Vi skal forbinde vores fællesskaber, så det styrker det økonomiske, regenerative og læringsmæssige samspil på tværs af vores fællesskaber! Vi skal trække fremtiden ind i nutiden og skabe nye institutionelle og økonomiske strukturer, med afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund.

Den lokale valuta på Christiania, kurserne Spring ud af Pengeskabet og Grøn Lokaløkonomi Nu, Det Fælles Bedste, Grøn Lokal Økonomi og Grøn Markedsplads er nogle af de økonomiske fællesskabsprojekter jeg har været involveret i siden 1996.

Drømmen var, og er, et gensidigt udviklende samarbejde på tværs af fællesskaber. Flotte virksomheder er groet i fællesskaberne! Det er skønt og godt, men vi skal et skridt videre. Vi skal skabe bioregionale økosystemer der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og drømmen om et regenerativt samfund.

Om workshoppen

Workshoppen undersøger tre temaer ved brug af oplæg, samtaler og øvelser:

1. Hvad er fællesskabernes og vores bevægelses rolle i den store omstilling?
2. Mange grupperinger om den samme grundtanke – i et fælles projekt
3. Kortlægning af lokalsamfundets ressourcer.

I workshoppens spirekasse er der spirer med finansiel permakultur, regenerativ tænkning, grønne markedspladser, lokale arbejdspladser, kooperativ organisering, energifællesskaber, lokalisering, kursuscentre, kultur, lokalt demokrati, bioregioner, social værdighed og retfærdighed samt kærlighed til mennesker og natur.

Workshoppen faciliteres af Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund. Ditlev har faciliteret udviklings- og læringsprocesser i økosamfund, bo- og miljøfællesskaber siden 1997.

Workshoppens uddelingskopier

• Hvad er fællesskabernes og bevægelsens rolle i den store omstilling
• Mange grupperinger om den samme grundtanke + Grøn Markedsplads
• Kortlægning af grupperingernes ressourcer.

Nysgerrig? Så læs om Grøn Markedsplads, der er workshoppens inspirationskilde. Samt Ditlevs erfaring med lokaløkonomi der skaber lokal udvikling.

Praktisk information

TID: 3.-6. august 2023

STED: Bjergets Permakultur Festival

PRIS: Se hjemmesiden

TILMELDING: Bjergets Permakultur Festival.

Indlægget Et fællesskab af fællesskaber – workshop blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Grøn Markedsplads er en vision – hvor producenter og kunder handler og udveksler på måder, der styrker lokale fællesskaber og fremmer en regenerativ og bioregional udvikling.

Visionen består af to elementer: En digital handelsplatform og lokale mobile markedspladser fyldt med handel, kultur, folkeoplysning, grøn politik og sociale møder.

I de kommende måneder arbejder vi på at etablere et fællesskab af fællesskaber på tværs af foreninger, lokalsamfund, virksomheder og fonde, der kan se perspektiver i – og vil være med til – at samskabe Grøn Markedsplads.

Første prototype var en succes

Grøn Markedsplads prototype no.1.  blev afprøvet på Ecovillage Gathering i juli. Produkterne kom fra europæiske og i særlig høj grad ukrainske økosamfund. Stemningen og handlen var i top.

Erfaring: Kombinationen af god forberedelse, intuition og lytning dagen før marked, samt engagement og ansvar fra de handlende, gav et marked med enkel ledelse og en høj grad af ansvar fra alle deltagerne. Det gav mod til at gå videre med virkeliggørelsen.

Hvor kommer ideen fra?

I 2019 formulerede tre beboere fra tre økosamfund visionens første udkast. I 2021 deltog vi, Bjarne og Ditlev, i e-learningsstudiet Design for Sustainability and Regeneration. I den afsluttende opgave udfoldede vi visionen i et Whole System Design. Efterfølgende har vi lavet workshops på LØS’s årsmøde i maj og på Ecovillage Gathering i juli. Alle steder får vi tilbagemeldingen, at det er en god og ambitiøs ide.

