Mange fællesskaber bruger unødig energi på uklarhed og stridigheder. I stedet for at samarbejde om at virkeliggøre visioner og værdier.

Uløste konflikter kan gøre ondt, binde energi og låse sig fast. I sidste ende kan de være ødelæggende for personlige, arbejdsmæssige og samfundsmæssige forhold.

Konflikter kan også håndteres, så den anspændte og bundne energi frigives og bliver en drivkraft, der styrker fællesskabet og skaber udvikling og dybere og mere ærlige relationer.

Form og indhold

Arbejdsformen veksler mellem oplæg, øvelser og erfaringsudveksling, med henblik på. Indholdet har fokus på:

• At forstå, møde, løse og forebygge konflikter i fællesskaber.
• Få værktøjer til at vende strid og uklarhed til samarbejde og virkeliggørelse.

Inspiration: Introduktion til artikelserie om konflikter i fællesskaber. Samt 15 minuttes oplæg om at forstå konflikter.

Underviser: Ditlev Nissen, der har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og fællesskaber siden 1997. Han var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 1997-2009.

Praktiske oplysninger

DATO – 11.-12. januar 2025. Lørdag kl. 10.00-17.00, søndag kl. 9.30-16.00

STED – Sundhedshuset Christiania, 1440 København K

MÅLGRUPPE – Dig der bor eller arbejder i et fællesskab. Fx et økosamfund, en fristad, bo- eller miljøfællesskab eller en virksomhed/forening hvis ledelsesform er kollektiv- eller medledelse.

PRIS – 1.700 kr for medlemmer af fællesskaber. 2.200 kr. (inkl. moms) for ansatte i virksomheder. Der er frugt og kaffe. Frokost er ikke inkluderet.

OVERNATNING – Sig til, så prøver jeg at finde et “bed & breakfast” i Christiania.

TILMELDING – Send en mail til ditlev@levendelokalsamfund.dk med emnet ‘Kursustilmeldinger’. Skriv gerne lidt om hvilket fællesskab du kommer fra og din motivation til at deltage.

Når du har tilmeldt dig kurset, vil du indenfor 1-2 uger modtage en faktura, der sendes til den email-adresse du har oplyst. Fakturaen indeholder betalingsoplysninger. Når kursusgebyret er indbetalt, er du optaget på kurset.

TILMELDINGSFRIST – Fredag den 3. januar 2025.

SPØRGSMÅL – stilles til ditlev@levendelokalsamfund.dk, mobil 30484921

PLAKAT – Download til at hænge op i dit fællesskab.

Afbestilling

• Hvis du melder fra kurset senest 2 måneder før kursusstart, tilbagebetales hele det indbetalte beløb.
• Hvis du melder fra kurset senest 1 måned før kursusstart, tilbagebetales 50 % af det indbetalte beløb.
• Hvis du melder fra kurset mindre end 1 måned før kursusstart, tilbagebetales kursusgebyret kun, hvis du finder en anden betalende deltager, eller hvis kurset har venteliste og vi finder en anden betalende deltager. Hvis vi ikke tilbagebetaler kursusgebyret, vil du blive tilbudt at deltage i et andet kursus af tilsvarende varighed.
• Hvis vi aflyser kurset, tilbagebetales hele det indbetalte beløb.

Indlægget Kursus: Konflikter i fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det traditionelle Gaia Education kursus hedder Ecovillage Design Education. Pædagogikken kaldes lev-og-lær og har lokalsamfundet som ”klasseværelse”. Bæredygtighedshjulet giver undervisningen en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Kurserne afsluttes med en designopgave, hvor kursisterne omsætter det de har lært til et lokalt bæredygtigt design.

Certificeringen bygger på Ditlevs deltagelse i Ecovillage Design Education i 2009, e-learningskurset Gaia Education Design for Sustainability and Regeneration i 2020-2021 og Training of Trainers i 2023. Samt 30 års engagement i Landsforeningen for Økosamfund og 25 år som underviser i Levende Lokalsamfund.

Fra teori til praksis

I årenes løb har Ditlev lavet kurser og undervisning inspirerede af Gaia Education. I 2012 lavede han Grøn Ø Agent, et kursus over 5 weekender på Bornholm. I 2013 Omstillingsagent, et 6-ugers kursus for ledige med Lejre Kommune som læringsrum. Og i 2021 ugekurset Omstil dit liv og lokalsamfund, i samarbejde med en aftenskole på Lolland.

Nysgerrig på de kompetencer Ditlev har som facilitator og underviser? Kig på baggrund og uddannelse, erfaringer samt referencer.

Vil du høre mere?

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Certificeret Gaia Education Trainer blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det var det centrale budskab, da Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund talte ved Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården på Christiansborg den 26. oktober 2023.

I videoen fortæller Ditlev om

• Nye livsformer med afsæt i økosamfundsbevægelsens erfaringer
• Hvad bidrager økosamfund med i forhold til den store omstilling
• Top-down og bottom-up initiativer der kan bidrage til en opskalering af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling.

FOREDRAG: Fællesskab er en nøgle til høj livstilfredshed og lav miljøbelastning.

Økosamfunds bidrag til den store omstilling

Forskning i økosamfund viser, at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år. Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater.

Det andet bidrag er økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik, der er udviklet på tværs af økosamfund over hele jorden. Bæredygtighedshjulet giver en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, samt en masse designværktøjer. Lev-og-lær pædagogikken, der har lokalsamfundet og de biokulturelle forhold som læringsrum, danne rammen for læringsrejser, hvor der både arbejdes med den indre og den ydre omstilling.

Mange deltagere omtaler den type af læring som en livsforandrende oplevelse. Alle artiklerne herunder fortæller om de resultater og potentialer der ligger i økosamfundenes erfaringer.

Danmark kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler der uddyber budskabet om Livsstilsforandringer som Klimastrategi:

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, POV International, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information, september 2022
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, Levende Lokalsamfund, december 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund, Levende Lokalsamfund, oktober 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – om grøn folkeoplysning om demokratisk fornyelse, kultur & fritid nr 3, 2018
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, Nyt Fokus #4, september 2015.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg eller workshop om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Bryd vaner og skab håb blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Formålet med denne artikel er at give inspiration og værktøjer til, at organisationer og deres medlemmer kan lede og løbende korrigere organisationens kurs, når indre eller ydre omstændigheder presser organisationen til at justerer eller i nogle tilfælde måske ligefrem ændre sin kurs.

Det sociokratiske kompas består af otte pejlemærker, der på hver sig måde skal

1. Guide organisationen til at indfri dens højere formål
2. Guide organisationen til at forfølge dens evolutionære formål; lytte efter, hvad organisationen selv vil og hvor den ønsker at bevæge sig hen
3. Understøtte en ledelsesform hvor beslutnings og handlekompetencen er uddelegeret til dem der skal udføre arbejdet. Og skabe grænser og rum, som gør det muligt for det enkelte medlem, eller medarbejder, at udnytte sin viden, erfaring, kreativitet og fantasi på en måde, der bringer organisationen i retning af en klar vision, og som giver den enkelte medarbejder en bedre livskvalitet.

Kompassets otte pejlemærker

Vision, mission og mål: Det højere formål – hvor er organisationen på vej hen og hvad er det for en værdi den ønsker at skabe

Mandater, politiker og roller:Rammerne i uddelegering af beslutnings- og handlingskompetence beskrives i mandater og politikker

Feedbackloops: Om at lytte, mærke og reagerer på input og erfaringer. I forhold til ’beslutte, udføre og evaluere’ cyklussen samt til det liv der er i og omkring organisationen

Rådføring: ”Vi skal til at tage denne beslutning. Hvad tænker fællesskabet om det?”. Særligt dem som besidder ekspertise om emnet samt dem som bliver påvirket af og skal leve med beslutningen

Værdier: Hvad der er rigtigt og forkert, om traditioner, religion, politik og meget mere. Hvor mål er det konkrete vi vil skabe i fremtiden, så udspilles værdierne i hverdagslivets mange forskellige praksisser, fx den sociale omgangstone

Kapitaler: Om otte former for kapital – hvor vækst i og regenerering af de levende kapitaler er det primære sigte

Det sociale: Når vi er under pres, reagerer vi ud fra det vi har lært i skole og samfund; konkurrence, individualisering og magt-over. Pejlemærket præsenterer seks metoder der kan hjælpe med at fastholde samarbejde, fællesskab og magt-med, der er den sociale essens i ikke-hierarkiske strukturer

Individet: Om at stå i sig selv, i et fællesskab sammen med mange andre. Om at kunne træde frem og udtrykke det man har på hjertet – også selv om det umiddelbart er upopulært i forhold til fællesskabets kultur og beslutninger.

