De nære og lokale skift er berigende. De globale kalder på handling. Jeg drømmer om handling baseret på design, frem for på katastrofe. Derfor får I mit bud på et action by design and collaboration, essensen af det jeg har lært i konfliktløsningens og økosamfundenes univers. På den korte banen skal det bidrage til omstillingen af vores liv og lokalsamfund. På den lange bane kan det forhåbentlig bidrage til den store omstilling. Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen.

God læselyst.

Gode forandringer i det nære og lokale

På det nære plan har Anita og jeg energirenoveret vores hus. To brændeovne er erstattet med varmepumpe og gulvvarme. Det er luksus at stå op, og komme hjem til et varmt hus! Renoveringen var foranlediget af et design – et partnerskabsprogram mellem Christiania og Københavns Kommune. 

Lokalt har jeg skiftet fra at være selvstændig i Levende Lokalsamfund, til ansat projektkoordinator på Herfra og Videre. Der skal jeg være med til at udvikle det helhedsorienterede og lokalt forankrede social- og sundhedsarbejde på i Christiania. 

Skiftet betyder, at jeg ændrer Levende Lokalsamfunds design. I de kommende år kommer der ingen regelmæssige nyhedsbreve og jeg skruer ned for mine skriverier om det sociale og demokratiske praksisfelt. Til gengæld fortsætter jeg med at facilitere udviklingsprocesser inden for fællesskabsopbygning, møde- og beslutningsprocesser samt konflikthåndtering i ikke-hierarkiske organisationer og fællesskaber.

Verden er vendt på hovedet 

Globalt har verden slået en kæmpe kolbøtte. FN’s Verdensmål i 2015 og Klimavalget i 2019 er skiftet ud med krige i Ukraine og Palæstina, klima-glemsel på Christiansborg og USA er gået fra tæt allieret til at være fjendtlig ven. 

I min vildeste fantasi har jeg ikke troet, at vores demokratiske dannelse ville føre os i den retning. Den dannelse jeg har fået, fortæller mig, at vi skal gå ad fredens og bæredygtighedens vej. 

Det vestlige demokrati er en fejlslagen styreform

Når jeg ser hvordan de vestlige demokratier håndterede to afgørende momenter i slutningen af det 20. århundrede, må jeg konkludere, at den vestlige verden ikke er styret af fornuft og gensidig respekt og forståelse. Vi er styret af grådighed og utroværdige demokratiske værdier.

Det første moment var den overlegne situation, den vestlige samfundsmodel havde efter kommunismens sammenbrud og Murens fald i 1989. Krigen i Ukraine, og truslen mod freden i Europa, viser hvor umådeligt dårligt vesten spillede sine kort. 

Det andet moment er den massive viden om klima og miljø, der er kommet fra FN, og vores eget miljøministerium, siden 1972. På trods af den store viden og de mange møder, har verden kurs mod øget temperaturstigninger. Helligrøven Danmark er blandt verdens store klima- og miljøsyndere.

Havde Danmark og Vesten brugt sin visdom og rigdom til at være en troværdig demokratisk og bæredygtig rollemodel, var andre lande fulgt med i den retning. Som konsekvens af Vestens elendige lederskab, har verden kurs mod Ragnarok.

Selv om at Danmark er et vidunderligt land, så ser jeg det vestlige repræsentative demokrati som en fejlslagen styreform. Demokratiet er mere optaget af at facilitere økonomisk vækst og øget forbrug frem for at tjene folket. Vores samfund er dikteret af økonomi og kommercielle interesser, frem for af fornuft og menneskelighed. Donald Trump, og de mange krige Danmark er og har været involveret i, er manifestationer på det værdiskred og de katastrofer vi står midt i. 

Tiden kalder på demokratisk fornyelse

Et vigtigt bidrag til løsningen af de komplekse problemer, er en fornyelse af vores demokrati. Civilsamfundet skal i øjenhøjde med stat og marked, så vi får tre ligeværdige aktører i udviklingen af vores samfund. Vi skal udvikle et politisk system, der lytter mere til civilsamfundets stemmer og mindre til pengeverdenens destruktive forbrugskultur. 

I et grønt hverdagsperspektiv er demokratisk fornyelse og livsstilsforandringer som klimastrategi to sider af samme sag. Livsstilsforandringer som klimastrategi handler om grøn folkeoplysning, bæredygtige eksperimentalzoner og om de borgere og lokalsamfund, der har lyst og er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Strategien skal bidrage til udvikling af attraktive og bæredygtige livsformer, der giver mennesker oplevelser af det gode liv, mens de omstiller deres liv og lokalsamfund.

Grønne praksisfællesskaber skal skabe grønne økosystemer 

Skal livsstilsforandringer som klimastrategi blive til virkelighed, skal de grønne hverdags-praktikere udvikle de regenerative praksisser som økosamfund, permakultur, konfliktløsning, kooperativer, regenerative landbrug, energifællesskaber, demokratiske virksomheder, spirituelle miljøer og mange andre har udviklet de sidst 50 år. 

Det, der sker i disse fællesskaber, har mange ligheder med det Uffe Elbæk skriver i Tvivl, håb og handling, Pelle Dragsted i Nordisk Socialisme og Den Grønne Ungdomsbevægelse i Retfærdig Naturbevarelse. 

Samhørigheden mellem forskellige typer af fællesskaber, kan vi bruge til at etablere økosystemer, hvor mennesker, fællesskaber og lokalsamfund udveksler med hinanden socialt, kulturelt og økonomisk. Formålet med de nye økosystemer er at tilfredsstille menneskelige behov, samtidig med at vi regenerer de levende kapitaler; sociale, demokratiske, kulturelle og naturens kapital.

Ringe i vandet

Design af nye regenerative økosystemer er ikke en nem opgave. Men det er en mulig opgave, hvis de grønne praktikere samarbejder med hinanden. Jeg kalder designet “ringe i vandet”.

Den første ring kunne være Landsforeningen for Økosamfund (hvor jeg har mine rødder). Artiklen Livsstilsforandringer som klimastrategi (udgivet i antologien Klimapåmindelser, efteråret 2025), fortæller om det økosamfund bidrager med i den store omstilling. 

Den næste ring kunne være at gøre paraplyorganisationen De Grønne Venner (Permakultur Danmark, Økologisk Byggeri, Praktisk Økologi, Bofællesskab.dk og økosamfund) til virkelighed.

Tredje ring kommer ved, at De Grønne Venner inviterer 50-100 grønne foreninger, projekter og virksomheder til et Art of Hosting seminar, der handler om at igangsætte en fælles visions- og designproces. 

Initiativet til den tredje ring kunne også komme fra andre grønne praktikere. Artiklen Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision. Præsentationerne Let’s Go Local og Fra drøm til handling – Fællesskaber, der skaber livsglæde og omstilling uddyber tankerne om en fælles grøn designproces. 

Hvor er mit fællesskab i denne vision?

Som fristad, grøn bydel, turistattraktion og meget andet, kan Christiania blive en stærk medspiller i ovenstående vision. Men visionen er langt fra Christianias virkelighed. Vi står i en cirkel, hvor alt for mange står med ryggen eller siden til det fælles centrum, hvorfor de ikke ser de potentialer vi har som fællesskab. I Christiania har vi, ligesom mange grønne foreninger, brug for at se på hinanden, vores drømme og samarbejdsformer med nye øjne. Gør vi ikke det, kan det nemt ende med, at vi normaliserer Christiania. 

Vi skal energirenovere vores fællesskaber

Hvis en regenerativ vision a la ovenstående skal blive til virkelighed, skal Christiania, Landsforeningen for Økosamfund, De Grønne Venner og andre grønne praktikere gennemføre en energirenovering, a la den Anita og jeg har været igennem. 

Vi tænkte, designede og udførte. Der var ting vi overså og opgaver der tog længere tid end forventet. Vi fik hjælp fra naboer, håndværkere og selvforvaltningen. Vi havde nogle fantastiske kaffe- og frokostpauser. Det var ukomfortabelt og trættende at bo på en byggeplads i fem måneder. Prisen blev 30 % dyrere end forventet. 

Det har været en krævende, men god proces. Vi er glade for og stolte over resultatet. Vores hjem har fået et gevaldigt løft. Vi har fået mere komfort og stoppet partikelforureningen fra to brændeovne. Vi nyder varmen og energibesparelsen – mens vi kigger på alle de småopgaver, der mangler før vi er helt i mål med renoveringen. 

