De nære og lokale skift er berigende. De globale kalder på handling. Jeg drømmer om handling baseret på design, frem for på katastrofe. Derfor får I mit bud på et action by design and collaboration, essensen af det jeg har lært i konfliktløsningens og økosamfundenes univers. På den korte banen skal det bidrage til omstillingen af vores liv og lokalsamfund. På den lange bane kan det forhåbentlig bidrage til den store omstilling. Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen.

God læselyst.

Gode forandringer i det nære og lokale

På det nære plan har Anita og jeg energirenoveret vores hus. To brændeovne er erstattet med varmepumpe og gulvvarme. Det er luksus at stå op, og komme hjem til et varmt hus! Renoveringen var foranlediget af et design – et partnerskabsprogram mellem Christiania og Københavns Kommune. 

Lokalt har jeg skiftet fra at være selvstændig i Levende Lokalsamfund, til ansat projektkoordinator på Herfra og Videre. Der skal jeg være med til at udvikle det helhedsorienterede og lokalt forankrede social- og sundhedsarbejde på i Christiania. 

Skiftet betyder, at jeg ændrer Levende Lokalsamfunds design. I de kommende år kommer der ingen regelmæssige nyhedsbreve og jeg skruer ned for mine skriverier om det sociale og demokratiske praksisfelt. Til gengæld fortsætter jeg med at facilitere udviklingsprocesser inden for fællesskabsopbygning, møde- og beslutningsprocesser samt konflikthåndtering i ikke-hierarkiske organisationer og fællesskaber.

Verden er vendt på hovedet 

Globalt har verden slået en kæmpe kolbøtte. FN’s Verdensmål i 2015 og Klimavalget i 2019 er skiftet ud med krige i Ukraine og Palæstina, klima-glemsel på Christiansborg og USA er gået fra tæt allieret til at være fjendtlig ven. 

I min vildeste fantasi har jeg ikke troet, at vores demokratiske dannelse ville føre os i den retning. Den dannelse jeg har fået, fortæller mig, at vi skal gå ad fredens og bæredygtighedens vej. 

Det vestlige demokrati er en fejlslagen styreform

Når jeg ser hvordan de vestlige demokratier håndterede to afgørende momenter i slutningen af det 20. århundrede, må jeg konkludere, at den vestlige verden ikke er styret af fornuft og gensidig respekt og forståelse. Vi er styret af grådighed og utroværdige demokratiske værdier.

Det første moment var den overlegne situation, den vestlige samfundsmodel havde efter kommunismens sammenbrud og Murens fald i 1989. Krigen i Ukraine, og truslen mod freden i Europa, viser hvor umådeligt dårligt vesten spillede sine kort. 

Det andet moment er den massive viden om klima og miljø, der er kommet fra FN, og vores eget miljøministerium, siden 1972. På trods af den store viden og de mange møder, har verden kurs mod øget temperaturstigninger. Helligrøven Danmark er blandt verdens store klima- og miljøsyndere.

Havde Danmark og Vesten brugt sin visdom og rigdom til at være en troværdig demokratisk og bæredygtig rollemodel, var andre lande fulgt med i den retning. Som konsekvens af Vestens elendige lederskab, har verden kurs mod Ragnarok.

Selv om at Danmark er et vidunderligt land, så ser jeg det vestlige repræsentative demokrati som en fejlslagen styreform. Demokratiet er mere optaget af at facilitere økonomisk vækst og øget forbrug frem for at tjene folket. Vores samfund er dikteret af økonomi og kommercielle interesser, frem for af fornuft og menneskelighed. Donald Trump, og de mange krige Danmark er og har været involveret i, er manifestationer på det værdiskred og de katastrofer vi står midt i. 

Tiden kalder på demokratisk fornyelse

Et vigtigt bidrag til løsningen af de komplekse problemer, er en fornyelse af vores demokrati. Civilsamfundet skal i øjenhøjde med stat og marked, så vi får tre ligeværdige aktører i udviklingen af vores samfund. Vi skal udvikle et politisk system, der lytter mere til civilsamfundets stemmer og mindre til pengeverdenens destruktive forbrugskultur. 

I et grønt hverdagsperspektiv er demokratisk fornyelse og livsstilsforandringer som klimastrategi to sider af samme sag. Livsstilsforandringer som klimastrategi handler om grøn folkeoplysning, bæredygtige eksperimentalzoner og om de borgere og lokalsamfund, der har lyst og er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Strategien skal bidrage til udvikling af attraktive og bæredygtige livsformer, der giver mennesker oplevelser af det gode liv, mens de omstiller deres liv og lokalsamfund.

Grønne praksisfællesskaber skal skabe grønne økosystemer 

Skal livsstilsforandringer som klimastrategi blive til virkelighed, skal de grønne hverdags-praktikere udvikle de regenerative praksisser som økosamfund, permakultur, konfliktløsning, kooperativer, regenerative landbrug, energifællesskaber, demokratiske virksomheder, spirituelle miljøer og mange andre har udviklet de sidst 50 år. 

Det, der sker i disse fællesskaber, har mange ligheder med det Uffe Elbæk skriver i Tvivl, håb og handling, Pelle Dragsted i Nordisk Socialisme og Den Grønne Ungdomsbevægelse i Retfærdig Naturbevarelse. 

Samhørigheden mellem forskellige typer af fællesskaber, kan vi bruge til at etablere økosystemer, hvor mennesker, fællesskaber og lokalsamfund udveksler med hinanden socialt, kulturelt og økonomisk. Formålet med de nye økosystemer er at tilfredsstille menneskelige behov, samtidig med at vi regenerer de levende kapitaler; sociale, demokratiske, kulturelle og naturens kapital.

Ringe i vandet

Design af nye regenerative økosystemer er ikke en nem opgave. Men det er en mulig opgave, hvis de grønne praktikere samarbejder med hinanden. Jeg kalder designet “ringe i vandet”.

Den første ring kunne være Landsforeningen for Økosamfund (hvor jeg har mine rødder). Artiklen Livsstilsforandringer som klimastrategi (udgivet i antologien Klimapåmindelser, efteråret 2025), fortæller om det økosamfund bidrager med i den store omstilling. 

Den næste ring kunne være at gøre paraplyorganisationen De Grønne Venner (Permakultur Danmark, Økologisk Byggeri, Praktisk Økologi, Bofællesskab.dk og økosamfund) til virkelighed.

Tredje ring kommer ved, at De Grønne Venner inviterer 50-100 grønne foreninger, projekter og virksomheder til et Art of Hosting seminar, der handler om at igangsætte en fælles visions- og designproces. 

Initiativet til den tredje ring kunne også komme fra andre grønne praktikere. Artiklen Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision. Præsentationerne Let’s Go Local og Fra drøm til handling – Fællesskaber, der skaber livsglæde og omstilling uddyber tankerne om en fælles grøn designproces. 

Hvor er mit fællesskab i denne vision?

Som fristad, grøn bydel, turistattraktion og meget andet, kan Christiania blive en stærk medspiller i ovenstående vision. Men visionen er langt fra Christianias virkelighed. Vi står i en cirkel, hvor alt for mange står med ryggen eller siden til det fælles centrum, hvorfor de ikke ser de potentialer vi har som fællesskab. I Christiania har vi, ligesom mange grønne foreninger, brug for at se på hinanden, vores drømme og samarbejdsformer med nye øjne. Gør vi ikke det, kan det nemt ende med, at vi normaliserer Christiania. 