Gå direkte til det sociokratiske kompas.

Artiklens afsæt

Impulsen til denne artikel kom da jeg læste, at sociokratiske organisationer er selvkorrigerende. Det passede intuitivt med min forståelse af flade organisationer, hvor der ikke er en traditionel hierarkisk ledelse. Men der fulgte ikke nogen metoder til, hvordan selvkorrigering foregår i praksis. Derfor fik jeg lyst til at få en forståelse af, hvad selvkorrigering betyder og hvordan man kan skabe en bevidst praksis omkring det selvkorrigerende.

Som skriveprocessen skred frem, blev jeg klar over, at kompasset også handler om ledelse i ikke-hierarkiske organisationer. Mit afsæt for at arbejde med ledelse, er primært ledelse i økosamfund, bofællesskaber og foreninger, hvor beboere og frivillige i fællesskab leder organisationen. Det er typisk organisationer med en flad struktur, hvor alle har mulighed for at få indflydelse på drift og udviklingsretning. Ofte foretages driften i et samsurium af frivillige og ansatte, hvor de ansatte ledes af møder og bestyrelser der består af frivillige. Og organisationens udviklingsretning bliver ofte en uhåndterlig størrelse eller ryger ind i en modsætning mellem aktivister og snaktivister

Ledelse er et tabu i mange af de fællesskaber, hvor jeg slår mine folder. Eller det er noget hvor alle skal inddrages, hvorfor ledelse ofte bliver mangelfuld eller skjult – og på bekostning af medlemmernes engagement i og ejerskab til beslutningerne. Derudover kan manglende ledelse have konsekvenser for organisationens handlekraft i forhold til ”konkurrerende samarbejdspartnere”, fx myndigheder, potentielle samarbejdspartnere, kunder, virksomheder m.m.

På den ene side hænger flad struktur og at alle skal inddrages, godt sammen med sociokrati, der kan oversættes til kammeratskabsledelse. På den anden side er ildsjæle, udbrændthed, uklare strukturer, inhabilitet og skjult ledelse en del af virkeligheden i fællesskaber med flad struktur. Det sidste gør at ”ledelsen”, altså manglende og tabuiseret ledelse, bidrager til at nedbryde, frem for at opbygge fællesskabets sociale kapital, hvilket gør at fællesskabet mangler social kapital; engagement, lyst, energi, håb og mening, i forhold til at indfri fællesskabets højere formål.

Kan andre organisationer lære af fællesskabernes erfaringer?

Jeg er overbevist om at hierarkiske organisationer, der befinder sig i en bevægelse væk fra det hierarkiske og hen mod det ikke-hierarkiske; civile såvel som private og offentlige organisationer, kan få glæde af de erfaringer som denne artikel byder på. Fordi der ligger noget alment i erfaringerne og fordi svarerne på ’fællesskabernes ledelseskrise’ er metode- og værdibaseret.

Alt efter konteksten bruger jeg begreber der er knyttet til den frivillige eller lønnet sektor. Det betyder at karakterbeskrivelserne på de tre organisationsniveauer; individ, gruppe og organisation, i denne artikel er synonyme med hinanden:

• Individ: Medlemmer, frivillige, beboere, medarbejdere og ansatte
• Gruppe: Kreds, arbejdsgruppe og team
• Organisation: Fællesskab, virksomhed og organisation.

Har du ikke et forudgående kendskab til sociokrati, kan artiklen være indforstået. Derfor vil jeg anbefale at læse Sociokrati – en metode til at organisere og lede fællesskaber, der giver en introduktion til de sociokratiske principper: Kredsorganisering, beslutning ved samtykke og feedbackloops.

Ledelse i en ikke-hierarkisk kontekst

I mit virke som facilitator og underviser i økosamfund, bo- og miljøfællesskaber samt andre ikke-hierarkiske organisationer, er jeg optaget af, at skabe samarbejds- og beslutningsprocesser der giver ejerskab hos medlemmerne, samtidig med at processerne fremmer individuelle trivsel og opbygger fællesskabets handlekraft.

I de fleste af de organisationer jeg arbejder for, er den sociale kapital den primære kapital. Her er det afgørende at fællesskabets processer opbygger, og ikke nedbryder, den sociale kapital. Dårlige møde-, beslutnings- og organisationsprocesser samt ringe medejerskab til beslutningerne gør, at medlemmerne kan miste deres engagement, hvilket svækker den sociale kapital.

Ønsker vi at skabe engagement og fremdrift i fællesskaberne (= vækst i den sociale kapital), skal medlemmerne opleve, at det gode liv leves i deres engagement, samtidig med at vi i fællesskab arbejder på at indfri fællesskabets højere formål.

Hvad er ledelse?

Først læner jeg mig op at B. J. Lievegoeds definition af ledelse fra 1959. Definitionen har jeg fra SOCIAL ECOLOGY in holistic leadership, Erik Lemcke, 2021, side xvi.

Ledelse skaber grænser og rum, som gør det muligt for den enkelte medarbejder at udnytte sin viden, erfaring, kreativitet og fantasi på en måde, der bringer organisationen i retning af en klar vision, og som giver den enkelte medarbejder en bedre livskvalitet.

Desuden læner jeg mig ind i fire aspekter af ledelse

1) Indfri organisationens mål, fx formuleret som vision, mission og mål.
I virksomheder handler det om et produkt eller service samt balancen på virksomhedens bundlinjer. I offentlige institutioner handler det om service- og budgetmål, og i foreninger om indflydelse og medlemsinteresser.

2) Se organisationer som levende systemer, der ledes ud fra de principper der findes i økosystemer.
Frederic Laloux, forfatter til bogen Fremtidens Organisationer, taler om tre karakteristika.

• Medledelse: Hierarkiske og bureaukratiske pyramider er erstattet af dynamiske, flydende systemer af kollektiv intelligens, hvor beslutningsmyndigheden er delegeret ud.
• Helhed: Et sammenhængende sæt af metoder, som tillader at medarbejderne kan droppe masken (det snævre ”professionelle” jeg) og genvinde deres indre helhed og tage alt, hvad de er, med på arbejde.
• Evolutionært formål: Organisationer har sit eget liv og fornemmelse for retning. I stedet for at forsøge at forudsige og kontrollere fremtiden, opfordres de ansatte til at lytte efter, hvad organisationen selv vil og hvor den ønsker at bevæge sig hen.

3) Selvkorrigere under skiftende forhold.
Først og fremmest i relation til det evolutionære formål, der er et billede af, hvad det vil sige at være selvkorrigerende. Selvkorrigering kan også være når planer og strategier forstyrres af klima- og biodiversitetskrisen, en pandemi, øget eller faldende efterspørgsel, ændret lovgivning, interne eller eksterne konflikter, organisatoriske forandringer eller hvis kunders, medarbejderes eller medlemmer behov, utilfredshed eller passion presser organisationen i en ny retning.

4) Fremme individuel trivsel og fælles handlekraft
Give rum til at den enkelte medarbejder kan udnytte sin viden, erfaring, kreativitet og fantasi på en måde, der bringer organisationen i retning af en klar vision, og som giver den enkelte medarbejder en bedre livskvalitet.
I denne kontekst handler det om sociale processer, efteruddannelse og empowerment af den enkelte, der sikrer at der er en sund og dynamisk balance mellem individ og fællesskab.

Medledelse og fællesledelse

Ledelse af ikke-hierarkiske organisationer fordrer et ansvarsfællesskab, hvor medarbejderne oplever det som berigende, at beslutnings- og handlingskompetence uddelegeres til dem der skal udføre beslutningerne. Det forudsætter at de oplever det meningsfuldt at træffe beslutninger og efterfølgende føre dem ud i livet. Samt bidrage til samskabelsen af organisationens fremtidige mål og strukturelle udvikling. Ansvarsfællesskabet kan ske ud fra to ledelsesformer:

Medledelse: Beslutnings- og handlekompetencen er uddelegeret til arbejdsgrupper, hvor opgave, udførsel og ansvar er tre sider af samme sag. Arbejdsgruppen har en suverænitet inden for deres mandat, men organisationens overordnede ledelse er nødvendigvis ikke et fælles anliggende.

Fællesledelse: Organisationens medlemmerne er direkte eller indirekte med til at vælge ledelsen. Kooperativer og demokratiske organisationer vil typisk have en form for fællesledelse, mens traditionelle virksomheder og foreninger oftest kun operere med medledelse.

Min erfaringsbase er primært fællesledelse. Men jeg er overbevist om, at det sociokratiske kompas også kan bruges i organisationer der bedriver medledelse. Video Leadership in sociocracy, fra Sociocracy For All, giver nogle relevante og nærværende betragtninger om, hvad lederrollen handler om i den sociokratiske organisation.