Vi har gjort det før – Vi kan gøre det igen

Hvis vi som fællesskaber og bevægelse energirenoverer, med det formål at udvikle en fælles regenerativ vision, vil vi løfte både fællesskaber og fællesskabsbevægelsen til et nyt niveau.

• Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og regenerative liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
• Det vil bidrage til genopbygning af de sociale, kulturelle, demokratiske og naturlige kapitaler.
• Flere ringe i vandet vil få omstillingen til at blomstre.

Verden kalder på nye skridt i retning af det regenerative samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Kampen mod atomkraft, vindmølleeventyret, økologisuccesen og at Danmark er det land i verden der har flest økosamfund i forhold til vores størrelse, hviler på et engagement og en innovation der har rødder blandt civilsamfundets ildsjæle, erhvervslivets grønne pionerer og fremsynet politikere.

Vi har gjort det før. Vi kan gøre det igen. 

Godt nytår!

Ditlev Nissen

Facilitator og underviser i Levende Lokalsamfund, certificeret træner i Gaia Education.

Indlægget Handling baseret på design og samarbejde blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Vi står midt i en klima- og biodiversitetskatastrofe hvor din og min livsform er en afgørende del af problemet. Vi kan alle blive en del af løsningen, ved at ændre vores måde at leve på. Opgaven her og nu er at vise, at det bæredygtige liv er mere attraktivt end det liv forbrugersamfundet byder os.

Artiklen er Ditlev Nissens bidrag til antologien Klimapåmindelser, der udkom i oktober 2025.

Forskning fra projektet COMPASS (Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, Københavns Universitet 2020) viser, at økosamfund i Danmark kombinerer høj livskvalitet med et lavt CO2-aftryk. Faktisk har husholdninger i økosamfund et CO2-aftryk på 8,4 ton om året – 32% lavere end gennemsnittet. Samtidig viser forskerne, at beboerne i økosamfund har en højere livstilfredshed end de mest forbrugende danskere, der har et CO2-aftryk på hele 22,6 ton om året.

De bemærkelsesværdige resultaterne bekræftes af ny forskning

Forskningsprojektet SAMSKAB siger det nu tydeligt: Folk, der engagerer sig i grønne fællesskaber – som økosamfund, grønne nabofællesskaber og bofællesskaber – har 24–44% lavere CO₂-aftryk end gennemsnitsdanskeren. Men det stopper ikke der. Vi er også mere tilfredse med livet. Og alle os i økosamfund er nogle af dem, der scorer højest på tilfredshed og lavest på udledninger!

Mindre forbrug. Mere mening. Mere fællesskab. Det virker, når vi gør det sammen. Læs rapporten her. Læs Jørgen Steen Nielsens artikel i Information her.

Landsforeningen for Økosamfunds hjemmeside, 27. november 2025

Win-win-win

Disse resultater giver håb. Hvis vi kan opnå højere livstilfredshed, samtidig med at vi reducerer vores miljøbelastning, står vi over for en win-win-win situation: Borgere og lokalsamfund vinder, klimaet og naturen vinder – og Danmark kan positionere sig som et kreativt pionerland baseret på bæredygtige bo- og livsformer.

Læringen fra økosamfund kan bidrage til en udviklingsstrategi, der ser ind i den virkelighed, vi har foran os, og som har direkte kurs mod et forestående klimakollaps. Daniel Christian Wahl, forfatter til bogen Design af regenerative kulturer, peger med nedenstående spørgsmål på de udfordringer, som vi skal medtænke i en omfattende omstilling af vores livsform.

Hvordan holder vi hjulene i gang, hvordan undgår vi revolution og uro, hvordan holder vi børnene i skole og folk i arbejde, samtidig med at vi gennemfører en grundlæggende transformation af den menneskelig tilværelse på jorden – inden ’business as usual’ fører til løbske klimaforandringer, en drastisk udpint biosfære og vores arts alt for tidlige undergang?

Daniel Wahl, Design af regenerative kulturer

Hvad er et økosamfund?

Et økosamfund er et bæredygtigt boligområde, hvor bosætning, arbejde, fritid og kultur bringes tættere sammen. Det handler om tre ting:

1. Leve det gode liv samtidig med at vi omstiller vores liv og lokalsamfund.
2. Genopbygge naturen og bremse klima- og miljøforandringer.
3. Skabe modstandskraft overfor fremtidens udfordringer.

Mangfoldighed af økosamfund

Alle økosamfund er unikke med deres helt særlige karakter og værdier. Overordnet kan de inddeles i tre typer af økosamfund:

Traditionelle økolandsbyer: Her køber beboerne jorden sammen, designer lokalplanen, etablerer infrastrukturen, og deres huse er selv- eller medbyg. Dyssekilde, Hallingelille, Friland, Fri og Fro, Himmerlandsbyen og Hvidekilde er eksempler på selvgroede fællesskaber. Den Selvforsynende Landsby, hvor lavteknologiske løsninger og permakultur er i fokus, har det laveste CO2-aftryk i Danmark, på 4,2 ton om året.

Mainstream øko-bofællesskaber: Disse opstår i samarbejde med boligselskaber eller en developer. Munksøgård, Sjællands Muld og Fridlev er eksempler på dette. Permatopia er med sine 90 nybyggede rækkehuse og højteknologiske løsninger et eksempel på et erhvervsinitieret fællesskab. De ser sig selv som et bo- og arbejdsfællesskab, et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende fødevaresystem og har en fællesvision om en meningsfuld hverdag, hvor beboerne samskaber et bæredygtigt liv og en regenerativ omstilling. Husholdninger i Permatopia har et CO2-aftryk på 6 ton om året.

Pionersamfund: Fællesskaber, der startede med at eksperimentere med alternative bo- og livsformer, mange år før vi talte om økosamfund. For eksempel fristaden Christiania med deres anarkistiske og kreative frihedsidealer og storkollektivet Svanholm med økologiske fødevarer og skrappe økonomiske terminer. Samt bofællesskabet Toustrup Mark, der blev startede ud fra ønsker om nærhed til basale livsfornødenheder, fællesskab om arbejde og varsomhed overfor naturen.

Mangfoldighed af livsformer

På Friland eksperimenterer beboerne med at indrette hverdagen med vægt på bæredygtighed, gældfrihed og selvstændigt erhverv. I Hertha Levefællesskab bor voksne udviklingshæmmede og “almindelige” familier, pensionerede og enlige i et tæt og givende naboskab. De kalder det omvendt integration. I Andelssamfundet Hjortshøj har de en socialøkonomisk fond, der driver et bageri, butikker og et bosted for mennesker med særlige behov.

Mange økosamfund udbyder kurser i blandt andet permakultur, økologisk byggeri, fællesskabsopbygning samt møde- og beslutningsprocesser. Avnø Oasis og Grobund har startet højskoler, der udbyder en vifte af kurser i regenerativ levevis.

De fleste økosamfund håndterer deres sorte og grå spildevand ved hjælp af biologiske spildevandsløsninger. Desuden bidrager økosamfund med løsninger på sociale problemer som ensomhed, stress og affolkning af landsbyer.

Lokal udvikling

Torup, årets landsby i 2019, er vært for det ældste og yngste økosamfund i Danmark. Dyssekilde, etableret i 1989, huser i dag 195 beboere i 90 boliger, 28 virksomheder, en festival, et erhvervshus og en lokal udviklingsfond. Beboerne har været med til at starte en børnehave og en skole. I den anden ende af Torup er Hvidkilde, en bæredygtig bydel for 150 voksne og børn, under etablering. Visionen er at skabe en klimarigtig og socialt bæredygtig fuldskalamodel for nye bosætninger i landdistrikter. Et tredje sted i Torup, Vænget, er man i gang med at bygge et grønt andelsboligfællesskab med 18 boliger.

Det, der sker i Torup, bekræfter det, landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, sagde til Danmarks Radio allerede i 2014: ”Økolandsbyer et det bedste middel mod landsbydød”.

Værdifulde eksperimenter

Alle økosamfund er vidt forskellige − og alligevel fælles om et opgør med den traditionelle livsform og med mangfoldige forsøg på at realisere de ultimative drømme. Deres eksperimenter bidrager med erfaringer, der er utroligt værdifulde for en videreudvikling frem mod et indholdsrigt, bæredygtigt samfund. Deres engagement er med til at skabe nye værdibegreber og giver inspiration til, hvordan vi kan indrette os i en klima- og miljøudfordret verden.