Vi skal energirenovere vores fællesskaber

Hvis en regenerativ vision a la ovenstående skal blive til virkelighed, skal Christiania, Landsforeningen for Økosamfund, De Grønne Venner og andre grønne praktikere gennemføre en energirenovering, a la den Anita og jeg har været igennem. 

Vi tænkte, designede og udførte. Der var ting vi overså og opgaver der tog længere tid end forventet. Vi fik hjælp fra naboer, håndværkere og selvforvaltningen. Vi havde nogle fantastiske kaffe- og frokostpauser. Det var ukomfortabelt og trættende at bo på en byggeplads i fem måneder. Prisen blev 30 % dyrere end forventet. 

Det har været en krævende, men god proces. Vi er glade for og stolte over resultatet. Vores hjem har fået et gevaldigt løft. Vi har fået mere komfort og stoppet partikelforureningen fra to brændeovne. Vi nyder varmen og energibesparelsen – mens vi kigger på alle de småopgaver, der mangler før vi er helt i mål med renoveringen. 

Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen

Hvis vi som fællesskaber og bevægelse energirenoverer, med det formål at udvikle en fælles regenerativ vision, vil vi løfte både fællesskaber og fællesskabsbevægelsen til et nyt niveau.

• Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og regenerative liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
• Det vil bidrage til genopbygning af de sociale, kulturelle, demokratiske og naturlige kapitaler.
• Flere ringe i vandet vil få omstillingen til at blomstre.

Verden kalder på nye skridt i retning af det regenerative samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Kampen mod atomkraft, vindmølleeventyret, økologisuccesen og at Danmark er det land i verden der har flest økosamfund i forhold til vores størrelse, hviler på et engagement og en innovation der har rødder blandt civilsamfundets ildsjæle, erhvervslivets grønne pionerer og fremsynet politikere.

Vi har gjort det før. Vi kan gøre det igen. 

Godt nytår!

Ditlev Nissen

Facilitator og underviser i Levende Lokalsamfund, certificeret træner i Gaia Education.

Indlægget Handling baseret på design og samarbejde blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vi står midt i en klima- og biodiversitetskatastrofe hvor din og min livsform er en afgørende del af problemet. Vi kan alle blive en del af løsningen, ved at ændre vores måde at leve på. Opgaven her og nu er at vise, at det bæredygtige liv er mere attraktivt end det liv forbrugersamfundet byder os.

Artiklen er Ditlev Nissens bidrag til antologien Klimapåmindelser, der udkom i oktober 2025.

Forskning fra projektet COMPASS (Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, Københavns Universitet 2020) viser, at økosamfund i Danmark kombinerer høj livskvalitet med et lavt CO2-aftryk. Faktisk har husholdninger i økosamfund et CO2-aftryk på 8,4 ton om året – 32% lavere end gennemsnittet. Samtidig viser forskerne, at beboerne i økosamfund har en højere livstilfredshed end de mest forbrugende danskere, der har et CO2-aftryk på hele 22,6 ton om året.

De bemærkelsesværdige resultaterne bekræftes af ny forskning

Forskningsprojektet SAMSKAB siger det nu tydeligt: Folk, der engagerer sig i grønne fællesskaber – som økosamfund, grønne nabofællesskaber og bofællesskaber – har 24–44% lavere CO₂-aftryk end gennemsnitsdanskeren. Men det stopper ikke der. Vi er også mere tilfredse med livet. Og alle os i økosamfund er nogle af dem, der scorer højest på tilfredshed og lavest på udledninger!

Mindre forbrug. Mere mening. Mere fællesskab. Det virker, når vi gør det sammen. Læs rapporten her. Læs Jørgen Steen Nielsens artikel i Information her.

Landsforeningen for Økosamfunds hjemmeside, 27. november 2025

Win-win-win

Disse resultater giver håb. Hvis vi kan opnå højere livstilfredshed, samtidig med at vi reducerer vores miljøbelastning, står vi over for en win-win-win situation: Borgere og lokalsamfund vinder, klimaet og naturen vinder – og Danmark kan positionere sig som et kreativt pionerland baseret på bæredygtige bo- og livsformer.

Læringen fra økosamfund kan bidrage til en udviklingsstrategi, der ser ind i den virkelighed, vi har foran os, og som har direkte kurs mod et forestående klimakollaps. Daniel Christian Wahl, forfatter til bogen Design af regenerative kulturer, peger med nedenstående spørgsmål på de udfordringer, som vi skal medtænke i en omfattende omstilling af vores livsform.

Hvordan holder vi hjulene i gang, hvordan undgår vi revolution og uro, hvordan holder vi børnene i skole og folk i arbejde, samtidig med at vi gennemfører en grundlæggende transformation af den menneskelig tilværelse på jorden – inden ’business as usual’ fører til løbske klimaforandringer, en drastisk udpint biosfære og vores arts alt for tidlige undergang?

Daniel Wahl, Design af regenerative kulturer

Hvad er et økosamfund?

Et økosamfund er et bæredygtigt boligområde, hvor bosætning, arbejde, fritid og kultur bringes tættere sammen. Det handler om tre ting:

1. Leve det gode liv samtidig med at vi omstiller vores liv og lokalsamfund.
2. Genopbygge naturen og bremse klima- og miljøforandringer.
3. Skabe modstandskraft overfor fremtidens udfordringer.

Mangfoldighed af økosamfund

Alle økosamfund er unikke med deres helt særlige karakter og værdier. Overordnet kan de inddeles i tre typer af økosamfund:

Traditionelle økolandsbyer: Her køber beboerne jorden sammen, designer lokalplanen, etablerer infrastrukturen, og deres huse er selv- eller medbyg. Dyssekilde, Hallingelille, Friland, Fri og Fro, Himmerlandsbyen og Hvidekilde er eksempler på selvgroede fællesskaber. Den Selvforsynende Landsby, hvor lavteknologiske løsninger og permakultur er i fokus, har det laveste CO2-aftryk i Danmark, på 4,2 ton om året.

Mainstream øko-bofællesskaber: Disse opstår i samarbejde med boligselskaber eller en developer. Munksøgård, Sjællands Muld og Fridlev er eksempler på dette. Permatopia er med sine 90 nybyggede rækkehuse og højteknologiske løsninger et eksempel på et erhvervsinitieret fællesskab. De ser sig selv som et bo- og arbejdsfællesskab, et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende fødevaresystem og har en fællesvision om en meningsfuld hverdag, hvor beboerne samskaber et bæredygtigt liv og en regenerativ omstilling. Husholdninger i Permatopia har et CO2-aftryk på 6 ton om året.

Pionersamfund: Fællesskaber, der startede med at eksperimentere med alternative bo- og livsformer, mange år før vi talte om økosamfund. For eksempel fristaden Christiania med deres anarkistiske og kreative frihedsidealer og storkollektivet Svanholm med økologiske fødevarer og skrappe økonomiske terminer. Samt bofællesskabet Toustrup Mark, der blev startede ud fra ønsker om nærhed til basale livsfornødenheder, fællesskab om arbejde og varsomhed overfor naturen.

