De nære og lokale skift er berigende. De globale kalder på handling. Jeg drømmer om handling baseret på design, frem for på katastrofe. Derfor får I mit bud på et action by design and collaboration, essensen af det jeg har lært i konfliktløsningens og økosamfundenes univers. På den korte banen skal det bidrage til omstillingen af vores liv og lokalsamfund. På den lange bane kan det forhåbentlig bidrage til den store omstilling. Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen.

God læselyst.

Gode forandringer i det nære og lokale

På det nære plan har Anita og jeg energirenoveret vores hus. To brændeovne er erstattet med varmepumpe og gulvvarme. Det er luksus at stå op, og komme hjem til et varmt hus! Renoveringen var foranlediget af et design – et partnerskabsprogram mellem Christiania og Københavns Kommune. 

Lokalt har jeg skiftet fra at være selvstændig i Levende Lokalsamfund, til ansat projektkoordinator på Herfra og Videre. Der skal jeg være med til at udvikle det helhedsorienterede og lokalt forankrede social- og sundhedsarbejde på i Christiania. 

Skiftet betyder, at jeg ændrer Levende Lokalsamfunds design. I de kommende år kommer der ingen regelmæssige nyhedsbreve og jeg skruer ned for mine skriverier om det sociale og demokratiske praksisfelt. Til gengæld fortsætter jeg med at facilitere udviklingsprocesser inden for fællesskabsopbygning, møde- og beslutningsprocesser samt konflikthåndtering i ikke-hierarkiske organisationer og fællesskaber.

Verden er vendt på hovedet 

Globalt har verden slået en kæmpe kolbøtte. FN’s Verdensmål i 2015 og Klimavalget i 2019 er skiftet ud med krige i Ukraine og Palæstina, klima-glemsel på Christiansborg og USA er gået fra tæt allieret til at være fjendtlig ven. 

I min vildeste fantasi har jeg ikke troet, at vores demokratiske dannelse ville føre os i den retning. Den dannelse jeg har fået, fortæller mig, at vi skal gå ad fredens og bæredygtighedens vej. 

Det vestlige demokrati er en fejlslagen styreform

Når jeg ser hvordan de vestlige demokratier håndterede to afgørende momenter i slutningen af det 20. århundrede, må jeg konkludere, at den vestlige verden ikke er styret af fornuft og gensidig respekt og forståelse. Vi er styret af grådighed og utroværdige demokratiske værdier.

Det første moment var den overlegne situation, den vestlige samfundsmodel havde efter kommunismens sammenbrud og Murens fald i 1989. Krigen i Ukraine, og truslen mod freden i Europa, viser hvor umådeligt dårligt vesten spillede sine kort. 

Det andet moment er den massive viden om klima og miljø, der er kommet fra FN, og vores eget miljøministerium, siden 1972. På trods af den store viden og de mange møder, har verden kurs mod øget temperaturstigninger. Helligrøven Danmark er blandt verdens store klima- og miljøsyndere.

Havde Danmark og Vesten brugt sin visdom og rigdom til at være en troværdig demokratisk og bæredygtig rollemodel, var andre lande fulgt med i den retning. Som konsekvens af Vestens elendige lederskab, har verden kurs mod Ragnarok.

Selv om at Danmark er et vidunderligt land, så ser jeg det vestlige repræsentative demokrati som en fejlslagen styreform. Demokratiet er mere optaget af at facilitere økonomisk vækst og øget forbrug frem for at tjene folket. Vores samfund er dikteret af økonomi og kommercielle interesser, frem for af fornuft og menneskelighed. Donald Trump, og de mange krige Danmark er og har været involveret i, er manifestationer på det værdiskred og de katastrofer vi står midt i. 

Tiden kalder på demokratisk fornyelse

Et vigtigt bidrag til løsningen af de komplekse problemer, er en fornyelse af vores demokrati. Civilsamfundet skal i øjenhøjde med stat og marked, så vi får tre ligeværdige aktører i udviklingen af vores samfund. Vi skal udvikle et politisk system, der lytter mere til civilsamfundets stemmer og mindre til pengeverdenens destruktive forbrugskultur. 

I et grønt hverdagsperspektiv er demokratisk fornyelse og livsstilsforandringer som klimastrategi to sider af samme sag. Livsstilsforandringer som klimastrategi handler om grøn folkeoplysning, bæredygtige eksperimentalzoner og om de borgere og lokalsamfund, der har lyst og er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Strategien skal bidrage til udvikling af attraktive og bæredygtige livsformer, der giver mennesker oplevelser af det gode liv, mens de omstiller deres liv og lokalsamfund.

Grønne praksisfællesskaber skal skabe grønne økosystemer 

Skal livsstilsforandringer som klimastrategi blive til virkelighed, skal de grønne hverdags-praktikere udvikle de regenerative praksisser som økosamfund, permakultur, konfliktløsning, kooperativer, regenerative landbrug, energifællesskaber, demokratiske virksomheder, spirituelle miljøer og mange andre har udviklet de sidst 50 år. 

Det, der sker i disse fællesskaber, har mange ligheder med det Uffe Elbæk skriver i Tvivl, håb og handling, Pelle Dragsted i Nordisk Socialisme og Den Grønne Ungdomsbevægelse i Retfærdig Naturbevarelse. 

Samhørigheden mellem forskellige typer af fællesskaber, kan vi bruge til at etablere økosystemer, hvor mennesker, fællesskaber og lokalsamfund udveksler med hinanden socialt, kulturelt og økonomisk. Formålet med de nye økosystemer er at tilfredsstille menneskelige behov, samtidig med at vi regenerer de levende kapitaler; sociale, demokratiske, kulturelle og naturens kapital.

Ringe i vandet

Design af nye regenerative økosystemer er ikke en nem opgave. Men det er en mulig opgave, hvis de grønne praktikere samarbejder med hinanden. Jeg kalder designet “ringe i vandet”.

Den første ring kunne være Landsforeningen for Økosamfund (hvor jeg har mine rødder). Artiklen Livsstilsforandringer som klimastrategi (udgivet i antologien Klimapåmindelser, efteråret 2025), fortæller om det økosamfund bidrager med i den store omstilling. 

Den næste ring kunne være at gøre paraplyorganisationen De Grønne Venner (Permakultur Danmark, Økologisk Byggeri, Praktisk Økologi, Bofællesskab.dk og økosamfund) til virkelighed.

Tredje ring kommer ved, at De Grønne Venner inviterer 50-100 grønne foreninger, projekter og virksomheder til et Art of Hosting seminar, der handler om at igangsætte en fælles visions- og designproces. 

Initiativet til den tredje ring kunne også komme fra andre grønne praktikere. Artiklen Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision. Præsentationerne Let’s Go Local og Fra drøm til handling – Fællesskaber, der skaber livsglæde og omstilling uddyber tankerne om en fælles grøn designproces. 

Hvor er mit fællesskab i denne vision?