Radikalt samarbejde

Ingen kan virkeliggøre Grøn Markedsplads alene. Det forudsætter et radikalt samarbejde. I sommer faldet vi over artiklen Positive and the Regenerative business space: learnings and perspectives, der udfolder emnet.

Under overskriften Radikalt samarbejde er der ikke endnu, skriver forfatteren:

”Ingen kan gøre det alene. Mange prædiker radikalt samarbejde, men meget få er opsat på at skabe de afgørende win-win-win partnerskaber. Udfordringen er at skabe et ligeværdigt og retfærdigt samarbejde.
Organisationer og tænkere tilslutter sig ideen om regenerativ forretning, men få er åbne for ægte samarbejde. Mange sætter deres personlige interesser først, hvilket reducerer chancerne for at skabe effektfulde partnerskaber. Med hjælp af en metafor fra naturen, ser vi hajer strejfer rundt og overtager viden og ekspertise fra engagerede individers og gruppers hårde arbejde.
Der er brug for et reelt skift i den måde vi samarbejder på. I måden vi opbygger samarbejde mellem organisationer og praktikere, for i fællesskab at fremme det regenerative felt. Vi har brug for, at praktikere går foran med et godt eksempel, ved at implementere den vision de prædiker.”

Spørgsmål til jer

Det Fællesskab af Fællesskaber som Grøn Markedsplads kalder på, handler om radikalt samarbejde. Det er forudsætningen for, at visionen kan blive til virkelighed. Derfor spørger vi: VIL I VÆRE MED TIL AT GØRE VISIONEN TIL VIRKELIGHED? Hvis JA, så fortsætter vi arbejdet. Hvis NEJ parkerer vi visionen.

Med et JA beder vi om to ting: 1) At I vil tage ejerskab til visionen og deltage i handlingsplanens dialogmøde og Art of Hosting seminar. 2) I bidrager med kapital, der skal finansiere afholdelse af mødet og seminaret. Inspireret af finansiel permakultur arbejder vi ud fra 8 former for kapital, hvorfor jeres bidrag både kan være penge, timer, grøntsager eller et sted hvor vi kan afholde seminaret.

Hvem er aktørerne

Midt i september har vi møde med en professor fra Copenhagen Business School, der forsker i ”Ecolabss – Ecovillages as Laboratories of Sustainability and Social Change”. Dernæst skal vi tale med Andelsgårde, Regenerative landbrug, Grønne Venner, Sociale Entreprenører, Øko-Net og folkeoplysningsforbund, Mellemfolkeligt Samvirke, Grønne virksomheder, Andelskassen Merkur, lokal- og økosamfund, uddannelsesinstitutioner og mange flere. Vi kommer gerne ud og fortæller om visionen.

Hvis I vil være med, eller vil invitere os ud til et møde, er I velkommen til at skrive til ditlev@levendelokalsamfund.dk. De feedbacks vi har fået fra de godt 20-30 personer /fællesskaber vi hidtil har talt med, kan læses i dette feedback-dokument.

Næste skridt

Illustrationen herunder viser den handlingsplan vi arbejder ud fra. Hvis I siger JA, er vi tovholdere frem til det Art of Hosting seminar, hvor vi sammen udfolder visionen, lægger strategier og nedsætter en styregruppe, der skal bringe Grøn Markedsplads videre ud i verden.

På Grøn Markesplads finder du links til de artikler og præsentationer vi hidtil har lavet.

Vi håber I svare JA og ser frem til en livsbekræftende og samskabende dialog.

Radikale hilsner, Bjarne og Ditlev

Indlægget Grøn Markedsplads kalder et Fællesskab af Fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Anne Vinter, partner, Levende Lokalsamfund.

Kapital – hvad er det? Mange af os er opdraget med at tænke ordet “kapital”, som noget, der har med penge at gøre. Og at penge, det er noget med banker og valutakurser – noget som er langt fra os og vores mulige indflydelse.