Fællesskab er nøglen til succes

Forskningen bag COMPASS viser, at fællesskab er afgørende for både høj livstilfredshed og lav miljøbelastning. Det er kombinationen af den sociale infrastruktur (identitet, samskabelse og vidensdeling) og den fysiske infrastruktur (grønt byggeri, vedvarende energi, lokale fødevarer og deleøkonomi), der skaber et ressourcebegrænsende forbrugsmønster.

Samskabende fællesskaber

Kollektiv læring, personlig udvikling, og fællesskabsbaserede dialogprocesser er smøremidler, der gør fællesskaber stærkere – både for den enkelte og for fællesskabet som helhed. Modet til at tage de svære samtaler og lære af de fejl, der opstår undervejs, er med til at forvandle det besværlige til noget berigende. Konflikter og lange møde- og beslutningsprocesser hører til i den besværlige ende.

Udfordringen kommer, når fællesskabet eller den enkelte er under pres. Så er der en tendens til, at vi træder tilbage til det, vi er socialiseret til: Konkurrence, individualisering og magt-over (at gøre som alfahannen påbyder). Derfor er individuelle og kollektive læreprocesser en vigtig faktor i etableringen af en kultur, der bygger på fællesskab, samarbejde og magt-med.

Den mangfoldighed, man finder i økosamfundene, minder om den mangfoldighed, der findes i traditionelle boligområder. Folk går på arbejde, uddanner sig, rejser, får børn og stræber efter det gode liv. En afgørende forskel ligger i, at traditionelle boligområder er orienteret mod individuelle ambitioner og individuel behovstilfredsstillelse, mens økosamfund også er orienteret mod samskabende og lærende udviklingsprocesser, der skaber fundament for vitale fællesskaber og et nærværende lokalt demokrati.

Danmark er et foregangsland

Kontakten mellem økosamfundene samt opsamling og formidling af de erfaringer, der bliver gjort, varetages af Landsforeningen for Økosamfund, der blev dannet i 1993 som det første nationale økosamfundsnetværk i verden.

Danmark har en særlig rolle som eksperimentarium for bæredygtige bo- og livsformer, da vi er det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til vores geografiske størrelse. Og fordi en relativ stor del af befolkningen har valgt at bo i bofællesskaber.

En global vision

Global Ecovillage Network er en verdensomspændende sammenslutning af økosamfund, stiftet i 1995. Netværkets vision er en verden af kompetente og ansvarsbevidste borgere og lokalsamfund, der designer og implementerer deres egne veje til en bæredygtig fremtid. Netværkets mission er at innovere, katalysere og udvikle et globalt partnerskab med økolandsbyer og alle dem, der er dedikeret til at omstille til regenerative livsformer

Gaia Education er den globale økosamfundsbevægelses uddannelsesben, som tilbyder holistiske uddannelsesforløb i etablering af bæredygtige og regenerative lokalsamfund. Grundlaget er principperne om omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne.

Tre enkle politiske tiltag

For at støtte udviklingen af bæredygtige lokalsamfund bør beslutningstagere i Danmark overveje følgende:

Grøn folkeoplysning: Vedvarende læring er en afgørende faktor i en omstilling, der sigter efter høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Grøn folkeoplysning ses her som et tilbud til de borgere og lokalsamfund, der er motiveret til at omstille deres liv og lokalsamfund. Ideen er at stille læring til rådighed, så beboerne kan udvikle de potentialer som stedet, naturen og kulturen byder på, med henblik på at bidrage til den folkelige innovation, der er drivkraften i denne form for omstilling.

Bæredygtige eksperimentalzoner: Skabelse af zoner fri for lovgivningsmæssige og socioøkonomiske barrierer, som kan fremme innovation inden for bæredygtige boformer.

Forskning: Etablering af tværfaglige forskningsprojekter der undersøger virkemidler og barrierer i etablering og udvikling af bæredygtige bo- og livsformer. Tiden kalder på store forskningsprojekter, der indsamler viden om økosamfund i ind- og udland, med henblik på at udvikle en national strategi for bæredygtige livsformer.

Et nationalt potentiale

Danmark har potentialet til at gøre bæredygtige bo- og livsformer til et synligt kendetegn i vores nationale kultur – ligesom vi har gjort det med vindmøller og økologiske fødevarer.

Økosamfund viser en vej mod en fremtid med høj livskvalitet, lav miljøbelastning og stærke lokalsamfund – alt sammen noget, vi som en rig nation med grundfæstede demokratiske værdier og et højt uddannelsesniveau kan videreudvikle. Vi kan som et af de meget få lande i verden gå foran og vise, hvordan et velfærdssamfund kan forandres, så der værnes om velfærden, samtidig med at samfundet imødegår de kolossale udfordringer verden står overfor.

En ting er sikkert: Hvis bæredygtighed skal tilvælges, må vi som grøn social bevægelse – og som samfund − levere noget, der giver større livskvalitet, end den danskerne kan få gennem øget forbrug.

Hver torsdag kl. 8.30 er der en ny Klimapåmindelse i Rigsdagsgården på Christiansborg. Antologien Klimapåmindelser, kan købes her.

Ditlev Nissen driver virksomheden Levende Lokalsamfund, hvor han i 28 år har faciliteret udviklings- og læreprocesser i økosamfund og grønne fællesskaber. Han er certificeret træner i Gaia Education og aktiv i Landsforeningen for Økosamfund.

Indlægget Livsstilsforandringer som klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det traditionelle Gaia Education kursus hedder Ecovillage Design Education. Pædagogikken kaldes lev-og-lær og har lokalsamfundet som ”klasseværelse”. Bæredygtighedshjulet giver undervisningen en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Kurserne afsluttes med en designopgave, hvor kursisterne omsætter det de har lært til et lokalt bæredygtigt design.

Certificeringen bygger på Ditlevs deltagelse i Ecovillage Design Education i 2009, e-learningskurset Gaia Education Design for Sustainability and Regeneration i 2020-2021 og Training of Trainers i 2023. Samt 30 års engagement i Landsforeningen for Økosamfund og 25 år som underviser i Levende Lokalsamfund.

Fra teori til praksis

I årenes løb har Ditlev lavet kurser og undervisning inspirerede af Gaia Education. I 2012 lavede han Grøn Ø Agent, et kursus over 5 weekender på Bornholm. I 2013 Omstillingsagent, et 6-ugers kursus for ledige med Lejre Kommune som læringsrum. Og i 2021 ugekurset Omstil dit liv og lokalsamfund, i samarbejde med en aftenskole på Lolland.

Nysgerrig på de kompetencer Ditlev har som facilitator og underviser? Kig på baggrund og uddannelse, erfaringer samt referencer.

Vil du høre mere?

Ring på 30484921
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Certificeret Gaia Education Trainer blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

I forbindelse med fejringen af Landsforeningen for Økosamfunds (LØS) 30-års jubilæum den 28. oktober 2023, havde jeg fornøjelsen at designe og facilitere store dele af dagens program. I den forbindelse læste jeg 10-15 visioner fra fællesskaber der er knyttet til LØS. Det førte til denne kollage, der var introduktionen til eftermiddagens afsluttende session; Dine og mine visioner for de næste ti år.

Hvorfor en samlende vision?

Fordi en fælles vision kan løfte de enkelte fællesskaber og fællesskabsbevægelsen op på et nyt niveau:

1. Det vil øge det enkelte fællesskabs muligheder for at virkeliggøre sine visioner, så flere dimensioner af det gode og bæredygtige liv bliver til virkelighed i medlemmernes hverdagsliv.
2. Fordi verden kalder på, at der tages nye skridt i omstillingen til bæredygtige samfund. Fra historien ved vi, at de store forandringer kommer nedefra: Vindmølleeventyret, økologisuccesen, økosamfund der skaber rammer for et liv med høj livsstilfredshed og lav miljøbelastning, den veganske bevægelse og meget andet, har alle sine rødder i en folkelig innovation, der er groet blandt civilsamfundets ildsjæle og erhvervslivets grønne pionerer.

Forskellen på nu og tidligere er, at fællesskabsbevægelsen har en størrelse og kraft, der ville kunne gøre en forskel, hvis vi evner at samarbejde om en fælles vision. Bevægelsens potentialer kan anskues ud fra tre perspektiver:

1. Fællesskabernes rolle er i den store omstilling.
2. Bud på en fælles vision.
3. Sunde relationer og radikalt samarbejde.