Som fristad, grøn bydel, turistattraktion og meget andet, kan Christiania blive en stærk medspiller i ovenstående vision. Men visionen er langt fra Christianias virkelighed. Vi står i en cirkel, hvor alt for mange står med ryggen eller siden til det fælles centrum, hvorfor de ikke ser de potentialer vi har som fællesskab. I Christiania har vi, ligesom mange grønne foreninger, brug for at se på hinanden, vores drømme og samarbejdsformer med nye øjne. Gør vi ikke det, kan det nemt ende med, at vi normaliserer Christiania. 

Vi skal energirenovere vores fællesskaber

Hvis en regenerativ vision a la ovenstående skal blive til virkelighed, skal Christiania, Landsforeningen for Økosamfund, De Grønne Venner og andre grønne praktikere gennemføre en energirenovering, a la den Anita og jeg har været igennem. 

Vi tænkte, designede og udførte. Der var ting vi overså og opgaver der tog længere tid end forventet. Vi fik hjælp fra naboer, håndværkere og selvforvaltningen. Vi havde nogle fantastiske kaffe- og frokostpauser. Det var ukomfortabelt og trættende at bo på en byggeplads i fem måneder. Prisen blev 30 % dyrere end forventet. 

Det har været en krævende, men god proces. Vi er glade for og stolte over resultatet. Vores hjem har fået et gevaldigt løft. Vi har fået mere komfort og stoppet partikelforureningen fra to brændeovne. Vi nyder varmen og energibesparelsen – mens vi kigger på alle de småopgaver, der mangler før vi er helt i mål med renoveringen. 

Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen

Hvis vi som fællesskaber og bevægelse energirenoverer, med det formål at udvikle en fælles regenerativ vision, vil vi løfte både fællesskaber og fællesskabsbevægelsen til et nyt niveau.

• Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og regenerative liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
• Det vil bidrage til genopbygning af de sociale, kulturelle, demokratiske og naturlige kapitaler.
• Flere ringe i vandet vil få omstillingen til at blomstre.

Verden kalder på nye skridt i retning af det regenerative samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Kampen mod atomkraft, vindmølleeventyret, økologisuccesen og at Danmark er det land i verden der har flest økosamfund i forhold til vores størrelse, hviler på et engagement og en innovation der har rødder blandt civilsamfundets ildsjæle, erhvervslivets grønne pionerer og fremsynet politikere.

Vi har gjort det før. Vi kan gøre det igen. 

Godt nytår!

Ditlev Nissen

Facilitator og underviser i Levende Lokalsamfund, certificeret træner i Gaia Education.

Indlægget Handling baseret på design og samarbejde blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vi står midt i en klima- og biodiversitetskatastrofe hvor din og min livsform er en afgørende del af problemet. Vi kan alle blive en del af løsningen, ved at ændre vores måde at leve på. Opgaven her og nu er at vise, at det bæredygtige liv er mere attraktivt end det liv forbrugersamfundet byder os.

Artiklen er Ditlev Nissens bidrag til antologien Klimapåmindelser, der udkom i oktober 2025.

Forskning fra projektet COMPASS (Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, Københavns Universitet 2020) viser, at økosamfund i Danmark kombinerer høj livskvalitet med et lavt CO2-aftryk. Faktisk har husholdninger i økosamfund et CO2-aftryk på 8,4 ton om året – 32% lavere end gennemsnittet. Samtidig viser forskerne, at beboerne i økosamfund har en højere livstilfredshed end de mest forbrugende danskere, der har et CO2-aftryk på hele 22,6 ton om året.

De bemærkelsesværdige resultaterne bekræftes af ny forskning

Forskningsprojektet SAMSKAB siger det nu tydeligt: Folk, der engagerer sig i grønne fællesskaber – som økosamfund, grønne nabofællesskaber og bofællesskaber – har 24–44% lavere CO₂-aftryk end gennemsnitsdanskeren. Men det stopper ikke der. Vi er også mere tilfredse med livet. Og alle os i økosamfund er nogle af dem, der scorer højest på tilfredshed og lavest på udledninger!

Mindre forbrug. Mere mening. Mere fællesskab. Det virker, når vi gør det sammen. Læs rapporten her. Læs Jørgen Steen Nielsens artikel i Information her.

Landsforeningen for Økosamfunds hjemmeside, 27. november 2025

Win-win-win

Disse resultater giver håb. Hvis vi kan opnå højere livstilfredshed, samtidig med at vi reducerer vores miljøbelastning, står vi over for en win-win-win situation: Borgere og lokalsamfund vinder, klimaet og naturen vinder – og Danmark kan positionere sig som et kreativt pionerland baseret på bæredygtige bo- og livsformer.

Læringen fra økosamfund kan bidrage til en udviklingsstrategi, der ser ind i den virkelighed, vi har foran os, og som har direkte kurs mod et forestående klimakollaps. Daniel Christian Wahl, forfatter til bogen Design af regenerative kulturer, peger med nedenstående spørgsmål på de udfordringer, som vi skal medtænke i en omfattende omstilling af vores livsform.

Hvordan holder vi hjulene i gang, hvordan undgår vi revolution og uro, hvordan holder vi børnene i skole og folk i arbejde, samtidig med at vi gennemfører en grundlæggende transformation af den menneskelig tilværelse på jorden – inden ’business as usual’ fører til løbske klimaforandringer, en drastisk udpint biosfære og vores arts alt for tidlige undergang?

Daniel Wahl, Design af regenerative kulturer

Hvad er et økosamfund?

Et økosamfund er et bæredygtigt boligområde, hvor bosætning, arbejde, fritid og kultur bringes tættere sammen. Det handler om tre ting:

1. Leve det gode liv samtidig med at vi omstiller vores liv og lokalsamfund.
2. Genopbygge naturen og bremse klima- og miljøforandringer.
3. Skabe modstandskraft overfor fremtidens udfordringer.

Mangfoldighed af økosamfund

Alle økosamfund er unikke med deres helt særlige karakter og værdier. Overordnet kan de inddeles i tre typer af økosamfund:

Traditionelle økolandsbyer: Her køber beboerne jorden sammen, designer lokalplanen, etablerer infrastrukturen, og deres huse er selv- eller medbyg. Dyssekilde, Hallingelille, Friland, Fri og Fro, Himmerlandsbyen og Hvidekilde er eksempler på selvgroede fællesskaber. Den Selvforsynende Landsby, hvor lavteknologiske løsninger og permakultur er i fokus, har det laveste CO2-aftryk i Danmark, på 4,2 ton om året.

Mainstream øko-bofællesskaber: Disse opstår i samarbejde med boligselskaber eller en developer. Munksøgård, Sjællands Muld og Fridlev er eksempler på dette. Permatopia er med sine 90 nybyggede rækkehuse og højteknologiske løsninger et eksempel på et erhvervsinitieret fællesskab. De ser sig selv som et bo- og arbejdsfællesskab, et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende fødevaresystem og har en fællesvision om en meningsfuld hverdag, hvor beboerne samskaber et bæredygtigt liv og en regenerativ omstilling. Husholdninger i Permatopia har et CO2-aftryk på 6 ton om året.