Selvkorrigering

Ideen med selvkorrigering er, at den skal erstatte de kontrolmekanismer der virker kvælende og frustrerende i den hierarkiske organisation, fx regler, procedurer og nødvendige godkendelser fra oven. På den anden side kan kontrol være nyttig og nødvendig, hvorfor ideen er at kontrolmekanismen er indlejret i organisationens evne til at selvkorrigere. For at et system er i stand til at korrigere sig selv, er der ifølge Frederic Laloux brug for tre ting:

1. En fælles forståelse af hvad der er sundt
   Fælles mål, værdier og retningslinjer bør give en fælles forståelse hvad der er sundt
2. Information
   Et minimum af fælles viden og data der skal til for at problemer opdages i tide og derefter deles åbent i hele organisationen
3. Et forum for samtale – gensidig respekt og forståelse
   Et forum for samtaler der sætter selvkorrigerende aktiviteter i gang. Dialog og den gensidige respekt og forståelse bør være afsættet for disse samtaler.

Selvkorrigering en integreret del af den sociokratiske beslutningsproces; beslutning ved samtykke. I integrationsrunden undersøges det, hvordan indvendinger over for et forslag kan integreres, så det forbehold, bekymring eller kritik der ligger til grund for indvendingen, kan bidrage til at kvalificere beslutningen, så forslaget kan opnå samtykke for alle kredsens medlemmer. Samtykke spørgsmålet er formuleret som følgende: ” Er det godt nok for nu? Er det sikkert nok at prøve? Kan beslutningen laves om, når vi er blevet klogere?”

Det sociokratiske kompas

Benyt linket hvis du vil læse artiklen om det sociokratiske kompas og dets otte pejlemærker. Herunder er der link til hver af kompassets otte pejlemærker.

Vision, mission og mål: Det højere formål – hvor er organisationen på vej hen og hvad er det for en værdi den ønsker at skabe

Mandater og politiker: Rammerne i uddelegering af beslutnings- og handlingskompetence beskrives i mandater og politikker.

Feedbackloops: Om at lytte, mærke og reagerer på input og erfaringer. I forhold til ’beslutte, udføre og evaluere’ cyklussen samt til det liv der er i og omkring organisationen.

Rådføring: ”Vi skal til at tage denne beslutning. Hvad tænker fællesskabet om det?”. Særligt dem som besidder ekspertise om emnet samt dem som bliver påvirket af og skal leve med beslutningen.

Kapitaler: Om otte former for kapital – hvor vækst i og regenerering af de levende kapitaler er det primære sigte.

Værdier: Hvad der er rigtigt og forkert, om traditioner, religion, politik og meget mere. Hvor mål er det konkrete vi vil skabe i fremtiden, så udspilles værdierne i hverdagslivets mange forskellige praksisser, fx den sociale omgangstone.

Det sociale: Når vi er under pres, reagerer vi ud fra det vi har lært i skole og samfund; konkurrence, individualisering og magt-over. Pejlemærket præsenterer seks metoder der kan hjælpe med at fastholde samarbejde, fællesskab og magt-med, der er den sociale essens i ikke-hierarkiske strukturer

Individet: Om at stå i sig selv, i et fællesskab sammen med mange andre. Om at kunne træde frem og udtrykke det man har på hjertet – også selv om det umiddelbart er upopulært i forhold til fællesskabets kultur og beslutninger.

Sidst i artiklen kan du læse om hvordan man kan arbejde med kompasset.

Ditlev Nissen, juni 2023

Indlægget Ledelse i ikke-hierarkiske organisationer blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vi skal forbinde vores fællesskaber, så det styrker det økonomiske, regenerative og læringsmæssige samspil på tværs af vores fællesskaber! Vi skal trække fremtiden ind i nutiden og skabe nye institutionelle og økonomiske strukturer, med afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund.

Den lokale valuta på Christiania, kurserne Spring ud af Pengeskabet og Grøn Lokaløkonomi Nu, Det Fælles Bedste, Grøn Lokal Økonomi og Grøn Markedsplads er nogle af de økonomiske fællesskabsprojekter jeg har været involveret i siden 1996.

Drømmen var, og er, et gensidigt udviklende samarbejde på tværs af fællesskaber. Flotte virksomheder er groet i fællesskaberne! Det er skønt og godt, men vi skal et skridt videre. Vi skal skabe bioregionale økosystemer der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og drømmen om et regenerativt samfund.

Om workshoppen

Workshoppen undersøger tre temaer ved brug af oplæg, samtaler og øvelser:

1. Hvad er fællesskabernes og vores bevægelses rolle i den store omstilling?
2. Mange grupperinger om den samme grundtanke – i et fælles projekt
3. Kortlægning af lokalsamfundets ressourcer.

I workshoppens spirekasse er der spirer med finansiel permakultur, regenerativ tænkning, grønne markedspladser, lokale arbejdspladser, kooperativ organisering, energifællesskaber, lokalisering, kursuscentre, kultur, lokalt demokrati, bioregioner, social værdighed og retfærdighed samt kærlighed til mennesker og natur.

Workshoppen faciliteres af Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund. Ditlev har faciliteret udviklings- og læringsprocesser i økosamfund, bo- og miljøfællesskaber siden 1997.

Workshoppens uddelingskopier

• Hvad er fællesskabernes og bevægelsens rolle i den store omstilling
• Mange grupperinger om den samme grundtanke + Grøn Markedsplads
• Kortlægning af grupperingernes ressourcer.

Nysgerrig? Så læs om Grøn Markedsplads, der er workshoppens inspirationskilde. Samt Ditlevs erfaring med lokaløkonomi der skaber lokal udvikling.

Praktisk information

TID: 3.-6. august 2023

STED: Bjergets Permakultur Festival

PRIS: Se hjemmesiden

TILMELDING: Bjergets Permakultur Festival.

Indlægget Et fællesskab af fællesskaber – workshop blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

“I stedet for at ligge under for billedet konstrueret af økonomer og flittigt kolporteret af medier og indprentet af reklamer af mennesket som et egennyttigt, selvcentreret, materialistisk væsen med hang til konkurrence og konflikt, må vi søge de fællesskaber og samtaler, der bekræfter os i, at vi af natur grundlæggende er empatiske, tillidsfulde, ansvarsfulde og orienteret mod samarbejde.

Den opgave er bestemt ikke mindre end den tekniske del af omstillingen, og den kræver mindst lige så meget politisk deltagelse og visionskraft som opgaven med at få indført en klimaskat på landbruget, bygget vindmøller og energieffektiviseret.”

Leder i Information, 3. marts 2023.

Økosamfundsbevægelsens praksis og visionskraft

Forskning viser at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år.

Lokalsamfund kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler samt en opfordring til omsorgsfuld ballade. De giver et bud på hvordan økosamfundenes erfaringer kan bringes ud i det ganske land

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, september 2022
• Næste skridt i forskning i økosamfund, oktober 2020
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, december 2020
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, 2014
• Borgerdag – en månedlig omsorgsdag for en bæredygtig verden, 2017.

Indlægget Omstillingen er i krise – alle må tage ansvar blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Ditlev Nissen. Artiklen er bragt i Nyt Fokus #4, september 2015. Den opdateres løbende med links og forskningsresultater.

Økosamfund er bosættelser, der favner alle dele af livet: Alle aldre, kultur- og arbejdsliv, personlig udvikling, kærlighed m.m. At leve og lære i fællesskab er kernen i økosamfundslivet. Beboerne bestræber sig på at integrere menneskelig aktivitet i det naturlige miljø på skånsom vis. Energiforbrug og miljøbelastning søges konstant nedbragt. Målet er at skabe en udvikling, der sikrer gode livsbetingelser for nuværende og fremtidige generationer.

Med godt 50 økosamfund og bæredygtige bosætninger er Danmark det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til landets størrelse. Nogle er under 20 hustande, mens andre er over 100. Nogle har fokus på økologi og økonomi, mens andre lægger vægt på udviklingen af det sociale og/eller spirituelle fællesskab. Enkelte har et levefællesskab for fysisk og psykisk handicappede som en integreret del af fællesskabet. Flere har en årlig kulturfestival eller en messe for bæredygtig livsstil. Alle har de et rigt kulturliv og en høj grad af selvforvaltning, og flere har delebilsordning, fødevarefællesskab, grønne virksomheder, biologisk vandrensning og er mere eller mindre selvforsynende med vedvarende energi og lokale fødevarer.

