Vi står midt i en klima- og biodiversitetskatastrofe hvor din og min livsform er en afgørende del af problemet. Vi kan alle blive en del af løsningen, ved at ændre vores måde at leve på. Opgaven her og nu er at vise, at det bæredygtige liv er mere attraktivt end det liv forbrugersamfundet byder os.

Artiklen er Ditlev Nissens bidrag til antologien Klimapåmindelser, der udkom i oktober 2025.

Forskning fra projektet COMPASS (Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, Københavns Universitet 2020) viser, at økosamfund i Danmark kombinerer høj livskvalitet med et lavt CO2-aftryk. Faktisk har husholdninger i økosamfund et CO2-aftryk på 8,4 ton om året – 32% lavere end gennemsnittet. Samtidig viser forskerne, at beboerne i økosamfund har en højere livstilfredshed end de mest forbrugende danskere, der har et CO2-aftryk på hele 22,6 ton om året.

De bemærkelsesværdige resultaterne bekræftes af ny forskning

Forskningsprojektet SAMSKAB siger det nu tydeligt: Folk, der engagerer sig i grønne fællesskaber – som økosamfund, grønne nabofællesskaber og bofællesskaber – har 24–44% lavere CO₂-aftryk end gennemsnitsdanskeren. Men det stopper ikke der. Vi er også mere tilfredse med livet. Og alle os i økosamfund er nogle af dem, der scorer højest på tilfredshed og lavest på udledninger!

Mindre forbrug. Mere mening. Mere fællesskab. Det virker, når vi gør det sammen. Læs rapporten her. Læs Jørgen Steen Nielsens artikel i Information her.

Landsforeningen for Økosamfunds hjemmeside, 27. november 2025

Win-win-win

Disse resultater giver håb. Hvis vi kan opnå højere livstilfredshed, samtidig med at vi reducerer vores miljøbelastning, står vi over for en win-win-win situation: Borgere og lokalsamfund vinder, klimaet og naturen vinder – og Danmark kan positionere sig som et kreativt pionerland baseret på bæredygtige bo- og livsformer.

Læringen fra økosamfund kan bidrage til en udviklingsstrategi, der ser ind i den virkelighed, vi har foran os, og som har direkte kurs mod et forestående klimakollaps. Daniel Christian Wahl, forfatter til bogen Design af regenerative kulturer, peger med nedenstående spørgsmål på de udfordringer, som vi skal medtænke i en omfattende omstilling af vores livsform.

Hvordan holder vi hjulene i gang, hvordan undgår vi revolution og uro, hvordan holder vi børnene i skole og folk i arbejde, samtidig med at vi gennemfører en grundlæggende transformation af den menneskelig tilværelse på jorden – inden ’business as usual’ fører til løbske klimaforandringer, en drastisk udpint biosfære og vores arts alt for tidlige undergang?

Daniel Wahl, Design af regenerative kulturer

Hvad er et økosamfund?

Et økosamfund er et bæredygtigt boligområde, hvor bosætning, arbejde, fritid og kultur bringes tættere sammen. Det handler om tre ting:

1. Leve det gode liv samtidig med at vi omstiller vores liv og lokalsamfund.
2. Genopbygge naturen og bremse klima- og miljøforandringer.
3. Skabe modstandskraft overfor fremtidens udfordringer.

Mangfoldighed af økosamfund

Alle økosamfund er unikke med deres helt særlige karakter og værdier. Overordnet kan de inddeles i tre typer af økosamfund:

Traditionelle økolandsbyer: Her køber beboerne jorden sammen, designer lokalplanen, etablerer infrastrukturen, og deres huse er selv- eller medbyg. Dyssekilde, Hallingelille, Friland, Fri og Fro, Himmerlandsbyen og Hvidekilde er eksempler på selvgroede fællesskaber. Den Selvforsynende Landsby, hvor lavteknologiske løsninger og permakultur er i fokus, har det laveste CO2-aftryk i Danmark, på 4,2 ton om året.

Mainstream øko-bofællesskaber: Disse opstår i samarbejde med boligselskaber eller en developer. Munksøgård, Sjællands Muld og Fridlev er eksempler på dette. Permatopia er med sine 90 nybyggede rækkehuse og højteknologiske løsninger et eksempel på et erhvervsinitieret fællesskab. De ser sig selv som et bo- og arbejdsfællesskab, et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende fødevaresystem og har en fællesvision om en meningsfuld hverdag, hvor beboerne samskaber et bæredygtigt liv og en regenerativ omstilling. Husholdninger i Permatopia har et CO2-aftryk på 6 ton om året.

Pionersamfund: Fællesskaber, der startede med at eksperimentere med alternative bo- og livsformer, mange år før vi talte om økosamfund. For eksempel fristaden Christiania med deres anarkistiske og kreative frihedsidealer og storkollektivet Svanholm med økologiske fødevarer og skrappe økonomiske terminer. Samt bofællesskabet Toustrup Mark, der blev startede ud fra ønsker om nærhed til basale livsfornødenheder, fællesskab om arbejde og varsomhed overfor naturen.

Mangfoldighed af livsformer

På Friland eksperimenterer beboerne med at indrette hverdagen med vægt på bæredygtighed, gældfrihed og selvstændigt erhverv. I Hertha Levefællesskab bor voksne udviklingshæmmede og “almindelige” familier, pensionerede og enlige i et tæt og givende naboskab. De kalder det omvendt integration. I Andelssamfundet Hjortshøj har de en socialøkonomisk fond, der driver et bageri, butikker og et bosted for mennesker med særlige behov.

Mange økosamfund udbyder kurser i blandt andet permakultur, økologisk byggeri, fællesskabsopbygning samt møde- og beslutningsprocesser. Avnø Oasis og Grobund har startet højskoler, der udbyder en vifte af kurser i regenerativ levevis.

De fleste økosamfund håndterer deres sorte og grå spildevand ved hjælp af biologiske spildevandsløsninger. Desuden bidrager økosamfund med løsninger på sociale problemer som ensomhed, stress og affolkning af landsbyer.

Lokal udvikling

Torup, årets landsby i 2019, er vært for det ældste og yngste økosamfund i Danmark. Dyssekilde, etableret i 1989, huser i dag 195 beboere i 90 boliger, 28 virksomheder, en festival, et erhvervshus og en lokal udviklingsfond. Beboerne har været med til at starte en børnehave og en skole. I den anden ende af Torup er Hvidkilde, en bæredygtig bydel for 150 voksne og børn, under etablering. Visionen er at skabe en klimarigtig og socialt bæredygtig fuldskalamodel for nye bosætninger i landdistrikter. Et tredje sted i Torup, Vænget, er man i gang med at bygge et grønt andelsboligfællesskab med 18 boliger.

Det, der sker i Torup, bekræfter det, landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, sagde til Danmarks Radio allerede i 2014: ”Økolandsbyer et det bedste middel mod landsbydød”.

Værdifulde eksperimenter

Alle økosamfund er vidt forskellige − og alligevel fælles om et opgør med den traditionelle livsform og med mangfoldige forsøg på at realisere de ultimative drømme. Deres eksperimenter bidrager med erfaringer, der er utroligt værdifulde for en videreudvikling frem mod et indholdsrigt, bæredygtigt samfund. Deres engagement er med til at skabe nye værdibegreber og giver inspiration til, hvordan vi kan indrette os i en klima- og miljøudfordret verden.

Fællesskab er nøglen til succes

Forskningen bag COMPASS viser, at fællesskab er afgørende for både høj livstilfredshed og lav miljøbelastning. Det er kombinationen af den sociale infrastruktur (identitet, samskabelse og vidensdeling) og den fysiske infrastruktur (grønt byggeri, vedvarende energi, lokale fødevarer og deleøkonomi), der skaber et ressourcebegrænsende forbrugsmønster.