Pionersamfund: Fællesskaber, der startede med at eksperimentere med alternative bo- og livsformer, mange år før vi talte om økosamfund. For eksempel fristaden Christiania med deres anarkistiske og kreative frihedsidealer og storkollektivet Svanholm med økologiske fødevarer og skrappe økonomiske terminer. Samt bofællesskabet Toustrup Mark, der blev startede ud fra ønsker om nærhed til basale livsfornødenheder, fællesskab om arbejde og varsomhed overfor naturen.

Mangfoldighed af livsformer

På Friland eksperimenterer beboerne med at indrette hverdagen med vægt på bæredygtighed, gældfrihed og selvstændigt erhverv. I Hertha Levefællesskab bor voksne udviklingshæmmede og “almindelige” familier, pensionerede og enlige i et tæt og givende naboskab. De kalder det omvendt integration. I Andelssamfundet Hjortshøj har de en socialøkonomisk fond, der driver et bageri, butikker og et bosted for mennesker med særlige behov.

Mange økosamfund udbyder kurser i blandt andet permakultur, økologisk byggeri, fællesskabsopbygning samt møde- og beslutningsprocesser. Avnø Oasis og Grobund har startet højskoler, der udbyder en vifte af kurser i regenerativ levevis.

De fleste økosamfund håndterer deres sorte og grå spildevand ved hjælp af biologiske spildevandsløsninger. Desuden bidrager økosamfund med løsninger på sociale problemer som ensomhed, stress og affolkning af landsbyer.

Lokal udvikling

Torup, årets landsby i 2019, er vært for det ældste og yngste økosamfund i Danmark. Dyssekilde, etableret i 1989, huser i dag 195 beboere i 90 boliger, 28 virksomheder, en festival, et erhvervshus og en lokal udviklingsfond. Beboerne har været med til at starte en børnehave og en skole. I den anden ende af Torup er Hvidkilde, en bæredygtig bydel for 150 voksne og børn, under etablering. Visionen er at skabe en klimarigtig og socialt bæredygtig fuldskalamodel for nye bosætninger i landdistrikter. Et tredje sted i Torup, Vænget, er man i gang med at bygge et grønt andelsboligfællesskab med 18 boliger.

Det, der sker i Torup, bekræfter det, landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, sagde til Danmarks Radio allerede i 2014: ”Økolandsbyer et det bedste middel mod landsbydød”.

Værdifulde eksperimenter

Alle økosamfund er vidt forskellige − og alligevel fælles om et opgør med den traditionelle livsform og med mangfoldige forsøg på at realisere de ultimative drømme. Deres eksperimenter bidrager med erfaringer, der er utroligt værdifulde for en videreudvikling frem mod et indholdsrigt, bæredygtigt samfund. Deres engagement er med til at skabe nye værdibegreber og giver inspiration til, hvordan vi kan indrette os i en klima- og miljøudfordret verden.

Fællesskab er nøglen til succes

Forskningen bag COMPASS viser, at fællesskab er afgørende for både høj livstilfredshed og lav miljøbelastning. Det er kombinationen af den sociale infrastruktur (identitet, samskabelse og vidensdeling) og den fysiske infrastruktur (grønt byggeri, vedvarende energi, lokale fødevarer og deleøkonomi), der skaber et ressourcebegrænsende forbrugsmønster.

Samskabende fællesskaber

Kollektiv læring, personlig udvikling, og fællesskabsbaserede dialogprocesser er smøremidler, der gør fællesskaber stærkere – både for den enkelte og for fællesskabet som helhed. Modet til at tage de svære samtaler og lære af de fejl, der opstår undervejs, er med til at forvandle det besværlige til noget berigende. Konflikter og lange møde- og beslutningsprocesser hører til i den besværlige ende.

Udfordringen kommer, når fællesskabet eller den enkelte er under pres. Så er der en tendens til, at vi træder tilbage til det, vi er socialiseret til: Konkurrence, individualisering og magt-over (at gøre som alfahannen påbyder). Derfor er individuelle og kollektive læreprocesser en vigtig faktor i etableringen af en kultur, der bygger på fællesskab, samarbejde og magt-med.

Den mangfoldighed, man finder i økosamfundene, minder om den mangfoldighed, der findes i traditionelle boligområder. Folk går på arbejde, uddanner sig, rejser, får børn og stræber efter det gode liv. En afgørende forskel ligger i, at traditionelle boligområder er orienteret mod individuelle ambitioner og individuel behovstilfredsstillelse, mens økosamfund også er orienteret mod samskabende og lærende udviklingsprocesser, der skaber fundament for vitale fællesskaber og et nærværende lokalt demokrati.

Danmark er et foregangsland

Kontakten mellem økosamfundene samt opsamling og formidling af de erfaringer, der bliver gjort, varetages af Landsforeningen for Økosamfund, der blev dannet i 1993 som det første nationale økosamfundsnetværk i verden.

Danmark har en særlig rolle som eksperimentarium for bæredygtige bo- og livsformer, da vi er det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til vores geografiske størrelse. Og fordi en relativ stor del af befolkningen har valgt at bo i bofællesskaber.

En global vision

Global Ecovillage Network er en verdensomspændende sammenslutning af økosamfund, stiftet i 1995. Netværkets vision er en verden af kompetente og ansvarsbevidste borgere og lokalsamfund, der designer og implementerer deres egne veje til en bæredygtig fremtid. Netværkets mission er at innovere, katalysere og udvikle et globalt partnerskab med økolandsbyer og alle dem, der er dedikeret til at omstille til regenerative livsformer

Gaia Education er den globale økosamfundsbevægelses uddannelsesben, som tilbyder holistiske uddannelsesforløb i etablering af bæredygtige og regenerative lokalsamfund. Grundlaget er principperne om omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne.

Tre enkle politiske tiltag

For at støtte udviklingen af bæredygtige lokalsamfund bør beslutningstagere i Danmark overveje følgende:

Grøn folkeoplysning: Vedvarende læring er en afgørende faktor i en omstilling, der sigter efter høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Grøn folkeoplysning ses her som et tilbud til de borgere og lokalsamfund, der er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Ideen er at stille læring til rådighed, så beboerne kan udvikle de potentialer som stedet, naturen og kulturen byder på, med henblik på at bidrage til den folkelige innovation, der er drivkraften i denne form for omstilling.

Bæredygtige eksperimentalzoner: Skabelse af zoner fri for lovgivningsmæssige og socioøkonomiske barrierer, som kan fremme innovation inden for bæredygtige boformer.

Forskning: Etablering af tværfaglige forskningsprojekter der undersøger virkemidler og barrierer i etablering og udvikling af bæredygtige bo- og livsformer. Tiden kalder på store forskningsprojekter, der indsamler viden om økosamfund i ind- og udland, med henblik på at udvikle en national strategi for bæredygtige livsformer.

Et nationalt potentiale

Danmark har potentialet til at gøre bæredygtige bo- og livsformer til et synligt kendetegn i vores nationale kultur – ligesom vi har gjort det med vindmøller og økologiske fødevarer.

Økosamfund viser en vej mod en fremtid med høj livskvalitet, lav miljøbelastning og stærke lokalsamfund – alt sammen noget, vi som en rig nation med grundfæstede demokratiske værdier og et højt uddannelsesniveau kan videreudvikle. Vi kan som et af de meget få lande i verden gå foran og vise, hvordan et velfærdssamfund kan forandres, så der værnes om velfærden, samtidig med at samfundet imødegår de kolossale udfordringer verden står overfor.