Mangfoldighed af livsformer

På Friland eksperimenterer beboerne med at indrette hverdagen med vægt på bæredygtighed, gældfrihed og selvstændigt erhverv. I Hertha Levefællesskab bor voksne udviklingshæmmede og “almindelige” familier, pensionerede og enlige i et tæt og givende naboskab. De kalder det omvendt integration. I Andelssamfundet Hjortshøj har de en socialøkonomisk fond, der driver et bageri, butikker og et bosted for mennesker med særlige behov.

Mange økosamfund udbyder kurser i blandt andet permakultur, økologisk byggeri, fællesskabsopbygning samt møde- og beslutningsprocesser. Avnø Oasis og Grobund har startet højskoler, der udbyder en vifte af kurser i regenerativ levevis.

De fleste økosamfund håndterer deres sorte og grå spildevand ved hjælp af biologiske spildevandsløsninger. Desuden bidrager økosamfund med løsninger på sociale problemer som ensomhed, stress og affolkning af landsbyer.

Lokal udvikling

Torup, årets landsby i 2019, er vært for det ældste og yngste økosamfund i Danmark. Dyssekilde, etableret i 1989, huser i dag 195 beboere i 90 boliger, 28 virksomheder, en festival, et erhvervshus og en lokal udviklingsfond. Beboerne har været med til at starte en børnehave og en skole. I den anden ende af Torup er Hvidkilde, en bæredygtig bydel for 150 voksne og børn, under etablering. Visionen er at skabe en klimarigtig og socialt bæredygtig fuldskalamodel for nye bosætninger i landdistrikter. Et tredje sted i Torup, Vænget, er man i gang med at bygge et grønt andelsboligfællesskab med 18 boliger.

Det, der sker i Torup, bekræfter det, landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, sagde til Danmarks Radio allerede i 2014: ”Økolandsbyer et det bedste middel mod landsbydød”.

Værdifulde eksperimenter

Alle økosamfund er vidt forskellige − og alligevel fælles om et opgør med den traditionelle livsform og med mangfoldige forsøg på at realisere de ultimative drømme. Deres eksperimenter bidrager med erfaringer, der er utroligt værdifulde for en videreudvikling frem mod et indholdsrigt, bæredygtigt samfund. Deres engagement er med til at skabe nye værdibegreber og giver inspiration til, hvordan vi kan indrette os i en klima- og miljøudfordret verden.

Fællesskab er nøglen til succes

Forskningen bag COMPASS viser, at fællesskab er afgørende for både høj livstilfredshed og lav miljøbelastning. Det er kombinationen af den sociale infrastruktur (identitet, samskabelse og vidensdeling) og den fysiske infrastruktur (grønt byggeri, vedvarende energi, lokale fødevarer og deleøkonomi), der skaber et ressourcebegrænsende forbrugsmønster.

Samskabende fællesskaber

Kollektiv læring, personlig udvikling, og fællesskabsbaserede dialogprocesser er smøremidler, der gør fællesskaber stærkere – både for den enkelte og for fællesskabet som helhed. Modet til at tage de svære samtaler og lære af de fejl, der opstår undervejs, er med til at forvandle det besværlige til noget berigende. Konflikter og lange møde- og beslutningsprocesser hører til i den besværlige ende.

Udfordringen kommer, når fællesskabet eller den enkelte er under pres. Så er der en tendens til, at vi træder tilbage til det, vi er socialiseret til: Konkurrence, individualisering og magt-over (at gøre som alfahannen påbyder). Derfor er individuelle og kollektive læreprocesser en vigtig faktor i etableringen af en kultur, der bygger på fællesskab, samarbejde og magt-med.

Den mangfoldighed, man finder i økosamfundene, minder om den mangfoldighed, der findes i traditionelle boligområder. Folk går på arbejde, uddanner sig, rejser, får børn og stræber efter det gode liv. En afgørende forskel ligger i, at traditionelle boligområder er orienteret mod individuelle ambitioner og individuel behovstilfredsstillelse, mens økosamfund også er orienteret mod samskabende og lærende udviklingsprocesser, der skaber fundament for vitale fællesskaber og et nærværende lokalt demokrati.

Danmark er et foregangsland

Kontakten mellem økosamfundene samt opsamling og formidling af de erfaringer, der bliver gjort, varetages af Landsforeningen for Økosamfund, der blev dannet i 1993 som det første nationale økosamfundsnetværk i verden.

Danmark har en særlig rolle som eksperimentarium for bæredygtige bo- og livsformer, da vi er det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til vores geografiske størrelse. Og fordi en relativ stor del af befolkningen har valgt at bo i bofællesskaber.

En global vision

Global Ecovillage Network er en verdensomspændende sammenslutning af økosamfund, stiftet i 1995. Netværkets vision er en verden af kompetente og ansvarsbevidste borgere og lokalsamfund, der designer og implementerer deres egne veje til en bæredygtig fremtid. Netværkets mission er at innovere, katalysere og udvikle et globalt partnerskab med økolandsbyer og alle dem, der er dedikeret til at omstille til regenerative livsformer

Gaia Education er den globale økosamfundsbevægelses uddannelsesben, som tilbyder holistiske uddannelsesforløb i etablering af bæredygtige og regenerative lokalsamfund. Grundlaget er principperne om omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne.

Tre enkle politiske tiltag

For at støtte udviklingen af bæredygtige lokalsamfund bør beslutningstagere i Danmark overveje følgende:

Grøn folkeoplysning: Vedvarende læring er en afgørende faktor i en omstilling, der sigter efter høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Grøn folkeoplysning ses her som et tilbud til de borgere og lokalsamfund, der er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Ideen er at stille læring til rådighed, så beboerne kan udvikle de potentialer som stedet, naturen og kulturen byder på, med henblik på at bidrage til den folkelige innovation, der er drivkraften i denne form for omstilling.

Bæredygtige eksperimentalzoner: Skabelse af zoner fri for lovgivningsmæssige og socioøkonomiske barrierer, som kan fremme innovation inden for bæredygtige boformer.

Forskning: Etablering af tværfaglige forskningsprojekter der undersøger virkemidler og barrierer i etablering og udvikling af bæredygtige bo- og livsformer. Tiden kalder på store forskningsprojekter, der indsamler viden om økosamfund i ind- og udland, med henblik på at udvikle en national strategi for bæredygtige livsformer.

Et nationalt potentiale

Danmark har potentialet til at gøre bæredygtige bo- og livsformer til et synligt kendetegn i vores nationale kultur – ligesom vi har gjort det med vindmøller og økologiske fødevarer.

Økosamfund viser en vej mod en fremtid med høj livskvalitet, lav miljøbelastning og stærke lokalsamfund – alt sammen noget, vi som en rig nation med grundfæstede demokratiske værdier og et højt uddannelsesniveau kan videreudvikle. Vi kan som et af de meget få lande i verden gå foran og vise, hvordan et velfærdssamfund kan forandres, så der værnes om velfærden, samtidig med at samfundet imødegår de kolossale udfordringer verden står overfor.

En ting er sikkert: Hvis bæredygtighed skal tilvælges, må vi som grøn social bevægelse – og som samfund − levere noget, der giver større livskvalitet, end den danskerne kan få gennem øget forbrug.