Samskabende fællesskaber

Kollektiv læring, personlig udvikling, og fællesskabsbaserede dialogprocesser er smøremidler, der gør fællesskaber stærkere – både for den enkelte og for fællesskabet som helhed. Modet til at tage de svære samtaler og lære af de fejl, der opstår undervejs, er med til at forvandle det besværlige til noget berigende. Konflikter og lange møde- og beslutningsprocesser hører til i den besværlige ende.

Udfordringen kommer, når fællesskabet eller den enkelte er under pres. Så er der en tendens til, at vi træder tilbage til det, vi er socialiseret til: Konkurrence, individualisering og magt-over (at gøre som alfahannen påbyder). Derfor er individuelle og kollektive læreprocesser en vigtig faktor i etableringen af en kultur, der bygger på fællesskab, samarbejde og magt-med.

Den mangfoldighed, man finder i økosamfundene, minder om den mangfoldighed, der findes i traditionelle boligområder. Folk går på arbejde, uddanner sig, rejser, får børn og stræber efter det gode liv. En afgørende forskel ligger i, at traditionelle boligområder er orienteret mod individuelle ambitioner og individuel behovstilfredsstillelse, mens økosamfund også er orienteret mod samskabende og lærende udviklingsprocesser, der skaber fundament for vitale fællesskaber og et nærværende lokalt demokrati.

Danmark er et foregangsland

Kontakten mellem økosamfundene samt opsamling og formidling af de erfaringer, der bliver gjort, varetages af Landsforeningen for Økosamfund, der blev dannet i 1993 som det første nationale økosamfundsnetværk i verden.

Danmark har en særlig rolle som eksperimentarium for bæredygtige bo- og livsformer, da vi er det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til vores geografiske størrelse. Og fordi en relativ stor del af befolkningen har valgt at bo i bofællesskaber.

En global vision

Global Ecovillage Network er en verdensomspændende sammenslutning af økosamfund, stiftet i 1995. Netværkets vision er en verden af kompetente og ansvarsbevidste borgere og lokalsamfund, der designer og implementerer deres egne veje til en bæredygtig fremtid. Netværkets mission er at innovere, katalysere og udvikle et globalt partnerskab med økolandsbyer og alle dem, der er dedikeret til at omstille til regenerative livsformer

Gaia Education er den globale økosamfundsbevægelses uddannelsesben, som tilbyder holistiske uddannelsesforløb i etablering af bæredygtige og regenerative lokalsamfund. Grundlaget er principperne om omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne.

Tre enkle politiske tiltag

For at støtte udviklingen af bæredygtige lokalsamfund bør beslutningstagere i Danmark overveje følgende:

Grøn folkeoplysning: Vedvarende læring er en afgørende faktor i en omstilling, der sigter efter høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Grøn folkeoplysning ses her som et tilbud til de borgere og lokalsamfund, der er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Ideen er at stille læring til rådighed, så beboerne kan udvikle de potentialer som stedet, naturen og kulturen byder på, med henblik på at bidrage til den folkelige innovation, der er drivkraften i denne form for omstilling.

Bæredygtige eksperimentalzoner: Skabelse af zoner fri for lovgivningsmæssige og socioøkonomiske barrierer, som kan fremme innovation inden for bæredygtige boformer.

Forskning: Etablering af tværfaglige forskningsprojekter der undersøger virkemidler og barrierer i etablering og udvikling af bæredygtige bo- og livsformer. Tiden kalder på store forskningsprojekter, der indsamler viden om økosamfund i ind- og udland, med henblik på at udvikle en national strategi for bæredygtige livsformer.

Et nationalt potentiale

Danmark har potentialet til at gøre bæredygtige bo- og livsformer til et synligt kendetegn i vores nationale kultur – ligesom vi har gjort det med vindmøller og økologiske fødevarer.

Økosamfund viser en vej mod en fremtid med høj livskvalitet, lav miljøbelastning og stærke lokalsamfund – alt sammen noget, vi som en rig nation med grundfæstede demokratiske værdier og et højt uddannelsesniveau kan videreudvikle. Vi kan som et af de meget få lande i verden gå foran og vise, hvordan et velfærdssamfund kan forandres, så der værnes om velfærden, samtidig med at samfundet imødegår de kolossale udfordringer verden står overfor.

En ting er sikkert: Hvis bæredygtighed skal tilvælges, må vi som grøn social bevægelse – og som samfund − levere noget, der giver større livskvalitet, end den danskerne kan få gennem øget forbrug.

Hver torsdag kl. 8.30 er der en ny Klimapåmindelse i Rigsdagsgården på Christiansborg. Antologien Klimapåmindelser, kan købes her.

Ditlev Nissen driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han i 28 år har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og grønne fællesskaber. Han er certificeret træner i Gaia Education og aktiv i Landsforeningen for Økosamfund.

Indlægget Livsstilsforandringer som klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Globaliseringen er under afvikling. Er man tilhænger af lokalisering, er det en god nyhed. Bortset fra at ego-manden på den anden side af Atlanten, er bidt af et ødelæggende udnyt-forbrug-profit. Et begær, der er på bekostning af landes kultur og natur. Ukraine og Grønland, og mange andre lande, udsættes for vanvittige pres fra Trump og hans regering. Er det der sker, et billede på grådighedens og patriarkatets sidste krampetrækninger? Eller er det begyndelsen på noget, der bliver værre og værre?

Det er skræmmende og kompliceret at forholde sig til den uorden, der hersker i verden. Det er som om, at business of usual har kurs mod løbske klimaforandringer og en drastisk udpint biosfære. Jeg hører til dem der mener, at vi ikke kommer videre med oprustning, vold, krig, drab og tortur. I stedet er der brug for empati, samhørighed og selvansvarlighed, hvis verden skal få en anden retning. 

Hvordan gør vi? Hvor starter vi? Fra mit perspektiv er der kun en vej: Vi skal tage vores værdier alvorligt og handle ud fra dem. Lytte til vores indre visdom og til fællesskabets visdom. Skabe fællesskaber der får vores værdier og potentialer til at blomstre og cirkulere, så vi kan genopbygge de sociale og naturlige systemer.

Med nyheder om hvad der sker i Levende Lokalsamfund, og Leah Robbs tegning fra samtalesalon om konflikter i fællesskaber, ønskes I en god 1. maj.

De bedste hilsner
Ditlev Nissen

Facilitator og underviser i Levende Lokalsamfund, certificeret træner i Gaia Education.

Lad os omstille vores liv og lokalsamfund

Workshop om fælles politisk projekt, på De Grønne Venners årsmøde den 31 maj.

De Grønne Venner består af fem foreninger, hvis medlemmer er praktikere, der på hver sin måde er i fuld gang med at omstille deres liv. Foreningerne står et sted, hvor samarbejde om fælles mål og projekter kunne være en god strategi. Et samarbejde, hvor den enkelte forening bevarer sin identitet, samtidig med at de sammen udvikler en ny fælles lokal/bioregional identitet. 

Workshoppen faciliteres af Ditlev Nissen fra Landsforeningen for Økosamfund, med oplæg af Anja Lyngbæk fra Local Futures.

Fællesskab og livsglæde

Workshop på Alternativets Sommerhøjskole: Fra drøm til handling – Vores fælles fremtid, 20-26 juli på Kalø Højskole.
Hvad betyder fællesskab for dig? For måden vi organiserer os på? For omstillingen af vores liv og lokalsamfund? Hvad kan et “fællesskab af fællesskaber” bidrage med? Fællesskab er den afgørende forklaring på, at den højeste livskvalitet og laveste miljøbelastning i Danmark findes i miljøfællesskaber.
En eftermiddag med oplæg, samtaler, leg og bevægelse, faciliteret af Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund. Alle er velkommen på sommerhøjskolen.