Fællesskabernes rolle i den store omstilling

På en permakultur festival i 2023 faciliterede jeg workshoppen et fællesskab af fællesskaber. Her gav jeg et bud på, hvad fællesskabernes og bevægelsens rolle er i den store omstilling. Som jeg ser det er det fællesskabernes opgave at skabe rammer for 1) det gode liv, 2) folkelig innovation og 3) en politisk ja-bevægelse.

Det gode liv

• Skabe attraktive billeder af bæredygtige livsformer. Billeder der vækker håbet og lysten til at omstille sit liv og lokalsamfund.
• Høj Livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling (essensen af økosamfund), samt økosamfundenes lev-og-lær pædagogik, er et af de attraktive billeder.

Folkelig innovation 

• Regenerative løsninger der genopbygger de sociale og naturlige systemer.
• Nye organisationsformer
  • Kooperativ og demokratisk organisering, sociokrati, finansiel permakultur m.m.
  • Samarbejde, fællesskab og magt-med som alternativ til konkurrence, individualisering og magt-over
• Udvikle kommercielle modeller der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund. F.eks. udvikling af grønne markedspladser.

Politisk JA-bevægelse

• Opbygge en folkelig bevægelse, der insisterer på at leve omstillingens gode liv. Og som samtidig er i stand til at skabe de nødvendige systemforandringer
• Sætte dagsorden på Christiansborg
  • Livsstilsforandringer som Klimastrategi 
  • Grøn folkeoplysning, demokratisk fornyelse og grønne eksperimentalzoner
• Andre gode ideer

Et bud på en fælles vision

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne. Vi skal tænke mere i behov og mindre i politik. Lave eksperimenter og bringe vores visioner, erfaringer og ressourcer i spil på nye måder.  

Skal miljøfællesskaberne bevæge sig i samme retning, skal vi se på os selv, hinanden og vores fællesskaber med nye øjne

Hvordan? Det er et stort og svært spørgsmål. Samtale fremmer forståelsen. Skal vi starte med at formulere en fælles vision? Her er mit bud på en vision, formuleret ud fra vision, mission og mål:

VISION: Økonomiske, regenerative og læringsmæssige samspil på tværs af fællesskaber og lokalsamfund

MISSION: En søgebevægelse hvor vi igangsætter fremtidseksperimenter og arbejder med den fælles billeddannelse.

MÅL

• Starte samtaler om fællesskabernes og bevægelsens rolle i den store omstilling
• Skabe billeder af en omstillet fremtid, der har afsæt i vores hverdagsliv, lokalsamfund og tankerne om et regenerativt samfund.
• Igangsætte initiativer og eksperimenter. To ideer er oplagte:
  • En grøn paraplyorganisation med foreninger der repræsenterer enkeltpersoner og fællesskaber, hvor alle lever en form for grønt hverdagsliv: Permakultur, Praktisk Økologi, Økologisk Byggeri, Økosamfund m.fl.  
    Foreningerne er fælles om forenings- og projektoradministration og driver en platform der giver bevægelsen en samfundsmæssig stemme.
  • En grøn markedsplads, der består af en digital handelsplatform og en flytbar markedsplads, der understøtter udviklingen af lokale grønne markeder.
• Kortlægge fællesskabernes/organisationernes behov og ressourcer i forhold til det fælles projekt.
• Praktisere radikalt samarbejde (se herunder)
• Skabe institutionelle og økonomiske strukturer der understøtter lokal regenerativ udvikling.

Sunde relationer

Blev jeg klogere på min drøm om et fællesskab af fællesskaber, efter sommerens workshop på permakultur festivalen ? Nej, ideen var for abstrakt for dem der deltog. Kender jeg det næste skridt? Nej, men jeg tror at det forudsætter sunde samarbejdsrelationer og radikalt samarbejde.

En erfaring fra økosamfundsbevægelsen er, at sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi bor og lever sammen. Intet fællesskab er brudt sammen pga. mangel på solceller eller komposttoiletter. Men mange er gået i småstykker på grund af manglede tillid.

Sociale relationer er det mest udfordrende og det mest givende aspekt, når vi skal bo og leve sammen

Tænk på hvad der skete i Alternativet, da partiet imploderede i 2020. Det var mistillid og samarbejdsvanskeligheder, ikke politiske uenigheder, der skabte splittelsen.

Det samme skete i et samarbejde i årene 2014-2018 på tværs af grønne foreninger. En formand kørte solo og evnede ikke at indgå i et lyttende samarbejde med de andre foreninger, hvorfor samarbejdet faldt fra hinanden.

For at undgå at havne i en situation, hvor det er mistillid og samarbejdsvanskeligheder, frem for det politiske og visionære der skaber rammerne for arbejdet, har vi brug for at udvikle nye konflikthåndterende samarbejdsformer. Radikalt samarbejde siger lidt om hvad det går ud på.

Radikalt samarbejde

“Ingen kan gøre det alene. Mange prædiker radikalt samarbejde, men meget få er opsat på at skabe de afgørende win-win-win partnerskaber. Udfordringen er at skabe et ligeværdigt og retfærdigt samarbejde.
Organisationer og tænkere tilslutter sig ideen om regenerativ forretning, men få er åbne for ægte samarbejde. Mange sætter deres personlige interesser først, hvilket reducerer chancerne for at skabe effektfulde partnerskaber. Med hjælp af en metafor fra naturen, ser vi hajer strejfer rundt og overtager viden og ekspertise fra engagerede individers og gruppers hårde arbejde. Der er brug for et reelt skift i den måde vi samarbejder på. I måden vi opbygger samarbejde mellem organisationer og praktikere, for i fællesskab at fremme det regenerative felt. Vi har brug for, at praktikere går foran med et godt eksempel, ved at implementere den vision de prædiker“

Citat og illustration: Positive and the Regenerative business space: learnings and perspectives.

Mange hilsner
Ditlev Nissen,

Facilitator, underviser og Certificeret Gaia Education Trainer. Aktiv i Landsforeningen for Økosamfund siden 1996.

Indlægget Fælles visioner kan danne grundlag for én samlende grøn vision blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Det var det centrale budskab, da Ditlev Nissen fra Levende Lokalsamfund talte ved Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården på Christiansborg den 26. oktober 2023.

I videoen fortæller Ditlev om

• Nye livsformer med afsæt i økosamfundsbevægelsens erfaringer
• Hvad bidrager økosamfund med i forhold til den store omstilling
• Top-down og bottom-up initiativer der kan bidrage til en opskalering af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling.

FOREDRAG: Fællesskab er en nøgle til høj livstilfredshed og lav miljøbelastning.

Økosamfunds bidrag til den store omstilling

Forskning i økosamfund viser, at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år. Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater.

Det andet bidrag er økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik, der er udviklet på tværs af økosamfund over hele jorden. Bæredygtighedshjulet giver en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, samt en masse designværktøjer. Lev-og-lær pædagogikken, der har lokalsamfundet og de biokulturelle forhold som læringsrum, danne rammen for læringsrejser, hvor der både arbejdes med den indre og den ydre omstilling.

Mange deltagere omtaler den type af læring som en livsforandrende oplevelse. Alle artiklerne herunder fortæller om de resultater og potentialer der ligger i økosamfundenes erfaringer.

Danmark kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler der uddyber budskabet om Livsstilsforandringer som Klimastrategi:

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, POV International, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, kronik i Information, september 2022
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, Levende Lokalsamfund, december 2020
• Næste skridt i forskning i økosamfund, Levende Lokalsamfund, oktober 2020
• Omstilling til bæredygtighed kan øge vores livskvalitet – om grøn folkeoplysning om demokratisk fornyelse, kultur & fritid nr 3, 2018
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, Nyt Fokus #4, september 2015.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig et oplæg eller workshop om emnet, er du velkommen til at kontakte Ditlev Nissen.

Ring på 30 48 49 21
Skriv til ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Bryd vaner og skab håb blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

Forklaringen er fællesskab, som i denne sammenhæng består af to dele:

• En fysisk infrastruktur; fx energiløsninger, biologisk spildevandsrensning, fællesspisning, deleøkonomi, lokale fødevarer med mere
• En social infrastruktur, hvor man i fællesskab forvalter og udvikler den fysiske infrastruktur. 

Workshop på Folkemødet

Alternativet var vært for en workshop om livsstilsforandringer som klimastrategi, på Folkemødet på Bornholm i 2023. Workshoppen undersøgte følgende spørgsmål:

1. Hvad kan borgere og lokalsamfund lære af miljøfællesskabenes erfaringer? 
2. Hvordan fremmer vi en omstillings- og læringskultur, der skruer op for samarbejde, fællesskab og magt-med og ned for konkurrence, individualisering og magt-med?
3. Hvordan kan grøn folkeoplysning og demokratisk fornyelse blive en drivkraft i “livsstilsforandringer som klimastrategi”, så omstillingen af vores liv og lokalsamfund bidrager med løsninger til både klima-, biodiversitets-, livskvalitets- og demokratikrisen?