Hver torsdag kl. 8.30 er der en ny Klimapåmindelse i Rigsdagsgården på Christiansborg. Antologien Klimapåmindelser, kan købes her.

Ditlev Nissen driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han i 28 år har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og grønne fællesskaber. Han er certificeret træner i Gaia Education og aktiv i Landsforeningen for Økosamfund.

Indlægget Livsstilsforandringer som klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det traditionelle Gaia Education kursus hedder Ecovillage Design Education. Pædagogikken kaldes lev-og-lær og har lokalsamfundet som ”klasseværelse”. Bæredygtighedshjulet giver undervisningen en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Kurserne afsluttes med en designopgave, hvor kursisterne omsætter det de har lært til et lokalt bæredygtigt design.

Certificeringen bygger på Ditlevs deltagelse i Ecovillage Design Education i 2009, e-learningskurset Gaia Education Design for Sustainability and Regeneration i 2020-2021 og Training of Trainers i 2023. Samt 30 års engagement i Landsforeningen for Økosamfund og 25 år som underviser i Levende Lokalsamfund.

Fra teori til praksis

I årenes løb har Ditlev lavet kurser og undervisning inspirerede af Gaia Education. I 2012 lavede han Grøn Ø Agent, et kursus over 5 weekender på Bornholm. I 2013 Omstillingsagent, et 6-ugers kursus for ledige med Lejre Kommune som læringsrum. Og i 2021 ugekurset Omstil dit liv og lokalsamfund, i samarbejde med en aftenskole på Lolland.

Nysgerrig på de kompetencer Ditlev har som facilitator og underviser? Kig på baggrund og uddannelse, erfaringer samt referencer.

Vil du høre mere?

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Certificeret Gaia Education Trainer blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

I forbindelse med fejringen af Landsforeningen for Økosamfunds (LØS) 30-års jubilæum den 28. oktober 2023, havde jeg fornøjelsen at designe og facilitere store dele af dagens program. I den forbindelse læste jeg 10-15 visioner fra fællesskaber der er knyttet til LØS. Det førte til denne kollage, der var introduktionen til eftermiddagens afsluttende session; Dine og mine visioner for de næste ti år.

Hvorfor en samlende vision?

Fordi en fælles vision kan løfte de enkelte fællesskaber og fællesskabsbevægelsen op på et nyt niveau:

1. Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og bæredygtige liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
2. Fordi verden kalder på, at der tages nye skridt i omstillingen til bæredygtige samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Vindmølleeventyret, økologisuccesen, økosamfund der skaber rammer for et liv med høj livsstilfredshed og lav miljøbelastning, den veganske bevægelse og meget andet, har alle sine rødder i en folkelig innovation, der er groet blandt civilsamfundets ildsjæle og erhvervslivets grønne pionerer.

Forskellen på nu og tidligere er, at fællesskabsbevægelsen har en størrelse og kraft, der ville kunne gøre en forskel, hvis vi evner at samarbejde om en fælles vision. Bevægelsens potentialer kan anskues ud fra tre perspektiver:

1. Fællesskabernes rolle er i den store omstilling.
2. Bud på en fælles vision.
3. Sunde relationer og radikalt samarbejde.

Fællesskabernes rolle i den store omstilling

På en permakultur festival i 2023 faciliterede jeg workshoppen et fællesskab af fællesskaber. Her gav jeg et bud på, hvad fællesskabernes og bevægelsens rolle er i den store omstilling. Som jeg ser det er det fællesskabernes opgave at skabe rammer for 1) det gode liv, 2) folkelig innovation og 3) en politisk ja-bevægelse.

Det gode liv

• Skabe attraktive billeder af bæredygtige livsformer. Billeder der vækker håbet og lysten til at omstille sit liv og lokalsamfund.
• Høj Livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling (essensen af økosamfund), samt økosamfundenes lev-og-lær pædagogik, er et af de attraktive billeder.

Folkelig innovation 

• Regenerative løsninger der genopbygger de sociale og naturlige systemer.
• Nye organisationsformer
  • Kooperativ og demokratisk organisering, sociokrati, finansiel permakultur m.m.
  • Samarbejde, fællesskab og magt-med som alternativ til konkurrence, individualisering og magt-over
• Udvikle kommercielle modeller der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund. F.eks. udvikling af grønne markedspladser.

Politisk JA-bevægelse

• Opbygge en folkelig bevægelse, der insisterer på at leve omstillingens gode liv. Og som samtidig er i stand til at skabe de nødvendige systemforandringer
• Sætte dagsorden på Christiansborg
  • Livsstilsforandringer som Klimastrategi 
  • Grøn folkeoplysning, demokratisk fornyelse og grønne eksperimentalzoner
• Andre gode ideer

Et bud på en fælles vision

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne. Vi skal tænke mere i behov og mindre i politik. Lave eksperimenter og bringe vores visioner, erfaringer og ressourcer i spil på nye måder.  

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne

Hvordan? Det er et stort og svært spørgsmål. Samtale fremmer forståelsen. Skal vi starte med at formulere en fælles vision? Her er mit bud på en vision, formuleret ud fra vision, mission og mål:

VISION: Økonomiske, regenerative og læringsmæssige samspil på tværs af fællesskaber og lokalsamfund

MISSION: En søgebevægelse hvor vi igangsætter fremtidseksperimenter og arbejder med den fælles billeddannelse.

MÅL

• Starte samtaler om fællesskabernes og bevægelsens rolle i den store omstilling
• Skabe billeder af en omstillet fremtid, der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund.
• Igangsætte initiativer og eksperimenter. To ideer er oplagte:
  • En grøn paraplyorganisation med foreninger der repræsenterer enkeltpersoner og fællesskaber, hvor alle lever en form for grønt hverdagsliv: Permakultur, Praktisk Økologi, Økologisk Byggeri, Økosamfund m.fl.  
    Foreningerne er fælles om forenings- og projektoradministration og driver en platform der giver bevægelsen en samfundsmæssig stemme.
  • En grøn markedsplads, der består af en digital handelsplatform og en flytbar markedsplads, der understøtter udviklingen af lokale grønne markeder.
• Kortlægge fællesskabernes/organisationernes behov og ressourcer i forhold til det fælles projekt.
• Praktisere radikalt samarbejde (se herunder)
• Skabe institutionelle og økonomiske strukturer der understøtter lokal regenerativ udvikling.

Sunde relationer

Blev jeg klogere på min drøm om et fællesskab af fællesskaber, efter sommerens workshop på permakultur festivalen ? Nej, ideen var for abstrakt for dem der deltog. Kender jeg det næste skridt? Nej, men jeg tror at det forudsætter sunde samarbejdsrelationer og radikalt samarbejde.

En erfaring fra økosamfundsbevægelsen er, at sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi bor og lever sammen. Intet fællesskab er brudt sammen pga. mangel på solceller eller komposttoiletter. Men mange er gået i småstykker på grund af manglede tillid.

Sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi skal bo og leve sammen

Tænk på hvad der skete i Alternativet, da partiet imploderede i 2020. Det var mistillid og samarbejdsvanskeligheder, ikke politiske uenigheder, der skabte splittelsen.