Et spadestik dybere

Søndag havde vi en workshop om sociokrati, fællesskab og konflikter. Der blev grint, grædt, spist og hygget. Vi gravede os et spadestik dybere ind i forståelsen af hinanden og vores seje fællesskab. Med Ditlev ved roret, skabes der et trygt rum med oplæg, gode øvelser og sjove lege.

Marianne Mark og Else Nissen, Tiny Varigheden

Ovenstående er feedback fra en fællesskabsdag i marts måned, med fokus på fællesskab, trivsel og feedback loops (det 3. sociokratiske princip). Det er tredje gang jeg faciliterer læreprocesser på Tiny Varigheden, der fik prisen som Årets Forkæmper 2024. Du kan se feedbacken fra de to tidligere gange her. Herunder et par billeder fra dagen i marts.

Konflikter i fællesskaber

Hvordan vendes uklarhed og strid til samarbejde og virkeliggørelse? Spørgsmålet opstod, da jeg flyttede tilbage til Christiania i 2021. Samtidig fik jeg en række opgaver, der handlede om konflikter i fællesskaber.

De to hændelser fik mig til at genopdage det, jeg lærte i de 12 år jeg var underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning. Det mundede ud nedenstående artikelserie om konflikter i fællesskaber. Samt et weekendkursus og en samtalesalon i Christiania i januar 2025.

Vil det være værdifuldt for jeres fællesskab, at blive bedre til at håndterer konflikter, er du/I velkommen til at kontakte mig. Så skræddersyer vi et forløb, der tilfredsstiller jeres ønsker og behov.

Artikelserie om konflikter i fællesskaber

Seks artikler der kan gøre dig klogere på dig selv og dit fællesskab.

1. INTRODUTION til konflikter i fællesskaber: Hvorfor arbejde med konflikter? Om deres dynamik og dynamit.
2. FORSTÅ konflikter i fællesskaber: Om konflikt- og konfliktskytrappen, der viser hvad der sker i relationer og i den sociale dynamik, når konflikten får lov til at eskalere. Og om konfliktens dimensioner, der handler om sagen, det der er på spil, om årsagerne til konflikten.
3. MØD konflikter i fællesskaber: Om konflikters sprog og de bevidste og ubevidste mønstre vi hver især bringer ind i fællesskabet. Og om de forskelle vi har i rang og privilegier.
4. FOREBYG konflikter i fællesskaber: Om at skabe rum for samtaler. Hvor der er plads til forskellighed og klarhed om formål, struktur og aftaler for samværet. Artiklen udkommer inden sommerferien.
5. Isbjergsmodellen: Om tre sociale kompetencer; samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre, der er en forudsætning for konstruktiv konfliktløsning.

Kalender

31. maj 2025 kl. 14-16
Lad os omstille vores liv og lokalsamfund. Workshop på De Grønne Venners Årsmøde.

20-26 juli 2025
Fællesskab og Livsglæde, en af mange workshops på Alternativets Sommerlejre.

Glædeligt forår!

Ditlev Nissen

Facilitator, underviser og Certificeret Gaia Education Trainer

Indlægget Fællesskab og lokalisering – et svar på verdens uorden blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Desuden viser forskningen, at fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater, økosamfundene har opnået.

Spørgsmålet er, hvad mennesker i traditionelle lokalsamfund kan lære af økosamfundene, med henblik på at igangsætte en omstilling, der sigter efter høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling?

I foredraget fortæller Ditlev Nissen om resultaterne og den innovation, der udspringer af den danske og den globale økosamfundsbevægelse. Han giver sit bud på, hvordan vi – med afsæt i det gode liv og lokale fællesskaber – kan omstille vores liv og lokalsamfund til en livsstil, hvor vi trives mere og skader mindre.

Økosamfund er bæredygtige bofællesskaber i land- såvel som byområder. Økosamfund er samfundsmæssige eksperimentelle rum, hvor man integrerer bosætning, arbejdsplads, fritids- og kulturliv. Herigennem bidrager økosamfund til det omgivende lokalsamfund; både økologisk, økonomisk, socialt, kulturelt og spirituelt.

Graden af økologi i byggeri og livsstil varierer i de forskellige økosamfund, men fælles er intentionen om at leve på en måde, så vi kan være bekendt at give vor jord videre til de næste generationer. En måde som både respekterer, bevarer og genopretter de naturlige kredsløb.

Definition fra Landsforeningen for Økosamfund.

Fordraget holdes af Ditlev Nissen, der har sine rødder i konfliktløsningens og økosamfundenes univers. Han har været med til at starte, og boet i, bo- og landbrugsfællesskabet Karise Permatopia. I dag bor han i Christiania.

Ditlev er certificeret Gaia Education Trainer. Han driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han faciliterer udviklings- og læreprocesser inden for fællesskabsopbygning, medledelse og ‘omstil dit liv og lokalsamfund’.

Han har været underviser og konsulent i Center for Konfliktløsning i 12 år og været engageret i Landsforeningen for Økosamfund i 30 år. 

Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information af Ditlev Nissen.

Du kan bestille foredraget ved at kontakte Ditlev Nissen:

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Fællesskab er en nøgle til høj trivsel og lav miljøbelastning blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

I forbindelse med fejringen af Landsforeningen for Økosamfunds (LØS) 30-års jubilæum den 28. oktober 2023, havde jeg fornøjelsen at designe og facilitere store dele af dagens program. I den forbindelse læste jeg 10-15 visioner fra fællesskaber der er knyttet til LØS. Det førte til denne kollage, der var introduktionen til eftermiddagens afsluttende session; Dine og mine visioner for de næste ti år.

Hvorfor en samlende vision?

Fordi en fælles vision kan løfte de enkelte fællesskaber og fællesskabsbevægelsen op på et nyt niveau:

1. Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og bæredygtige liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
2. Fordi verden kalder på, at der tages nye skridt i omstillingen til bæredygtige samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Vindmølleeventyret, økologisuccesen, økosamfund der skaber rammer for et liv med høj livsstilfredshed og lav miljøbelastning, den veganske bevægelse og meget andet, har alle sine rødder i en folkelig innovation, der er groet blandt civilsamfundets ildsjæle og erhvervslivets grønne pionerer.

Forskellen på nu og tidligere er, at fællesskabsbevægelsen har en størrelse og kraft, der ville kunne gøre en forskel, hvis vi evner at samarbejde om en fælles vision. Bevægelsens potentialer kan anskues ud fra tre perspektiver:

1. Fællesskabernes rolle er i den store omstilling.
2. Bud på en fælles vision.
3. Sunde relationer og radikalt samarbejde.

Fællesskabernes rolle i den store omstilling

På en permakultur festival i 2023 faciliterede jeg workshoppen et fællesskab af fællesskaber. Her gav jeg et bud på, hvad fællesskabernes og bevægelsens rolle er i den store omstilling. Som jeg ser det er det fællesskabernes opgave at skabe rammer for 1) det gode liv, 2) folkelig innovation og 3) en politisk ja-bevægelse.

Det gode liv

• Skabe attraktive billeder af bæredygtige livsformer. Billeder der vækker håbet og lysten til at omstille sit liv og lokalsamfund.
• Høj Livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling (essensen af økosamfund), samt økosamfundenes lev-og-lær pædagogik, er et af de attraktive billeder.

Folkelig innovation 

• Regenerative løsninger der genopbygger de sociale og naturlige systemer.
• Nye organisationsformer
  • Kooperativ og demokratisk organisering, sociokrati, finansiel permakultur m.m.
  • Samarbejde, fællesskab og magt-med som alternativ til konkurrence, individualisering og magt-over
• Udvikle kommercielle modeller der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund. F.eks. udvikling af grønne markedspladser.