Video og billeder fra workshoppen

56 minutters flot redigeret optagelse. Tak til Carsten Budde for det store arbejde.

Vil du vide mere om Livsstilsforandringer som Klimastrategi? Se artiklerne på Omstillingen er i krise – alle på tage ansvar, der kommer godt rundt om emnet Livsstilsforandringer som Klimastrategi.

Afhold workshoppen i din forening eller lokalsamfund

Vil du høre mere? Ring eller skriv til Ditlev Nissen: 30484921 eller benyt kontaktformularen.

Indlægget Livsstilsforandringer som Klimastrategi blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

“I stedet for at ligge under for billedet konstrueret af økonomer og flittigt kolporteret af medier og indprentet af reklamer af mennesket som et egennyttigt, selvcentreret, materialistisk væsen med hang til konkurrence og konflikt, må vi søge de fællesskaber og samtaler, der bekræfter os i, at vi af natur grundlæggende er empatiske, tillidsfulde, ansvarsfulde og orienteret mod samarbejde.

Den opgave er bestemt ikke mindre end den tekniske del af omstillingen, og den kræver mindst lige så meget politisk deltagelse og visionskraft som opgaven med at få indført en klimaskat på landbruget, bygget vindmøller og energieffektiviseret.”

Leder i Information, 3. marts 2023.

Økosamfundsbevægelsens praksis og visionskraft

Forskning viser at husholdninger i økosamfund har et CO₂-aftryk der er 32 % lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund, med et CO₂-aftryk på 8,4 ton pr. år, en lidt større livstilfredshed sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO₂-aftryk på 22,6 ton pr. år.

Lokalsamfund kan lære af økosamfundenes erfaringer

Her er en video og seks artikler samt en opfordring til omsorgsfuld ballade. De giver et bud på hvordan økosamfundenes erfaringer kan bringes ud i det ganske land

• Livsstilsforandringer som Klimastrategi – video fra Folkemødet 2023
• Tiden kalder på grøn folkeoplysning med inspiration fra miljøfællesskaberne, marts 2022
• Empati er nøglen til et bæredygtigt samfund, september 2022
• Næste skridt i forskning i økosamfund, oktober 2020
• Livsstilsforandringer som hverdagspraksis og klimastrategi, december 2020
• Økosamfund – bæredygtige fremtidslaboratorier, 2014
• Borgerdag – en månedlig omsorgsdag for en bæredygtig verden, 2017.

Indlægget Omstillingen er i krise – alle må tage ansvar blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

– hvor mennesker mødes, handler og skaber fremtid

Read this article in English – click here.

Den Grønne Markedsplads er en vision der skal samskabes af mange forskellige interessenter. Tre økosamfundsbeboere formulerede visionens første udkast for 1 ½ år siden. I 2021 udfoldede vi visionen i et whole system design på studiet Design for Sustainability and Regeneration.

Nu skal designet have ben at gå på. Derfor vil vi invitere dig til at være med som en fremtidstænkende celle, hvor vi undersøger hvordan vi kan forbinde os med andre celler, med det formål at skabe en regenerativ og trivselsfuld verden. Sammen skal vi danne nogle imaginære organer og systemer, der kan blive byggeklodser i regenerative og bioregionale økosystemer, hvor et fællesskab af fællesskaber samt lokal handel og kultur er de drivende faktorer. Vi håber at du og dit fællesskab har lyst til at være med!

Vision, mission og mål

VISION – En grøn markedsplads bestående af en digital markedsplads og lokale flytbare markedspladser, der har fokus på grønne produkter, services, kultur og livsformer, der styrker lokale fællesskaber og bidrager til regenerativ og bioregional udvikling.

MISSION – Etablere et fællesskab af fællesskaber på tværs af foreninger, lokalsamfund, virksomheder og fonde, der kan se perspektiver i, og vil være med til, at samskabe en grøn markedsplads hvor mennesker mødes, handler og skaber fremtid. 

MÅL

1. Lægge denne artikel på nettet og sprede den i netværket.
2. Afholde to-tre workshops, blandt andet på LØS’s årsmøde den 6.-8. maj 2022.
3. Få potentielle interessenter til at linke til artiklen fra deres egen hjemmeside.
4. Møde med 10-25 interessenter, der vil være med til at transformere visionen til et projekt drevet af et fællesskab af fællesskaber.
5. Finde finansiering til projektets næste etape.

Vi håber at du og dit fællesskab finder visionen attraktiv og vil være med til at gøre den til virkelighed!

Mange hilsner

Bjarne Andersen & Ditlev Nissen

En produktions- og forbrugskultur hvor vi genopbygger naturgrundlaget

Ideen med Den Grønne Markedsplads (DGM) er at bidrage til udvikling af lokale regenerative økonomier. Økonomier der skaber rammer for, at vi som borgere og virksomheder, med afsæt i vores virkelyst og forbrug, blive medskabere af en ny kultur, hvor forbrug, relationer, samskabelse og forbundenhed til naturen er fire sider af sammen sag.

Den nye kultur skal bidrage til, at den måde vi producerer og forbruger på, genopbygger naturgrundlaget. Samtidig skal DGM bidrage til en opskalering af de livsbetingelser der findes i og omkring danske økosamfund, hvor livsformer og lokalsamfund er karakteriseret af høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Skal det lykkes skal vi forbinde punkterne; vores foreninger, lokalsamfund, virksomheder, forbrug og længsler med hinanden og sammen udvikle os i en regenerativ og bioregional retning.

Når vi ser ud over Danmarkskortet, ser vi mange grønne miljøfællesskaber (økosamfund, grønne landsbyer, permakultur projekter, regenerative landbrug, uddannelsesinitiativer, virksomheder, andelsgårde, energifællesskaber, foreninger, netværk m.m.), hvor mennesker med afsæt i deres hverdagsliv, forsøger at leve så bæredygtigt som muligt. Samtidig virker de kontinuerligt for at nedbringe deres økologiske fodaftryk og bidrage til genopbygning af det naturgrundlag, som er ved at blive ødelagt af vækstøkonomien og forbrugersamfundet.

Når vi zoomer ind på miljøfællesskaberne – vores tilhørsforhold er økosamfundsbevægelsen – fornemmer vi at der er behov for og potentialer i, at etablere en markedsplads hvor producenter og kunder kan samhandle på måder, der fremmer lokal og regional regenerativ udvikling. Derfor drømmer vi om, at du og mange andre vil være med til at skabe et økosystem af borgere, lokalsamfund, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.m. der via handel, kultur og social udveksling fremmer lokal regenerativ udvikling.

Den Grønne Markedsplads

DGM består af to handelspladser der på hver sin måde understøtter hinanden.

• En digital markedsplads for grønne produkter og services
• En fysisk flytbare markedsplads der kombinerer handel og kultur

Den digitale markedsplads er ikke lagerførende. Når en handel er indgået, sender producenten varen fra eget lager direkte til kunden. Ideen er, at den digitale markedsplads skal understøtte en handel der har fokus på regional, national og europæisk samhandel – krydret med regenerative produkter fra andre kontinenter.  

I forbindelse med vores design er vi blevet opmærksom på Good Market, en digital handels-platform der virker under sloganet Good for People. Good for the Planet. Platformen er designet til at understøtte sociale netværk, hvilket omfatter stedbestemte fællesskaber, der fokuserer på et lokalt geografisk område, samt fællesskaber der samles omkring et fælles formål eller en fælles struktur, service eller praktisk udfordring.

Det er vores indtryk, at Good Market kan indgå som version 1. af DGM’s digital handelsplatform. Desuden har Lars Myrthu-Nielsen foreslået, at bruge www.eco-net.dk som digital handelsplads.

Den fysisk flytbare markedsplads er en kommerciel og kulturel begivenhed, hvor handel smelter sammen med teater, musik, folkeoplysning, workshops, mad, krop og sind, samtalesaloner og politik. Kombinationen af handel og kultur skal bidrage til omstillingen af vores måde at producere og forbruge på. Markedspladsen skal strutte af glæde, fejring, skønhed, kunst og kultur. Den flytter rundt mellem byer og lokalsamfund over hele landet. I de første år vil der være 4-8 markeder om året. Om ti år er der markeder hver uge i sommerhalvåret.

