Sociokrati: Beslutning ved samtykke – ved ét forslag

  1. Præsentation af forslag: Initiativtager/forslagsstiller præsenterer forslaget.
  1. Opklarende spørgsmål. Øvrige deltagere stiller spørgsmål.
    1. Initiativtager får ordet til at besvare hvert spørgsmål, efterhånden som det stilles.
  1. Reaktionsrunde: ”Jeg synes (ikke) om forslaget, fordi …” – gør det kort!
    1. Faciliator kan invitere initiativtager til at lave små rettelser af forslaget, eller hvis der et åbenbart behov for mere udvikling, til at trække det tilbage til senere behandling.
  1. Indvendingsrunde. Kortlægning af indvendinger:
    1. Facilitator spørger: Hvem har begrundede, tungtvejende indvendinger mod forslaget?
      Indeholder forsalget evalueringsdato, evalueringskriterier eller er det i strid med politikker som allerede er vedtaget?
    1. Hvilke indvendinger har I? Facilitatoren skriver dem op i stikord, samt indvenderens navn.
  1. Integrationsrunder: Én indvending ad gangen: Hvordan kan vi i fællesskab forbedre forslaget, så det imødekommer denne indvending? Efter hver ny version spørges
    1. Indvenderen: Bortfalder indvendingen efter denne ændring?
      1. Godt nok for nu? Sikkert nok at prøve?
    2. Forslagsstilleren: Er forslagets idé intakt efter denne ændring?
    3. Gruppen: er der opstået nye indvendinger?
  1. Fejring. Når alle indvendinger er indarbejdede i forslaget fejres resultatet.

ERFARING:
Opklarende spørgsmål vs. kortlægning og integration af indvendinger

På møder i Permatopia har der i ovenstående proces været en tendens til, at runden med opklarende spørgsmål har fyldt på bekostning af runden med kortlægning og integration af indvendinger. Det har betydet at nogle deltagere har oplevet den del af mødet drænende og langtrukken og de har følt sig overflødige under behandlingen af forslaget.

Facilitatorgruppen, der faciliterer møderne i hovedkreds og områder, har i den forbindelse udarbejdet et læringsnotat til fællesskabet, med henblik på at indfri værdierne ligeværdighed og effektivitet. Det facilitatorgrupper ser er, at de opklarende spørgsmål bliver holdningsmæssige og retoriske, frem for åbne og undersøgende. Det betyder at spørgsmålene indeholder stof til indvendinger, uden at blive behandlet som sådan. Det gør at runden bliver diskuterende og langtrukken frem for opklarende. Formålet med den opklarende runde er at forstå forslaget på forslagets præmisser, ikke at fremføre egne holdninger.

Læringen er at vi skal øve os i, at stille de opklarende spørgsmål ud fra en nysgerrig og åben præmis, samt formulere spørgsmålet  så simpelt som muligt. Holdninger, i form af uenigheder og bekymringer hører til i runden for indvendinger. I integrationen af indvendingen udforskes visdommen i nej’et, i en dialog hvor alle mødets deltagere inddrages, med det formål at forbedre forslaget på en måde hvor indvendingen imødekommes.

Faciliteringen af de kommende møder vil bliv faciliteret med afsæt i læringsnotatet, så størstedelen af tiden i beslutningsprocessen bruges til forhandling af de konkrete uenigheder og bekymringer der ligger i indsigelserne.


Ditlev Nissen, juni 2020