Politisk JA-bevægelse

• Opbygge en folkelig bevægelse, der insisterer på at leve omstillingens gode liv. Og som samtidig er i stand til at skabe de nødvendige systemforandringer
• Sætte dagsorden på Christiansborg
  • Livsstilsforandringer som Klimastrategi 
  • Grøn folkeoplysning, demokratisk fornyelse og grønne eksperimentalzoner
• Andre gode ideer

Et bud på en fælles vision

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne. Vi skal tænke mere i behov og mindre i politik. Lave eksperimenter og bringe vores visioner, erfaringer og ressourcer i spil på nye måder.  

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne

Hvordan? Det er et stort og svært spørgsmål. Samtale fremmer forståelsen. Skal vi starte med at formulere en fælles vision? Her er mit bud på en vision, formuleret ud fra vision, mission og mål:

VISION: Økonomiske, regenerative og læringsmæssige samspil på tværs af fællesskaber og lokalsamfund

MISSION: En søgebevægelse hvor vi igangsætter fremtidseksperimenter og arbejder med den fælles billeddannelse.

MÅL

• Starte samtaler om fællesskabernes og bevægelsens rolle i den store omstilling
• Skabe billeder af en omstillet fremtid, der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund.
• Igangsætte initiativer og eksperimenter. To ideer er oplagte:
  • En grøn paraplyorganisation med foreninger der repræsenterer enkeltpersoner og fællesskaber, hvor alle lever en form for grønt hverdagsliv: Permakultur, Praktisk Økologi, Økologisk Byggeri, Økosamfund m.fl.  
    Foreningerne er fælles om forenings- og projektoradministration og driver en platform der giver bevægelsen en samfundsmæssig stemme.
  • En grøn markedsplads, der består af en digital handelsplatform og en flytbar markedsplads, der understøtter udviklingen af lokale grønne markeder.
• Kortlægge fællesskabernes/organisationernes behov og ressourcer i forhold til det fælles projekt.
• Praktisere radikalt samarbejde (se herunder)
• Skabe institutionelle og økonomiske strukturer der understøtter lokal regenerativ udvikling.

Sunde relationer

Blev jeg klogere på min drøm om et fællesskab af fællesskaber, efter sommerens workshop på permakultur festivalen ? Nej, ideen var for abstrakt for dem der deltog. Kender jeg det næste skridt? Nej, men jeg tror at det forudsætter sunde samarbejdsrelationer og radikalt samarbejde.

En erfaring fra økosamfundsbevægelsen er, at sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi bor og lever sammen. Intet fællesskab er brudt sammen pga. mangel på solceller eller komposttoiletter. Men mange er gået i småstykker på grund af manglede tillid.

Sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi skal bo og leve sammen

Tænk på hvad der skete i Alternativet, da partiet imploderede i 2020. Det var mistillid og samarbejdsvanskeligheder, ikke politiske uenigheder, der skabte splittelsen.

Det samme skete i et samarbejde i årene 2014-2018 på tværs af grønne foreninger. En formand kørte solo og evnede ikke at indgå i et lyttende samarbejde med de andre foreninger, hvorfor samarbejdet faldt fra hinanden.

For at undgå at havne i en situation, hvor det er mistillid og samarbejdsvanskeligheder, frem for det politiske og visionære der skaber rammerne for arbejdet, har vi brug for at udvikle nye konflikthåndterende samarbejdsformer. Radikalt samarbejde siger lidt om hvad det går ud på.

Radikalt samarbejde

“Ingen kan gøre det alene. Mange prædiker radikalt samarbejde, men meget få er opsat på at skabe de afgørende win-win-win partnerskaber. Udfordringen er at skabe et ligeværdigt og retfærdigt samarbejde.
Organisationer og tænkere tilslutter sig ideen om regenerativ forretning, men få er åbne for ægte samarbejde. Mange sætter deres personlige interesser først, hvilket reducerer chancerne for at skabe effektfulde partnerskaber. Med hjælp af en metafor fra naturen, ser vi hajer strejfer rundt og overtager viden og ekspertise fra engagerede individers og gruppers hårde arbejde. Der er brug for et reelt skift i den måde vi samarbejder på. I måden vi opbygger samarbejde mellem organisationer og praktikere, for i fællesskab at fremme det regenerative felt. Vi har brug for, at praktikere går foran med et godt eksempel, ved at implementere den vision de prædiker“

Citat og illustration: Positive and the Regenerative business space: learnings and perspectives.

Mange hilsner
Ditlev Nissen,

Facilitator, underviser og Certificeret Gaia Education Trainer. Aktiv i Landsforeningen for Økosamfund siden 1996.

Indlægget Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det var det centrale budskab, da Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund talte ved Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården på Christiansborg den 26. oktober 2023.

I videoen fortæller Ditlev om

• Nye livsformer med afsæt i økosamfundsbevægelsens erfaringer
• Hvad bidrager økosamfund med i forhold til den store omstilling
• Top-down og bottom-up initiativer der kan bidrage til en opskalering af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling.

FOREDRAG: Fællesskab er en nøgle til høj livstilfredshed og lav miljøbelastning.

Økosamfunds bidrag til den store omstilling

Forskning i økosamfund viser, at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år. Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater.

Det andet bidrag er økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik, der er udviklet på tværs af økosamfund over hele jorden. Bæredygtighedshjulet giver en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, samt en masse designværktøjer. Lev-og-lær pædagogikken, der har lokalsamfundet og de biokulturelle forhold som læringsrum, danne rammen for læringsrejser, hvor der både arbejdes med den indre og den ydre omstilling.

Mange deltagere omtaler den type af læring som en livsforandrende oplevelse. Alle artiklerne herunder fortæller om de resultater og potentialer der ligger i økosamfundenes erfaringer.

Danmark kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler der uddyber budskabet om Livsstilsforandringer som Klimastrategi:

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, POV International, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information, september 2022
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, Levende Lokalsamfund, december 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund, Levende Lokalsamfund, oktober 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – om grøn folkeoplysning om demokratisk fornyelse, kultur & fritid nr 3, 2018
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, Nyt Fokus #4, september 2015.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg eller workshop om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Bryd vaner og skab håb blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Forklaringen er fællesskab, som i denne sammenhæng består af to dele:

• En fysisk infrastruktur; fx energiløsninger, biologisk spildevandsrensning, fællesspisning, deleøkonomi, lokale fødevarer med mere
• En social infrastruktur, hvor man i fællesskab forvalter og udvikler den fysiske infrastruktur. 

Workshop på Folkemødet

Alternativet var vært for en workshop om livsstilsforandringer som klimastrategi, på Folkemødet på Bornholm i 2023. Workshoppen undersøgte følgende spørgsmål:

1. Hvad kan borgere og lokalsamfund lære af miljøfællesskabenes erfaringer? 
2. Hvordan fremmer vi en omstillings- og læringskultur, der skruer op for samarbejde, fællesskab og magt-med og ned for konkurrence, individualisering og magt-med?
3. Hvordan kan grøn folkeoplysning og demokratisk fornyelse blive en drivkraft i “livsstilsforandringer som klimastrategi”, så omstillingen af vores liv og lokalsamfund bidrager med løsninger til både klima-, biodiversitets-, livskvalitets- og demokratikrisen?

Video og billeder fra workshoppen

56 minutters flot redigeret optagelse. Tak til Carsten Budde for det store arbejde.

Vil du vide mere om Livsstilsforandringer som Klimastrategi? Se artiklerne på Omstillingen er i krise – alle på tage ansvar, der kommer godt rundt om emnet Livsstilsforandringer som Klimastrategi.

Afhold workshoppen i din forening eller lokalsamfund

Vil du høre mere? Ring eller skriv til Ditlev Nissen: 30484921 eller benyt kontaktformularen.