Forskning i danske økosamfund

I 2018-2020 er der lavet ny forskning i danske økosamfund, der viser at:

• Husholdninger i økosamfund har et CO2 aftryk der i gennemsnit er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. (Variationen i økosamfundene ligger fra 2 % til 60 % lavere end gennemsnittet).
• Medlemmer af grønne fællesskaber, der i gennemsnit har et CO2 aftryk på 8,4 ton pr. år, har en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et gennemsnitligt CO2 aftryk på 22,6 ton

Skaber liv i landdistrikterne

Økosamfund består af virkelystne tilflyttere, der bidrager til et levende kulturliv, starter nye virksomheder og skaber lokale arbejdspladser. ”Øko-landsbyer et det bedste middel mod landsbydød vi har, for det virker med det samme, hvis man får et tilskud af sådanne ivrige mennesker”, udtalte landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, til P4 Nordjylland i september 2014.

Tidligere borgmester i Halsnæs kommune, Helge Friis, fortæller i et interview i tidsskriftet Økosamfund i Danmark (oktober 2014), hvordan økosamfundet Dyssekilde gennem 25 år har givet liv og inspiration til kommunen. ”Set udefra har Dyssekilde været foregangsmænd inden for alternativt byggeri og anderledes byggeformer. Det er folk med gå-på-mod. 25 år efter må man konstatere, at I var langt foran. I har været pionerer!” Dyssekilde inspirerede kommunen til at blive en af landets første klimakommuner, hvilket forpligtiger kommunen til at nedbringe sit CO₂-udslip og elforbrug med 2% om året. Senere blev der oprettet tre seniorfællesskaber, som øger den enkeltes livskvalitet og forebygger ensomhed. Da økosamfundet er en erhvervsmæssig succes, blev Dyssekilde i 2011 udpeget som kommunens 5. strategiske erhvervsklynge.

Marginaliserede borgere løser social opgave

Hertha Levefællesskab i Skanderborg kommune er et økosamfund med 136 beboere, hvoraf 20 bor i tre bofællesskaber for fysisk og psykisk handicappede placeret rundt om i lokalmiljøet. Hertha arbejder med begrebet omvendt integration, hvor såkaldt normale mennesker inviteres til at leve i lokalsamfund med de udviklingshæmmede. Der er bygget boliger, der møder de udviklingshæmmedes behov, og der er skabt beskyttede arbejdspladser inden for køkken, vaskeri, bageri, væveri, landbrug, mejeri og gartneri.

I 2012 besluttede Skanderborg kommune, at alle børnehaver skulle have en madordning. Hertha blev af lokalrådet opfordret til at lave en madordning til den lokale børnehave og etablerede et værksted, hvor de handicappede laver maden til/sammen med børnene. Samarbejdet mellem kommunen, lokalsamfundet og den socialøkonomiske virksomhed, der driver bofællesskabet og værkstederne, har gjort, at det er lykkedes at løse en social opgave. Dette er sket ved at etablere meningsfyldte arbejdspladser og inkludere marginaliserede borgere ved at ændre deres status fra at være en samfundsmæssig udgift til at være en ressource.

Målbare resultater

Økosamfund skaber rammer for en livsstil, der er karakteriseret af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. En undersøgelse i tre danske økosamfund fra 2009 viste, at CO₂-udslippet er 60 pct. under det danske gennemsnit (se faktaboks). Dette skyldes tre ting: Teknologiske løsninger, der er mindre ressourcekrævende; lokalisering af arbejdsliv, indkøb og kultur; og en livsstil, hvor behovstilfredsstillelse flyttes fra forbrug af vare til ’forbrug’ af meningsfulde og selvforvaltende fællesskaber.

Undersøgelsen fra 2020 visser, at fællesskab er den afgørende forklaring på, at medlemmer i miljøfællesskaber har et lavere CO₂-aftryk og en højere livstilfredshed end den gennemsnitlige danske husholdning. Fællesskaberne bygger på skabende og demokratiske læreprocesser, som kunne danne grundlag for en grøn folkeoplysning. 

Disse resultater bliver for alvor interessante, når erfaringerne udbredes til traditionelle boligområder som landsbyer, parcelhuskvarterer og almennyttige boliger. I det lys er det oplagt at igangsætte forskningsprojekter, der belyser økosamfundenes virkemidler.

Lav miljøpåvirkning fra økosamfund

Undersøgelse fra 2009 (omtalt i tidsskriftet LØSNET nr. 61-62) viste, at CO₂-udledningen pr. person i tre danske økosamfund er 60% lavere end det danske gennemsnit. Tabellen viser den gennemsnitlige CO₂-udledning pr. beboer (ton CO₂ om året) inden for fem hovedområder og i alt. Tre økosamfund (Munksøgård ved Roskilde, Hjortshøj ved Aarhus og Svanholm i Hornsherred) er sammenlignet med det danske gennemsnit.

Lignende resultater er fundet i udenlandske universitetsstudier. Eksempelvis viste en beregning udført af Stockholm Environment Institute, at økosamfundet Findhorn Community i Skotland har et økologisk fodaftryk pr. person, som er lidt under halvdelen af det britiske gennemsnit. Det er det laveste fodaftryk registreret for noget samfund i den industrielle verden. Undersøgelsen er omtalt i World Watch Institute 2010 State of the World – Transforming Cultures From Consumerism to Sustainability – Ecovillages and the Transformation of Values.

Værdiskabelse og resiliens

Når familier bygger, bor og lever bæredygtigt, og lokalsamfundet har fokus på naturlige kredsløb, cirkulær økonomi, lokale fødevare, vedvarende energi, lokalt ejerskab, deleøkonomi m.m., åbnes der for nye værdiskabende muligheder inden for produktion, velfærd, services og ressourcebesparelser. Alt dette påvirker lokalsamfundets økonomi, som får et mere lokalt og socialt sigte.

Denne udvikling er med til at opbygge lokalsamfundets resiliens (modstandsdygtighed). Begrebet resiliens har vundet indpas i erkendelsen af, at vi er ved at overskride de planetære grænser, inden for hvilke vi kan sikre en fortsat bæredygtig udvikling. Resiliens handler om at gøre samfund modstandsdygtige/robuste over for de økonomiske, sociale og miljømæssige kriser, der venter forude, således at systemet stadig bevarer det væsentlige i sin funktion, struktur, identitet og feedbacks.

På øko- og lokalsamfundsniveau handler resiliens om:

• Øget mangfoldighed: En bredere base af levesteder, arealanvendelse, virksomheder og energisystemer end i dag.
• Samspillet i social-økologiske systemer: Ikke selvforsyning, men et øget selvstyre, der har fokus på at opbygge og beskytte den lokale økonomi, lokal fødevareproduktion og decentral energiproduktion.
• Øget kapacitet til feedback og lære af lokale succeser og fiaskoer: Bringe resultaterne af vores handlinger tættere på hjemmet, så vi ikke ignorere dem.

Økosamfund som læringsrum

En af værdiskabelserne er kurser og undervisning i design af bæredygtige bosættelser. Undervisere fra økosamfund over hele verden har skabt uddannelsen Ecovillage Design Education (EDE), en 4-ugers lev-og-lær-uddannelse (se også figur med bæredygtighedshjul). Siden 2012 er der afholdt to engelsksprogede EDE kurser i Danmark. Det tredje afholdes i 2016 med undervisere fra 6-8 danske økosamfund.

Bæredygtighedshjulet er udviklet i Gaia Education. Det illustrerer indholdet i uddannelsen Ecovillage Design Education. Samtidig er hjulet en definitionen på en holistisk forståelse af bæredygtighed. Og det kan bruges som udviklingsværktøj i lokalsamfund, der sætter bæredygtig omstilling på dagsordenen.

I en årrække arrangerede Landsforeningen for Økosamfund kursusrækken Lær i Økosamfund, der henvendte sig til folk, der gerne vil leve bæredygtigt, og som ønsker at være med i et socialt fællesskab. Denne tradition har Levende Lokalsamfund arbejdet videre med. I 2012 lavede vi kurset Grøn Lokal Agent på Bornholm. I 2013 lavede vi Omstillingsagent, der var et 6-ugers kurser for ledige med Lejre Økologiske Kommune som læringsrum. I 2021 lavede vi ugekurserne Samarbejde, Fællesskab og Ledelse og Omstil dit liv og lokalsamfund. Her er kursisternes feedback på de to kurser.

Nye økosamfund på vej

Landsforeningen for ØkoSamfund (LØS) havde i 2014 kendskab til 28 initiativer, der på vidt forskellig vis er i gang med at etablere nye bæredygtige bosætninger. Initiativerne fordeler sig på 16 borgergrupper, 6 jordejere, 2 kommuner, 3 landsbyer og en andelskasse. Håbet er, at LØS i 2016 får mulighed for at etablere en vidensbank, der formidler erfaringerne fra de etablerede økosamfund og et ressourcekatalog, der fortæller hvor nybyggerne kan hente hjælp og komme på kurser, der understøtter den 3-5 årige læreproces, som disse ildsjæle kaster sig ud i.