Vi ser udviklingen som Roskilde Festivalens udvikling. I 1971 var der 13.000 mennesker – hvoraf 3.000 var betalende. I 1980 tiltrak festivalen 50.000 og i 1995 90.000 mennesker. Dertil skal lægges de mange tusinde frivillige. 

Hvem driver Den Grønne Markedsplads

Markedspladsen drives af en virksomhed, som vi har givet arbejdstitlen Den Grønne Markedsplads (DGM). I den samskabelse vi inviterer til, skal interessenterne definere og skabe virksomheden i samarbejde med lokale interessenter. Markedspladsen er kommerciel og skal drives som en virksomhed inspireret af finansiel permakultur. Det betyder to ting:

1. Alle skal have en eller anden form for løn for det arbejde de bidrager med.
2. Reklamer; sjove, informerende og med et glimt i øjet, er med til at guide os forbrugere i retning af regenerative produkter. Samtidig er reklamerne med til at finansiere driften af virksomheden.

Som en del af DGM skal der udvikles et markedskit der skal gøre det nemt for lokale interessenter at være medarrangører af de lokale markedspladser. Markedskittet kunne bestå af hjælp til følgende: Organisering, reklame, pressemeddelelser, tilladelser, leje af telte og toiletvogne, økonomifunktion, erfaringsopsamling med mere.

Med tiden ser vi DGM som en kooperativt organiseret virksomhed. I alle faserne er sociokrati en oplagt organisationsform.

Et fællesskab af fællesskaber

Den Grønne Markedsplads er et fællesskab af fællesskaber, der indgår i en levende økonomisk, social og kulturel udveksling på tværs af organisationer, lokalsamfund og virksomheder. DGM skal facilitere samspillet mellem det digitale og det levende, mellem handel og kultur, forbrug og livsformer, kunder og producenter, land og by, og mellem mennesker, lokalsamfund og deres bioregion. Drømmen er, at DGM skaber en underskov af lokale virksomheder, der vokser op under store træer som for eksempel Vestas, Thiese og Urtekram.

Den digitale og de lokale markedspladser

Som kunder skal vi have nemt ved at finde lokale produkter der matcher vores ”profil” samt nationale og globale produkter som indgår i regenerative produktionskæder. Derfor skal den digitale handelsplads udstyres med en søgefunktion hvor der kan søges på følgende kategorier:

• Geografisk på (bioregionens) virksomheder.
• Sektorer: Fødevare, energi, materialer, ferieophold, og en bred vifte af serviceydelser m.m.).
• Interesser: Miljø, basale behov, inklusion, samfund og det bevidste valg (vegan, fair trade, kooperativt ejerskab m.m.).
• Certifikater som økologi, demeter, fair trade, kooperativ organisering m.m.

På de lokale markedspladser viser og sælger lokale producenter deres varer. Samtidig kan et udvalg af produkter fra den digitale handelsplads ses og købes i en særlig stand der indgår i det omtalte markedskit.

Stadeholderene tilmeldes i tre kategorier: 1) Lokale virksomheder der sælger vare/ydelser på både markedspladsen og den digitale handelsplads. 2) Lokale virksomheder der fremgår på den digitale markedsplads, dog uden at sælge vare på den digitale platform, f.eks. landbrug med en gårdbutik. 3) Pop-up producenter der producere målrettet til den lokale markedsdag.  

Ud over handel vil der være lokale madboder og et folkekøkken der laver mad til fællesspisning. På markedspladsen kan der være samtalesaloner, fællessang, børnehjørne, bålplads, lokale sportshold, stillerum med meditation og bøn, yoga, musik, teater, lokalpolitiske temaer samt oplysning og workshops om den lokale bioregion.

Gæsterne på markedspladsen vil være lokalområdets beboer, lokale miljøfællesskaber samt mennesker med tilknytning til Future for Fridays, Den Grønne Studenterbevægelse, Grønne Nabofællessskaber og elever og studerende fra bioregionens uddannelsesinstitutioner.

Ideen er at DGM skal være et levende eksempel på et whole system design, som økosamfundsbevægelsens bæredygtighedshjul er et billede på.

Regenerativ og bioregional udvikling

Fremtidens økonomier og systemer for produktion og distribution af vitale fysiske goder skal ske så lokalt som muligt. Der tales om økologisk decentralisme og at det ultimative sted for økologisk økonomi er “bioregionen”, og dens praksis er “bioregionalisme”.

En bioregion er et geografisk område, hvis grænser er bestemt af naturen og ikke udelukkende af mennesker. En bioregion adskiller sig fra en anden ved karakteristika af flora, fauna, vand, klima, klipper, jordbund, landformer og de menneskelige bosættelser og kulturer, disse karakteristika har givet anledning til. Bioregionalisme er en “ny” måde at definere og forstå det sted, hvor vi bor, og lære at leve på stedet bæredygtigt og respektfuldt. Det som bioregionalisme repræsenterer, er kun nyt for os der kommer ud af den vestlige industri-teknologiske arv. Dens essens har været virkelighed og sund fornuft for indfødte mennesker, der har boet tæt på landet i tusinder af år, og er det fortsat.

For os moderne mennesker, der ikke har fået overleveret denne visdom, handler bioregionalisme om en praksis, hvor vi intimt udforsker, kender og drager omsorg for de naturlige og menneskelige samfund inden for en region defineret af naturen – ens bioregion. Da vores viden og erfaring med det bioregionale er spinkelt, ser vi de lokale markedspladser som en læringsmulighed i bioregional udvikling, hvor ildsjæle og forskere, samt studerende og elever fra lokale uddannelsesinstitutioner oplyser om og udforsker markedspladsens bioregion. Det er oplagt at knytte en grøn folkeoplysning til dette oplysnings- og dannelsesprojekt. Her er links og tekst om bioregional udvikling.

Hvor afholdes de lokale markeder

Det kunne være i Trekroner, hvor økosamfundet Munksøgård er nabo til ti grønne bofællesskaber. Det kunne også være i forbindelse med Køernes Dag på Svanholm, hvor mange børnefamilier kommer for at se køerne komme ud på græs. Eller en weekend på Christiania, en dag i eller nær økolandsbyen Friland eller i Torup Landsby, der er vært for økosamfundene Dyssekilde og Hvideland. Eller for den sags skyld på Nørrebro, f.eks. i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.

Vi forestiller os at det lokale marked vender tilbage til den samme lokation år efter år. Med tiden måske flere gange om året. I designet er der et fremtidsbillede af et lokalt marked i Trekroner, se side 30-33.

De første 3-5-8 år vil DGM være afhængig af ekstern støtte. Det er målet, at DGM med tiden skal være en kommerciel selvbærende virksomhed.

8 former for kapital

DGM er en kommerciel virksomhed og skal drives som sådan. Det betyder at alle der arbejder for DGM skal aflønnes på måder der bidrager til anerkendelse og oplevelse af høj livstilfredshed. Da finansiel kapital ofte er en knap ressource, ønsker vi at udvikle en bredere forståelse af begrebet kapital og den måde vi udveksler med og aflønner hinanden. I vores søgen er vi inspirerede af finansiel permakultur og 8 former for kapital.

Intention er, at alle betales for deres indsats, men at betaling har afsæt i en bredere forståelse af begrebet kapital.  Det kunne f.eks. være at aktivisten, der plejer at arbejde gratis, får sin løn i form af et kursus der udbydes af en undervisningsvirksomhed der er knyttet til DGM. Et band der spiller på markedspladsen kunne modtage 60% af deres honorar som en veksel, der er båndlagt til indkøb på den digitale og fysiske markedsplads. Det er oplagt at knytte en lokal valuta til den grønne markedsplads, hvilket vil overflødiggøre den nævnte veksel.

Et andet eksempel kommer fra en artikel i Økosamfund i Danmark: ”Et fællesskabslandbrug, fik på en markedsdag følgende tilbud fra forskellige ”investorer”: 2,5 tons barkflis, 25 frugttræer, medvirke i et program i lokalradioen, 2000 £ i donationer og forudbetalt køb af vare, en hestefold samt et bredt tilbud af massager og gratis frokoster.
Som listen antyder, er begrebet “investor” løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som kreative medskabere af den nye solidaritets økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at se sig selv som aktive investorer i deres lokalsamfund.”