En ting er sikkert: Hvis bæredygtighed skal tilvælges, må vi som grøn social bevægelse – og som samfund − levere noget, der giver større livskvalitet, end den danskerne kan få gennem øget forbrug.

Hver torsdag kl. 8.30 er der en ny Klimapåmindelse i Rigsdagsgården på Christiansborg. Antologien Klimapåmindelser, kan købes her.

Ditlev Nissen driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han i 28 år har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og grønne fællesskaber. Han er certificeret træner i Gaia Education og aktiv i Landsforeningen for Økosamfund.

Indlægget Livsstilsforandringer som klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Indledende samtaler i par

Efter velkomsten får deltagerne ordet i de første samtaler, hvor de taler sammen to-og-to

• Hvem er du?
• Hvad er du optaget af og hvad længes du efter i forhold til mødets tema?
• Hvad vil du gerne have ud af mødet?

3-5 korte oplæg

Hvad er det for spørgsmål mødet skal tale om? Det er arrangørernes opgave at stille spørgsmål, som deltagerne finder betydningsfulde.

Ved De Grønne Venners (DGV) årsmøde (hvor billederne er fra), havde de fem foreninger der står bag DGV, hver fem minutter til at besvare tre spørgsmål:

• Hvad er foreningens hovedprojekt i det kommende år? 
• Hvad vil foreningen med samarbejdet i DGV i de kommende år?
• Samarbejdet lokalt på tværs af medlemmer – hvad kan vi der?

Følelsen af demokrati

Lyt til din krop – hvad fortæller den dig? Hvordan reagere din krop på oplæggene? Hvilke følelser vækker oplæggene i dig?

På årsmødet stod Bjarne Andersen, der bor i det økologiske bofællesskab Munksøgård, for fællessange og den kropslige fordøjelse af mødets oplæg. Øvelserne var inspirerede af bogen Følelsen af Demokrati.

Samtaler med afsæt i mødets oplæg

De næste 30-45 minutter lytter deltagerne til hinanden i grupper på 4-5 personer. Spørgsmålene kunne være følgende:

• Hvad tænker du, når du hører disse oplæg?
• Hvad glæder dig og hvad bekymrer dig?
• Opsamling efter 20-25 minutter: Hvad er I fælles om? Kom med nogle udsagn eller anbefalinger der kan berige foreningernes videre arbejde.

Det er oplagt at servere kaffe/te og kage til denne del af samtalemødet.

Søg det fælles

Mødet afsluttes i grupper med 3 personer, hvor deltagerne deler indtryk og sætter ord på dét de oplever mødet er fælles om:  

• Hvad har gjort indtryk fra de samtaler du har deltaget i?
• Hvad høre I at mødet er fælles om?
• Kom med nogle udsagn eller anbefalinger der afspejler det mødet er fælles om.

Til slut deles nogle af mødets udsagn og anbefalinger i plenum. Det udarbejdes en dokumentation af arbejdet, som kan indgå i det videre arbejde.

Tak for i aften

Arrangørerne fortæller om de(t) næste skridt i den videre samskabelse. Og inviterer til mødets sidste evaluerende samtale der foregår to og to:

• Hvad går jeg hjem med?
• Hvad virkede godt? Hvad kan forbedres?

Til slut et kort plenum hvor 5-8 deltagere fortæller hvad de går hjem med, hvad der virkede godt og hvad der kan forbedres.

Billederne er taget på De Grønne Venners årsmøde af Hanna Leinum og Ditlev Nissen.

Kontakt Ditlev Nissen hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.

Ring på 30 48 49 21 eller skriv via kontaktformularen

Indlægget Samtaler om fremtiden blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Mange fællesskaber bruger unødig energi på uklarhed og stridigheder. I stedet for at samarbejde om at virkeliggøre visioner og værdier.

Uløste konflikter kan gøre ondt, binde energi og låse sig fast. I sidste ende kan de være ødelæggende for personlige, arbejdsmæssige og samfundsmæssige forhold.

Konflikter kan også håndteres, så den anspændte og bundne energi frigives og bliver en drivkraft, der styrker fællesskabet og skaber udvikling og dybere og mere ærlige relationer.

Form og indhold

Arbejdsformen veksler mellem oplæg, øvelser og erfaringsudveksling, med henblik på. Indholdet har fokus på:

• At forstå, møde, løse og forebygge konflikter i fællesskaber.
• Få værktøjer til at vende strid og uklarhed til samarbejde og virkeliggørelse.

Inspiration: Introduktion til artikelserie om konflikter i fællesskaber. Samt 15 minuttes oplæg om at forstå konflikter.

Underviser: Ditlev Nissen, der har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Han var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.

Praktiske oplysninger

DATO – 11.-12. januar 2025. Lørdag kl. 10.00-17.00, søndag kl. 9.30-16.00

STED – Sundhedshuset Christiania, 1440 København K

MÅLGRUPPE – Dig der bor eller arbejder i et fællesskab. Fx et økosamfund, en fristad, bo- eller miljøfællesskab eller en virksomhed/forening hvis ledelsesform er kollektiv- eller medledelse.

PRIS – 1.700 kr for medlemmer af fællesskaber. 2.200 kr. (inkl. moms) for ansatte i virksomheder. Der er frugt og kaffe. Frokost er ikke inkluderet.

OVERNATNING – Sig til, så prøver jeg at finde et “bed & breakfast” i Christiania.

TILMELDING – Send en mail til ditlev@levendelokalsamfund.dk med emnet ‘Kursustilmeldinger’. Skriv gerne lidt om hvilket fællesskab du kommer fra og din motivation til at deltage.

Når du har tilmeldt dig kurset, vil du indenfor 1-2 uger modtage en faktura, der sendes til den email-adresse du har oplyst. Fakturaen indeholder betalingsoplysninger. Når kursusgebyret er indbetalt, er du optaget på kurset.

TILMELDINGSFRIST – Fredag den 3. januar 2025.

SPØRGSMÅL – stilles til ditlev@levendelokalsamfund.dk, mobil 30484921

PLAKAT – Download til at hænge op i dit fællesskab.

Afbestilling

• Hvis du melder fra kurset senest 2 måneder før kursusstart, tilbagebetales hele det indbetalte beløb.
• Hvis du melder fra kurset senest 1 måned før kursusstart, tilbagebetales 50 % af det indbetalte beløb.
• Hvis du melder fra kurset mindre end 1 måned før kursusstart, tilbagebetales kursusgebyret kun, hvis du finder en anden betalende deltager, eller hvis kurset har venteliste og vi finder en anden betalende deltager. Hvis vi ikke tilbagebetaler kursusgebyret, vil du blive tilbudt at deltage i et andet kursus af tilsvarende varighed.
• Hvis vi aflyser kurset, tilbagebetales hele det indbetalte beløb.

Indlægget Kursus: Konflikter i fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Desuden viser forskningen, at fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater, økosamfundene har opnået.