Fire forslag der kan skabe rammer for folkelig innovation

Økosamfund er et eksempel på, at civilsamfundsdrevne fremtidslaboratorier indeholder en betydelig innovationskraft i forhold til omstillingen til bæredygtige lokalsamfund. Enhver regering, uanset farve, bør støtte en udviklingsstrategi der har fokus på høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. Derfor vil jeg runde af med fire forslag til, hvordan partierne på Christiansborg kan støtte denne form for folkelige innovation:

• Forskning i økosamfund: Hvad er økosamfundenes effekt i forhold til energiforbrug, miljøbelastning, livsstilsforandringer, lokaløkonomi, social kapital, erhvervs- og landdistriktsudvikling, nye velfærdsformer og meget mere? Et omfattende og dybdegående forskningsprojekt kan desuden give indsigt i, hvilken rolle borgerdrevne sociale eksperimenter kan have i omstillingen til bæredygtige samfund.
• Økologiske Eksperimentelle Zoner: Områder, hvor der prioriteres og accepteres anderledes, og hvor der tages grundlæggende hensyn til miljø, landskabelig æstetik, sundhed, sociale sammenhænge, kulturelle vækster, samt lokal produktion og lokalt demokrati. Hvor det er tilladt at eksperimentere uden at ramle ind i, hvad samfundet normalt sætter af forbud, grænser eller strukturelle begrænsninger (f.eks. økonomisk og administrative). I en eksperimentel zone er alle løsninger tilladte, hvis de løser et givent problem lige så godt eller bedre end de kendte metoder.
• Skattelettelser til folk, der bor i bæredygtige fællesskaber: Skattelettelsen gives ikke individuelt, da det blot vil øge privatforbruget. I stedet gives den til en lokal omstillingsfond, der bruges til at investere i omstilling og lokal jobskabelse.
• Økonomisk innovation: Økosamfund og omstillingsbyer i hele verden har i de sidste årtier udviklet nye økonomiske metoder, der bygger på evnen til at handle og samarbejde lokalt og derved styrke omstillingen til bæredygtige lokalsamfund. F.eks. komplementære valutaer som bytteringe, timebanker og Regiogeld i Tyskland. Tidligere blev sådanne initiativer set som tuskhandel eller sort arbejde. Komplementære valutaer har til formål at skabe lokal økonomisk aktivitet og kan designes, så der er fuld gennemsigtighed og skattebetaling.

Foredrag og artikler om økosamfund

Foredrag

• Vi skal nytænke vores hverdagsliv og lokalsamfund – FN’s verdensmål i lokalt perspektiv
• Økosamfund viser vej til bæredygtige samfund – en løftestang for verdensmål, lokalsamfund og livskvalitet
• Økosamfund som læringsrum for bæredygtig omstilling
• Lokale valutaer bidrager til en levende lokal og social økonomi.

Artikler

• Vi skal nytænke vores hverdagsliv – POV International, september 2020
• Grønne frontløbere viser veje til bæredygtighed – POV International, april 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund – november 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – folkeoplysning om bæredygtig udvikling, Kultur & Fritid nr. 3, 2018
• En grøn beskæftigelsesindsats – uddannelse af ledige med fokus på omstilling til bæredygtighed, juni 2020.

Indlægget Økosamfund som bæredygtige fremtidslaboratorier blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Anne Vinter, partner, Levende Lokalsamfund.

Kapital – hvad er det? Mange af os er opdraget med at tænke ordet “kapital”, som noget, der har med penge at gøre. Og at penge, det er noget med banker og valutakurser – noget som er langt fra os og vores mulige indflydelse.

Vi BEHØVER ikke at anskue det som en naturlov eller noget, der er skrevet i sten, for når alt kommer til alt, er det os selv, menneskeheden der har udviklet og skabt de forestillinger om økonomi og kapital, som er drivkraften i nedbrydningen af det naturgrundlag, som vi er fuldstændig afhængig af. Derfor er det også mennesker der nu er i gang med, at finde frem til en for helheden mere hensigtsmæssig måde at anskue begrebet ”kapital”.

Finansielle systemer inspirerede af økosystemer

I denne artikel anskuer vi økonomi, finansiering og kapital ud fra et helhedsorienteret perspektiv, inspireret af permakulturens helhedstænkning. Vi kan stille spørgsmålene:

• “Hvad nu, hvis vores finansielle system så mere ud som et økosystem?”
• “Kunne vi re-designe lokale og kommunale økonomier – og måske ligefrem det globale finansielle system – ud fra permakulturens etik og principper? Hvordan ville det mon se ud?

Vi minder her om permakulturens etik:  “Omsorg for mennesker, omsorg for naturen og fair share”. Udgangspunktet for vore tanker om kapital er altså: Omsorg og recirkulation.

Når kapital kan defineres som velstand i form af penge eller andre værdier – hvilke andre værdier findes da, end penge?

En måde at gøre dette op på er at se på “De 8 kapitaler”, som er udtænkt af Ethan Roland Soloviev i en artikel fra 2011.

Nedenstående gennemgang er en ikke-prioriteret rækkefølge, de forskellige former for kapital skal ses som ligestillede og alle er forudsætninger for lokalsamfundets trivsel.

Sociale kapital

Netværk og indflydelse er social kapital. Hvis du kan bede om hjælp, hvis du har indflydelse på beslutninger, og hvis du kan kommunikere effektivt, er du i besiddelse af social kapital. Den sociale kapital har en grundlæggende betydning i forbindelse med politik, forretning og organisering af fællesskaber.

Fysiske/materielle kapital

Alt ikke-levende danner vores fysiske/materielle kapital. Det kan være råvarer, eller det kan være forarbejdet sten, metal, tømmer og fossile brændstoffer, som er grundlaget for at kunne skabe mere komplekse materialer eller strukturer i form af bygninger, broer og anden infrastruktur. Vore redskaber, computere og så videre er eksempler på fysisk kapital, ressourcer som vi ejer eller som vi har adgang til.

Levende kapital

Dyr, planter, vand og den levende jord er den egentlige basis for livet på jorden. Hvordan er vores adgang til den levende kapital, når vi skaber regenerative projekter? Hvad ville et sted være uden fugle, uden bier, uden frugtbarhed?

Intellektuelle kapital

Alt hvad vi ved, alt hvad vi har erfaret, alt hvad vi har tilegnet os, er en vidensbaseret værdi. I samarbejdet om at skabe omstilling og bæredygtighed på alle niveauer er den intellektuelle kapital grundlæggende – og den er sammensat langt mere mangfoldigt end summen af eksamensbeviser. Når individernes intellektuelle kapital får mulighed for at frugtbargøre det samlede felt, har vi at gøre med en betydeligt skabende kraft.

Eksperimentelle kapital

Den eksperimentelle kapital kaldes også den menneskelige kapital, idet vi manifesterer det specifikt menneskelige netop ved at vi eksperimenterer, udvikler og skaber. Når vi organiserer et projekt i vores lokalsamfund, bygger et halmballehus eller implementerer et permakultur design, udfolder vi vores eksperimentelle kapital. Når vores intellektuelle kapital sammensmeltes med vores eksperimentelle kapital, skaber vi den allermest effektive måde at lære på.

Når vi kombinerer vores sociale, intellektuelle og eksperimentelle kapital, er vore muligheder grænseløse. For flere år siden var jeg på et kursus i forretningsudvikling, hvor underviseren sagde: “Virkeliggørelsen af ideer strander aldrig på mangel på penge. Det strander på manglen på tilstrækkeligt gode ideer”.  Jeg glemmer det aldrig, det har gjort mig stædig i troen på, hvor meget der kan lykkes, hvis man prøver, hvis vi forsøger – sammen.

Spirituelle kapital

Hvad den spirituelle kapital indeholder er mere vanskeligt at italesætte, for hvordan definerer vi overhovedet spiritualitet? Men vi kan se, at i alle de menneskelige kulturer findes behovet for mening og behovet for at tro på noget, hvis kerne oftest er respekt for naturgrundlaget og kærlighed til andre levende væsner.

Måske er formålet med vores liv at være medskabere af det, som er smukt og fuldkomment.  Og at vi er taknemmelige, således at vi betaler den gæld vi har til planeten tilbage ved at vi er blevet født – hvilket er et alt for ofte ikke-italesat mirakel.