Indlægget Livsstilsforandringer som Klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Grøn Markedsplads er en vision – hvor producenter og kunder handler og udveksler på måder, der styrker lokale fællesskaber og fremmer en regenerativ og bioregional udvikling.

Visionen består af to elementer: En digital handelsplatform og lokale mobile markedspladser fyldt med handel, kultur, folkeoplysning, grøn politik og sociale møder.

I de kommende måneder arbejder vi på at etablere et fællesskab af fællesskaber på tværs af foreninger, lokalsamfund, virksomheder og fonde, der kan se perspektiver i – og vil være med til – at samskabe Grøn Markedsplads.

Første prototype var en succes

Grøn Markedsplads prototype no.1.  blev afprøvet på Ecovillage Gathering i juli. Produkterne kom fra europæiske og i særlig høj grad ukrainske økosamfund. Stemningen og handlen var i top.

Erfaring: Kombinationen af god forberedelse, intuition og lytning dagen før marked, samt engagement og ansvar fra de handlende, gav et marked med enkel ledelse og en høj grad af ansvar fra alle deltagerne. Det gav mod til at gå videre med virkeliggørelsen.

Hvor kommer ideen fra?

I 2019 formulerede tre beboere fra tre økosamfund visionens første udkast. I 2021 deltog vi, Bjarne og Ditlev, i e-learningsstudiet Design for Sustainability and Regeneration. I den afsluttende opgave udfoldede vi visionen i et Whole System Design. Efterfølgende har vi lavet workshops på LØS’s årsmøde i maj og på Ecovillage Gathering i juli. Alle steder får vi tilbagemeldingen, at det er en god og ambitiøs ide.

Radikalt samarbejde

Ingen kan virkeliggøre Grøn Markedsplads alene. Det forudsætter et radikalt samarbejde. I sommer faldet vi over artiklen Positive and the Regenerative business space: learnings and perspectives, der udfolder emnet.

Under overskriften Radikalt samarbejde er der ikke endnu, skriver forfatteren:

”Ingen kan gøre det alene. Mange prædiker radikalt samarbejde, men meget få er opsat på at skabe de afgørende win-win-win partnerskaber. Udfordringen er at skabe et ligeværdigt og retfærdigt samarbejde.
Organisationer og tænkere tilslutter sig ideen om regenerativ forretning, men få er åbne for ægte samarbejde. Mange sætter deres personlige interesser først, hvilket reducerer chancerne for at skabe effektfulde partnerskaber. Med hjælp af en metafor fra naturen, ser vi hajer strejfer rundt og overtager viden og ekspertise fra engagerede individers og gruppers hårde arbejde.
Der er brug for et reelt skift i den måde vi samarbejder på. I måden vi opbygger samarbejde mellem organisationer og praktikere, for i fællesskab at fremme det regenerative felt. Vi har brug for, at praktikere går foran med et godt eksempel, ved at implementere den vision de prædiker.”

Spørgsmål til jer

Det Fællesskab af Fællesskaber som Grøn Markedsplads kalder på, handler om radikalt samarbejde. Det er forudsætningen for, at visionen kan blive til virkelighed. Derfor spørger vi: VIL I VÆRE MED TIL AT GØRE VISIONEN TIL VIRKELIGHED? Hvis JA, så fortsætter vi arbejdet. Hvis NEJ parkerer vi visionen.

Med et JA beder vi om to ting: 1) At I vil tage ejerskab til visionen og deltage i handlingsplanens dialogmøde og Art of Hosting seminar. 2) I bidrager med kapital, der skal finansiere afholdelse af mødet og seminaret. Inspireret af finansiel permakultur arbejder vi ud fra 8 former for kapital, hvorfor jeres bidrag både kan være penge, timer, grøntsager eller et sted hvor vi kan afholde seminaret.

Hvem er aktørerne

Midt i september har vi møde med en professor fra Copenhagen Business School, der forsker i ”Ecolabss – Ecovillages as Laboratories of Sustainability and Social Change”. Dernæst skal vi tale med Andelsgårde, Regenerative landbrug, Grønne Venner, Sociale Entreprenører, Øko-Net og folkeoplysningsforbund, Mellemfolkeligt Samvirke, Grønne virksomheder, Andelskassen Merkur, lokal- og økosamfund, uddannelsesinstitutioner og mange flere. Vi kommer gerne ud og fortæller om visionen.

Hvis I vil være med, eller vil invitere os ud til et møde, er I velkommen til at skrive til ditlev@levendelokalsamfund.dk. De feedbacks vi har fået fra de godt 20-30 personer /fællesskaber vi hidtil har talt med, kan læses i dette feedback-dokument.

Næste skridt

Illustrationen herunder viser den handlingsplan vi arbejder ud fra. Hvis I siger JA, er vi tovholdere frem til det Art of Hosting seminar, hvor vi sammen udfolder visionen, lægger strategier og nedsætter en styregruppe, der skal bringe Grøn Markedsplads videre ud i verden.

På Grøn Markesplads finder du links til de artikler og præsentationer vi hidtil har lavet.

Vi håber I svare JA og ser frem til en livsbekræftende og samskabende dialog.

Radikale hilsner, Bjarne og Ditlev

Indlægget Grøn Markedsplads kalder et Fællesskab af Fællesskaber blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Ditlev Nissen. Artiklen er bragt i Nyt Fokus #4, september 2015. Den opdateres løbende med links og forskningsresultater.

Økosamfund er bosættelser, der favner alle dele af livet: Alle aldre, kultur- og arbejdsliv, personlig udvikling, kærlighed m.m. At leve og lære i fællesskab er kernen i økosamfundslivet. Beboerne bestræber sig på at integrere menneskelig aktivitet i det naturlige miljø på skånsom vis. Energiforbrug og miljøbelastning søges konstant nedbragt. Målet er at skabe en udvikling, der sikrer gode livsbetingelser for nuværende og fremtidige generationer.

Med godt 50 økosamfund og bæredygtige bosætninger er Danmark det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til landets størrelse. Nogle er under 20 hustande, mens andre er over 100. Nogle har fokus på økologi og økonomi, mens andre lægger vægt på udviklingen af det sociale og/eller spirituelle fællesskab. Enkelte har et levefællesskab for fysisk og psykisk handicappede som en integreret del af fællesskabet. Flere har en årlig kulturfestival eller en messe for bæredygtig livsstil. Alle har de et rigt kulturliv og en høj grad af selvforvaltning, og flere har delebilsordning, fødevarefællesskab, grønne virksomheder, biologisk vandrensning og er mere eller mindre selvforsynende med vedvarende energi og lokale fødevarer.

Forskning i danske økosamfund

I 2018-2020 er der lavet ny forskning i danske økosamfund, der viser at:

• Husholdninger i økosamfund har et CO2 aftryk der i gennemsnit er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. (Variationen i økosamfundene ligger fra 2 % til 60 % lavere end gennemsnittet).
• Medlemmer af grønne fællesskaber, der i gennemsnit har et CO2 aftryk på 8,4 ton pr. år, har en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et gennemsnitligt CO2 aftryk på 22,6 ton

Skaber liv i landdistrikterne

Økosamfund består af virkelystne tilflyttere, der bidrager til et levende kulturliv, starter nye virksomheder og skaber lokale arbejdspladser. ”Øko-landsbyer et det bedste middel mod landsbydød vi har, for det virker med det samme, hvis man får et tilskud af sådanne ivrige mennesker”, udtalte landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, til P4 Nordjylland i september 2014.