Spørgsmålet er, hvad mennesker i traditionelle lokalsamfund kan lære af økosamfundene, med henblik på at igangsætte en omstilling, der sigter efter høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling?

I foredraget fortæller Ditlev Nissen om resultaterne og den innovation, der udspringer af den danske og den globale økosamfundsbevægelse. Han giver sit bud på, hvordan vi – med afsæt i det gode liv og lokale fællesskaber – kan omstille vores liv og lokalsamfund til en livsstil, hvor vi trives mere og skader mindre.

Økosamfund er bæredygtige bofællesskaber i land- såvel som byområder. Økosamfund er samfundsmæssige eksperimentelle rum, hvor man integrerer bosætning, arbejdsplads, fritids- og kulturliv. Herigennem bidrager økosamfund til det omgivende lokalsamfund; både økologisk, økonomisk, socialt, kulturelt og spirituelt.

Graden af økologi i byggeri og livsstil varierer i de forskellige økosamfund, men fælles er intentionen om at leve på en måde, så vi kan være bekendt at give vor jord videre til de næste generationer. En måde som både respekterer, bevarer og genopretter de naturlige kredsløb.

Definition fra Landsforeningen for Økosamfund.

Fordraget holdes af Ditlev Nissen, der har sine rødder i konfliktløsningens og økosamfundenes univers. Han har været med til at starte, og boet i, bo- og landbrugsfællesskabet Karise Permatopia. I dag bor han i Christiania.

Ditlev er certificeret Gaia Education Trainer. Han driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han faciliterer udviklings- og læreprocesser inden for fællesskabsopbygning, medledelse og ‘omstil dit liv og lokalsamfund’.

Han har været underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 12 år og været engageret i Landsforeningen for Økosamfund i 30 år. 

Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information af Ditlev Nissen.

Du kan bestille foredraget ved at kontakte Ditlev Nissen:

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Fællesskab er en nøgle til høj trivsel og lav miljøbelastning blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det traditionelle Gaia Education kursus hedder Ecovillage Design Education. Pædagogikken kaldes lev-og-lær og har lokalsamfundet som ”klasseværelse”. Bæredygtighedshjulet giver undervisningen en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Kurserne afsluttes med en designopgave, hvor kursisterne omsætter det de har lært til et lokalt bæredygtigt design.

Certificeringen bygger på Ditlevs deltagelse i Ecovillage Design Education i 2009, e-learningskurset Gaia Education Design for Sustainability and Regeneration i 2020-2021 og Training of Trainers i 2023. Samt 30 års engagement i Landsforeningen for Økosamfund og 25 år som underviser i Levende Lokalsamfund.

Fra teori til praksis

I årenes løb har Ditlev lavet kurser og undervisning inspirerede af Gaia Education. I 2012 lavede han Grøn Ø Agent, et kursus over 5 weekender på Bornholm. I 2013 Omstillingsagent, et 6-ugers kursus for ledige med Lejre Kommune som læringsrum. Og i 2021 ugekurset Omstil dit liv og lokalsamfund, i samarbejde med en aftenskole på Lolland.

Nysgerrig på de kompetencer Ditlev har som facilitator og underviser? Kig på baggrund og uddannelse, erfaringer samt referencer.

Vil du høre mere?

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Certificeret Gaia Education Trainer blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

I forbindelse med fejringen af Landsforeningen for Økosamfunds (LØS) 30-års jubilæum den 28. oktober 2023, havde jeg fornøjelsen at designe og facilitere store dele af dagens program. I den forbindelse læste jeg 10-15 visioner fra fællesskaber der er knyttet til LØS. Det førte til denne kollage, der var introduktionen til eftermiddagens afsluttende session; Dine og mine visioner for de næste ti år.

Hvorfor en samlende vision?

Fordi en fælles vision kan løfte de enkelte fællesskaber og fællesskabsbevægelsen op på et nyt niveau:

1. Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og bæredygtige liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
2. Fordi verden kalder på, at der tages nye skridt i omstillingen til bæredygtige samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Vindmølleeventyret, økologisuccesen, økosamfund der skaber rammer for et liv med høj livsstilfredshed og lav miljøbelastning, den veganske bevægelse og meget andet, har alle sine rødder i en folkelig innovation, der er groet blandt civilsamfundets ildsjæle og erhvervslivets grønne pionerer.

Forskellen på nu og tidligere er, at fællesskabsbevægelsen har en størrelse og kraft, der ville kunne gøre en forskel, hvis vi evner at samarbejde om en fælles vision. Bevægelsens potentialer kan anskues ud fra tre perspektiver:

1. Fællesskabernes rolle er i den store omstilling.
2. Bud på en fælles vision.
3. Sunde relationer og radikalt samarbejde.

Fællesskabernes rolle i den store omstilling

På en permakultur festival i 2023 faciliterede jeg workshoppen et fællesskab af fællesskaber. Her gav jeg et bud på, hvad fællesskabernes og bevægelsens rolle er i den store omstilling. Som jeg ser det er det fællesskabernes opgave at skabe rammer for 1) det gode liv, 2) folkelig innovation og 3) en politisk ja-bevægelse.

Det gode liv

• Skabe attraktive billeder af bæredygtige livsformer. Billeder der vækker håbet og lysten til at omstille sit liv og lokalsamfund.
• Høj Livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling (essensen af økosamfund), samt økosamfundenes lev-og-lær pædagogik, er et af de attraktive billeder.

Folkelig innovation 

• Regenerative løsninger der genopbygger de sociale og naturlige systemer.
• Nye organisationsformer
  • Kooperativ og demokratisk organisering, sociokrati, finansiel permakultur m.m.
  • Samarbejde, fællesskab og magt-med som alternativ til konkurrence, individualisering og magt-over
• Udvikle kommercielle modeller der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund. F.eks. udvikling af grønne markedspladser.

Politisk JA-bevægelse

• Opbygge en folkelig bevægelse, der insisterer på at leve omstillingens gode liv. Og som samtidig er i stand til at skabe de nødvendige systemforandringer
• Sætte dagsorden på Christiansborg
  • Livsstilsforandringer som Klimastrategi 
  • Grøn folkeoplysning, demokratisk fornyelse og grønne eksperimentalzoner
• Andre gode ideer

Et bud på en fælles vision

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne. Vi skal tænke mere i behov og mindre i politik. Lave eksperimenter og bringe vores visioner, erfaringer og ressourcer i spil på nye måder.  

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne

Hvordan? Det er et stort og svært spørgsmål. Samtale fremmer forståelsen. Skal vi starte med at formulere en fælles vision? Her er mit bud på en vision, formuleret ud fra vision, mission og mål:

VISION: Økonomiske, regenerative og læringsmæssige samspil på tværs af fællesskaber og lokalsamfund

MISSION: En søgebevægelse hvor vi igangsætter fremtidseksperimenter og arbejder med den fælles billeddannelse.