Kulturelle kapital

Det, der er afgørende anderledes for den kulturelle kapital er, at den kun kan findes og praktiseres i en sammenhæng med andre mennesker, et samfund, et fællesskab. Alle de andre former for kapital kan findes og praktiseres individuelt.

Når vi arbejder med at udtrykke os gennem teater, kunst og kunsthåndværk, sang, højtidsfejringer og fejringer i det hele taget, Emma Gad – og meget andet, så er det den kulturelle kapital, der er på spil.
Vi finder rødderne til vores kulturelle kapital i historien, og vi arbejder hele tiden med at udvikle og forny den kulturelle kapital på baggrund af traditionen – om det er i vores familie, landsby, by, stat eller verdensdel.

Finansielle kapital

Den finansielle kapital vil jeg ikke gøre så meget ud af at beskrive her, for det er pengesystemet, som vi kender det. I bund og grund er pengenes værdi knyttet til den værdi, vi tillægger en vare eller en tjenesteydelse – det er bare nemmere at bytte med penge end at skulle finde skind, rugbrød og vinduespudsning frem i passende mængder.
Det der imidlertid skete med pengesystemet var, at det blev blandet sammen med magt – hvem har retten og magten til at udstede penge? Hvem har retten og magten til at tage beslutning om devaluering med mere?
Hvordan vi i forbindelse med omstillingen kommer til at udvikle den finansielle kapital, bliver spændende at se. Og se hvilken rolle bytteøkonomi, gaveøkonomi og lokale valutaer får i fremtidens finansielle system.

Grøn markedsplads vil udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital

Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund arbejder i øjeblikket på projektet Lad os samskabe en grøn markedsplads. De otte kapitaler indgår som en del af markedspladsens finansielle grundlag. Her kan man læse følgende:

Den Grønne Markedsplads er en kommerciel virksomhed og skal drives som sådan. Det betyder at alle der arbejder for DGM skal aflønnes på måder der bidrager til anerkendelse og oplevelse af høj livstilfredshed. Da finansiel kapital ofte er en knap ressource, ønsker vi at udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital og den måde vi udveksler med og aflønner hinanden. I vores søgen er vi inspirerede af finansiel permakultur og 8 former for kapital.

Intention er, at alle betales for deres indsats, men at betaling har afsæt i en bredere forståelse af begrebet kapital.  Det kunne f.eks. være aktivisten, der plejer at arbejde gratis, her får sin løn i form af et kursus der udbydes af en undervisningsvirksomhed der er knyttet til DGM. Et band der spiller på markedspladsen kunne modtage 60% af deres honorar som en veksel, der er båndlagt til indkøb på den digitale og fysiske markedsplads. Det er oplagt at knytte en lokal valuta til den grønne markedsplads, hvilket vil overflødiggøre den nævnte veksel.

Et andet eksempel kommer fra en artikel i Økosamfund i Danmark: ”Et fællesskabslandbrug, fik på en markedsdag følgende tilbud fra forskellige ”investorer”: 2,5 tons barkflis, 25 frugttræer, medvirke i et program i lokalradioen, 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare, en hestefold samt et bredt tilbud af massager og gratis frokoster.
Som listen antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.”

Indlægget 8 former for kapital blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

– hvor mennesker mødes, handler og skaber fremtid

Read this article in English – click here.

Den Grønne Markedsplads er en vision der skal samskabes af mange forskellige interessenter. Tre økosamfundsbeboere formulerede visionens første udkast for 1 ½ år siden. I 2021 udfoldede vi visionen i et whole system design på studiet Design for Sustainability and Regeneration.

Nu skal designet have ben at gå på. Derfor vil vi invitere dig til at være med som en fremtidstænkende celle, hvor vi undersøger hvordan vi kan forbinde os med andre celler, med det formål at skabe en regenerativ og trivselsfuld verden. Sammen skal vi danne nogle imaginære organer og systemer, der kan blive byggeklodser i regenerative og bioregionale økosystemer, hvor et fællesskab af fællesskaber samt lokal handel og kultur er de drivende faktorer. Vi håber at du og dit fællesskab har lyst til at være med!

Vision, mission og mål

VISION – En grøn markedsplads bestående af en digital markedsplads og lokale flytbare markedspladser, der har fokus på grønne produkter, services, kultur og livsformer, der styrker lokale fællesskaber og bidrager til regenerativ og bioregional udvikling.

MISSION – Etablere et fællesskab af fællesskaber på tværs af foreninger, lokalsamfund, virksomheder og fonde, der kan se perspektiver i, og vil være med til, at samskabe en grøn markedsplads hvor mennesker mødes, handler og skaber fremtid. 

MÅL

1. Lægge denne artikel på nettet og sprede den i netværket.
2. Afholde to-tre workshops, blandt andet på LØS’s årsmøde den 6.-8. maj 2022.
3. Få potentielle interessenter til at linke til artiklen fra deres egen hjemmeside.
4. Møde med 10-25 interessenter, der vil være med til at transformere visionen til et projekt drevet af et fællesskab af fællesskaber.
5. Finde finansiering til projektets næste etape.

Vi håber at du og dit fællesskab finder visionen attraktiv og vil være med til at gøre den til virkelighed!

Mange hilsner

Bjarne Andersen & Ditlev Nissen

En produktions- og forbrugskultur hvor vi genopbygger naturgrundlaget

Ideen med Den Grønne Markedsplads (DGM) er at bidrage til udvikling af lokale regenerative økonomier. Økonomier der skaber rammer for, at vi som borgere og virksomheder, med afsæt i vores virkelyst og forbrug, blive medskabere af en ny kultur, hvor forbrug, relationer, samskabelse og forbundenhed til naturen er fire sider af sammen sag.

Den nye kultur skal bidrage til, at den måde vi producerer og forbruger på, genopbygger naturgrundlaget. Samtidig skal DGM bidrage til en opskalering af de livsbetingelser der findes i og omkring danske økosamfund, hvor livsformer og lokalsamfund er karakteriseret af høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Skal det lykkes skal vi forbinde punkterne; vores foreninger, lokalsamfund, virksomheder, forbrug og længsler med hinanden og sammen udvikle os i en regenerativ og bioregional retning.

Når vi ser ud over Danmarkskortet, ser vi mange grønne miljøfællesskaber (økosamfund, grønne landsbyer, permakultur projekter, regenerative landbrug, uddannelsesinitiativer, virksomheder, andelsgårde, energifællesskaber, foreninger, netværk m.m.), hvor mennesker med afsæt i deres hverdagsliv, forsøger at leve så bæredygtigt som muligt. Samtidig virker de kontinuerligt for at nedbringe deres økologiske fodaftryk og bidrage til genopbygning af det naturgrundlag, som er ved at blive ødelagt af vækstøkonomien og forbrugersamfundet.

Når vi zoomer ind på miljøfællesskaberne – vores tilhørsforhold er økosamfundsbevægelsen – fornemmer vi at der er behov for og potentialer i, at etablere en markedsplads hvor producenter og kunder kan samhandle på måder, der fremmer lokal og regional regenerativ udvikling. Derfor drømmer vi om, at du og mange andre vil være med til at skabe et økosystem af borgere, lokalsamfund, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.m. der via handel, kultur og social udveksling fremmer lokal regenerativ udvikling.

Den Grønne Markedsplads

DGM består af to handelspladser der på hver sin måde understøtter hinanden.

• En digital markedsplads for grønne produkter og services
• En fysisk flytbare markedsplads der kombinerer handel og kultur

Den digitale markedsplads er ikke lagerførende. Når en handel er indgået, sender producenten varen fra eget lager direkte til kunden. Ideen er, at den digitale markedsplads skal understøtte en handel der har fokus på regional, national og europæisk samhandel – krydret med regenerative produkter fra andre kontinenter.  

I forbindelse med vores design er vi blevet opmærksom på Good Market, en digital handels-platform der virker under sloganet Good for People. Good for the Planet. Platformen er designet til at understøtte sociale netværk, hvilket omfatter stedbestemte fællesskaber, der fokuserer på et lokalt geografisk område, samt fællesskaber der samles omkring et fælles formål eller en fælles struktur, service eller praktisk udfordring.

Det er vores indtryk, at Good Market kan indgå som version 1. af DGM’s digital handelsplatform. Desuden har Lars Myrthu-Nielsen foreslået, at bruge www.eco-net.dk som digital handelsplads.

Den fysisk flytbare markedsplads er en kommerciel og kulturel begivenhed, hvor handel smelter sammen med teater, musik, folkeoplysning, workshops, mad, krop og sind, samtalesaloner og politik. Kombinationen af handel og kultur skal bidrage til omstillingen af vores måde at producere og forbruge på. Markedspladsen skal strutte af glæde, fejring, skønhed, kunst og kultur. Den flytter rundt mellem byer og lokalsamfund over hele landet. I de første år vil der være 4-8 markeder om året. Om ti år er der markeder hver uge i sommerhalvåret.