Tidligere borgmester i Halsnæs kommune, Helge Friis, fortæller i et interview i tidsskriftet Økosamfund i Danmark (oktober 2014), hvordan økosamfundet Dyssekilde gennem 25 år har givet liv og inspiration til kommunen. ”Set udefra har Dyssekilde været foregangsmænd inden for alternativt byggeri og anderledes byggeformer. Det er folk med gå-på-mod. 25 år efter må man konstatere, at I var langt foran. I har været pionerer!” Dyssekilde inspirerede kommunen til at blive en af landets første klimakommuner, hvilket forpligtiger kommunen til at nedbringe sit CO₂-udslip og elforbrug med 2% om året. Senere blev der oprettet tre seniorfællesskaber, som øger den enkeltes livskvalitet og forebygger ensomhed. Da økosamfundet er en erhvervsmæssig succes, blev Dyssekilde i 2011 udpeget som kommunens 5. strategiske erhvervsklynge.

Marginaliserede borgere løser social opgave

Hertha Levefællesskab i Skanderborg kommune er et økosamfund med 136 beboere, hvoraf 20 bor i tre bofællesskaber for fysisk og psykisk handicappede placeret rundt om i lokalmiljøet. Hertha arbejder med begrebet omvendt integration, hvor såkaldt normale mennesker inviteres til at leve i lokalsamfund med de udviklingshæmmede. Der er bygget boliger, der møder de udviklingshæmmedes behov, og der er skabt beskyttede arbejdspladser inden for køkken, vaskeri, bageri, væveri, landbrug, mejeri og gartneri.

I 2012 besluttede Skanderborg kommune, at alle børnehaver skulle have en madordning. Hertha blev af lokalrådet opfordret til at lave en madordning til den lokale børnehave og etablerede et værksted, hvor de handicappede laver maden til/sammen med børnene. Samarbejdet mellem kommunen, lokalsamfundet og den socialøkonomiske virksomhed, der driver bofællesskabet og værkstederne, har gjort, at det er lykkedes at løse en social opgave. Dette er sket ved at etablere meningsfyldte arbejdspladser og inkludere marginaliserede borgere ved at ændre deres status fra at være en samfundsmæssig udgift til at være en ressource.

Målbare resultater

Økosamfund skaber rammer for en livsstil, der er karakteriseret af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. En undersøgelse i tre danske økosamfund fra 2009 viste, at CO₂-udslippet er 60 pct. under det danske gennemsnit (se faktaboks). Dette skyldes tre ting: Teknologiske løsninger, der er mindre ressourcekrævende; lokalisering af arbejdsliv, indkøb og kultur; og en livsstil, hvor behovstilfredsstillelse flyttes fra forbrug af vare til ’forbrug’ af meningsfulde og selvforvaltende fællesskaber.

Undersøgelsen fra 2020 visser, at fællesskab er den afgørende forklaring på, at medlemmer i miljøfællesskaber har et lavere CO₂-aftryk og en højere livstilfredshed end den gennemsnitlige danske husholdning. Fællesskaberne bygger på skabende og demokratiske læreprocesser, som kunne danne grundlag for en grøn folkeoplysning. 

Disse resultater bliver for alvor interessante, når erfaringerne udbredes til traditionelle boligområder som landsbyer, parcelhuskvarterer og almennyttige boliger. I det lys er det oplagt at igangsætte forskningsprojekter, der belyser økosamfundenes virkemidler.

Lav miljøpåvirkning fra økosamfund

Undersøgelse fra 2009 (omtalt i tidsskriftet LØSNET nr. 61-62) viste, at CO₂-udledningen pr. person i tre danske økosamfund er 60% lavere end det danske gennemsnit. Tabellen viser den gennemsnitlige CO₂-udledning pr. beboer (ton CO₂ om året) inden for fem hovedområder og i alt. Tre økosamfund (Munksøgård ved Roskilde, Hjortshøj ved Aarhus og Svanholm i Hornsherred) er sammenlignet med det danske gennemsnit.

Lignende resultater er fundet i udenlandske universitetsstudier. Eksempelvis viste en beregning udført af Stockholm Environment Institute, at økosamfundet Findhorn Community i Skotland har et økologisk fodaftryk pr. person, som er lidt under halvdelen af det britiske gennemsnit. Det er det laveste fodaftryk registreret for noget samfund i den industrielle verden. Undersøgelsen er omtalt i World Watch Institute 2010 State of the World – Transforming Cultures From Consumerism to Sustainability – Ecovillages and the Transformation of Values.

Værdiskabelse og resiliens

Når familier bygger, bor og lever bæredygtigt, og lokalsamfundet har fokus på naturlige kredsløb, cirkulær økonomi, lokale fødevare, vedvarende energi, lokalt ejerskab, deleøkonomi m.m., åbnes der for nye værdiskabende muligheder inden for produktion, velfærd, services og ressourcebesparelser. Alt dette påvirker lokalsamfundets økonomi, som får et mere lokalt og socialt sigte.

Denne udvikling er med til at opbygge lokalsamfundets resiliens (modstandsdygtighed). Begrebet resiliens har vundet indpas i erkendelsen af, at vi er ved at overskride de planetære grænser, inden for hvilke vi kan sikre en fortsat bæredygtig udvikling. Resiliens handler om at gøre samfund modstandsdygtige/robuste over for de økonomiske, sociale og miljømæssige kriser, der venter forude, således at systemet stadig bevarer det væsentlige i sin funktion, struktur, identitet og feedbacks.

På øko- og lokalsamfundsniveau handler resiliens om:

• Øget mangfoldighed: En bredere base af levesteder, arealanvendelse, virksomheder og energisystemer end i dag.
• Samspillet i social-økologiske systemer: Ikke selvforsyning, men et øget selvstyre, der har fokus på at opbygge og beskytte den lokale økonomi, lokal fødevareproduktion og decentral energiproduktion.
• Øget kapacitet til feedback og lære af lokale succeser og fiaskoer: Bringe resultaterne af vores handlinger tættere på hjemmet, så vi ikke ignorere dem.

Økosamfund som læringsrum

En af værdiskabelserne er kurser og undervisning i design af bæredygtige bosættelser. Undervisere fra økosamfund over hele verden har skabt uddannelsen Ecovillage Design Education (EDE), en 4-ugers lev-og-lær-uddannelse (se også figur med bæredygtighedshjul). Siden 2012 er der afholdt to engelsksprogede EDE kurser i Danmark. Det tredje afholdes i 2016 med undervisere fra 6-8 danske økosamfund.

Bæredygtighedshjulet er udviklet i Gaia Education. Det illustrerer indholdet i uddannelsen Ecovillage Design Education. Samtidig er hjulet en definitionen på en holistisk forståelse af bæredygtighed. Og det kan bruges som udviklingsværktøj i lokalsamfund, der sætter bæredygtig omstilling på dagsordenen.

I en årrække arrangerede Landsforeningen for Økosamfund kursusrækken Lær i Økosamfund, der henvendte sig til folk, der gerne vil leve bæredygtigt, og som ønsker at være med i et socialt fællesskab. Denne tradition har Levende Lokalsamfund arbejdet videre med. I 2012 lavede vi kurset Grøn Lokal Agent på Bornholm. I 2013 lavede vi Omstillingsagent, der var et 6-ugers kurser for ledige med Lejre Økologiske Kommune som læringsrum. I 2021 lavede vi ugekurserne Samarbejde, Fællesskab og Ledelse og Omstil dit liv og lokalsamfund. Her er kursisternes feedback på de to kurser.

Nye økosamfund på vej

Landsforeningen for ØkoSamfund (LØS) havde i 2014 kendskab til 28 initiativer, der på vidt forskellig vis er i gang med at etablere nye bæredygtige bosætninger. Initiativerne fordeler sig på 16 borgergrupper, 6 jordejere, 2 kommuner, 3 landsbyer og en andelskasse. Håbet er, at LØS i 2016 får mulighed for at etablere en vidensbank, der formidler erfaringerne fra de etablerede økosamfund og et ressourcekatalog, der fortæller hvor nybyggerne kan hente hjælp og komme på kurser, der understøtter den 3-5 årige læreproces, som disse ildsjæle kaster sig ud i.