MÅL

• Starte samtaler om fællesskabernes og bevægelsens rolle i den store omstilling
• Skabe billeder af en omstillet fremtid, der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund.
• Igangsætte initiativer og eksperimenter. To ideer er oplagte:
  • En grøn paraplyorganisation med foreninger der repræsenterer enkeltpersoner og fællesskaber, hvor alle lever en form for grønt hverdagsliv: Permakultur, Praktisk Økologi, Økologisk Byggeri, Økosamfund m.fl.  
    Foreningerne er fælles om forenings- og projektoradministration og driver en platform der giver bevægelsen en samfundsmæssig stemme.
  • En grøn markedsplads, der består af en digital handelsplatform og en flytbar markedsplads, der understøtter udviklingen af lokale grønne markeder.
• Kortlægge fællesskabernes/organisationernes behov og ressourcer i forhold til det fælles projekt.
• Praktisere radikalt samarbejde (se herunder)
• Skabe institutionelle og økonomiske strukturer der understøtter lokal regenerativ udvikling.

Sunde relationer

Blev jeg klogere på min drøm om et fællesskab af fællesskaber, efter sommerens workshop på permakultur festivalen ? Nej, ideen var for abstrakt for dem der deltog. Kender jeg det næste skridt? Nej, men jeg tror at det forudsætter sunde samarbejdsrelationer og radikalt samarbejde.

En erfaring fra økosamfundsbevægelsen er, at sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi bor og lever sammen. Intet fællesskab er brudt sammen pga. mangel på solceller eller komposttoiletter. Men mange er gået i småstykker på grund af manglede tillid.

Sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi skal bo og leve sammen

Tænk på hvad der skete i Alternativet, da partiet imploderede i 2020. Det var mistillid og samarbejdsvanskeligheder, ikke politiske uenigheder, der skabte splittelsen.

Det samme skete i et samarbejde i årene 2014-2018 på tværs af grønne foreninger. En formand kørte solo og evnede ikke at indgå i et lyttende samarbejde med de andre foreninger, hvorfor samarbejdet faldt fra hinanden.

For at undgå at havne i en situation, hvor det er mistillid og samarbejdsvanskeligheder, frem for det politiske og visionære der skaber rammerne for arbejdet, har vi brug for at udvikle nye konflikthåndterende samarbejdsformer. Radikalt samarbejde siger lidt om hvad det går ud på.

Radikalt samarbejde

“Ingen kan gøre det alene. Mange prædiker radikalt samarbejde, men meget få er opsat på at skabe de afgørende win-win-win partnerskaber. Udfordringen er at skabe et ligeværdigt og retfærdigt samarbejde.
Organisationer og tænkere tilslutter sig ideen om regenerativ forretning, men få er åbne for ægte samarbejde. Mange sætter deres personlige interesser først, hvilket reducerer chancerne for at skabe effektfulde partnerskaber. Med hjælp af en metafor fra naturen, ser vi hajer strejfer rundt og overtager viden og ekspertise fra engagerede individers og gruppers hårde arbejde. Der er brug for et reelt skift i den måde vi samarbejder på. I måden vi opbygger samarbejde mellem organisationer og praktikere, for i fællesskab at fremme det regenerative felt. Vi har brug for, at praktikere går foran med et godt eksempel, ved at implementere den vision de prædiker“

Citat og illustration: Positive and the Regenerative business space: learnings and perspectives.

Mange hilsner
Ditlev Nissen,

Facilitator, underviser og Certificeret Gaia Education Trainer. Aktiv i Landsforeningen for Økosamfund siden 1996.

Indlægget Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det var det centrale budskab, da Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund talte ved Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården på Christiansborg den 26. oktober 2023.

I videoen fortæller Ditlev om

• Nye livsformer med afsæt i økosamfundsbevægelsens erfaringer
• Hvad bidrager økosamfund med i forhold til den store omstilling
• Top-down og bottom-up initiativer der kan bidrage til en opskalering af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling.

FOREDRAG: Fællesskab er en nøgle til høj livstilfredshed og lav miljøbelastning.

Økosamfunds bidrag til den store omstilling

Forskning i økosamfund viser, at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år. Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater.

Det andet bidrag er økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik, der er udviklet på tværs af økosamfund over hele jorden. Bæredygtighedshjulet giver en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, samt en masse designværktøjer. Lev-og-lær pædagogikken, der har lokalsamfundet og de biokulturelle forhold som læringsrum, danne rammen for læringsrejser, hvor der både arbejdes med den indre og den ydre omstilling.

Mange deltagere omtaler den type af læring som en livsforandrende oplevelse. Alle artiklerne herunder fortæller om de resultater og potentialer der ligger i økosamfundenes erfaringer.

Danmark kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler der uddyber budskabet om Livsstilsforandringer som Klimastrategi:

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, POV International, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information, september 2022
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, Levende Lokalsamfund, december 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund, Levende Lokalsamfund, oktober 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – om grøn folkeoplysning om demokratisk fornyelse, kultur & fritid nr 3, 2018
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, Nyt Fokus #4, september 2015.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg eller workshop om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Bryd vaner og skab håb blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Forklaringen er fællesskab, som i denne sammenhæng består af to dele:

• En fysisk infrastruktur; fx energiløsninger, biologisk spildevandsrensning, fællesspisning, deleøkonomi, lokale fødevarer med mere
• En social infrastruktur, hvor man i fællesskab forvalter og udvikler den fysiske infrastruktur. 

Workshop på Folkemødet

Alternativet var vært for en workshop om livsstilsforandringer som klimastrategi, på Folkemødet på Bornholm i 2023. Workshoppen undersøgte følgende spørgsmål:

1. Hvad kan borgere og lokalsamfund lære af miljøfællesskabenes erfaringer? 
2. Hvordan fremmer vi en omstillings- og læringskultur, der skruer op for samarbejde, fællesskab og magt-med og ned for konkurrence, individualisering og magt-med?
3. Hvordan kan grøn folkeoplysning og demokratisk fornyelse blive en drivkraft i “livsstilsforandringer som klimastrategi”, så omstillingen af vores liv og lokalsamfund bidrager med løsninger til både klima-, biodiversitets-, livskvalitets- og demokratikrisen?

Video og billeder fra workshoppen

56 minutters flot redigeret optagelse. Tak til Carsten Budde for det store arbejde.

Vil du vide mere om Livsstilsforandringer som Klimastrategi? Se artiklerne på Omstillingen er i krise – alle på tage ansvar, der kommer godt rundt om emnet Livsstilsforandringer som Klimastrategi.

Afhold workshoppen i din forening eller lokalsamfund

Vil du høre mere? Ring eller skriv til Ditlev Nissen: 30484921 eller benyt kontaktformularen.

Indlægget Livsstilsforandringer som Klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Formålet med denne artikel er at give inspiration og værktøjer til, at organisationer og deres medlemmer kan lede og løbende korrigere organisationens kurs, når indre eller ydre omstændigheder presser organisationen til at justerer eller i nogle tilfælde måske ligefrem ændre sin kurs.