Vi BEHØVER ikke at anskue det som en naturlov eller noget, der er skrevet i sten, for når alt kommer til alt, er det os selv, menneskeheden der har udviklet og skabt de forestillinger om økonomi og kapital, som er drivkraften i nedbrydningen af det naturgrundlag, som vi er fuldstændig afhængig af. Derfor er det også mennesker der nu er i gang med, at finde frem til en for helheden mere hensigtsmæssig måde at anskue begrebet ”kapital”.

Finansielle systemer inspirerede af økosystemer

I denne artikel anskuer vi økonomi, finansiering og kapital ud fra et helhedsorienteret perspektiv, inspireret af permakulturens helhedstænkning. Vi kan stille spørgsmålene:

• “Hvad nu, hvis vores finansielle system så mere ud som et økosystem?”
• “Kunne vi re-designe lokale og kommunale økonomier – og måske ligefrem det globale finansielle system – ud fra permakulturens etik og principper? Hvordan ville det mon se ud?

Vi minder her om permakulturens etik:  “Omsorg for mennesker, omsorg for naturen og fair share”. Udgangspunktet for vore tanker om kapital er altså: Omsorg og recirkulation.

Når kapital kan defineres som velstand i form af penge eller andre værdier – hvilke andre værdier findes da, end penge?

En måde at gøre dette op på er at se på “De 8 kapitaler”, som er udtænkt af Ethan Roland Soloviev i en artikel fra 2011.

Nedenstående gennemgang er en ikke-prioriteret rækkefølge, de forskellige former for kapital skal ses som ligestillede og alle er forudsætninger for lokalsamfundets trivsel.

Sociale kapital

Netværk og indflydelse er social kapital. Hvis du kan bede om hjælp, hvis du har indflydelse på beslutninger, og hvis du kan kommunikere effektivt, er du i besiddelse af social kapital. Den sociale kapital har en grundlæggende betydning i forbindelse med politik, forretning og organisering af fællesskaber.

Fysiske/materielle kapital

Alt ikke-levende danner vores fysiske/materielle kapital. Det kan være råvarer, eller det kan være forarbejdet sten, metal, tømmer og fossile brændstoffer, som er grundlaget for at kunne skabe mere komplekse materialer eller strukturer i form af bygninger, broer og anden infrastruktur. Vore redskaber, computere og så videre er eksempler på fysisk kapital, ressourcer som vi ejer eller som vi har adgang til.

Levende kapital

Dyr, planter, vand og den levende jord er den egentlige basis for livet på jorden. Hvordan er vores adgang til den levende kapital, når vi skaber regenerative projekter? Hvad ville et sted være uden fugle, uden bier, uden frugtbarhed?

Intellektuelle kapital

Alt hvad vi ved, alt hvad vi har erfaret, alt hvad vi har tilegnet os, er en vidensbaseret værdi. I samarbejdet om at skabe omstilling og bæredygtighed på alle niveauer er den intellektuelle kapital grundlæggende – og den er sammensat langt mere mangfoldigt end summen af eksamensbeviser. Når individernes intellektuelle kapital får mulighed for at frugtbargøre det samlede felt, har vi at gøre med en betydeligt skabende kraft.

Eksperimentelle kapital

Den eksperimentelle kapital kaldes også den menneskelige kapital, idet vi manifesterer det specifikt menneskelige netop ved at vi eksperimenterer, udvikler og skaber. Når vi organiserer et projekt i vores lokalsamfund, bygger et halmballehus eller implementerer et permakultur design, udfolder vi vores eksperimentelle kapital. Når vores intellektuelle kapital sammensmeltes med vores eksperimentelle kapital, skaber vi den allermest effektive måde at lære på.

Når vi kombinerer vores sociale, intellektuelle og eksperimentelle kapital, er vore muligheder grænseløse. For flere år siden var jeg på et kursus i forretningsudvikling, hvor underviseren sagde: “Virkeliggørelsen af ideer strander aldrig på mangel på penge. Det strander på manglen på tilstrækkeligt gode ideer”.  Jeg glemmer det aldrig, det har gjort mig stædig i troen på, hvor meget der kan lykkes, hvis man prøver, hvis vi forsøger – sammen.