Det samme skete i et samarbejde i årene 2014-2018 på tværs af grønne foreninger. En formand kørte solo og evnede ikke at indgå i et lyttende samarbejde med de andre foreninger, hvorfor samarbejdet faldt fra hinanden.

For at undgå at havne i en situation, hvor det er mistillid og samarbejdsvanskeligheder, frem for det politiske og visionære der skaber rammerne for arbejdet, har vi brug for at udvikle nye konflikthåndterende samarbejdsformer. Radikalt samarbejde siger lidt om hvad det går ud på.

Radikalt samarbejde

“Ingen kan gøre det alene. Mange prædiker radikalt samarbejde, men meget få er opsat på at skabe de afgørende win-win-win partnerskaber. Udfordringen er at skabe et ligeværdigt og retfærdigt samarbejde.
Organisationer og tænkere tilslutter sig ideen om regenerativ forretning, men få er åbne for ægte samarbejde. Mange sætter deres personlige interesser først, hvilket reducerer chancerne for at skabe effektfulde partnerskaber. Med hjælp af en metafor fra naturen, ser vi hajer strejfer rundt og overtager viden og ekspertise fra engagerede individers og gruppers hårde arbejde. Der er brug for et reelt skift i den måde vi samarbejder på. I måden vi opbygger samarbejde mellem organisationer og praktikere, for i fællesskab at fremme det regenerative felt. Vi har brug for, at praktikere går foran med et godt eksempel, ved at implementere den vision de prædiker“

Citat og illustration: Positive and the Regenerative business space: learnings and perspectives.

Mange hilsner
Ditlev Nissen,

Facilitator, underviser og Certificeret Gaia Education Trainer. Aktiv i Landsforeningen for Økosamfund siden 1996.

Indlægget Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det var det centrale budskab, da Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund talte ved Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården på Christiansborg den 26. oktober 2023.

I videoen fortæller Ditlev om

• Nye livsformer med afsæt i økosamfundsbevægelsens erfaringer
• Hvad bidrager økosamfund med i forhold til den store omstilling
• Top-down og bottom-up initiativer der kan bidrage til en opskalering af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling.

FOREDRAG: Fællesskab er en nøgle til høj livstilfredshed og lav miljøbelastning.

Økosamfunds bidrag til den store omstilling

Forskning i økosamfund viser, at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år. Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater.

Det andet bidrag er økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik, der er udviklet på tværs af økosamfund over hele jorden. Bæredygtighedshjulet giver en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, samt en masse designværktøjer. Lev-og-lær pædagogikken, der har lokalsamfundet og de biokulturelle forhold som læringsrum, danne rammen for læringsrejser, hvor der både arbejdes med den indre og den ydre omstilling.

Mange deltagere omtaler den type af læring som en livsforandrende oplevelse. Alle artiklerne herunder fortæller om de resultater og potentialer der ligger i økosamfundenes erfaringer.

Danmark kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler der uddyber budskabet om Livsstilsforandringer som Klimastrategi:

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, POV International, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information, september 2022
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, Levende Lokalsamfund, december 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund, Levende Lokalsamfund, oktober 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – om grøn folkeoplysning om demokratisk fornyelse, kultur & fritid nr 3, 2018
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, Nyt Fokus #4, september 2015.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg eller workshop om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Bryd vaner og skab håb blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Forklaringen er fællesskab, som i denne sammenhæng består af to dele:

• En fysisk infrastruktur; fx energiløsninger, biologisk spildevandsrensning, fællesspisning, deleøkonomi, lokale fødevarer med mere
• En social infrastruktur, hvor man i fællesskab forvalter og udvikler den fysiske infrastruktur. 

Workshop på Folkemødet

Alternativet var vært for en workshop om livsstilsforandringer som klimastrategi, på Folkemødet på Bornholm i 2023. Workshoppen undersøgte følgende spørgsmål:

1. Hvad kan borgere og lokalsamfund lære af miljøfællesskabenes erfaringer? 
2. Hvordan fremmer vi en omstillings- og læringskultur, der skruer op for samarbejde, fællesskab og magt-med og ned for konkurrence, individualisering og magt-med?
3. Hvordan kan grøn folkeoplysning og demokratisk fornyelse blive en drivkraft i “livsstilsforandringer som klimastrategi”, så omstillingen af vores liv og lokalsamfund bidrager med løsninger til både klima-, biodiversitets-, livskvalitets- og demokratikrisen?

Video og billeder fra workshoppen

56 minutters flot redigeret optagelse. Tak til Carsten Budde for det store arbejde.

Vil du vide mere om Livsstilsforandringer som Klimastrategi? Se artiklerne på Omstillingen er i krise – alle på tage ansvar, der kommer godt rundt om emnet Livsstilsforandringer som Klimastrategi.

Afhold workshoppen i din forening eller lokalsamfund

Vil du høre mere? Ring eller skriv til Ditlev Nissen: 30484921 eller benyt kontaktformularen.

Indlægget Livsstilsforandringer som Klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

“I stedet for at ligge under for billedet konstrueret af økonomer og flittigt kolporteret af medier og indprentet af reklamer af mennesket som et egennyttigt, selvcentreret, materialistisk væsen med hang til konkurrence og konflikt, må vi søge de fællesskaber og samtaler, der bekræfter os i, at vi af natur grundlæggende er empatiske, tillidsfulde, ansvarsfulde og orienteret mod samarbejde.

Den opgave er bestemt ikke mindre end den tekniske del af omstillingen, og den kræver mindst lige så meget politisk deltagelse og visionskraft som opgaven med at få indført en klimaskat på landbruget, bygget vindmøller og energieffektiviseret.”

Leder i Information, 3. marts 2023.

Økosamfundsbevægelsens praksis og visionskraft

Forskning viser at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år.

Lokalsamfund kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler samt en opfordring til omsorgsfuld ballade. De giver et bud på hvordan økosamfundenes erfaringer kan bringes ud i det ganske land

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, september 2022
• Næste skridt i forskning i økosamfund, oktober 2020
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, december 2020
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, 2014
• Borgerdag – en månedlig omsorgsdag for en bæredygtig verden, 2017.

Indlægget Omstillingen er i krise – alle må tage ansvar blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vi – Ditlev Nissen og Anne Vinter – ser tilbage på to uger, hvor vi som en del af vores nye partnerskab, har undervist sammen. Dels en uge med Samarbejde, Fællesskab og Ledelse. Vi tog udgangspunkt i sociokrati fordi vi ved, at hvis mennesker skal lykkes med at skabe den omstilling, som rigtig mange mennesker taler om, så skal vi også omstille vores måde at samarbejde og lede på. Vi behøver at indse, at fællesskabets interesse er det øverste, det styrende – og at de kan ske, uden at vi behøver at give køb på, hvad individet har behov for.  

“Jeg har fået både læring, inspiration og et fantastisk fællesskab. I skaber et rum hvor jeg kan være mig, hvor der er plads til alle og vi kan lære af hinanden.”

Modsat hvad mange tænker, at fællesskabet tager noget fra individet, så er vores oplevelse, at fællesskabet giver til individet. Det sker nødvendigvis ikke af sig selv, men man kan tilrettelægge måden at samarbejde på, så det kommer til at ske. Det er noget af det vi er gode til i Levende Lokalsamfund!