Vi ser udviklingen som Roskilde Festivalens udvikling. I 1971 var der 13.000 mennesker – hvoraf 3.000 var betalende. I 1980 tiltrak festivalen 50.000 og i 1995 90.000 mennesker. Dertil skal lægges de mange tusinde frivillige. 

Hvem driver Den Grønne Markedsplads

Markedspladsen drives af en virksomhed, som vi har givet arbejdstitlen Den Grønne Markedsplads (DGM). I den samskabelse vi inviterer til, skal interessenterne definere og skabe virksomheden i samarbejde med lokale interessenter. Markedspladsen er kommerciel og skal drives som en virksomhed inspireret af finansiel permakultur. Det betyder to ting:

1. Alle skal have en eller anden form for løn for det arbejde de bidrager med.
2. Reklamer; sjove, informerende og med et glimt i øjet, er med til at guide os forbrugere i retning af regenerative produkter. Samtidig er reklamerne med til at finansiere driften af virksomheden.

Som en del af DGM skal der udvikles et markedskit der skal gøre det nemt for lokale interessenter at være medarrangører af de lokale markedspladser. Markedskittet kunne bestå af hjælp til følgende: Organisering, reklame, pressemeddelelser, tilladelser, leje af telte og toiletvogne, økonomifunktion, erfaringsopsamling med mere.

Med tiden ser vi DGM som en kooperativt organiseret virksomhed. I alle faserne er sociokrati en oplagt organisationsform.

Et fællesskab af fællesskaber

Den Grønne Markedsplads er et fællesskab af fællesskaber, der indgår i en levende økonomisk, social og kulturel udveksling på tværs af organisationer, lokalsamfund og virksomheder. DGM skal facilitere samspillet mellem det digitale og det levende, mellem handel og kultur, forbrug og livsformer, kunder og producenter, land og by, og mellem mennesker, lokalsamfund og deres bioregion. Drømmen er, at DGM skaber en underskov af lokale virksomheder, der vokser op under store træer som for eksempel Vestas, Thiese og Urtekram.

Den digitale og de lokale markedspladser

Som kunder skal vi have nemt ved at finde lokale produkter der matcher vores ”profil” samt nationale og globale produkter som indgår i regenerative produktionskæder. Derfor skal den digitale handelsplads udstyres med en søgefunktion hvor der kan søges på følgende kategorier:

• Geografisk på (bioregionens) virksomheder.
• Sektorer: Fødevare, energi, materialer, ferieophold, og en bred vifte af serviceydelser m.m.).
• Interesser: Miljø, basale behov, inklusion, samfund og det bevidste valg (vegan, fair trade, kooperativt ejerskab m.m.).
• Certifikater som økologi, demeter, fair trade, kooperativ organisering m.m.

På de lokale markedspladser viser og sælger lokale producenter deres varer. Samtidig kan et udvalg af produkter fra den digitale handelsplads ses og købes i en særlig stand der indgår i det omtalte markedskit.

Stadeholderene tilmeldes i tre kategorier: 1) Lokale virksomheder der sælger vare/ydelser på både markedspladsen og den digitale handelsplads. 2) Lokale virksomheder der fremgår på den digitale markedsplads, dog uden at sælge vare på den digitale platform, f.eks. landbrug med en gårdbutik. 3) Pop-up producenter der producere målrettet til den lokale markedsdag.  

Ud over handel vil der være lokale madboder og et folkekøkken der laver mad til fællesspisning. På markedspladsen kan der være samtalesaloner, fællessang, børnehjørne, bålplads, lokale sportshold, stillerum med meditation og bøn, yoga, musik, teater, lokalpolitiske temaer samt oplysning og workshops om den lokale bioregion.

Gæsterne på markedspladsen vil være lokalområdets beboer, lokale miljøfællesskaber samt mennesker med tilknytning til Future for Fridays, Den Grønne Studenterbevægelse, Grønne Nabofællessskaber og elever og studerende fra bioregionens uddannelsesinstitutioner.

Ideen er at DGM skal være et levende eksempel på et whole system design, som økosamfundsbevægelsens bæredygtighedshjul er et billede på.

Regenerativ og bioregional udvikling

Fremtidens økonomier og systemer for produktion og distribution af vitale fysiske goder skal ske så lokalt som muligt. Der tales om økologisk decentralisme og at det ultimative sted for økologisk økonomi er “bioregionen”, og dens praksis er “bioregionalisme”.

En bioregion er et geografisk område, hvis grænser er bestemt af naturen og ikke udelukkende af mennesker. En bioregion adskiller sig fra en anden ved karakteristika af flora, fauna, vand, klima, klipper, jordbund, landformer og de menneskelige bosættelser og kulturer, disse karakteristika har givet anledning til. Bioregionalisme er en “ny” måde at definere og forstå det sted, hvor vi bor, og lære at leve på stedet bæredygtigt og respektfuldt. Det som bioregionalisme repræsenterer, er kun nyt for os der kommer ud af den vestlige industri-teknologiske arv. Dens essens har været virkelighed og sund fornuft for indfødte mennesker, der har boet tæt på landet i tusinder af år, og er det fortsat.

For os moderne mennesker, der ikke har fået overleveret denne visdom, handler bioregionalisme om en praksis, hvor vi intimt udforsker, kender og drager omsorg for de naturlige og menneskelige samfund inden for en region defineret af naturen – ens bioregion. Da vores viden og erfaring med det bioregionale er spinkelt, ser vi de lokale markedspladser som en læringsmulighed i bioregional udvikling, hvor ildsjæle og forskere, samt studerende og elever fra lokale uddannelsesinstitutioner oplyser om og udforsker markedspladsens bioregion. Det er oplagt at knytte en grøn folkeoplysning til dette oplysnings- og dannelsesprojekt. Her er links og tekst om bioregional udvikling.

Hvor afholdes de lokale markeder

Det kunne være i Trekroner, hvor økosamfundet Munksøgård er nabo til ti grønne bofællesskaber. Det kunne også være i forbindelse med Køernes Dag på Svanholm, hvor mange børnefamilier kommer for at se køerne komme ud på græs. Eller en weekend på Christiania, en dag i eller nær økolandsbyen Friland eller i Torup Landsby, der er vært for økosamfundene Dyssekilde og Hvideland. Eller for den sags skyld på Nørrebro, f.eks. i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.

Vi forestiller os at det lokale marked vender tilbage til den samme lokation år efter år. Med tiden måske flere gange om året. I designet er der et fremtidsbillede af et lokalt marked i Trekroner, se side 30-33.

De første 3-5-8 år vil DGM være afhængig af ekstern støtte. Det er målet, at DGM med tiden skal være en kommerciel selvbærende virksomhed.

8 former for kapital

DGM er en kommerciel virksomhed og skal drives som sådan. Det betyder at alle der arbejder for DGM skal aflønnes på måder der bidrager til anerkendelse og oplevelse af høj livstilfredshed. Da finansiel kapital ofte er en knap ressource, ønsker vi at udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital og den måde vi udveksler med og aflønner hinanden. I vores søgen er vi inspirerede af finansiel permakultur og 8 former for kapital.

Intention er, at alle betales for deres indsats, men at betaling har afsæt i en bredere forståelse af begrebet kapital.  Det kunne f.eks. være at aktivisten, der plejer at arbejde gratis, får sin løn i form af et kursus der udbydes af en undervisningsvirksomhed der er knyttet til DGM. Et band der spiller på markedspladsen kunne modtage 60% af deres honorar som en veksel, der er båndlagt til indkøb på den digitale og fysiske markedsplads. Det er oplagt at knytte en lokal valuta til den grønne markedsplads, hvilket vil overflødiggøre den nævnte veksel.

Et andet eksempel kommer fra en artikel i Økosamfund i Danmark: ”Et fællesskabslandbrug, fik på en markedsdag følgende tilbud fra forskellige ”investorer”: 2,5 tons barkflis, 25 frugttræer, medvirke i et program i lokalradioen, 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare, en hestefold samt et bredt tilbud af massager og gratis frokoster.
Som listen antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.”

Samskabelse på tværs af interessenter

Der er ingen enkeltstående organisation eller virksomhed der kan virkeliggøre DGM på egen hånd. Skal DGM blive til virkelighed, skal den samskabes af et fællesskab af interessenter, bestående af grønne organisationer, lokale miljøfællesskaber, finansielle partnere, digitale designere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og aktører der finder visionen attraktiv.