Det sociokratiske kompas består af otte pejlemærker, der på hver sig måde skal

1. Guide organisationen til at indfri dens højere formål
2. Guide organisationen til at forfølge dens evolutionære formål; lytte efter, hvad organisationen selv vil og hvor den ønsker at bevæge sig hen
3. Understøtte en ledelsesform hvor beslutnings og handlekompetencen er uddelegeret til dem der skal udføre arbejdet. Og skabe grænser og rum, som gør det muligt for det enkelte medlem, eller medarbejder, at udnytte sin viden, erfaring, kreativitet og fantasi på en måde, der bringer organisationen i retning af en klar vision, og som giver den enkelte medarbejder en bedre livskvalitet.

Kompassets otte pejlemærker

Vision, mission og mål: Det højere formål – hvor er organisationen på vej hen og hvad er det for en værdi den ønsker at skabe

Mandater, politiker og roller:Rammerne i uddelegering af beslutnings- og handlingskompetence beskrives i mandater og politikker

Feedbackloops: Om at lytte, mærke og reagerer på input og erfaringer. I forhold til ’beslutte, udføre og evaluere’ cyklussen samt til det liv der er i og omkring organisationen

Rådføring: ”Vi skal til at tage denne beslutning. Hvad tænker fællesskabet om det?”. Særligt dem som besidder ekspertise om emnet samt dem som bliver påvirket af og skal leve med beslutningen

Værdier: Hvad der er rigtigt og forkert, om traditioner, religion, politik og meget mere. Hvor mål er det konkrete vi vil skabe i fremtiden, så udspilles værdierne i hverdagslivets mange forskellige praksisser, fx den sociale omgangstone

Kapitaler: Om otte former for kapital – hvor vækst i og regenerering af de levende kapitaler er det primære sigte

Det sociale: Når vi er under pres, reagerer vi ud fra det vi har lært i skole og samfund; konkurrence, individualisering og magt-over. Pejlemærket præsenterer seks metoder der kan hjælpe med at fastholde samarbejde, fællesskab og magt-med, der er den sociale essens i ikke-hierarkiske strukturer

Individet: Om at stå i sig selv, i et fællesskab sammen med mange andre. Om at kunne træde frem og udtrykke det man har på hjertet – også selv om det umiddelbart er upopulært i forhold til fællesskabets kultur og beslutninger.

Gå direkte til det sociokratiske kompas.

Artiklens afsæt

Impulsen til denne artikel kom da jeg læste, at sociokratiske organisationer er selvkorrigerende. Det passede intuitivt med min forståelse af flade organisationer, hvor der ikke er en traditionel hierarkisk ledelse. Men der fulgte ikke nogen metoder til, hvordan selvkorrigering foregår i praksis. Derfor fik jeg lyst til at få en forståelse af, hvad selvkorrigering betyder og hvordan man kan skabe en bevidst praksis omkring det selvkorrigerende.

Som skriveprocessen skred frem, blev jeg klar over, at kompasset også handler om ledelse i ikke-hierarkiske organisationer. Mit afsæt for at arbejde med ledelse, er primært ledelse i økosamfund, bofællesskaber og foreninger, hvor beboere og frivillige i fællesskab leder organisationen. Det er typisk organisationer med en flad struktur, hvor alle har mulighed for at få indflydelse på drift og udviklingsretning. Ofte foretages driften i et samsurium af frivillige og ansatte, hvor de ansatte ledes af møder og bestyrelser der består af frivillige. Og organisationens udviklingsretning bliver ofte en uhåndterlig størrelse eller ryger ind i en modsætning mellem aktivister og snaktivister

Ledelse er et tabu i mange af de fællesskaber, hvor jeg slår mine folder. Eller det er noget hvor alle skal inddrages, hvorfor ledelse ofte bliver mangelfuld eller skjult – og på bekostning af medlemmernes engagement i og ejerskab til beslutningerne. Derudover kan manglende ledelse have konsekvenser for organisationens handlekraft i forhold til ”konkurrerende samarbejdspartnere”, fx myndigheder, potentielle samarbejdspartnere, kunder, virksomheder m.m.

På den ene side hænger flad struktur og at alle skal inddrages, godt sammen med sociokrati, der kan oversættes til kammeratskabsledelse. På den anden side er ildsjæle, udbrændthed, uklare strukturer, inhabilitet og skjult ledelse en del af virkeligheden i fællesskaber med flad struktur. Det sidste gør at ”ledelsen”, altså manglende og tabuiseret ledelse, bidrager til at nedbryde, frem for at opbygge fællesskabets sociale kapital, hvilket gør at fællesskabet mangler social kapital; engagement, lyst, energi, håb og mening, i forhold til at indfri fællesskabets højere formål.

Kan andre organisationer lære af fællesskabernes erfaringer?

Jeg er overbevist om at hierarkiske organisationer, der befinder sig i en bevægelse væk fra det hierarkiske og hen mod det ikke-hierarkiske; civile såvel som private og offentlige organisationer, kan få glæde af de erfaringer som denne artikel byder på. Fordi der ligger noget alment i erfaringerne og fordi svarerne på ’fællesskabernes ledelseskrise’ er metode- og værdibaseret.

Alt efter konteksten bruger jeg begreber der er knyttet til den frivillige eller lønnet sektor. Det betyder at karakterbeskrivelserne på de tre organisationsniveauer; individ, gruppe og organisation, i denne artikel er synonyme med hinanden:

• Individ: Medlemmer, frivillige, beboere, medarbejdere og ansatte
• Gruppe: Kreds, arbejdsgruppe og team
• Organisation: Fællesskab, virksomhed og organisation.

Har du ikke et forudgående kendskab til sociokrati, kan artiklen være indforstået. Derfor vil jeg anbefale at læse Sociokrati – en metode til at organisere og lede fællesskaber, der giver en introduktion til de sociokratiske principper: Kredsorganisering, beslutning ved samtykke og feedbackloops.

Ledelse i en ikke-hierarkisk kontekst

I mit virke som facilitator og underviser i økosamfund, bo- og miljøfællesskaber samt andre ikke-hierarkiske organisationer, er jeg optaget af, at skabe samarbejds- og beslutningsprocesser der giver ejerskab hos medlemmerne, samtidig med at processerne fremmer individuelle trivsel og opbygger fællesskabets handlekraft.

I de fleste af de organisationer jeg arbejder for, er den sociale kapital den primære kapital. Her er det afgørende at fællesskabets processer opbygger, og ikke nedbryder, den sociale kapital. Dårlige møde-, beslutnings- og organisationsprocesser samt ringe medejerskab til beslutningerne gør, at medlemmerne kan miste deres engagement, hvilket svækker den sociale kapital.

Ønsker vi at skabe engagement og fremdrift i fællesskaberne (= vækst i den sociale kapital), skal medlemmerne opleve, at det gode liv leves i deres engagement, samtidig med at vi i fællesskab arbejder på at indfri fællesskabets højere formål.

Hvad er ledelse?

Først læner jeg mig op at B. J. Lievegoeds definition af ledelse fra 1959. Definitionen har jeg fra SOCIAL ECOLOGY in holistic leadership, Erik Lemcke, 2021, side xvi.

Ledelse skaber grænser og rum, som gør det muligt for den enkelte medarbejder at udnytte sin viden, erfaring, kreativitet og fantasi på en måde, der bringer organisationen i retning af en klar vision, og som giver den enkelte medarbejder en bedre livskvalitet.