Du kan være dig og jeg kan være mig

Om balancen mellem individ og fællesskab, skrev Maud Transbøl, der var kursist på det andet kursus, Omstil dit liv og lokalsamfund, i sin evaluering : “Jeg har fået både læring, inspiration og et fantastisk fællesskab. I skaber et rum hvor jeg kan være mig, hvor der er plads til alle og vi kan lære af hinanden.”

Omstil dit liv og lokalsamfund var en uge med masser af bud på, hvad det indbærer og hvordan vi kan omstille, i fællesskab. For det er jo noget af det, som er udfordringen. Enkeltpersoner kan ikke alene omstille dét der vedrører klima, biodiversitet, sundhed, lighed og så videre. Det kan udelukkende ske i fællesskab med andre, hvor hver enkelt bidrager med det vedkommende har at bidrage med. Opgaven er at skabe rum for personlige og kollektive læreprocesser, så alle i fællesskabet kan synliggøre og udfolde sine ressourcer, som ikke blot er brugbare, men også nødvendige i omstillingen.

Feedback-processer var et gennemgåede læringstema

De to kurser blev vel modtaget af kursisterne. Eftersom pengene til kurserne er tilvejebragt via debat- og udviklingsmidler af aftenskolen FORA Fritid i Nykøbing F, har vi gjort ekstra meget ud af at evaluere kurserne. Både som evalueringsskemaer og forskellige metoder der sikre refleksion over dagens arbejde.

Det er vores oplevelse at alle kursister gik hjem med konkrete værktøjer til henholdsvis samarbejde og omstilling. Og lysten til at skabe konkrete platforme for egen og lokal omstilling – i fællesskab med andre – blevet styrket. Det samme gælder troen på, at det kan lade sig gøre. Der er så mange muligheder, hvilket kursisterne fik øje for i praksis. Og som vi ved – det er handlingen, der skaber forvandlingen.

Det kærlige og nysgerrige rum, der uddanner og sætter tanker i gang, har fungeret rigtig godt.

Kursistevalueringer

Kursets indhold har været spot on i forhold til mine aktuelle behov for kvalificering i forbindelse med opstart af et bæredygtigt bofællesskab. Jeg har derfor siddet på kanten af stolen og suget til mig og følt mig velkommen til at række ud med specifikke behov. I forhold til helhedsorienteret ledelse, et af kursets temaer, har både proces, resultat og relationer, været smukt tilgodeset under hele kurset. Ditlev og Anne har fungeret som fine rollemodeller med sympatisk åbenhed i forhold til den nye samarbejdsform og egne kompetencer.

Karen Schmidt, deltager på Samarbejde, Fællesskab og Ledelse, september 2021.

Meget intenst og givende kursus, der især egner sig til folk, der er engagerede i bofællesskaber eller organisationer, hvor der ikke er en formel leder. Vi kom rundt om organisering, aktiv lytning, konflikthåndtering, beslutningsprocesser m.m. Rammerne var åbne og dialogen tryg med plads til den enkeltes behov.

Christa Lindholm, deltager på Samarbejde, Fællesskab og Ledelse, september 2021.

Det kærlige og nysgerrige rum, der uddanner og sætter tanker i gang, har fungeret rigtig godt. At køre sine tanker igennem forskellige filtre og finde ud af, at der kommer noget andet ud på den anden side, hjælper én til at komme tættere på sin drivkraft – sit virke.

Pernille Nielsen, deltager på Omstil dit liv og lokalsamfund, oktober 2021

Jeg har lært noget meget mere værdifuldt, end det jeg troede jeg skulle med dette kursus. At lytte, finde fælles visioner samt en masse projektværktøjer. Tak for en kæmpe gave.”

Dorte Gro, deltager på Omstil dit liv og lokalsamfund, oktober 2021.

Indlægget Glade kursister i Maribo  blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vi skal vende skuden og give en verden af genopbygning videre til vores børn og børnebørn. Derfor slår Levende Lokalsamfund på tromme for, at ændringer at vores livsstil skal udvikles til en egentlig klimastrategi. Spændet mellem livsstilsforandringer og hverdagspraksis udfoldes i denne artikel.

Livsstilsforandringer som hverdagspraksis

Helt enkelt handler det om, at vi skal skrue ned for den del af vores forbrug, der ødelægger jordens livsgrundlag. Til gengæld skal vi skrue op for den del, der giver større livstilfredshed. Mange af os vil have stor glæde af at veksle forbrug til tid. Og få tid til nærvær, natur, langsommelighed, deltagelse og eksperimenter. Inden for økosamfundene, som kan ses som fremtidslaboratorier i bæredygtige bo- og livsformer, kan det ses i et hverdagsliv præget af høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling.  

Men det kommer ikke af sig selv. Det er en livslang rejse, hvor vi vedvarende stræber efter at nedskalere vores ressourceforbrug og genopbygger naturgrundlaget, samtidig med at vi har en hverdag, hvor vi lever et godt og meningsfuldt liv.

Vi skal veksle forbrug til tid. Og få tid til nærvær, natur, langsommelighed, deltagelse og eksperimenter

Levende Lokalsamfund hjælper bofællesskaber, lokalsamfund og virksomheder med at skabe en kultur, hvor omstilling, fællesskab og samarbejdsrelationer giver oplevelser af det gode og meningsfulde liv. Det er en rejse, hvor vi skruer op for samarbejde, fællesskab og magt-med og ned for konkurrence, individualisering og magt-over. Målet er at skabe handlestærke fællesskaber, hvor mennesker trives, og hvor flere af vores behov mødes på immaterielle måder, frem for det naturødelæggende ’min bil er større end din bil’-forbrug.

Som jeg ser det, har mange fællesskaber endnu ikke har tilegnet sig den forståelse og de færdigheder, som er forudsætningen for at kunne høste de potentialer, der ligger i en ny social kultur. Den nye kultur kommer ikke af sig selv. Vi skal lære og træne – igen og igen. Fællesskaber kan lære noget af mennesker der har en praksis, som de træner en eller flere gange om ugen. Formålet er at blive dygtigere, mere opmærksom og skabe glæde og balance i deres liv. En praksis kan fx være meditation, yoga, fodbold, tage cyklen frem for bilen, en sundhedskur eller et årskursus på en forfatterskole.

Fællesskaber kan blive stærkere og udvikle deres kapacitet ved at få en praksis ind i den sociale organisation. Formålet er at bevæge fællesskabet i en retning, så det udfolder sine potentialer og øger medlemmernes trivsel og fællesskabets handlekraft. 

Målet er at skabe handlestærke fællesskaber, hvor mennesker trives, og hvor flere af vores behov mødes på immaterielle måder

Praksis i et fællesskab kan være mange ting. Praksis er relevant når man har nogle mål man gerne vil indfri, men fællesskabet er nybegynder inden for feltet. Det kan være fællesspisning, deleøkonomi, selvforsyning eller noget omkring møde- og beslutningsprocesser.