På kort sigt skal der etableres en styregruppe der søger fondsmidler og arbejder for virkeliggørelsen af DGM. På længere sigt ser vi DGM som en kooperativt organiseret virksomhed.

Hvad skal der til for at Den Grønne Markedsplads bliver til virkelighed?

1. Vi skal forbinde os med hinanden, udfolde vores talenter sammen og i fællesskab opbygge et nyt økosystem med fokus på handle og kultur.
2. Den Grønne Markedsplads skal tilfredsstille behov hos:
   1. Borgere: Meningsfuldhed samt gode og sunde produkter, processer og relationer.
   2. Virksomheder: Kundekontakt, markedsføring og afsætning.
   3. Lokalsamfund: Liv, glæde og arbejdspladser samt fællesskab og infrastrukturer der hjælper til at reducerer det økologiske fodaftryk.
   4. Foreninger: Aktiviteter der understøtter foreningens formål og aktiviteter.
3. Skabe nye samarbejdsrelationer:
   1. Det er oplagt at starte en grøn handelsstandsforening og et grønt folkeoplysningsforbund, da der begge steder ligger et spirende marked.

Hvordan gør vi Den Grønne Markedsplads til virkelighed?

Hvordan kan et fællesskab af fællesskaber – en farverig og mangfoldig gruppe af foreninger, virksomheder og lokalsamfund, med forskellig størrelse, kulturer, interesser og ressourcer – samskabe en grøn markedsplads? Vi ved det ikke, men vi har er et bud på en tids- og handleplan, der kan gøre visionen til virkelighed. Det skal ses som en brainstorm. Meningen er at strategien skal udvikles i samarbejde med de fremtidige interessenter. Nedenstående udgør handlingsplanens overskrifter. Den fulde handlingsplan kan ses her.

Tids- og handlingsplan

2022     Forår 

• Denne artikel offentliggøres på https://levendelokalsamfund.dk/ og deles i vores netværk.
• Workshops, blandt andet på LØS årsmøde 6-8 maj.
• Foreninger, lokalsamfund og virksomheder inviteres til at dele artiklen på deres hjemmesider.

Efterår

• Dialogmøde på Munksøgård med 10-25 interessenter. Motivation, handlingsplan og finansiering er blandt emnerne.

2023    Forår 

• Art of Hosting seminar for 50-100 interessenter.
  Arbejdstitel: En grøn markedsplads, der har til formål at koble handel og kultur for at fremme en regenerativ og bioregional udvikling.
• Etablering af styregruppe

Sommer og efterår 

• Prototypemarkedspladser afholdes 2-4 steder i landet
• Trade for Change events med musik, dans, mad, handel og fest

2024

• Forår: Den digitale markedsplads lanceres i foråret sammen med program for ti lokale markeder
• Efterår: Evaluering af proces og resultater. Alle involverede interessenter bidrager til evalueringen

2025

• De Grønne Markedspladser 2025 offentliggøres i det tidlige forår. 

I handlingsplanen indgår 13 delprojekter. De kan ses i den fulde handlingsplan.

Vil du/I være med?

Hvis visionen begejstrer dig, vil vi værdsætte at du – og din organisation – byder ind med jeres tanker.

Vi har lavet et Google Analyse hvor vi stiller følgende spørgsmål:

• Hvad glæder dig / din organisation ved visionen om Den Grønne Markedsplads?
• Kan Den Grønne Markedsplads blive værdiskabende for ‘din’ organisations højere formål og aktuelle aktiviteter?
• Hvad skal der tilføjes, for at din organisation har lyst til at tage ejerskab til visionen?
• Hvilke udfordringer ser du/I Den Grønne Markedsplads står over for?
• Kan du se dig selv og din organisation som en samskabende interessent?
• Hvilke ressourcer kan du og dit fællesskab bidrage med i samskabelse af Den Grønne Markedsplads? Tid, penge, fondsansøgning, materiel m.m.
• Vil din organisation være med til at sprede budskabet? I er velkommen til at linke til artiklen eller lægge hele artiklen ud på jeres hjemmeside.

Som skrevet vil vi bede dig/jer svare på spørgsmålene i denne Google Analyse. Hvis du/I synes det er en for snævre ramme for jeres tanker, så send os en mail, så vi sammen kan finde den rette form.

Debat og vidensdeling på Facebook

Vi lavet en gruppe på Facebook, hvor der kan debatteres og deles viden, med henblik på at udfolde tankegods og metoder der kan understøtte virkeliggørelsen af en den grønne markedsplads.

Vi ser frem til at få jeres reaktioner!

Grønne hilsner

Bjarne Andersen, bor på Munksøgård, stifter af Butik Aftensolen,  bjarne.andersen@munksoegaard.dk

og

Ditlev Nissen, bor i Christiania, stifter af Levende Lokalsamfund, formand for Landsforeningen for Økosamfund i 2010 – 2015,  ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Lad os samskabe en grøn markedsplads blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

En uge med fokus på

• Lokalsamfund der er i fuld gang
• Omstilling der øger vores livstilfredshed
• Civilsamfundet som en af omstillingens frontløbere

Kurset giver dig værktøjer til, hvordan du i fællesskab med andre kan gå i gang med omstille dit liv og lokalsamfund. Vi sigter efter høj livstilfredshed og lav miljøbelastning som skaber liv og udvikling i lokalsamfundet.

De kommende årtier står i bæredygtighedens tegn. Verden befinder sig ved begyndelsen til en transformation, som vil betyde mange både nødvendige og gode ændringer – gode i betydningen gode for mennesker, dyr og natur. Bæredygtig ledelse – ledelse med hjertet, handler om det igangværende paradigmeskifte, hvor det bæredygtige
samfund med årene vil afløse industrisamfundet.
Steen Hildebrandt & Michael Stubberup, Bæredygtig Ledelse – ledelse med hjertet

Kurset sætter lys på 

• Helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed
• Lokal indfrielse af FN’s verdensmål 
• Det regenerative / genopbyggende
• Fællesskabets skabende kraft
• Civilsamfundets rolle
• Tilfredsstille behov på nye måder.

Kan du forestille dig en anden fremtid?

Vi skal forestille os, hvordan et godt og bæredygtigt liv ser ud, mærkes og opleves. Hvad drømmer vi om i vores personlige liv, i familien, arbejdslivet og lokalsamfundet?

Vi skal inspireres, udforske, designe og opleve, at omstilling handler om det gode liv – i en ny social og kulturel kontekst.

  I teori og praksis arbejder vi med

• Indre og ydre omstilling
• Fødevare og kostvaner
• Socialøkologi 
• Permakultur og økologisk fodaftryk
• Visioner og billeddannelse
• Fælleder og lokal økonomi
• Samskabelse og folkelig innovation.

Praktiske oplysninger

STED: The Green House Maribo, Vestergade 33, 4930 Maribo

DATO: Mandag d. 25. til fredag d. 29. oktober 2021 kl. 9-16, fredag kl. 9-14

PRIS: kr. 250,- for hele ugen

PRAKTISK:  Frokost laver vi sammen. Praktisk tøj der passer til årstiden

MÅLGRUPPE: For dig der synes det er vigtigt at vi omstiller til bæredygtige samfund. Du er engageret i lokalsamfund, foreningsliv, en virksomhed eller noget helt andet. Du arbejder, studere, er pensionist eller noget helt fjerde.

PARTNERE: FORA-Fritid, The Green House og Levende Lokalsamfund

SPØRGSMÅL: Kontakt Anne Vinter, anne@levendelokalsamfund.dk, 60834944

Tilmelding:  https://fora-fritid.dk/kurse/?course=21-2-0502

Download kursusfolder

Undervisere

Ditlev Nissen: Uddannet tømrer og lærer. Underviser og facilitator i fællesskabsopbygning, bæredygtig udvikling og lokal indfrielse af FN’s verdensmål. Tidligere formand for Landsforeningen for Økosamfund og medskaber af bo- og landbrugsfællesskabet Karise Permatopia.

Anne Vinter: Uddannet lærer, permakulturdesigner og mindfulnesslærer. Annes fokus er udviklingsprocesser hos den enkelte, i gruppen og i fællesskabet. Anne bor på Fejø, hvor hun er medskaber af Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ, Den Helbredende Have og Permakulturfonden Fejø.

Samarbejde, Ledelse og Fællesskab er et lignende kursus, der også afholdes i Maribo i samarbejde med Fora-Fritid. Det er fra den 13. til 17. september. Se mere her.

Mød underviserne

Ditlev fortæller i en optagelse fra 2019 om sociokrati i Permatopia.

Anne fortæller i en optagelse fra 2020 om Permakultur på Fejø

Indlægget Omstil dit liv og lokalsamfund blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.