Desuden læner jeg mig ind i fire aspekter af ledelse

1) Indfri organisationens mål, fx formuleret som vision, mission og mål.
I virksomheder handler det om et produkt eller service samt balancen på virksomhedens bundlinjer. I offentlige institutioner handler det om service- og budgetmål, og i foreninger om indflydelse og medlemsinteresser.

2) Se organisationer som levende systemer, der ledes ud fra de principper der findes i økosystemer.
Frederic Laloux, forfatter til bogen Fremtidens Organisationer, taler om tre karakteristika.

• Medledelse: Hierarkiske og bureaukratiske pyramider er erstattet af dynamiske, flydende systemer af kollektiv intelligens, hvor beslutningsmyndigheden er delegeret ud.
• Helhed: Et sammenhængende sæt af metoder, som tillader at medarbejderne kan droppe masken (det snævre ”professionelle” jeg) og genvinde deres indre helhed og tage alt, hvad de er, med på arbejde.
• Evolutionært formål: Organisationer har sit eget liv og fornemmelse for retning. I stedet for at forsøge at forudsige og kontrollere fremtiden, opfordres de ansatte til at lytte efter, hvad organisationen selv vil og hvor den ønsker at bevæge sig hen.

3) Selvkorrigere under skiftende forhold.
Først og fremmest i relation til det evolutionære formål, der er et billede af, hvad det vil sige at være selvkorrigerende. Selvkorrigering kan også være når planer og strategier forstyrres af klima- og biodiversitetskrisen, en pandemi, øget eller faldende efterspørgsel, ændret lovgivning, interne eller eksterne konflikter, organisatoriske forandringer eller hvis kunders, medarbejderes eller medlemmer behov, utilfredshed eller passion presser organisationen i en ny retning.

4) Fremme individuel trivsel og fælles handlekraft
Give rum til at den enkelte medarbejder kan udnytte sin viden, erfaring, kreativitet og fantasi på en måde, der bringer organisationen i retning af en klar vision, og som giver den enkelte medarbejder en bedre livskvalitet.
I denne kontekst handler det om sociale processer, efteruddannelse og empowerment af den enkelte, der sikrer at der er en sund og dynamisk balance mellem individ og fællesskab.

Medledelse og fællesledelse

Ledelse af ikke-hierarkiske organisationer fordrer et ansvarsfællesskab, hvor medarbejderne oplever det som berigende, at beslutnings- og handlingskompetence uddelegeres til dem der skal udføre beslutningerne. Det forudsætter at de oplever det meningsfuldt at træffe beslutninger og efterfølgende føre dem ud i livet. Samt bidrage til samskabelsen af organisationens fremtidige mål og strukturelle udvikling. Ansvarsfællesskabet kan ske ud fra to ledelsesformer:

Medledelse: Beslutnings- og handlekompetencen er uddelegeret til arbejdsgrupper, hvor opgave, udførsel og ansvar er tre sider af samme sag. Arbejdsgruppen har en suverænitet inden for deres mandat, men organisationens overordnede ledelse er nødvendigvis ikke et fælles anliggende.

Fællesledelse: Organisationens medlemmerne er direkte eller indirekte med til at vælge ledelsen. Kooperativer og demokratiske organisationer vil typisk have en form for fællesledelse, mens traditionelle virksomheder og foreninger oftest kun operere med medledelse.

Min erfaringsbase er primært fællesledelse. Men jeg er overbevist om, at det sociokratiske kompas også kan bruges i organisationer der bedriver medledelse. Video Leadership in sociocracy, fra Sociocracy For All, giver nogle relevante og nærværende betragtninger om, hvad lederrollen handler om i den sociokratiske organisation.

Selvkorrigering

Ideen med selvkorrigering er, at den skal erstatte de kontrolmekanismer der virker kvælende og frustrerende i den hierarkiske organisation, fx regler, procedurer og nødvendige godkendelser fra oven. På den anden side kan kontrol være nyttig og nødvendig, hvorfor ideen er at kontrolmekanismen er indlejret i organisationens evne til at selvkorrigere. For at et system er i stand til at korrigere sig selv, er der ifølge Frederic Laloux brug for tre ting:

1. En fælles forståelse af hvad der er sundt
   Fælles mål, værdier og retningslinjer bør give en fælles forståelse hvad der er sundt
2. Information
   Et minimum af fælles viden og data der skal til for at problemer opdages i tide og derefter deles åbent i hele organisationen
3. Et forum for samtale – gensidig respekt og forståelse
   Et forum for samtaler der sætter selvkorrigerende aktiviteter i gang. Dialog og den gensidige respekt og forståelse bør være afsættet for disse samtaler.

Selvkorrigering en integreret del af den sociokratiske beslutningsproces; beslutning ved samtykke. I integrationsrunden undersøges det, hvordan indvendinger over for et forslag kan integreres, så det forbehold, bekymring eller kritik der ligger til grund for indvendingen, kan bidrage til at kvalificere beslutningen, så forslaget kan opnå samtykke for alle kredsens medlemmer. Samtykke spørgsmålet er formuleret som følgende: ” Er det godt nok for nu? Er det sikkert nok at prøve? Kan beslutningen laves om, når vi er blevet klogere?”

Det sociokratiske kompas

Benyt linket hvis du vil læse artiklen om det sociokratiske kompas og dets otte pejlemærker. Herunder er der link til hver af kompassets otte pejlemærker.

Vision, mission og mål: Det højere formål – hvor er organisationen på vej hen og hvad er det for en værdi den ønsker at skabe

Mandater og politiker: Rammerne i uddelegering af beslutnings- og handlingskompetence beskrives i mandater og politikker.

Feedbackloops: Om at lytte, mærke og reagerer på input og erfaringer. I forhold til ’beslutte, udføre og evaluere’ cyklussen samt til det liv der er i og omkring organisationen.

Rådføring: ”Vi skal til at tage denne beslutning. Hvad tænker fællesskabet om det?”. Særligt dem som besidder ekspertise om emnet samt dem som bliver påvirket af og skal leve med beslutningen.

Kapitaler: Om otte former for kapital – hvor vækst i og regenerering af de levende kapitaler er det primære sigte.

Værdier: Hvad der er rigtigt og forkert, om traditioner, religion, politik og meget mere. Hvor mål er det konkrete vi vil skabe i fremtiden, så udspilles værdierne i hverdagslivets mange forskellige praksisser, fx den sociale omgangstone.

Det sociale: Når vi er under pres, reagerer vi ud fra det vi har lært i skole og samfund; konkurrence, individualisering og magt-over. Pejlemærket præsenterer seks metoder der kan hjælpe med at fastholde samarbejde, fællesskab og magt-med, der er den sociale essens i ikke-hierarkiske strukturer

Individet: Om at stå i sig selv, i et fællesskab sammen med mange andre. Om at kunne træde frem og udtrykke det man har på hjertet – også selv om det umiddelbart er upopulært i forhold til fællesskabets kultur og beslutninger.

Sidst i artiklen kan du læse om hvordan man kan arbejde med kompasset.

Ditlev Nissen, juni 2023

Indlægget Ledelse i ikke-hierarkiske organisationer blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.