Spirituelle kapital

Hvad den spirituelle kapital indeholder er mere vanskeligt at italesætte, for hvordan definerer vi overhovedet spiritualitet? Men vi kan se, at i alle de menneskelige kulturer findes behovet for mening og behovet for at tro på noget, hvis kerne oftest er respekt for naturgrundlaget og kærlighed til andre levende væsner.

Måske er formålet med vores liv at være medskabere af det, som er smukt og fuldkomment.  Og at vi er taknemmelige, således at vi betaler den gæld vi har til planeten tilbage ved at vi er blevet født – hvilket er et alt for ofte ikke-italesat mirakel.

Kulturelle kapital

Det, der er afgørende anderledes for den kulturelle kapital er, at den kun kan findes og praktiseres i en sammenhæng med andre mennesker, et samfund, et fællesskab. Alle de andre former for kapital kan findes og praktiseres individuelt.

Når vi arbejder med at udtrykke os gennem teater, kunst og kunsthåndværk, sang, højtidsfejringer og fejringer i det hele taget, Emma Gad – og meget andet, så er det den kulturelle kapital, der er på spil.
Vi finder rødderne til vores kulturelle kapital i historien, og vi arbejder hele tiden med at udvikle og forny den kulturelle kapital på baggrund af traditionen – om det er i vores familie, landsby, by, stat eller verdensdel.

Finansielle kapital

Den finansielle kapital vil jeg ikke gøre så meget ud af at beskrive her, for det er pengesystemet, som vi kender det. I bund og grund er pengenes værdi knyttet til den værdi, vi tillægger en vare eller en tjenesteydelse – det er bare nemmere at bytte med penge end at skulle finde skind, rugbrød og vinduespudsning frem i passende mængder.
Det der imidlertid skete med pengesystemet var, at det blev blandet sammen med magt – hvem har retten og magten til at udstede penge? Hvem har retten og magten til at tage beslutning om devaluering med mere?
Hvordan vi i forbindelse med omstillingen kommer til at udvikle den finansielle kapital, bliver spændende at se. Og se hvilken rolle bytteøkonomi, gaveøkonomi og lokale valutaer får i fremtidens finansielle system.

Grøn markedsplads vil udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital

Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund arbejder i øjeblikket på projektet Lad os samskabe en grøn markedsplads. De otte kapitaler indgår som en del af markedspladsens finansielle grundlag. Her kan man læse følgende:

Den Grønne Markedsplads er en kommerciel virksomhed og skal drives som sådan. Det betyder at alle der arbejder for DGM skal aflønnes på måder der bidrager til anerkendelse og oplevelse af høj livstilfredshed. Da finansiel kapital ofte er en knap ressource, ønsker vi at udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital og den måde vi udveksler med og aflønner hinanden. I vores søgen er vi inspirerede af finansiel permakultur og 8 former for kapital.

Intention er, at alle betales for deres indsats, men at betaling har afsæt i en bredere forståelse af begrebet kapital.  Det kunne f.eks. være aktivisten, der plejer at arbejde gratis, her får sin løn i form af et kursus der udbydes af en undervisningsvirksomhed der er knyttet til DGM. Et band der spiller på markedspladsen kunne modtage 60% af deres honorar som en veksel, der er båndlagt til indkøb på den digitale og fysiske markedsplads. Det er oplagt at knytte en lokal valuta til den grønne markedsplads, hvilket vil overflødiggøre den nævnte veksel.

Et andet eksempel kommer fra en artikel i Økosamfund i Danmark: ”Et fællesskabslandbrug, fik på en markedsdag følgende tilbud fra forskellige ”investorer”: 2,5 tons barkflis, 25 frugttræer, medvirke i et program i lokalradioen, 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare, en hestefold samt et bredt tilbud af massager og gratis frokoster.
Som listen antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.”

Indlægget 8 former for kapital blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.