Samskabelse på tværs af interessenter

Der er ingen enkeltstående organisation eller virksomhed der kan virkeliggøre DGM på egen hånd. Skal DGM blive til virkelighed, skal den samskabes af et fællesskab af interessenter, bestående af grønne organisationer, lokale miljøfællesskaber, finansielle partnere, digitale designere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og aktører der finder visionen attraktiv.

På kort sigt skal der etableres en styregruppe der søger fondsmidler og arbejder for virkeliggørelsen af DGM. På længere sigt ser vi DGM som en kooperativt organiseret virksomhed.

Hvad skal der til for at Den Grønne Markedsplads bliver til virkelighed?

1. Vi skal forbinde os med hinanden, udfolde vores talenter sammen og i fællesskab opbygge et nyt økosystem med fokus på handle og kultur.
2. Den Grønne Markedsplads skal tilfredsstille behov hos:
   1. Borgere: Meningsfuldhed samt gode og sunde produkter, processer og relationer.
   2. Virksomheder: Kundekontakt, markedsføring og afsætning.
   3. Lokalsamfund: Liv, glæde og arbejdspladser samt fællesskab og infrastrukturer der hjælper til at reducerer det økologiske fodaftryk.
   4. Foreninger: Aktiviteter der understøtter foreningens formål og aktiviteter.
3. Skabe nye samarbejdsrelationer:
   1. Det er oplagt at starte en grøn handelsstandsforening og et grønt folkeoplysningsforbund, da der begge steder ligger et spirende marked.

Hvordan gør vi Den Grønne Markedsplads til virkelighed?

Hvordan kan et fællesskab af fællesskaber – en farverig og mangfoldig gruppe af foreninger, virksomheder og lokalsamfund, med forskellig størrelse, kulturer, interesser og ressourcer – samskabe en grøn markedsplads? Vi ved det ikke, men vi har er et bud på en tids- og handleplan, der kan gøre visionen til virkelighed. Det skal ses som en brainstorm. Meningen er at strategien skal udvikles i samarbejde med de fremtidige interessenter. Nedenstående udgør handlingsplanens overskrifter. Den fulde handlingsplan kan ses her.

Tids- og handlingsplan

2022     Forår 

• Denne artikel offentliggøres på https://levendelokalsamfund.dk/ og deles i vores netværk.
• Workshops, blandt andet på LØS årsmøde 6-8 maj.
• Foreninger, lokalsamfund og virksomheder inviteres til at dele artiklen på deres hjemmesider.

Efterår

• Dialogmøde på Munksøgård med 10-25 interessenter. Motivation, handlingsplan og finansiering er blandt emnerne.

2023    Forår 

• Art of Hosting seminar for 50-100 interessenter.
  Arbejdstitel: En grøn markedsplads, der har til formål at koble handel og kultur for at fremme en regenerativ og bioregional udvikling.
• Etablering af styregruppe

Sommer og efterår 

• Prototypemarkedspladser afholdes 2-4 steder i landet
• Trade for Change events med musik, dans, mad, handel og fest

2024

• Forår: Den digitale markedsplads lanceres i foråret sammen med program for ti lokale markeder
• Efterår: Evaluering af proces og resultater. Alle involverede interessenter bidrager til evalueringen

2025

• De Grønne Markedspladser 2025 offentliggøres i det tidlige forår. 

I handlingsplanen indgår 13 delprojekter. De kan ses i den fulde handlingsplan.

Vil du/I være med?

Hvis visionen begejstrer dig, vil vi værdsætte at du – og din organisation – byder ind med jeres tanker.

Vi har lavet et Google Analyse hvor vi stiller følgende spørgsmål:

• Hvad glæder dig / din organisation ved visionen om Den Grønne Markedsplads?
• Kan Den Grønne Markedsplads blive værdiskabende for ‘din’ organisations højere formål og aktuelle aktiviteter?
• Hvad skal der tilføjes, for at din organisation har lyst til at tage ejerskab til visionen?
• Hvilke udfordringer ser du/I Den Grønne Markedsplads står over for?
• Kan du se dig selv og din organisation som en samskabende interessent?
• Hvilke ressourcer kan du og dit fællesskab bidrage med i samskabelse af Den Grønne Markedsplads? Tid, penge, fondsansøgning, materiel m.m.
• Vil din organisation være med til at sprede budskabet? I er velkommen til at linke til artiklen eller lægge hele artiklen ud på jeres hjemmeside.

Som skrevet vil vi bede dig/jer svare på spørgsmålene i denne Google Analyse. Hvis du/I synes det er en for snævre ramme for jeres tanker, så send os en mail, så vi sammen kan finde den rette form.

Debat og vidensdeling på Facebook

Vi lavet en gruppe på Facebook, hvor der kan debatteres og deles viden, med henblik på at udfolde tankegods og metoder der kan understøtte virkeliggørelsen af en den grønne markedsplads.

Vi ser frem til at få jeres reaktioner!

Grønne hilsner

Bjarne Andersen, bor på Munksøgård, stifter af Butik Aftensolen,  bjarne.andersen@munksoegaard.dk

og

Ditlev Nissen, bor i Christiania, stifter af Levende Lokalsamfund, formand for Landsforeningen for Økosamfund i 2010 – 2015,  ditlev@levendelokalsamfund.dk

Indlægget Lad os samskabe en grøn markedsplads blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

13. afsnit i artiklen Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene? Forrige afsnit handlede om Problem- vs. Løsningsorienteret.

I denne artikelserie har Daniel Greensberg udforsket ovenstående spørgsmål og søgt at forklare hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene som uddannelsessteder (campusser) for bæredygtig uddannelse. I det sidste afsnit vender Daniel bøtten på hovedet og ser på hvorfor økosamfund også har brug for den akademiske verden.

“Disse sammenligninger kan lyde som 10 gode grunde til at gå væk fra den traditionelle akademiske verden. Grundlæggende mener jeg, at økosamfundene repræsenterer de bedste læringsmiljøer, der er til rådighed, når vi skal lære om integreret bæredygtig samfundsudvikling. Det er derfor jeg grundlagde Living Routes[1], som i samarbejde med University of Massachusetts tilbød udvekslingsprogrammer på universitetsniveau baseret i bæredygtige samfund rundt omkring i verden.

Der er dog ingen tvivl om, at vi også er nødt til at undervise i bæredygtighed i de eksisterende college- og universitetsmiljøer. Når vi gør det, må vi samtidig anerkende og tydeliggøre for de studerende, at hvad den akademiske verden ”siger”, og hvad den ”gør”, ofte er to forskellige ting, især når det handler om bæredygtighed. Hvis vi ikke i taler om den kognitive dissonans, som vi finder i den venstre kolonne ovenfor, så risikerer vi at de studerende afslutter kurset forvirrede eller vrede, eller værre endnu, apatiske.

Derfor skal vi stræbe imod at gøre bæredygtighed til en kerne faktor der er beskrevet i læseplanerne på alle college og universiteter. Her må vi anerkende vores udfordringer og begrænsninger på linje med vores indsatser og successer. Og lad os række hånden ud til økosamfund, som mere integrerede modeller af hvad vi forsøger at undervise i. Det er det jeg har forsøgt at beskrive i de foregående artikler.

Nu vil jeg gerne se i den modsatte retning og betragte fire grunde til hvorfor økosamfund efter min mening også bør række hånden ud til den akademiske verden.