Fire forslag der kan skabe rammer for folkelig innovation

Økosamfund er et eksempel på, at civilsamfundsdrevne fremtidslaboratorier indeholder en betydelig innovationskraft i forhold til omstillingen til bæredygtige lokalsamfund. Enhver regering, uanset farve, bør støtte en udviklingsstrategi der har fokus på høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. Derfor vil jeg runde af med fire forslag til, hvordan partierne på Christiansborg kan støtte denne form for folkelige innovation:

• Forskning i økosamfund: Hvad er økosamfundenes effekt i forhold til energiforbrug, miljøbelastning, livsstilsforandringer, lokaløkonomi, social kapital, erhvervs- og landdistriktsudvikling, nye velfærdsformer og meget mere? Et omfattende og dybdegående forskningsprojekt kan desuden give indsigt i, hvilken rolle borgerdrevne sociale eksperimenter kan have i omstillingen til bæredygtige samfund.
• Økologiske Eksperimentelle Zoner: Områder, hvor der prioriteres og accepteres anderledes, og hvor der tages grundlæggende hensyn til miljø, landskabelig æstetik, sundhed, sociale sammenhænge, kulturelle vækster, samt lokal produktion og lokalt demokrati. Hvor det er tilladt at eksperimentere uden at ramle ind i, hvad samfundet normalt sætter af forbud, grænser eller strukturelle begrænsninger (f.eks. økonomisk og administrative). I en eksperimentel zone er alle løsninger tilladte, hvis de løser et givent problem lige så godt eller bedre end de kendte metoder.
• Skattelettelser til folk, der bor i bæredygtige fællesskaber: Skattelettelsen gives ikke individuelt, da det blot vil øge privatforbruget. I stedet gives den til en lokal omstillingsfond, der bruges til at investere i omstilling og lokal jobskabelse.
• Økonomisk innovation: Økosamfund og omstillingsbyer i hele verden har i de sidste årtier udviklet nye økonomiske metoder, der bygger på evnen til at handle og samarbejde lokalt og derved styrke omstillingen til bæredygtige lokalsamfund. F.eks. komplementære valutaer som bytteringe, timebanker og Regiogeld i Tyskland. Tidligere blev sådanne initiativer set som tuskhandel eller sort arbejde. Komplementære valutaer har til formål at skabe lokal økonomisk aktivitet og kan designes, så der er fuld gennemsigtighed og skattebetaling.

Foredrag og artikler om økosamfund

Foredrag

• Vi skal nytænke vores hverdagsliv og lokalsamfund – FN’s verdensmål i lokalt perspektiv
• Økosamfund viser vej til bæredygtige samfund – en løftestang for verdensmål, lokalsamfund og livskvalitet
• Økosamfund som læringsrum for bæredygtig omstilling
• Lokale valutaer bidrager til en levende lokal og social økonomi.

Artikler

• Vi skal nytænke vores hverdagsliv – POV International, september 2020
• Grønne frontløbere viser veje til bæredygtighed – POV International, april 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund – november 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – folkeoplysning om bæredygtig udvikling, Kultur & Fritid nr. 3, 2018
• En grøn beskæftigelsesindsats – uddannelse af ledige med fokus på omstilling til bæredygtighed, juni 2020.

Indlægget Økosamfund som bæredygtige fremtidslaboratorier blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Anne Vinter, partner, Levende Lokalsamfund.

Kapital – hvad er det? Mange af os er opdraget med at tænke ordet “kapital”, som noget, der har med penge at gøre. Og at penge, det er noget med banker og valutakurser – noget som er langt fra os og vores mulige indflydelse.

Vi BEHØVER ikke at anskue det som en naturlov eller noget, der er skrevet i sten, for når alt kommer til alt, er det os selv, menneskeheden der har udviklet og skabt de forestillinger om økonomi og kapital, som er drivkraften i nedbrydningen af det naturgrundlag, som vi er fuldstændig afhængig af. Derfor er det også mennesker der nu er i gang med, at finde frem til en for helheden mere hensigtsmæssig måde at anskue begrebet ”kapital”.

Finansielle systemer inspirerede af økosystemer

I denne artikel anskuer vi økonomi, finansiering og kapital ud fra et helhedsorienteret perspektiv, inspireret af permakulturens helhedstænkning. Vi kan stille spørgsmålene:

• “Hvad nu, hvis vores finansielle system så mere ud som et økosystem?”
• “Kunne vi re-designe lokale og kommunale økonomier – og måske ligefrem det globale finansielle system – ud fra permakulturens etik og principper? Hvordan ville det mon se ud?

Vi minder her om permakulturens etik:  “Omsorg for mennesker, omsorg for naturen og fair share”. Udgangspunktet for vore tanker om kapital er altså: Omsorg og recirkulation.

Når kapital kan defineres som velstand i form af penge eller andre værdier – hvilke andre værdier findes da, end penge?

En måde at gøre dette op på er at se på “De 8 kapitaler”, som er udtænkt af Ethan Roland Soloviev i en artikel fra 2011.

Nedenstående gennemgang er en ikke-prioriteret rækkefølge, de forskellige former for kapital skal ses som ligestillede og alle er forudsætninger for lokalsamfundets trivsel.

Sociale kapital

Netværk og indflydelse er social kapital. Hvis du kan bede om hjælp, hvis du har indflydelse på beslutninger, og hvis du kan kommunikere effektivt, er du i besiddelse af social kapital. Den sociale kapital har en grundlæggende betydning i forbindelse med politik, forretning og organisering af fællesskaber.

Fysiske/materielle kapital

Alt ikke-levende danner vores fysiske/materielle kapital. Det kan være råvarer, eller det kan være forarbejdet sten, metal, tømmer og fossile brændstoffer, som er grundlaget for at kunne skabe mere komplekse materialer eller strukturer i form af bygninger, broer og anden infrastruktur. Vore redskaber, computere og så videre er eksempler på fysisk kapital, ressourcer som vi ejer eller som vi har adgang til.

Levende kapital

Dyr, planter, vand og den levende jord er den egentlige basis for livet på jorden. Hvordan er vores adgang til den levende kapital, når vi skaber regenerative projekter? Hvad ville et sted være uden fugle, uden bier, uden frugtbarhed?

Intellektuelle kapital

Alt hvad vi ved, alt hvad vi har erfaret, alt hvad vi har tilegnet os, er en vidensbaseret værdi. I samarbejdet om at skabe omstilling og bæredygtighed på alle niveauer er den intellektuelle kapital grundlæggende – og den er sammensat langt mere mangfoldigt end summen af eksamensbeviser. Når individernes intellektuelle kapital får mulighed for at frugtbargøre det samlede felt, har vi at gøre med en betydeligt skabende kraft.

Eksperimentelle kapital

Den eksperimentelle kapital kaldes også den menneskelige kapital, idet vi manifesterer det specifikt menneskelige netop ved at vi eksperimenterer, udvikler og skaber. Når vi organiserer et projekt i vores lokalsamfund, bygger et halmballehus eller implementerer et permakultur design, udfolder vi vores eksperimentelle kapital. Når vores intellektuelle kapital sammensmeltes med vores eksperimentelle kapital, skaber vi den allermest effektive måde at lære på.

Når vi kombinerer vores sociale, intellektuelle og eksperimentelle kapital, er vore muligheder grænseløse. For flere år siden var jeg på et kursus i forretningsudvikling, hvor underviseren sagde: “Virkeliggørelsen af ideer strander aldrig på mangel på penge. Det strander på manglen på tilstrækkeligt gode ideer”.  Jeg glemmer det aldrig, det har gjort mig stædig i troen på, hvor meget der kan lykkes, hvis man prøver, hvis vi forsøger – sammen.

