft nedenstående debatindlæg i Information

• Christiania i dialog – For at imødekomme modstanden, bør Christiania synliggøre sin guldgrube af gode og dårlige erfaringer. April 2002
• Giv fristaden en ny status – Det politiske pres på Christiania er en god udviklingsmulighed, fordi der stilles krav, og der sættes fokus på fristadens potentialer. Ikke at man behøver honorere netop de krav, der stilles…. December 2004
• Forbudspolitik bygger på tåbesamfundet – Lovliggørelse af hash vil være en stor økonomisk og menneskelig samfundsmæssig investering. Hvis hash kan købes legalt og deklareres til samme pris som i dag, vil det være penge i statskassen. 20. juli 2005
• Vi skal udvikle vores empatiske evner, hvis vi skal opnå et bæredygtigt samfund. September 2022

Utopiske Horisonter var Levende Lokalsamfunds navn fra 1997 til 2009. På den tidligere hjemmeside findes der under overskriften Christiania – lærerig og smertelig, en række artikler om konsensusdemokrati, social kontrol og lovliggørelse.

Indlægget Christiania – hashkriminalitet og socialt eksperiment blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.