1. Den akademiske verden er den største spiller på banen. I USA er videregående uddannelse en virksomhed på ca. $360mia årligt[2]. Og det er uden at medregne de billioner af dollars, der investeres i faciliteter og donationer. Næsten 70% af amerikanske gymnasieelever fortsætter direkte på universitetet[3]. I USA er der indskrevet mere end 20 millioner universitetsstuderende på nuværende tidspunkt[4]. På verdensplan er der flere end 150 mio. universitetsstuderende, og dette tal fortsætter med at stige[5]. Så hvis vi vil have noget at gøre med videregående uddannelse, så er universiteterne stedet, hvor de studerende og ressourcerne er!
2. Den akademiske verden er under forandring. ”Foreningen for udvikling af bæredygtighed i videregående uddannelse” (The Association for the Advancement of Sustainability in Higher Education – AASHE) repræsenterer et voksende netværk af ansatte indenfor den akademiske verden, som arbejder aktivt for en positiv drejning indenfor deres institution. Med et stigende fokus på at internationalisere læseplaner og skabe udvekslingsaftaler, samt på implementering af grønt design og tværfaglig forskning, så bliver økosamfund ikke længere blot set som excentriske levn fra 60’erne, men snarere som førende innovatører indenfor bæredygtighed. Teknologien skaber tillige nye samarbejdsmuligheder, såsom gennem et online kursus i ”design af økosamfund” udbudt i et samarbejde mellem Gaia Education og det åbne universitet i Catalonien[6].
3. Økosamfund er forsknings- og udviklingscentre for anvendelige teknologier. Hvis bæredygtige løsninger skal lykkes, skal de udvikles indenfor virkelige biologiske, sociale og kulturelle sammenhænge. Økosamfund kan derfor ses som et netværk af potentielle forskningslokaliteter, hvor der allerede arbejdes med integrerede systemer indenfor aktiv/passiv solenergi, vindkraft, komposttoiletter, vandrensning, alternativ transport og endda hydrogen brændstofceller. Universiteterne kunne gennem forskningsprogrammer og finansiel støtte bidrage meget til den videre udvikling samt formidlingen af disse teknologier.
4. Økosamfund har brug for hjælp for at nå deres fulde potentiale som læringssteder (campusser) for bæredygtig uddannelse. Kurser udbudt gennem Living Routes og de enkelte økosamfund er en god begyndelse, men vi har en lang vej endnu i forhold til, hvad der virkelig er brug for, for at uddanne professionelle der er i stand til at opbygge de institutioner og systemer der er brug for, for at gøre en bæredygtig verden mulig. Vi er nødt til at samarbejde yderligere med den akademiske verden om at skabe ”communiversities”, hvor studerende ved at tilbringe et år i økosamfund, eller i lignende bæredygtige organisationer, kan opnå den baggrundsviden og de kompetencer, der er nødvendige for at træde ind på arbejdsmarkedet som professionelle indenfor områder så forskellige som genoprettelse af habitater, bæredygtigt landbrug, gruppeterapi, holistisk sundhed, økologisk design, grønt byggeri og meget mere.

Universitetsstuderende er et vigtigt springbræt i verdens “store drejning mod en mere økologisk tidsalder”, som Joanna Macy[7] kalder det. De studerende er modne nok til at stille de store spørgsmål og samtidig er de åbne overfor radikale alternativer, som dem der demonstreres i økosamfundene. Verden har desperat brug for ledere, der er i stand til at tænke – og agere – udenfor boksen, og de nuværende studerende er nøglen til skabelsen af fremtidens paradigmer og nye tilgange til lokale og globale problemer.

Vi lever på et fantastisk tidspunkt, ikke kun i menneskehedens historie, også i planetens historie. Vi har overskredet Jordens bæreevne og skal omstille til en post-fossil verden, hvis vi vil overleve som race.

Det er muligt at have en høj levestandard og samtidig have en lav indvirkning på miljøet. Jeg ved dette, fordi jeg har set tusindvis af mennesker udleve disse positive visioner i økosamfund rundt om i verden. Disse samfund er ikke utopier, men levende laboratorier, beta-test centre og nyskabende campusser, hvor man kan lære at leve godt og let sammen. Vi har så meget at lære fra hinanden. At bygge broer mellem økosamfund og den akademiske verden er bogstaveligt talt at bygge broer til en mere bæredygtig fremtid.”

Artiklen er skrevet af Daniel Greensberg. Oversat og redigeret af Ditlev Nissen.

Artiklen findes i en nyere version i ENVIRONMENTAL ANTHROPOLOGY ENGAGING ECOTOPIA – Bioregionalism, Permaculture, and Ecovillages, udgivet på Berghahn Books i 2013.

[1] Living Routes lukkede i 2013 efter at en studerende havde haft en oplevelse der gjorde, at University of Massachusetts opsagde samarbejdet. Living Routes nåede at sende mere end 1.400 amerikanske universitetsstuderende på læringsophold i økosamfund på fem kontinenter.

[2] Medlin, Lander, High Performance Facilities: Are we Embracing the Challenge of Sustainability,” delivered at the annual national conference of NACUBO, July 10, 2005. Text from “Campus Climate Footprint and Efforts to Reduce It,” by Julian Keniry, January 12, 2007.

[3] College Enrollment and Work Activity of 2010 High School Graduates (U.S. Bureau of Labor Statistics)

[4] Higher Education – Institutions and Enrollment (U.S. Census Bureau 2012 Statistical Abstract)

[5] Trends in Global Higher Education: Tracking an Academic Revolution. (An Executive Summary PDF Prepared for the UNESCO 2009 World Conference on Higher Education, pg iv)

[6] Gaia Education and UOC Open University of Catalonia Campus for Peace and Solidarity.

[7] Joanna Macy and Her Work

Indlægget 13. Fire grunde til at økosamfund har brug for den akademiske verden. blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.

En uge med fokus på

• Lokalsamfund der er i fuld gang
• Omstilling der øger vores livstilfredshed
• Civilsamfundet som en af omstillingens frontløbere

Kurset giver dig værktøjer til, hvordan du i fællesskab med andre kan gå i gang med omstille dit liv og lokalsamfund. Vi sigter efter høj livstilfredshed og lav miljøbelastning som skaber liv og udvikling i lokalsamfundet.

De kommende årtier står i bæredygtighedens tegn. Verden befinder sig ved begyndelsen til en transformation, som vil betyde mange både nødvendige og gode ændringer – gode i betydningen gode for mennesker, dyr og natur. Bæredygtig ledelse – ledelse med hjertet, handler om det igangværende paradigmeskifte, hvor det bæredygtige
samfund med årene vil afløse industrisamfundet.
Steen Hildebrandt & Michael Stubberup, Bæredygtig Ledelse – ledelse med hjertet

Kurset sætter lys på 

• Helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed
• Lokal indfrielse af FN’s verdensmål 
• Det regenerative / genopbyggende
• Fællesskabets skabende kraft
• Civilsamfundets rolle
• Tilfredsstille behov på nye måder.

Kan du forestille dig en anden fremtid?

Vi skal forestille os, hvordan et godt og bæredygtigt liv ser ud, mærkes og opleves. Hvad drømmer vi om i vores personlige liv, i familien, arbejdslivet og lokalsamfundet?

Vi skal inspireres, udforske, designe og opleve, at omstilling handler om det gode liv – i en ny social og kulturel kontekst.

  I teori og praksis arbejder vi med

• Indre og ydre omstilling
• Fødevare og kostvaner
• Socialøkologi 
• Permakultur og økologisk fodaftryk
• Visioner og billeddannelse
• Fælleder og lokal økonomi
• Samskabelse og folkelig innovation.

Praktiske oplysninger

STED: The Green House Maribo, Vestergade 33, 4930 Maribo

DATO: Mandag d. 25. til fredag d. 29. oktober 2021 kl. 9-16, fredag kl. 9-14

PRIS: kr. 250,- for hele ugen

PRAKTISK:  Frokost laver vi sammen. Praktisk tøj der passer til årstiden

MÅLGRUPPE: For dig der synes det er vigtigt at vi omstiller til bæredygtige samfund. Du er engageret i lokalsamfund, foreningsliv, en virksomhed eller noget helt andet. Du arbejder, studere, er pensionist eller noget helt fjerde.

PARTNERE: FORA-Fritid, The Green House og Levende Lokalsamfund

SPØRGSMÅL: Kontakt Anne Vinter, anne@levendelokalsamfund.dk, 60834944

Tilmelding:  https://fora-fritid.dk/kurse/?course=21-2-0502

Download kursusfolder

Undervisere

Ditlev Nissen: Uddannet tømrer og lærer. Underviser og facilitator i fællesskabsopbygning, bæredygtig udvikling og lokal indfrielse af FN’s verdensmål. Tidligere formand for Landsforeningen for Økosamfund og medskaber af bo- og landbrugsfællesskabet Karise Permatopia.

Anne Vinter: Uddannet lærer, permakulturdesigner og mindfulnesslærer. Annes fokus er udviklingsprocesser hos den enkelte, i gruppen og i fællesskabet. Anne bor på Fejø, hvor hun er medskaber af Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ, Den Helbredende Have og Permakulturfonden Fejø.

Samarbejde, Ledelse og Fællesskab er et lignende kursus, der også afholdes i Maribo i samarbejde med Fora-Fritid. Det er fra den 13. til 17. september. Se mere her.

Mød underviserne

Ditlev fortæller i en optagelse fra 2019 om sociokrati i Permatopia.

Anne fortæller i en optagelse fra 2020 om Permakultur på Fejø

Indlægget Omstil dit liv og lokalsamfund blev vist første gang den Levende Lokalsamfund.