Praksis betyder at fællesskabet træffer et valg om at gøre noget gentagende gange, fordi det gerne vil indfri nogle mål der ligger til grund for valget af praksissen. Det kunne fx være kurser og udviklingsforløb der understøtter mål og værdier som fællesskabet finder betydningsfulde. Fx er sociokrati og permakultur det nye sort i grønne fællesskaber, uden at fællesskabet har den store kompetence inden for de to felter.

At få en praksis inden for sociokrati og permakultur, handler om at integrere et mindset og metoder der er meget forskelligt fra det vi har lært i skole og samfund. At vælge en sådan praksis kan være en stor og uoverskuelig opgave, hvorfor det forudsætter stærke værdier og et langt tilløb.

Derfor er det oplagt at supplere med mindre og mere enkle praksisser end en omfattende og systemisk praksis. Herunder finder I to praksisser, der på hver sin måde kan bringe fornyelse ind i fællesskabets sociale og organisatoriske kultur.

• Tre typer af møder – Få bedre beslutninger ved at skabe rum for tre typer af møder: Et om følelser, et om værdier og et hvor I træffer beslutninger.
• Nominering fremmer åbenhed og anerkendelse – Et alternativ til traditionelle valg, hvor frivillighed eller magt ofte har betydning for hvem der vælges.

Sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende

Igennem årene har jeg været medlem af og arbejdet for mange fællesskaber. Det der går igen er, at der er en stor lyst og gåpåmod til at skabe og leve det nye. Samtidig er der to barrierer, der begrænser fællesskabets evne til at udfolde sine potentialer. Den ene er struktur og handler om, at de sociale, økonomiske og tidsmæssige ressourcer er begrænset. Den anden er psykologisk og handler om den konservatisme og modstand mod læring og forandring, som vi alle bærer i os.

Syv grundregler der fremmer succes når man handler i fællesskab

Her vil jeg citere Karen T. Litfin, der i to år besøgte og boede i 14 økosamfund over hele jorden, hvor hun interviewede 140 beboere. Det gennemgåede i alle hendes interviews er, at sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt ved at bo i et økosamfund. Karen giver

Syv grundregler der fremmer succes, når man går sammen med andre om at lave et økosamfund:

1. Klarhed omkring vision og værdier.
2. Beslutningsprocesser der balancerer mellem inddragelse og effektivitet.
3. Kommunikationsformer der bygger på aktiv lytning og ikkevoldelig kommunikation.
4. Sang, dans festlighed og fælles arbejdsdage.
5. Inddrag børnene i de daglige gøremål.
6. Del livets glæder og sorger med hinanden.
7. Og det vigtigste – fortsæt med at lære og inkorporere det du lærer.

Livsstilsforandringer som klimastrategi

Livsstilsforandringer som klimastrategi handler om at støtte de borgere og lokalsamfund, der har lyst og motivation til at flytte sig, fra at være en del af problemet til at blive en del af løsningen. Det handler om at åbne omstillingens univers, så borgere og lokalsamfund oplever det meningsfulde i at lære, udvikle og eksperimentere med henblik på at flere borgere og lokalsamfund omstiller deres liv til bæredygtig hverdagspraksis, der bidrager til omstillingen af vores samfund.

Skal det blive til virkelighed skal der skabes en lev-og-lær læringskultur, der kan facilitere og inspirere de kollektive læreprocesser som lokalsamfundene løbende står over for. Det er her at folkeoplysning om bæredygtig udvikling har en stor opgave at løfte.

Vi skal skabe en ny fortælling om, hvad det vil sige at leve godt

Livsstilsforandringer som klimastrategi handler også om, at vi skal skabe en ny fortælling om, hvad det vil sige at leve godt. Og skabe en demokratisk fornyelse, hvor vi får brudt det politiske systems lænker til økonomiens vækst- og forbrugsdiktat. Nogle lænker der har medført, at det politiske system i dag er en motorvej i ødelæggelsen af naturgrundlaget. Et simpelt billede på dette er, at civilsamfundet skal i øjenhøjde med stat og marked. Civilsamfundets domæne skal udvides, det repræsentative demokrati skal nytænkes og markedskræfterne skal tænke tre bundlinjer; miljø, socialt og økonomisk.

Herunder præsenteres fem artikler, der på hver sin måde handler om livsstilsforandringer som klimastrategi:

• Vi skal nytænke vores hverdagsliv og lokalsamfund – en introduktion til emnet og en tro på, at der ligger et nyt grønt eksporteventyr gemt i den folkelige innovation
• Forskning i økosamfund – Fællesskab er den afgørende faktor i, at husholdninger i økosamfund har et lavere CO2 aftryk og en højere livstilfredshed, end den traditionelle danske husholdning
• Omstillingen kan øge vores livskvalitet – om folkeoplysning om bæredygtig udvikling og demokratisk fornyelse 
• Empati er nøglen til bæredygtige samfund – Empati og demokratisk deltagelse kan være nøgler til en højere livstilfredshed, end den forbrugersamfundet byder os.
• En grøn beskæftigelsesstrategi med fokus på omstilling og FN’s verdensmål – hvor lediges ventetid ses som en ressource i udviklingen af ny praksis og grøn jobskabelse.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Af Ditlev Nissen, beboer i økosamfundet Permatopia og underviser i Levende Lokalsamfund.
Artiklen er publiceret på POV International, 16/09/20.

Skal vi skabe en omstilling der tager ordentligt fat om problemerne, bliver vi nødt til at nytænke den måde, vi producerer, forbruger og lever på. Vi skal have borgernes og lokalsamfundenes engagement med som en motor i omstillingen.

Læring, eksperimenter og folkelig innovation er centrale elementer i omstillingen, hvorfor vi i fremtiden skal se vores lokalsamfund og kommunale demokrati som levende og attraktive læringsrum i omstillingen af vores liv og samfund.

Husholdninger i økosamfund
har 30-50 % lavere CO2-aftryk end en gennemsnitlig dansk husholdning

I omstilling til bæredygtighed skal vi træde nye stier, så vi inden 2050 får udviklet nogle nye livsformer, som mange mennesker vil opleve som attraktive og derfor vil ”udkonkurrere” de livsformer, der i dag ødelægger vores eksistensgrundlag.

Et klimapartnerskab på linje med regeringens 13 hidtidige klimapartnerskaber skal facilitere omstillingen. Folkeoplysning og demokratisk fornyelse er de traditionsbærende håndtag.

Sigtemærkerne er lav miljøbelastning, høj livskvalitet og lokal udvikling. Læring, eksperimenter og fællesskab er centrale omdrejningspunkter, hvor borgere og lokalsamfund indgår i læringsfællesskaber med andre lokalsamfund, foreninger, netværk, forskere m.m., så vi på tværs af lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, landegrænser m.m. hjælper hinanden med at gennemføre en trinvis omstilling af vores liv og lokalsamfund.

Nytænk det gode liv

Mit perspektiv bygger på 25 år i økosamfundenes univers og på forskningsprojektet Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, der viser to bemærkelsesværdige resultater: Husholdninger i økosamfund har 30-50 % lavere CO2-aftryk end en gennemsnitlig dansk husholdning.

Udvikling af nye bo- og livsformer kan være et svar på flere af de nuværende samfundskriser: Klima- og biodiversitetskrisen samt livstilfredshedskrisen, hvor mange mennesker, særligt unge, lider af stress, angst og depression

Medlemmer af grønne fællesskaber (CO2-aftryk på 8,4 ton/år) har en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne (CO2-aftryk på 22,6 ton/år).