Spirituelle kapital

Hvad den spirituelle kapital indeholder er mere vanskeligt at italesætte, for hvordan definerer vi overhovedet spiritualitet? Men vi kan se, at i alle de menneskelige kulturer findes behovet for mening og behovet for at tro på noget, hvis kerne oftest er respekt for naturgrundlaget og kærlighed til andre levende væsner.

Måske er formålet med vores liv at være medskabere af det, som er smukt og fuldkomment.  Og at vi er taknemmelige, således at vi betaler den gæld vi har til planeten tilbage ved at vi er blevet født – hvilket er et alt for ofte ikke-italesat mirakel.

Kulturelle kapital

Det, der er afgørende anderledes for den kulturelle kapital er, at den kun kan findes og praktiseres i en sammenhæng med andre mennesker, et samfund, et fællesskab. Alle de andre former for kapital kan findes og praktiseres individuelt.

Når vi arbejder med at udtrykke os gennem teater, kunst og kunsthåndværk, sang, højtidsfejringer og fejringer i det hele taget, Emma Gad – og meget andet, så er det den kulturelle kapital, der er på spil.
Vi finder rødderne til vores kulturelle kapital i historien, og vi arbejder hele tiden med at udvikle og forny den kulturelle kapital på baggrund af traditionen – om det er i vores familie, landsby, by, stat eller verdensdel.

Finansielle kapital

Den finansielle kapital vil jeg ikke gøre så meget ud af at beskrive her, for det er pengesystemet, som vi kender det. I bund og grund er pengenes værdi knyttet til den værdi, vi tillægger en vare eller en tjenesteydelse – det er bare nemmere at bytte med penge end at skulle finde skind, rugbrød og vinduespudsning frem i passende mængder.
Det der imidlertid skete med pengesystemet var, at det blev blandet sammen med magt – hvem har retten og magten til at udstede penge? Hvem har retten og magten til at tage beslutning om devaluering med mere?
Hvordan vi i forbindelse med omstillingen kommer til at udvikle den finansielle kapital, bliver spændende at se. Og se hvilken rolle bytteøkonomi, gaveøkonomi og lokale valutaer får i fremtidens finansielle system.

Grøn markedsplads vil udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital

Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund arbejder i øjeblikket på projektet Lad os samskabe en grøn markedsplads. De otte kapitaler indgår som en del af markedspladsens finansielle grundlag. Her kan man læse følgende:

Den Grønne Markedsplads er en kommerciel virksomhed og skal drives som sådan. Det betyder at alle der arbejder for DGM skal aflønnes på måder der bidrager til anerkendelse og oplevelse af høj livstilfredshed. Da finansiel kapital ofte er en knap ressource, ønsker vi at udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital og den måde vi udveksler med og aflønner hinanden. I vores søgen er vi inspirerede af finansiel permakultur og 8 former for kapital.

Intention er, at alle betales for deres indsats, men at betaling har afsæt i en bredere forståelse af begrebet kapital.  Det kunne f.eks. være aktivisten, der plejer at arbejde gratis, her får sin løn i form af et kursus der udbydes af en undervisningsvirksomhed der er knyttet til DGM. Et band der spiller på markedspladsen kunne modtage 60% af deres honorar som en veksel, der er båndlagt til indkøb på den digitale og fysiske markedsplads. Det er oplagt at knytte en lokal valuta til den grønne markedsplads, hvilket vil overflødiggøre den nævnte veksel.

Et andet eksempel kommer fra en artikel i Økosamfund i Danmark: ”Et fællesskabslandbrug, fik på en markedsdag følgende tilbud fra forskellige ”investorer”: 2,5 tons barkflis, 25 frugttræer, medvirke i et program i lokalradioen, 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare, en hestefold samt et bredt tilbud af massager og gratis frokoster.
Som listen antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.”

Indlægget 8 former for kapital blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

En uge med fokus på

• Lokalsamfund der er i fuld gang
• Omstilling der øger vores livstilfredshed
• Civilsamfundet som en af omstillingens frontløbere

Kurset giver dig værktøjer til, hvordan du i fællesskab med andre kan gå i gang med omstille dit liv og lokalsamfund. Vi sigter efter høj livstilfredshed og lav miljøbelastning som skaber liv og udvikling i lokalsamfundet.

De kommende årtier står i bæredygtighedens tegn. Verden befinder sig ved begyndelsen til en transformation, som vil betyde mange både nødvendige og gode ændringer – gode i betydningen gode for mennesker, dyr og natur. Bæredygtig ledelse – ledelse med hjertet, handler om det igangværende paradigmeskifte, hvor det bæredygtige
samfund med årene vil afløse industrisamfundet.
Steen Hildebrandt & Michael Stubberup, Bæredygtig Ledelse – ledelse med hjertet

Kurset sætter lys på 

• Helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed
• Lokal indfrielse af FN’s verdensmål 
• Det regenerative / genopbyggende
• Fællesskabets skabende kraft
• Civilsamfundets rolle
• Tilfredsstille behov på nye måder.

Kan du forestille dig en anden fremtid?

Vi skal forestille os, hvordan et godt og bæredygtigt liv ser ud, mærkes og opleves. Hvad drømmer vi om i vores personlige liv, i familien, arbejdslivet og lokalsamfundet?

Vi skal inspireres, udforske, designe og opleve, at omstilling handler om det gode liv – i en ny social og kulturel kontekst.

  I teori og praksis arbejder vi med

• Indre og ydre omstilling
• Fødevare og kostvaner
• Socialøkologi 
• Permakultur og økologisk fodaftryk
• Visioner og billeddannelse
• Fælleder og lokal økonomi
• Samskabelse og folkelig innovation.

Praktiske oplysninger

STED: The Green House Maribo, Vestergade 33, 4930 Maribo

DATO: Mandag d. 25. til fredag d. 29. oktober 2021 kl. 9-16, fredag kl. 9-14

PRIS: kr. 250,- for hele ugen

PRAKTISK:  Frokost laver vi sammen. Praktisk tøj der passer til årstiden

MÅLGRUPPE: For dig der synes det er vigtigt at vi omstiller til bæredygtige samfund. Du er engageret i lokalsamfund, foreningsliv, en virksomhed eller noget helt andet. Du arbejder, studere, er pensionist eller noget helt fjerde.

PARTNERE: FORA-Fritid, The Green House og Levende Lokalsamfund

SPØRGSMÅL: Kontakt Anne Vinter, anne@levendelokalsamfund.dk, 60834944

Tilmelding:  https://fora-fritid.dk/kurse/?course=21-2-0502

Download kursusfolder

Undervisere

Ditlev Nissen: Uddannet tømrer og lærer. Underviser og facilitator i fællesskabsopbygning, bæredygtig udvikling og lokal indfrielse af FN’s verdensmål. Tidligere formand for Landsforeningen for Økosamfund og medskaber af bo- og landbrugsfællesskabet Karise Permatopia.

Anne Vinter: Uddannet lærer, permakulturdesigner og mindfulnesslærer. Annes fokus er udviklingsprocesser hos den enkelte, i gruppen og i fællesskabet. Anne bor på Fejø, hvor hun er medskaber af Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ, Den Helbredende Have og Permakulturfonden Fejø.

Samarbejde, Ledelse og Fællesskab er et lignende kursus, der også afholdes i Maribo i samarbejde med Fora-Fritid. Det er fra den 13. til 17. september. Se mere her.

Mød underviserne

Ditlev fortæller i en optagelse fra 2019 om sociokrati i Permatopia.

Anne fortæller i en optagelse fra 2020 om Permakultur på Fejø

Indlægget Omstil dit liv og lokalsamfund blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.