Resultaterne tyder på, at udviklingen af nye bo- og livsformer kan være et svar på flere af de nuværende samfundskriser: Klima- og biodiversitetskrisen samt livstilfredshedskrisen, hvor mange mennesker, særligt unge, lider af stress, angst og depression.

Vores demokrati er også i krise, med populistiske strømninger og dalende tillid til magthaverne og de demokratiske institutioner. I Information har Brian Mikkelsen, tidl. minister og MF (C), omtalt krisen således: ”Vores folkestyre, forstået som folkets evne til at påvirke deres omgivelser, har det rigtig godt, det stortrives faktisk. Men vores politiske system og det repræsentative demokrati er i dyb krise. Der er ingen tiltro til, at det politiske system kan løse de udfordringer, der er.”

I stedet for at lytte til videnskaben har det politiske system været drevet af økonomiens vækst- og forbrugsdiktat, hvorfor det politiske system er blevet en af motorerne i ødelæggelsen af det naturgrundlag, som vi er fuldstændig afhængige af

Folkelig innovation og bæredygtighed

Det er sandt, at det politiske system ikke evner at løse alle udfordringerne. Klima og miljø har været på FNs dagsorden siden 1972. Men i stedet for at lytte til videnskaben har det politiske system været drevet af økonomiens vækst- og forbrugsdiktat, hvorfor det politiske system er blevet en af motorerne i ødelæggelsen af det naturgrundlag, som vi er fuldstændig afhængige af.

Heldigvis kan der siges JA til “folkets evne til at påvirke deres omgivelser”. Tænk på OOA’s kampagne mod atomkraft i 70’erne og 80’erne, som var med til at flytte datidens energipolitik fra atomkraft til vedvarende energi. Og Tvindmøllen, der er en betydningsfuld trædesten i udviklingen af vindmølleindustrien.

Lægger vi en god forretningsplan, er der gode chancer for at klimapartnerskabet ad åre kan udvikle sig til et nyt dansk eksporteventyr

Tænk på økologisuccesen, hvor udskældte økobønder og politiske forbrugere insisterede på sunde og giftfri fødevarer. I dag er Danmark verdens førende i økologi!

I disse år viser økosamfundene vej. Danmark er det land med flest økosamfund i verden ift. landets størrelse. Efter 30 års borger-initieret innovation begynder kommercielle aktører så småt at engagere sig på området.

Lægger vi en god forretningsplan, at der er gode chancer for at klimapartnerskabet ad åre kan udvikle sig til et nyt dansk eksporteventyr, hvor knowhow om bæredygtige bo- og livsformer og lev-og-lær-pædagogik er det forretningsmæssige omdrejningspunkt.

Lev og lær

Lev-og-lær-pædagogikken er opstået i hælene på de borgere, ildsjæle og græsrodsforskere, der i lokalsamfund over hele verden der på hver sin måde har skabt sammenhængen mellem lav miljøbelastning, høj livskvalitet og lokal udvikling.

Gaia Education, økosamfundsbevægelsens uddannelsesben, har siden 2005 formidlet erfaringerne fra lokalsamfund over hele verden. Kernen i lev-og-lær er et hverdagsliv, hvor beboerne lever det gode liv og samtidig udvikler løsninger på de miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer, som deres lokalsamfund står over for. Resultatet er en vifte af omstillingskurser og e-learning-programmer, der udbydes over hele verden.

Folkeoplysende læreprocesser

En af de store udfordringer er at få politikerne til at forstå, at teknologi ikke alene løser problemerne. Miljøproblemerne har også rødder i vores livsstil og i sociokulturelle forhold som opdragelse, uddannelse og reklamer, samt psykologiske, økonomiske og kulturelle vilkår der konstant spinder os ind i en arbejds- og forbrugskultur, der virker som endnu en motor i ødelæggelsen af naturen. 

Opgaven er at vikle os ud af spindet og ændre vores natursyn, trossystemer, magtrelationer, økonomi og produktions- og styreformer. Disse forandringer skal stimuleres på måder så der skabes et folkeligt medejerskab til de nye livs- og samfundsformer.

Et nyt folkeoplysende og demokratisk fornyende partnerskab skal bakke op om de borgere og lokalsamfund, der er parate til at flytte sig fra at være en del af problemet, til at blive en del af løsningen. Dermed vil disse borgere og lokalsamfund blive innovative medskaberer af morgendagens samfund.

Fx kan kommunerne invitere til folkeoplysende og demokratiske processer om den bæredygtige kommune 2040 – den kommune vi vil give videre til vores børn og børnebørn

Et andet ben i partnerskabet er at fremme lokale partnerskaber på tværs af lokalsamfund, foreninger, erhvervsliv og kommuner, der kan skubbe på projekter, som ingen af parterne kan virkeliggøre alene. Fx om det affaldsfrie samfund og cirkulær økonomi inden for reparation og genbearbejdelse af fx tøj, møbler og elektronik.

Det kan også være etablering af byhaver i boligkvarterer, ved skoler, børnehaver og plejehjem, hvor lokale omstillingsagenter sammen med beboere, ’brugere’ og personale driver og nyder godt af haverne.

Demokratisk fornyelse

Det tredje ben i partnerskabet handler om demokratisk fornyelse. Fokus er på den folkelige innovation der har gjort Danmark til verdensmester i vindmøller, økologi og økosamfund. Her skal borgerne inviteres med i udvikling og implementering af politiske dagsordener, på måder hvor der skabes nogle dynamiske og lærende samspil mellem individuelle behov, den lokale egenart og FNs verdensmål.

Fx kan kommunerne invitere til folkeoplysende og demokratiske processer om Den bæredygtige kommune 2040 – den kommune vi vil give videre til vores børn og børnebørn.

Danmark kan blive verdensmester i 2030 i en indtil videre ukendt kategori: En grøn og helhedstænkende omstilling

De videre skridt er udvikling og virkeliggørelse af de ideer, som borgerne og kommunalbestyrelsen finder værdifulde.

Skal forandringerne stikke dybt, skal vi igangsætte et hav af eksperimenter om lokalsamfund og genopbygning af naturgrundlaget, lokalplaner, lokale valutaer, trivselsbudgetter og meget andet. For at skabe rum til innovationen skal der laves en lov om grønne eksperimentalzoner, så afprøvning af løsninger ikke blokeres af eksisterende lovgivning og socioøkonomiske strukturer.

Det folkeoplysende og demokratisk fornyende klimapartnerskab skal fremme en dyberegående omstilling af vores liv og samfund. En omstilling som mange mennesker skal opleve som attraktivt, fordi bæredygtighed taler ind i det meningsfulde i vores liv.

Og som kan føre til, at Danmark i 2030 bliver verdensmester i en indtil videre ukendt kategori: En grøn og helhedstænkende omstilling.

Vil du vide mere? Foredraget Økosamfund viser vej til bæredygtige lokalsamfund er en mulighed.

Kontakt Ditlev Nissen hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.

Ring på 30 48 49 21
Skriv via kontaktformularen.

Indlægget Vi skal nytænke vores hverdagsliv og lokalsamfund blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.